Projekter
|
Ofte stillede spørgsmål
|
Meddelelser
나답게, 단단하게, 즐겁게
Den 30. maj deltog jeg iWakaWateret program, hvor vi fik praktisk erfaring med den hensigtsmæssige teknologi, der bruges til at fremstille det.
Før jeg skriver min anmeldelse af oplevelsen, bør jeg først forklare, hvad WakaWater er, og hvad hensigtsmæssig teknologi betyder, ikke?
Hensigtsmæssig teknologi henviser til teknologier, der ikke udvikles som banebrydende løsninger, men tilpasses miljøet, de økonomiske forhold og de sociale omstændigheder i underudviklede områder eller blandt marginaliserede grupper. For eksempel er der kun lidt vand i dele af Afrika, og mange mennesker lider under det. I sådanne situationer kaldes teknologier, der er udtænkt til at skaffe vand i Afrikas barske miljøer, for hensigtsmæssige teknologier.
- WakaWater: læring med glæde, der forandrer verden |
At skabe vand i Afrika – den idé hænger tæt sammen med »WakaWater«, som jeg vil præsentere i dag. Det siges, at en arkitekt i en afrikansk region så, hvor svært folk havde ved at få adgang til vand, og derfor udtænkte denne teknologi. Ved at bruge et materiale fra wakatræet, som findes i Afrika, til at bygge en ydre ramme og hænge et nylonnet indeni udnytter systemet forskellene i temperatur og luftfugtighed mellem nat og dag til at producere vand.
Dette WakaWater-program blev afholdt på Korea Scout Associations centrale træningscenter.Arrangementet blev organiseret af Korea Gap Year. Selvom dette projekt aldrig før var blevet forsøgt i Korea, vil jeg gerne takke Korea Gap Year for villigt at gøre det til et program.
Programmet bestod af spejdere fra Korea Scout Association og almindelige deltagere, der havde tilmeldt sig gennem Korea Gap Year. Jeg var også spejder, da jeg var ung, og synet af de unge, der var pænt klædt i uniform til arrangementet, vækkede svage minder :) Samtidig var jeg bekymret for, om vi kunne gennemføre programmet ordentligt sammen med de yngre børn. Mens vi arbejdede sammen, gik det for alvor op for mig, at mine bekymringer var ubegrundede...
Vi deltagere brugte tid på at gennemgå konceptet bag WakaWater, mens vi lyttede til oplægsholderens forklaring. Både »hensigtsmæssig teknologi« og »WakaWater« var stadig ukendte begreber for os, så oplægsholderens venlige forklaring var en stor hjælp.
Derudoverfik deltagerne tid til at præsentere sig, hvorefter de fire instruktører, som skulle stå for dagens arrangement, blev præsenteret. Både deltagerne og instruktørerne kom fra mange forskellige fagområder. Der var nogle bemærkelsesværdige mennesker, som jeg næppe ville have mødt, hvis det ikke havde været for dette arrangement. Allerede inden vi gik i gang, blev jeg endnu en gang glad for, at jeg havde meldt mig til.
Efter præsentationerne blev der dannet fire hold, ét omkring hver instruktør. Kort efter fik hvert hold igen instruktioner om, hvordan man skulle bygge konstruktionerne, og hvilke opgaver hver enkelt skulle have. Jeg spekulerede på, hvilken opgave jeg ville få... mit hjerte hamrede.
Nå, men! Da holdmøderne var slut, begyndte det egentlige arbejde. Én skar slanger til, én borede huller i bambus, én skar net til – alle arbejdede sammen uden pauser, og det var meget imponerende. Især spejdernes entusiasme, så snart arbejdet gik i gang, var ubeskrivelig... Da jeg så dem svede mere end alle andre, blev jeg inspireret og arbejdede også hårdt.
Og så var der endnu en ting: Spejdernes færdigheder kom til deres ret, da vi skulle bruge de knuder, der skulle binde bambussen sammen. Spejderne, som studerer og øver forskellige overlevelsesmetoder, havde ikke kun færdigheder i at binde knuder med sig, men også små lommeknive, som de mente var nødvendige for at overleve. De unge børns solide knuder og engagement, som imponerede de civile deltagere, står stadig klart i min erindring.
Takket være alles fælles indsats begyndte holdene at fremstille de færdige dele. Billedet ovenfor viser et af de fire færdige værker. Delene blev stablet oven på hinanden som på billedet. Hvert hold lavede altså fire lag (1, 2, 3, 4), som derefter blev samlet. Jeg kunne helt fysisk mærke, hvor vigtigt samarbejde var i dette program.
Men som med så meget andet lykkedes det ikke i første forsøg. Små fejl undervejs forsinkede uundgåeligt resultatet. Alligevel følte jeg en vis stolthed over, at vi fandt og løste fejlene sammen.
Da vi havde rettet fejlene og bygget tårnet... var det lidt farligt at stable lagene, så det var hovedsageligt mændene, der gjorde det. Utroligt nok passede det øverste og nederste lag perfekt sammen. Jeg tror i høj grad, at det skyldtes den lange forberedelse til arrangementet og instruktørerne, som gjorde en ekstra indsats undervejs for at højne kvaliteten. Godt gået.
Så stablede vi alle tårnene omhyggeligt og grundigt. Da de fire lag var stablet, var tårnet virkelig højt. Nu skulle vi bare se, om der ville blive dannet vand gennem nylonnettet inde i tårnet. Da vanddannelse som følge af forskelle i luftfugtighed og temperatur ikke sker så hurtigt, kunne vi ikke bekræfte, at der var blevet dannet vand. Suk – det er vel forståeligt, at det måske ikke virker helt perfekt?
Jeg tror ikke, det vigtigste ved dette program var, om det produkt, vi lavede, fungerede ordentligt. I modsætning til folk i Afrika kan vi godt leve uden WakaWater, uden at mangle vand.
Hvilken betydning havde dagens oplevelse så?
Personligtgav det os mulighed for at opleve hensigtsmæssig teknologi på nært hold – teknologi, der er udviklet til at løse forskellige problemer rundt om i verden –og jeg tror, det gav os anledning til at tænke dybere over de vanskeligheder, folk i disse områder står over for.Takket være dette blev det en mulighed for at lære mere indgående om begrebet hensigtsmæssig teknologi og desuden om WakaWater som en afrikansk hensigtsmæssig teknologi. Tak for jeres store indsats alle sammen :)
Den 30. maj deltog jeg iWakaWateret program, hvor vi fik praktisk erfaring med den hensigtsmæssige teknologi, der bruges til at fremstille det.
Før jeg skriver min anmeldelse af oplevelsen, bør jeg først forklare, hvad WakaWater er, og hvad hensigtsmæssig teknologi betyder, ikke?
Hensigtsmæssig teknologi henviser til teknologier, der ikke udvikles som banebrydende løsninger, men tilpasses miljøet, de økonomiske forhold og de sociale omstændigheder i underudviklede områder eller blandt marginaliserede grupper. For eksempel er der kun lidt vand i dele af Afrika, og mange mennesker lider under det. I sådanne situationer kaldes teknologier, der er udtænkt til at skaffe vand i Afrikas barske miljøer, for hensigtsmæssige teknologier.
- WakaWater: læring med glæde, der forandrer verden |
At skabe vand i Afrika – den idé hænger tæt sammen med »WakaWater«, som jeg vil præsentere i dag. Det siges, at en arkitekt i en afrikansk region så, hvor svært folk havde ved at få adgang til vand, og derfor udtænkte denne teknologi. Ved at bruge et materiale fra wakatræet, som findes i Afrika, til at bygge en ydre ramme og hænge et nylonnet indeni udnytter systemet forskellene i temperatur og luftfugtighed mellem nat og dag til at producere vand.
Dette WakaWater-program blev afholdt på Korea Scout Associations centrale træningscenter.Arrangementet blev organiseret af Korea Gap Year. Selvom dette projekt aldrig før var blevet forsøgt i Korea, vil jeg gerne takke Korea Gap Year for villigt at gøre det til et program.
Programmet bestod af spejdere fra Korea Scout Association og almindelige deltagere, der havde tilmeldt sig gennem Korea Gap Year. Jeg var også spejder, da jeg var ung, og synet af de unge, der var pænt klædt i uniform til arrangementet, vækkede svage minder :) Samtidig var jeg bekymret for, om vi kunne gennemføre programmet ordentligt sammen med de yngre børn. Mens vi arbejdede sammen, gik det for alvor op for mig, at mine bekymringer var ubegrundede...
Vi deltagere brugte tid på at gennemgå konceptet bag WakaWater, mens vi lyttede til oplægsholderens forklaring. Både »hensigtsmæssig teknologi« og »WakaWater« var stadig ukendte begreber for os, så oplægsholderens venlige forklaring var en stor hjælp.
Derudoverfik deltagerne tid til at præsentere sig, hvorefter de fire instruktører, som skulle stå for dagens arrangement, blev præsenteret. Både deltagerne og instruktørerne kom fra mange forskellige fagområder. Der var nogle bemærkelsesværdige mennesker, som jeg næppe ville have mødt, hvis det ikke havde været for dette arrangement. Allerede inden vi gik i gang, blev jeg endnu en gang glad for, at jeg havde meldt mig til.
Efter præsentationerne blev der dannet fire hold, ét omkring hver instruktør. Kort efter fik hvert hold igen instruktioner om, hvordan man skulle bygge konstruktionerne, og hvilke opgaver hver enkelt skulle have. Jeg spekulerede på, hvilken opgave jeg ville få... mit hjerte hamrede.
Nå, men! Da holdmøderne var slut, begyndte det egentlige arbejde. Én skar slanger til, én borede huller i bambus, én skar net til – alle arbejdede sammen uden pauser, og det var meget imponerende. Især spejdernes entusiasme, så snart arbejdet gik i gang, var ubeskrivelig... Da jeg så dem svede mere end alle andre, blev jeg inspireret og arbejdede også hårdt.
Og så var der endnu en ting: Spejdernes færdigheder kom til deres ret, da vi skulle bruge de knuder, der skulle binde bambussen sammen. Spejderne, som studerer og øver forskellige overlevelsesmetoder, havde ikke kun færdigheder i at binde knuder med sig, men også små lommeknive, som de mente var nødvendige for at overleve. De unge børns solide knuder og engagement, som imponerede de civile deltagere, står stadig klart i min erindring.
Takket være alles fælles indsats begyndte holdene at fremstille de færdige dele. Billedet ovenfor viser et af de fire færdige værker. Delene blev stablet oven på hinanden som på billedet. Hvert hold lavede altså fire lag (1, 2, 3, 4), som derefter blev samlet. Jeg kunne helt fysisk mærke, hvor vigtigt samarbejde var i dette program.
Men som med så meget andet lykkedes det ikke i første forsøg. Små fejl undervejs forsinkede uundgåeligt resultatet. Alligevel følte jeg en vis stolthed over, at vi fandt og løste fejlene sammen.
Da vi havde rettet fejlene og bygget tårnet... var det lidt farligt at stable lagene, så det var hovedsageligt mændene, der gjorde det. Utroligt nok passede det øverste og nederste lag perfekt sammen. Jeg tror i høj grad, at det skyldtes den lange forberedelse til arrangementet og instruktørerne, som gjorde en ekstra indsats undervejs for at højne kvaliteten. Godt gået.
Så stablede vi alle tårnene omhyggeligt og grundigt. Da de fire lag var stablet, var tårnet virkelig højt. Nu skulle vi bare se, om der ville blive dannet vand gennem nylonnettet inde i tårnet. Da vanddannelse som følge af forskelle i luftfugtighed og temperatur ikke sker så hurtigt, kunne vi ikke bekræfte, at der var blevet dannet vand. Suk – det er vel forståeligt, at det måske ikke virker helt perfekt?
Jeg tror ikke, det vigtigste ved dette program var, om det produkt, vi lavede, fungerede ordentligt. I modsætning til folk i Afrika kan vi godt leve uden WakaWater, uden at mangle vand.
Hvilken betydning havde dagens oplevelse så?
Personligtgav det os mulighed for at opleve hensigtsmæssig teknologi på nært hold – teknologi, der er udviklet til at løse forskellige problemer rundt om i verden –og jeg tror, det gav os anledning til at tænke dybere over de vanskeligheder, folk i disse områder står over for.Takket være dette blev det en mulighed for at lære mere indgående om begrebet hensigtsmæssig teknologi og desuden om WakaWater som en afrikansk hensigtsmæssig teknologi. Tak for jeres store indsats alle sammen :)
Hjem
Tag ud af din komfortzone.
Udfordr dig selv for din egen skyld.
Oplev fuld frihed.
Vær lykkelig.
