Projekter
|
Ofte stillede spørgsmål
|
Meddelelser
#Indså, hvad der holdt mig tilbage, og fik et bredere perspektiv #Nye oplevelser; en følelse af lykke #Udviklede en accepterende indstilling
Jeg indså, at det eneste, der havde holdt mig tilbage al den tid, var mig selv. Jeg synes ikke, det er for sent.Da jeg begyndte på dette projekt, var mit grundlæggende udgangspunkt accept. Lad os acceptere alt! Jeg mødte selvfølgelig indimellem en akavet eller stiv udgave af mig selv, men gennem alle de oplevelser følte jeg, at jeg voksede.
– Montpellier med det funklende Middelhav. Lær fransk! / Park Hae-ryeon, gapper i gap year-fællesskabet / 4 ugers sabbatår |
I Sydkorea er der i øjeblikket
Hvert år dropper 60.000 elever i grundskolens ældste klasser og på ungdomsuddannelserne ud, 346.000 unge i tyverne driver rundt uden mål, fordi de ikke har nogen drømme, og andelen af ansatte, der skifter job inden for et år, er kommet op på 40 %,75 % af de universitetsstuderende er utilfredse med studielivet, og over 80 % af kontoransatte siger, at de ikke føler sig lykkelige.Mange siger til andre, at de skal drømme, men for at løse dette problem, som mangler praktiske metoder og støtte, vil vi bringe »sabbatåret« til Sydkorea.
»Gap year (sabbatår)«henviser til at holde pause fra studier eller arbejde – eller kombinere dem – for at deltage i forskellige aktiviteter såsom frivilligt arbejde, rejser, praktikophold, uddannelse og iværksætteri,en tid til at finde sin retning fremover; det er en kultur, der fremmes i USA, Europa, Japan og andre steder.
# Jeg indså, at det eneste, der havde holdt mig tilbage al den tid, var mig selv.
Jeg er bare en helt almindelig kontoransat, der har så mange ting, jeg gerne vil, at jeg glemmer, hvor gammel jeg er. På et tidspunkt, efter en bestemt begivenhed – min første tur til Paris – ændrede alt sig. Gør det, du har lyst til, nu! Lad os leve sådan! Så sagde jeg mit job op og besluttede mig for for alvor at begynde at rejse.Jeg indså, at det eneste, der havde holdt mig tilbage al den tid, var mig selv. Jeg synes ikke, det er for sent.Det hurtigste tidspunkt er altid nu, og jeg bekymrer mig ikke om fremtiden. Jeg tror, man bare skal leve godt i nuet. Ser man positivt på det, er jeg optimist; ser man negativt på det, er jeg så en håbløs optimist?
Grunden til, at jeg valgte gap year-projektet, var, at det lød sjovt! Det var den vigtigste grund.Jeg hørte tilfældigvis om det gennem en ven, og da jeg undersøgte det nærmere, var projekterne lige noget for mig – jeg blev helt begejstret ved tanken om at kunne få så mange forskellige oplevelser gennem et sabbatår, som ville være svære at få på egen hånd.
Jeg tænkte, at jeg ville få mere selvtillid og lære flere sider af mig selv at kende ved at gøre de her ting én efter én. Efter at have overvejet mange muligheder blev det vigtigst at finde noget, der passede til min tid lige nu, og jeg vil gerne prøve hvert af de resterende projekter ét ad gangen.
Da jeg begyndte på dette projekt, var mit grundlæggende udgangspunkt accept. Lad os acceptere alt! Jeg mødte selvfølgelig indimellem en akavet eller stiv udgave af mig selv, men gennem alle de oplevelser følte jeg, at jeg voksede.I et fremmed land mødte vi fremmede, som alle havde fransk som en fælles udfordring. Vi blev venner, og gensidig interesse, accept og nysgerrighed blev drivkraften i processen.
Inden for den første uge i den samme klasse mødte jeg en klassekammerat, der dyrkede yoga. Med mine latterligt dårlige engelskkundskaber, lidt fransk og kropssprog fortalte jeg vennen, at jeg gerne ville dyrke yoga sammen, og da vi mødtes næste dag og lavede yoga i parken under åben himmel, var det ren lykke. Det var en følelse af friskhed, jeg aldrig havde oplevet før! Selvfølgelig fulgte der mange nye oplevelser... men det var begyndelsen.
# Der er en glæde ved på egen hånd at opleve ukendte, smukke steder i al deres enkelhed.
Undervisningen foregik i formiddags- og eftermiddagshold, så når jeg havde formiddagshold, kunne jeg få tidligt fri og bruge resten af dagen, hvilket var dejligt. Men fra anden uge havde jeg ikke noget valg og fik eftermiddagshold, hvilket var lidt upraktisk. Jeg stod op, lavede eventuelle lektier fra dagen før, trænede lidt eller gik en tur, og hvis jeg var flittig, udforskede jeg kvarteret inden undervisningen. Efter undervisningen kunne jeg, fordi det var sommer og dagene var lange, læse en bog i parken eller hænge ud og spise middag med vennerne, inden jeg tog hjem og slappede af.Det virker måske enkelt, men i enkelheden ligger glæden ved selv at opleve ukendte, smukke steder.
Først og fremmest kommer sikkerheden i første række, når man er kvinde! Vi er fysisk mere udsatte. Det bedste var, at en vis grad af sikkerhed allerede var garanteret, inden jeg tog af sted. Jeg kunne stole på dem og læne mig op ad dem.Og jeg blev rørt over at kunne få så mange forskellige oplevelser. Jeg var imponeret over de rettidige og relevante vejledningsmails, der kom på de tidspunkter, hvor jeg havde brug for dem. Svarene var ikke skabelonagtige og bar altid præg af omtanke. Det gjorde indtryk på mig. Derude findes en ny verden, som kan give anledning til mange nye muligheder. Jeg lærte og indså, at man kan leve livet med så stor glæde.
# Jeg mærkede Montpelliers luft og temperatur, vinden, månelyset og stjernernes lys med hele kroppen og følte, at jeg voksede.
Paris, som jeg tilfældigvis besøgte sidste forår, gjorde et dybt indtryk på mig. En dyb resonans, jeg ikke kunne sætte ord på, skyllede ind over mig. Nu er Paris det sted, jeg skal være! Paris! Det lød, som om det gav genlyd helt inde fra mit hjerte.I det øjeblik jeg så Eiffeltårnet for første gang, fik jeg lyst til at kramme alle, og jeg var så taknemmelig over for alle, der havde givet mig denne mulighed.
Sådan var det. Paris gav migen dyb resonans fra landet Frankrig.Efter sådan et besøg i Frankrig skete der mange forandringer i mig. Som hypnotiseret gik jeg rundt og råbte: »Jeg skal bo i Frankrig~.« Og livet blev sjovere end før~Hver dag var lykkelig, og alt så smukt ud. Intet i verden kunne ødelægge min lykkefølelse.Ingen kunne gøre mig ondt.
Sådan blev jeg mere positiv, lykkeligere og mere initiativrig end før. Og lidt efter lidt nærede jeg min drøm om Paris – jeg drømte om Paris, men var ikke bundet af den...Som tiden gik, følte jeg, at jeg burde sige mit job op, og besluttede mig for at rejse. Direktøren accepterede min beslutning. Der var ikke længere noget, der kunne holde mig tilbage… Så jeg bestilte en flybillet til Paris med afrejse på min sidste arbejdsdag og et ophold på en måned. Uden tøven, uden planer, bare med det samme!!!
Først efter at have købt billetten begyndte jeg at tænke over, hvad jeg skulle lave der, og hvor og hvordan jeg skulle bo.Skulle jeg tage på cykeltur ad Tour de France-ruten? Leje en bil og tage på camping? Pakke en let rygsæk og gå rundt i Frankrig? Med sådanne vage tanker talte jeg dagene ned.
Så en dag fortalte en ven mig om mulighederne for et sabbatår. Hvad er det? Jeg blev nysgerrig, gik ind på hjemmesiden, og i samme øjeblik!En helt ny verden åbnede sig!Der var alt det, jeg ønskede mig!Wow – projekter med restaurering af fransk kulturarv? Prøve at leve som pariser? Sprogundervisning i Frankrig, indretningsdesign i Italien, ophold på en gård i Chile, lære yoga i Indien, blive landsbylærer i ro og mag, frivilligt arbejde i Uganda…
Det hele føltes, som om det var skabt til mig.Det virkede som en samling af alt det, jeg gerne ville prøve.Mit hjerte bankede løs!!!Ah! Jeg faldt til ro og besluttede mig for at prioritere det, jeg kunne gøre – det, der passede bedst til mig lige nu – og begyndte langsomt at få styr på mine tanker.Først spekulerede jeg på, om der mon var noget, jeg kunne gøre, mens jeg boede i Paris i et par måneder.
Fordi jeg gerne ville undersøge mulighederne, tænkte jeg først på Paris som destination, men muligheden for at lære fransk i Montpellier i Sydfrankrig fangede min interesse. Jeg tøvede lidt mellem at gøre det i Paris, men den vej, der var lagt for mig, førte til Montpellier.Det var det!Som om det var forudbestemt, kom Montpellier på den måde ind i mit liv, og jeg valgte den vej.
Jeg havde lidt over en måned til rådighed, så jeg bookede et fireugers sprogkursus i Montpellier. For hvert skridt, jeg tog, voksede min lykke endnu et lag.Men lige før afrejsen skyllede en smule frygt ind over mig. Jeg havde ikke rejst meget i udlandet – kun én gang til Paris sidste forår sammen med en rejsekammerat – og mine sprogkundskaber var ikke flydende. Ville det gå godt?
Mit engelsk var på konglish-niveau, og jeg havde ikke engang åbnet munden for at tale fransk. Ville jeg virkelig kunne klare mig i en situation, hvor jeg ikke kunne forstå noget?Jeg var fuld af glæde og selvtillid, men inden jeg vidste af det, var en lille frygt begyndt at vokse.Så tænkte jeg pludselig: »Ja! Det, der skal ske med mig, sker! Det er det samme, uanset hvor jeg er!«Hvis der skal ske noget, er det noget, jeg må acceptere. Hvis det er meningen, at det skal ske, sker det alligevel, uanset hvor jeg er, eller hvad jeg foretager mig.Lad os acceptere det!Det blev grundtanken for denne rejse.Tillad det!Acceptér alt! Præcis som det er~Efter at have besluttet det følte jeg mig meget mere afslappet!
Først tilbragte jeg fem dage i Paris for at varme op, inden jeg tog til Montpellier.I Paris havde jeg booket et værelse på egen hånd. Det var et dormitory drevet af en fransk person, ikke et koreansk gæstehus.I det øjeblik jeg mødte ejeren, gik op ad trappen og trådte ind i værelset, gik jeg allerede i panik.Der stod flere køjesenge i et åbent rum sammen med to udenlandske mænd, og de sagde, at jeg skulle tage den øverste køje!Gisp!!! Jeg blev så forvirret og vred. Skulle jeg straks kræve pengene tilbage? Men ejeren havde jo ikke gjort noget forkert! Jeg måtte have misforstået noget. Nej – burde ejeren ikke have fortalt mig om situationen på forhånd? Eller skulle jeg bare løbe ud?Mit hoved snurrede vildt rundt som et garnnøgle, der var filtret sammen.Ejeren blev ved med at sige: »Okay? Okay?« og vente på mit svar, men jeg kunne ikke sige noget. Ikke et eneste ord kom ud! Og så var det, der kom ud af min mund:
»Jeg taler ikke særlig godt engelsk!!!«
(Når jeg ser tilbage, var det virkelig sjovt, men på det tidspunkt var jeg så forvirret, at jeg ikke engang vidste, hvad jeg sagde!)
Det virkede, som om de sagde: »Hva'? Hvad er det, hun siger?«
Så begyndte en spansk mand, der hurtigt havde forstået situationen, at sige noget til ejeren. Jeg kunne ikke høre noget som helst.Jeg spekulerede på, om han lige dér gav udtryk for sit eget ubehag.Men lidt efter pegede ejeren på et værelse længere inde og spurgte: »Okay?«Først da så jeg, at der var et andet værelse længere inde. Der var i det mindste en dør. Først da sagde jeg okay.Så gik jeg ind for at samle mig, sagde undskyld, lukkede døren og satte mig der helt fortumlet.Mens jeg sad stille og tænkte, indså jeg, at ting, der var helt naturlige for dem, var ting, som min anspændte krop og mit sind ikke rigtig kunne acceptere.Mangel på erfaring? Kulturelle forskelle? På grund af den slags fik min grundlæggende tanke om »accept« på denne rejse et regulært knockout, og jeg begyndte rystet.
Sådan begyndte det, men efter fem begivenhedsløse dage på overnatningsstedet, hvor jeg fik venner og kom godt ud af det med folk, tog jeg endelig toget til Montpellier.Det tager cirka tre en halv time med TGV fra Paris til Montpellier.Efter cirka en time ændrede landskabet udenfor sig. Jeg tænkte: »Frankrig er virkelig en kæmpestor slette.« Jeg var ganske enkelt forbløffet og begejstret. Lidt senere så jeg en familie cykle gennem de vidtstrakte marker og græsarealer, og så fik jeg en fornemmelse.
Jeg vidste, at jeg ville forelske mig i dette sted igen....Ah! I det øjeblik jeg ankom, var jeg allerede forelsket!Det var en virkelig fredfyldt og smuk by – et sted, man ikke kan lade være med at holde af. Selvom den er en af Frankrigs otte største byer, var den for mig bare en charmerende landsby.Jeg ville bevare mit allerførste indtryk helt intakt, så jeg besluttede mig for at gå fra stationen til overnatningsstedet. Den følelse, man får, når man møder noget for første gang – det bogstavelige »første indtryk« – er vel ikke noget, man kan udskyde?
Jeg havde ikke de store forventninger, eftersom franskmændene er kendt for ikke at være så pålidelige, når det gælder aftaler, og jeg havde brugt et kort til at finde stedet. Men i det fjerne så jeg en mand kalde på mig ved navn og vinke. Hold da op! Selvom jeg ankom meget tidligere end planlagt, var han kommet i god tid og stod og ventede på mig. Han genkendte mig først og vinkede mig hen til sig!Så gav han mig en kold flaske vand som gave! Ah! Jeg kunne ikke lade være med at falde for ham lige fra starten. Det var ren følelse – så rørende.Sådan begyndte mit ophold med denne rørende gestus. Selvom oplysningerne om, hvordan man fandt skolen, kortet og Wi-Fi-adgangskoden alle stod på informationsarket, viste han mig venligt vej igen og tjekkede endda, at jeg kunne oprette forbindelse til Wi-Fi, inden han gik.
Overnatningsstedet var også meget tilfredsstillende. Det var langt bedre end billederne, som Gap Year havde sendt, inden jeg tog af sted. Normalt er steder værre end på billederne, men her var det anderledes. Der var god plads, det var rent, køkkenet var fuldt udstyret, el og vand var inkluderet, der blev gjort rent én gang om ugen, og de fyldte endda op med toiletpapir og affaldsposer.Man skulle måske tro, at det ville være dyrere, fordi det var arrangeret gennem skolen, men når man tager det korte ophold og alt det, man ellers skulle forberede, i betragtning, kunne det have kostet mere på anden vis. Derfor var det et meget tilfredsstillende valg.Skolen anbefaler en værtsfamilie, men hvis jeg kun var kommet for at studere sprog, havde det måske været anderledes. Da mit formål var at hygge mig, havde jeg brug for et behageligt, privat sted.
Og sådan åbnede jeg den første dør til mit fireugers sprogkursus i Montpellier.Jeg havde tilbragt tre uger og nærmede mig nu den fjerde... Jeg synes, det var et virkelig godt valg – en række oplevelser, jeg ikke kunne have fået på en almindelig ferie: skolens arrangementer, utallige venner fra hele verden, landsbyfester, picnic...Jeg deltog aktivt med den indstilling, at jeg ville prøve alt, hvad jeg fik øje på, og indimellem deltog jeg også i ture gennem gyderne og sporvognsture, som ikke var arrangeret af skolen...Jeg udvidede mine horisonter ved at mærke Montpelliers luft, temperatur, vind, månelys og stjernelys med hele kroppen.Taknemmelig over for alle de forbindelser, der førte mig hertil............
Mine anbefalede steder
Hvis du bliver venner med de lokale, kan du hurtigere få flere oplysninger. Alle tips bygger på personlige erfaringer. Med en aktiv indstilling kan du nemt få venner og information. De fleste er åbne og imødekommende.I Montpellier koster en endagsbillet til sporvognen omkring 4 euro, og med den kan du stå på og af hele dagen. Busserne er også forbundet med systemet, så du kan også tage dem. Det er en god idé at bruge billetten en dag, hvor du vil udforske hele byen. Måske opdager du uventede seværdigheder eller store markeder, hvor du kan finde det, du har brug for.
Du kan også få et indblik i folks hverdag og måske være heldig at opleve noget uventet. Med tilbuddet »1€-tog« kan du desuden rejse med tog for 1 euro, hvis du bestiller tre uger i forvejen. Der er mange muligheder, der passer til forskellige præferencer, så besøg turistinformationen for at få oplysninger om dem og planlægge din tur.
Mine tips
Når du lige er ankommet, har du måske slet ingen ingredienser og aner ikke, hvad du skal lave mad. Derfor er det en god idé at tage enkle ingredienser eller færdigretter med til en dag eller to. Hvis du ankommer i weekenden, kan mange butikker og markeder i Europa være lukkede, så du risikerer at gå sulten i seng. Hvis der er et krydderi, du absolut ikke kan undvære, kan det ofte være svært at finde lokalt, så tag det med, selvom det vejer lidt.
Hvis du skal rejse meget rundt, bør du begrænse bagagen. Men hvis du skal blive det samme sted i lang tid, vil du blive glad for at have taget selv de ting med, som du tænkte: »Har jeg virkelig brug for det her?« En ting, du lod blive hjemme, kan vise sig at være noget, du desperat mangler. Du tænker måske, at du kan købe den dér, men det er ikke altid muligt.Uanset hvad du vælger, ændrer alt sig i det øjeblik, du accepterer og erkender, at det var det bedste valg. Tro på, at du traf det bedste valg, og nyd det!
Mit sabbatår er
Oplevelse★★★★★
Ah! Hver dag kunne jeg mærke, at jeg virkelig havde truffet et godt valg, og jeg var taknemmelig for det. Jeg fik mange forskellige oplevelser, som jeg ikke ville have fået på en almindelig rejse. Inden for skolens rammer kunne jeg på en tryg måde møde forskellige mennesker og kulturer og få nye oplevelser. Gennem dem kunne jeg mærke, hvordan jeg selv udviklede mig, og opdage en anden side af mig selv. Jeg synes virkelig, det var det bedste valg, hvis man vil have mange oplevelser på kort tid.
Læring★★★★★
Faktisk var det vigtigst for mig at rejse, så jeg lovede mig selv, at jeg ikke ville studere hårdt...! Men jeg kunne ikke lade være. Man kan ikke andet end at yde sit bedste i øjeblikket, og det gjorde det sjovere. Selv hvis det ikke er fagligt, er der utrolig meget at lære.
Omgivelser★★★★★
Jeg havde aldrig hørt om en by ved navn Montpellier før, men efter at være kommet hertil synes jeg, det er svært at forestille sig et bedre sted. Når byen ligger i syd, må der så ikke være varmt? Men luftfugtigheden er lav, der er virkelig køligt i skyggen, og varmen er til at holde ud, så mange hjem har ikke engang aircondition.
Hvis du nemt kommer til at fryse, så tag langærmede trøjer med. Det er køligt om natten, når man skal sove. Det kunne ikke være mere behageligt. En by, der både er varm og kølig! »Landsby« passer måske bedre — fredelig og rolig. Du kan møde mennesker med varme hjerter og opleve en stemning, der er anderledes end i en storby.
Tryghed★★★★★
Her er virkelig fredeligt. Efter at være kommet hertil gik det helt af sig selv op for mig, hvor anspændt jeg havde været i Paris.
Fritid★★★★★
Der er mange parker, og det er sjovt at gå på opdagelse i de små gyder. Skolens program omfatter endagsture, og der er forskellige aktiviteter som musik og film, så det er et ideelt sted at tilbringe fritiden. Hvis der er en bog, du gerne vil læse, så tag den endelig med — at læse i parken føles som at være i himlen.
Jeg indså, at det eneste, der havde holdt mig tilbage al den tid, var mig selv. Jeg synes ikke, det er for sent.Da jeg begyndte på dette projekt, var mit grundlæggende udgangspunkt accept. Lad os acceptere alt! Jeg mødte selvfølgelig indimellem en akavet eller stiv udgave af mig selv, men gennem alle de oplevelser følte jeg, at jeg voksede.
– Montpellier med det funklende Middelhav. Lær fransk! / Park Hae-ryeon, gapper i gap year-fællesskabet / 4 ugers sabbatår |
I Sydkorea er der i øjeblikket
Hvert år dropper 60.000 elever i grundskolens ældste klasser og på ungdomsuddannelserne ud, 346.000 unge i tyverne driver rundt uden mål, fordi de ikke har nogen drømme, og andelen af ansatte, der skifter job inden for et år, er kommet op på 40 %,75 % af de universitetsstuderende er utilfredse med studielivet, og over 80 % af kontoransatte siger, at de ikke føler sig lykkelige.Mange siger til andre, at de skal drømme, men for at løse dette problem, som mangler praktiske metoder og støtte, vil vi bringe »sabbatåret« til Sydkorea.
»Gap year (sabbatår)«henviser til at holde pause fra studier eller arbejde – eller kombinere dem – for at deltage i forskellige aktiviteter såsom frivilligt arbejde, rejser, praktikophold, uddannelse og iværksætteri,en tid til at finde sin retning fremover; det er en kultur, der fremmes i USA, Europa, Japan og andre steder.
# Jeg indså, at det eneste, der havde holdt mig tilbage al den tid, var mig selv.
Jeg er bare en helt almindelig kontoransat, der har så mange ting, jeg gerne vil, at jeg glemmer, hvor gammel jeg er. På et tidspunkt, efter en bestemt begivenhed – min første tur til Paris – ændrede alt sig. Gør det, du har lyst til, nu! Lad os leve sådan! Så sagde jeg mit job op og besluttede mig for for alvor at begynde at rejse.Jeg indså, at det eneste, der havde holdt mig tilbage al den tid, var mig selv. Jeg synes ikke, det er for sent.Det hurtigste tidspunkt er altid nu, og jeg bekymrer mig ikke om fremtiden. Jeg tror, man bare skal leve godt i nuet. Ser man positivt på det, er jeg optimist; ser man negativt på det, er jeg så en håbløs optimist?
Grunden til, at jeg valgte gap year-projektet, var, at det lød sjovt! Det var den vigtigste grund.Jeg hørte tilfældigvis om det gennem en ven, og da jeg undersøgte det nærmere, var projekterne lige noget for mig – jeg blev helt begejstret ved tanken om at kunne få så mange forskellige oplevelser gennem et sabbatår, som ville være svære at få på egen hånd.
Jeg tænkte, at jeg ville få mere selvtillid og lære flere sider af mig selv at kende ved at gøre de her ting én efter én. Efter at have overvejet mange muligheder blev det vigtigst at finde noget, der passede til min tid lige nu, og jeg vil gerne prøve hvert af de resterende projekter ét ad gangen.
Da jeg begyndte på dette projekt, var mit grundlæggende udgangspunkt accept. Lad os acceptere alt! Jeg mødte selvfølgelig indimellem en akavet eller stiv udgave af mig selv, men gennem alle de oplevelser følte jeg, at jeg voksede.I et fremmed land mødte vi fremmede, som alle havde fransk som en fælles udfordring. Vi blev venner, og gensidig interesse, accept og nysgerrighed blev drivkraften i processen.
Inden for den første uge i den samme klasse mødte jeg en klassekammerat, der dyrkede yoga. Med mine latterligt dårlige engelskkundskaber, lidt fransk og kropssprog fortalte jeg vennen, at jeg gerne ville dyrke yoga sammen, og da vi mødtes næste dag og lavede yoga i parken under åben himmel, var det ren lykke. Det var en følelse af friskhed, jeg aldrig havde oplevet før! Selvfølgelig fulgte der mange nye oplevelser... men det var begyndelsen.
# Der er en glæde ved på egen hånd at opleve ukendte, smukke steder i al deres enkelhed.
Undervisningen foregik i formiddags- og eftermiddagshold, så når jeg havde formiddagshold, kunne jeg få tidligt fri og bruge resten af dagen, hvilket var dejligt. Men fra anden uge havde jeg ikke noget valg og fik eftermiddagshold, hvilket var lidt upraktisk. Jeg stod op, lavede eventuelle lektier fra dagen før, trænede lidt eller gik en tur, og hvis jeg var flittig, udforskede jeg kvarteret inden undervisningen. Efter undervisningen kunne jeg, fordi det var sommer og dagene var lange, læse en bog i parken eller hænge ud og spise middag med vennerne, inden jeg tog hjem og slappede af.Det virker måske enkelt, men i enkelheden ligger glæden ved selv at opleve ukendte, smukke steder.
Først og fremmest kommer sikkerheden i første række, når man er kvinde! Vi er fysisk mere udsatte. Det bedste var, at en vis grad af sikkerhed allerede var garanteret, inden jeg tog af sted. Jeg kunne stole på dem og læne mig op ad dem.Og jeg blev rørt over at kunne få så mange forskellige oplevelser. Jeg var imponeret over de rettidige og relevante vejledningsmails, der kom på de tidspunkter, hvor jeg havde brug for dem. Svarene var ikke skabelonagtige og bar altid præg af omtanke. Det gjorde indtryk på mig. Derude findes en ny verden, som kan give anledning til mange nye muligheder. Jeg lærte og indså, at man kan leve livet med så stor glæde.
# Jeg mærkede Montpelliers luft og temperatur, vinden, månelyset og stjernernes lys med hele kroppen og følte, at jeg voksede.
Paris, som jeg tilfældigvis besøgte sidste forår, gjorde et dybt indtryk på mig. En dyb resonans, jeg ikke kunne sætte ord på, skyllede ind over mig. Nu er Paris det sted, jeg skal være! Paris! Det lød, som om det gav genlyd helt inde fra mit hjerte.I det øjeblik jeg så Eiffeltårnet for første gang, fik jeg lyst til at kramme alle, og jeg var så taknemmelig over for alle, der havde givet mig denne mulighed.
Sådan var det. Paris gav migen dyb resonans fra landet Frankrig.Efter sådan et besøg i Frankrig skete der mange forandringer i mig. Som hypnotiseret gik jeg rundt og råbte: »Jeg skal bo i Frankrig~.« Og livet blev sjovere end før~Hver dag var lykkelig, og alt så smukt ud. Intet i verden kunne ødelægge min lykkefølelse.Ingen kunne gøre mig ondt.
Sådan blev jeg mere positiv, lykkeligere og mere initiativrig end før. Og lidt efter lidt nærede jeg min drøm om Paris – jeg drømte om Paris, men var ikke bundet af den...Som tiden gik, følte jeg, at jeg burde sige mit job op, og besluttede mig for at rejse. Direktøren accepterede min beslutning. Der var ikke længere noget, der kunne holde mig tilbage… Så jeg bestilte en flybillet til Paris med afrejse på min sidste arbejdsdag og et ophold på en måned. Uden tøven, uden planer, bare med det samme!!!
Først efter at have købt billetten begyndte jeg at tænke over, hvad jeg skulle lave der, og hvor og hvordan jeg skulle bo.Skulle jeg tage på cykeltur ad Tour de France-ruten? Leje en bil og tage på camping? Pakke en let rygsæk og gå rundt i Frankrig? Med sådanne vage tanker talte jeg dagene ned.
Så en dag fortalte en ven mig om mulighederne for et sabbatår. Hvad er det? Jeg blev nysgerrig, gik ind på hjemmesiden, og i samme øjeblik!En helt ny verden åbnede sig!Der var alt det, jeg ønskede mig!Wow – projekter med restaurering af fransk kulturarv? Prøve at leve som pariser? Sprogundervisning i Frankrig, indretningsdesign i Italien, ophold på en gård i Chile, lære yoga i Indien, blive landsbylærer i ro og mag, frivilligt arbejde i Uganda…
Det hele føltes, som om det var skabt til mig.Det virkede som en samling af alt det, jeg gerne ville prøve.Mit hjerte bankede løs!!!Ah! Jeg faldt til ro og besluttede mig for at prioritere det, jeg kunne gøre – det, der passede bedst til mig lige nu – og begyndte langsomt at få styr på mine tanker.Først spekulerede jeg på, om der mon var noget, jeg kunne gøre, mens jeg boede i Paris i et par måneder.
Fordi jeg gerne ville undersøge mulighederne, tænkte jeg først på Paris som destination, men muligheden for at lære fransk i Montpellier i Sydfrankrig fangede min interesse. Jeg tøvede lidt mellem at gøre det i Paris, men den vej, der var lagt for mig, førte til Montpellier.Det var det!Som om det var forudbestemt, kom Montpellier på den måde ind i mit liv, og jeg valgte den vej.
Jeg havde lidt over en måned til rådighed, så jeg bookede et fireugers sprogkursus i Montpellier. For hvert skridt, jeg tog, voksede min lykke endnu et lag.Men lige før afrejsen skyllede en smule frygt ind over mig. Jeg havde ikke rejst meget i udlandet – kun én gang til Paris sidste forår sammen med en rejsekammerat – og mine sprogkundskaber var ikke flydende. Ville det gå godt?
Mit engelsk var på konglish-niveau, og jeg havde ikke engang åbnet munden for at tale fransk. Ville jeg virkelig kunne klare mig i en situation, hvor jeg ikke kunne forstå noget?Jeg var fuld af glæde og selvtillid, men inden jeg vidste af det, var en lille frygt begyndt at vokse.Så tænkte jeg pludselig: »Ja! Det, der skal ske med mig, sker! Det er det samme, uanset hvor jeg er!«Hvis der skal ske noget, er det noget, jeg må acceptere. Hvis det er meningen, at det skal ske, sker det alligevel, uanset hvor jeg er, eller hvad jeg foretager mig.Lad os acceptere det!Det blev grundtanken for denne rejse.Tillad det!Acceptér alt! Præcis som det er~Efter at have besluttet det følte jeg mig meget mere afslappet!
Først tilbragte jeg fem dage i Paris for at varme op, inden jeg tog til Montpellier.I Paris havde jeg booket et værelse på egen hånd. Det var et dormitory drevet af en fransk person, ikke et koreansk gæstehus.I det øjeblik jeg mødte ejeren, gik op ad trappen og trådte ind i værelset, gik jeg allerede i panik.Der stod flere køjesenge i et åbent rum sammen med to udenlandske mænd, og de sagde, at jeg skulle tage den øverste køje!Gisp!!! Jeg blev så forvirret og vred. Skulle jeg straks kræve pengene tilbage? Men ejeren havde jo ikke gjort noget forkert! Jeg måtte have misforstået noget. Nej – burde ejeren ikke have fortalt mig om situationen på forhånd? Eller skulle jeg bare løbe ud?Mit hoved snurrede vildt rundt som et garnnøgle, der var filtret sammen.Ejeren blev ved med at sige: »Okay? Okay?« og vente på mit svar, men jeg kunne ikke sige noget. Ikke et eneste ord kom ud! Og så var det, der kom ud af min mund:
»Jeg taler ikke særlig godt engelsk!!!«
(Når jeg ser tilbage, var det virkelig sjovt, men på det tidspunkt var jeg så forvirret, at jeg ikke engang vidste, hvad jeg sagde!)
Det virkede, som om de sagde: »Hva'? Hvad er det, hun siger?«
Så begyndte en spansk mand, der hurtigt havde forstået situationen, at sige noget til ejeren. Jeg kunne ikke høre noget som helst.Jeg spekulerede på, om han lige dér gav udtryk for sit eget ubehag.Men lidt efter pegede ejeren på et værelse længere inde og spurgte: »Okay?«Først da så jeg, at der var et andet værelse længere inde. Der var i det mindste en dør. Først da sagde jeg okay.Så gik jeg ind for at samle mig, sagde undskyld, lukkede døren og satte mig der helt fortumlet.Mens jeg sad stille og tænkte, indså jeg, at ting, der var helt naturlige for dem, var ting, som min anspændte krop og mit sind ikke rigtig kunne acceptere.Mangel på erfaring? Kulturelle forskelle? På grund af den slags fik min grundlæggende tanke om »accept« på denne rejse et regulært knockout, og jeg begyndte rystet.
Sådan begyndte det, men efter fem begivenhedsløse dage på overnatningsstedet, hvor jeg fik venner og kom godt ud af det med folk, tog jeg endelig toget til Montpellier.Det tager cirka tre en halv time med TGV fra Paris til Montpellier.Efter cirka en time ændrede landskabet udenfor sig. Jeg tænkte: »Frankrig er virkelig en kæmpestor slette.« Jeg var ganske enkelt forbløffet og begejstret. Lidt senere så jeg en familie cykle gennem de vidtstrakte marker og græsarealer, og så fik jeg en fornemmelse.
Jeg vidste, at jeg ville forelske mig i dette sted igen....Ah! I det øjeblik jeg ankom, var jeg allerede forelsket!Det var en virkelig fredfyldt og smuk by – et sted, man ikke kan lade være med at holde af. Selvom den er en af Frankrigs otte største byer, var den for mig bare en charmerende landsby.Jeg ville bevare mit allerførste indtryk helt intakt, så jeg besluttede mig for at gå fra stationen til overnatningsstedet. Den følelse, man får, når man møder noget for første gang – det bogstavelige »første indtryk« – er vel ikke noget, man kan udskyde?
Jeg havde ikke de store forventninger, eftersom franskmændene er kendt for ikke at være så pålidelige, når det gælder aftaler, og jeg havde brugt et kort til at finde stedet. Men i det fjerne så jeg en mand kalde på mig ved navn og vinke. Hold da op! Selvom jeg ankom meget tidligere end planlagt, var han kommet i god tid og stod og ventede på mig. Han genkendte mig først og vinkede mig hen til sig!Så gav han mig en kold flaske vand som gave! Ah! Jeg kunne ikke lade være med at falde for ham lige fra starten. Det var ren følelse – så rørende.Sådan begyndte mit ophold med denne rørende gestus. Selvom oplysningerne om, hvordan man fandt skolen, kortet og Wi-Fi-adgangskoden alle stod på informationsarket, viste han mig venligt vej igen og tjekkede endda, at jeg kunne oprette forbindelse til Wi-Fi, inden han gik.
Overnatningsstedet var også meget tilfredsstillende. Det var langt bedre end billederne, som Gap Year havde sendt, inden jeg tog af sted. Normalt er steder værre end på billederne, men her var det anderledes. Der var god plads, det var rent, køkkenet var fuldt udstyret, el og vand var inkluderet, der blev gjort rent én gang om ugen, og de fyldte endda op med toiletpapir og affaldsposer.Man skulle måske tro, at det ville være dyrere, fordi det var arrangeret gennem skolen, men når man tager det korte ophold og alt det, man ellers skulle forberede, i betragtning, kunne det have kostet mere på anden vis. Derfor var det et meget tilfredsstillende valg.Skolen anbefaler en værtsfamilie, men hvis jeg kun var kommet for at studere sprog, havde det måske været anderledes. Da mit formål var at hygge mig, havde jeg brug for et behageligt, privat sted.
Og sådan åbnede jeg den første dør til mit fireugers sprogkursus i Montpellier.Jeg havde tilbragt tre uger og nærmede mig nu den fjerde... Jeg synes, det var et virkelig godt valg – en række oplevelser, jeg ikke kunne have fået på en almindelig ferie: skolens arrangementer, utallige venner fra hele verden, landsbyfester, picnic...Jeg deltog aktivt med den indstilling, at jeg ville prøve alt, hvad jeg fik øje på, og indimellem deltog jeg også i ture gennem gyderne og sporvognsture, som ikke var arrangeret af skolen...Jeg udvidede mine horisonter ved at mærke Montpelliers luft, temperatur, vind, månelys og stjernelys med hele kroppen.Taknemmelig over for alle de forbindelser, der førte mig hertil............
Mine anbefalede steder
Hvis du bliver venner med de lokale, kan du hurtigere få flere oplysninger. Alle tips bygger på personlige erfaringer. Med en aktiv indstilling kan du nemt få venner og information. De fleste er åbne og imødekommende.I Montpellier koster en endagsbillet til sporvognen omkring 4 euro, og med den kan du stå på og af hele dagen. Busserne er også forbundet med systemet, så du kan også tage dem. Det er en god idé at bruge billetten en dag, hvor du vil udforske hele byen. Måske opdager du uventede seværdigheder eller store markeder, hvor du kan finde det, du har brug for.
Du kan også få et indblik i folks hverdag og måske være heldig at opleve noget uventet. Med tilbuddet »1€-tog« kan du desuden rejse med tog for 1 euro, hvis du bestiller tre uger i forvejen. Der er mange muligheder, der passer til forskellige præferencer, så besøg turistinformationen for at få oplysninger om dem og planlægge din tur.
Mine tips
Når du lige er ankommet, har du måske slet ingen ingredienser og aner ikke, hvad du skal lave mad. Derfor er det en god idé at tage enkle ingredienser eller færdigretter med til en dag eller to. Hvis du ankommer i weekenden, kan mange butikker og markeder i Europa være lukkede, så du risikerer at gå sulten i seng. Hvis der er et krydderi, du absolut ikke kan undvære, kan det ofte være svært at finde lokalt, så tag det med, selvom det vejer lidt.
Hvis du skal rejse meget rundt, bør du begrænse bagagen. Men hvis du skal blive det samme sted i lang tid, vil du blive glad for at have taget selv de ting med, som du tænkte: »Har jeg virkelig brug for det her?« En ting, du lod blive hjemme, kan vise sig at være noget, du desperat mangler. Du tænker måske, at du kan købe den dér, men det er ikke altid muligt.Uanset hvad du vælger, ændrer alt sig i det øjeblik, du accepterer og erkender, at det var det bedste valg. Tro på, at du traf det bedste valg, og nyd det!
Mit sabbatår er
Oplevelse★★★★★
Ah! Hver dag kunne jeg mærke, at jeg virkelig havde truffet et godt valg, og jeg var taknemmelig for det. Jeg fik mange forskellige oplevelser, som jeg ikke ville have fået på en almindelig rejse. Inden for skolens rammer kunne jeg på en tryg måde møde forskellige mennesker og kulturer og få nye oplevelser. Gennem dem kunne jeg mærke, hvordan jeg selv udviklede mig, og opdage en anden side af mig selv. Jeg synes virkelig, det var det bedste valg, hvis man vil have mange oplevelser på kort tid.
Læring★★★★★
Faktisk var det vigtigst for mig at rejse, så jeg lovede mig selv, at jeg ikke ville studere hårdt...! Men jeg kunne ikke lade være. Man kan ikke andet end at yde sit bedste i øjeblikket, og det gjorde det sjovere. Selv hvis det ikke er fagligt, er der utrolig meget at lære.
Omgivelser★★★★★
Jeg havde aldrig hørt om en by ved navn Montpellier før, men efter at være kommet hertil synes jeg, det er svært at forestille sig et bedre sted. Når byen ligger i syd, må der så ikke være varmt? Men luftfugtigheden er lav, der er virkelig køligt i skyggen, og varmen er til at holde ud, så mange hjem har ikke engang aircondition.
Hvis du nemt kommer til at fryse, så tag langærmede trøjer med. Det er køligt om natten, når man skal sove. Det kunne ikke være mere behageligt. En by, der både er varm og kølig! »Landsby« passer måske bedre — fredelig og rolig. Du kan møde mennesker med varme hjerter og opleve en stemning, der er anderledes end i en storby.
Tryghed★★★★★
Her er virkelig fredeligt. Efter at være kommet hertil gik det helt af sig selv op for mig, hvor anspændt jeg havde været i Paris.
Fritid★★★★★
Der er mange parker, og det er sjovt at gå på opdagelse i de små gyder. Skolens program omfatter endagsture, og der er forskellige aktiviteter som musik og film, så det er et ideelt sted at tilbringe fritiden. Hvis der er en bog, du gerne vil læse, så tag den endelig med — at læse i parken føles som at være i himlen.
Vi dokumenterer deltagernes
udviklingsrejser.
Hjem
Tag ud af din komfortzone.
Udfordr dig selv for din egen skyld.
Oplev fuld frihed.
Vær lykkelig.
