Projekter
|
Ofte stillede spørgsmål
|
Meddelelser
#Større selvtillid og ny styrke til hverdagen #Kontakt med lokalbefolkningen, dyb hengivenhed #Tilfredshed; det var en meningsfuld tid
Hvis jeg havde rejst alene, havde jeg nok ikke lært Portugal at kende på denne måde. Efter at have gennemført mit sabbatår på en tryg måde fik jeg lidt mere selvtillid, og det gav mig styrken til at fortsætte hverdagen efter min hjemkomst til Korea.
[Europæisk frivilligt arbejde/frivilligt arbejde i udlandet] En særlig frivilligrejse i Lissabon, Portugal — en af verdens smukkeste egne Yoon Jin-sol, sabbatårsdeltager (34 år, tog et sabbatår efter at have sagt sit job op) / 4 ugers sabbatår (frivilligt arbejde + rejser) |
# Et roligt liv, der gav mig meningsfuld tid efter beslutningen om at sige mit job op
Hej, jeg er 34-årige Yoon Jin-sol, som sagde mit job op og tog et sabbatår.Jeg hørte første gang om sabbatår, da en bekendt fortalte om programmer i udlandet, hvor man for eksempel kunne tage ud og se delfiner.
Dengang tænkte jeg bare: »Det kunne være fantastisk at tage sådan et sted hen og leve i et roligt tempo.« Når man arbejder i en virksomhed, er det svært at holde mere end en uges fri, så det var bare en fjern drøm.
Nogle år senere, efter at jeg havde besluttet at sige mit job op, ville jeg gerne rejse, men jeg ville bruge tiden på noget mere meningsfuldt end mine sædvanlige rejser. Jeg kom i tanke om, hvad min bekendte havde fortalt, og gik ind på sabbatårshjemmesiden. På forsiden så jeg dette projekt. Jeg ville så gerne til Portugal, at jeg valgte programmet uden tøven!
Grunden til, at jeg besluttede mig for at tage til Portugal, var, at jeg efter at have set filmen »Nattog til Lissabon« blev betaget af Lissabons atmosfære — dens engang så glorværdige fortid, der nu virker en smule melankolsk.
Jeg kan også godt lide den portugisiske forfatter Fernando Pessoa. Hans bog »Uroens bog« er så lang og svær, at jeg stadig ikke er blevet færdig med den, selvom jeg købte den for flere år siden. Alligevel holder jeg meget af både bogen og forfatteren. Derfor var Portugal et land, jeg virkelig gerne ville besøge, og som allerede føltes bekendt, inden jeg tog af sted.
# Frivilligt arbejde på forskellige projekter og venner fra forskellige lande
Mit første indtryk af Lissabon var, at køreturen fra lufthavnen til overnatningsstedet var temmelig hård. Det gav mig en følelse af genkendelse, som om det mindede mig om Seoul.Da mit fly var forsinket en dag, deltog jeg i introduktionen, så snart jeg ankom til overnatningsstedet, og fik forskellige oplysninger om Portugal og den lokale organisation.
Der var flere forskellige projekter, så jeg boede sammen med over 30 frivillige fra mange forskellige lande.Blandt dem var Stephanie og Vanessa fra Hongkong, som arbejdede sammen med mig i den samme lokale organisation. De var studerende og læste til læger.De var nysgerrige, initiativrige og glade, så det var sjovt at arbejde sammen med dem.
# Frivilligt arbejde på forskellige projekter og venner fra forskellige lande
Området omkring overnatningsstedet hed Estrela og lå et stykke fra turiststederne i centrum.
Der lå en smuk park i nærheden, så det var dejligt at gå ture, og jeg kunne godt lide den rolige atmosfære. Caféen ved siden af overnatningsstedet havde lækker brunch og god kaffe, så jeg kom der ofte!
Det var nemt at komme rundt. På vej fra overnatningsstedet til aktivitetsstedet kunne man følge Lissabons berømte sporvognsrute 28, så jeg tog bus og sporvogn, og på rolige dage gik jeg ofte.
På vej hjem tog jeg ofte busser, der ikke var så fyldte. At tage en bus med næsten ingen turister ved solnedgang føltes, som om jeg boede i Lissabon og var på vej hjem fra arbejde.Jeg kunne virkelig mærke, hvordan det var at bo i udlandet, sådan som jeg tidligere kun havde forestillet mig det vagt.
Især på projektets sidste dag anbefalede Mariana, en medarbejder fra organisationen, en gåtur fra overnatningsstedet til frivilligcentret. Jeg husker, at gyderne var meget smukke.Så jeg gik tilbage til overnatningsstedet ad samme vej, og jeg kan ikke glemme solnedgangen, jeg så den dag. Det var et syn, jeg ikke ville have oplevet, hvis jeg ikke havde haft tid til at tage det roligt.
# Uforglemmelige oplevelser i Portugal, som jeg kom til at holde af!
Projektet hed »Frivilligt arbejde på Portugals feriesteder — en af verdens smukkeste egne«, og det levede op til sit navn. Der var mange smukke steder i nærheden, såsom Cascais og Sintra.Den første torsdag tog organisationen os frivillige med til Arrábida-stranden nær Lissabon, og det hvide sand og det strålende blå hav var virkelig smukt.
Rita, der grundlagde projektorganisationen, fortalte mig, at hun efter at have arbejdet frivilligt i Cambodja syntes, at frivilligt arbejde var den bedste måde at rejse rundt i landet på, og derfor startede hun organisationen.Som Rita sagde,ved selv at være her,ved at rejse som frivillig og faktisk møde og tale med de mennesker, der bor her, voksede min kærlighed til landet.
En person, der især gjorde indtryk på mig, var Anna, frivilligkoordinatoren om onsdagen. Selvom hun var over 60, gik Anna på universitetet og blev ved med at lære nye ting. Hun udstrålede en ung og livlig energi.Da vi skiltes,kan jeg huske, at hun sagde: »Prøv alt, mens du er ung.«Det lyder måske som en kliché, men når det kommer oprigtigt fra en, der har levet meget længere end mig, gjorde det særligt indtryk på mig.
Selvom reglerne for projektet var, at man selv skulle hente sin mad, var der én person, som af helbredsmæssige årsager fik maden leveret om mandagen. Bygningen, hvor vedkommende boede, blev omdannet til et vandrerhjem. De øvrige lejere flyttede ud, men personen kunne ikke flytte, og efter en retsafgørelse blev bygningen lavet om til et vandrerhjem med undtagelse af vedkommendes værelse.Jeg syntes, det var bemærkelsesværdigt, at retten traf sådan en afgørelse, og jeg blev trist over at indse, at de oprindelige beboere også her blev fortrængt, efterhånden som stedet blev et berømt turistmål.
En anden mindeværdig ting var, at en nær vens bryllup faldt sammen med projektperioden. Jeg blev ved med at have dårlig samvittighed over ikke at kunne fejre det personligt sammen med en ven, jeg virkelig gerne ville lykønske. Dagen før brylluppet tænkte jeg, at det ville være bedre at sende en videohilsen end en sms.
Den aften forklarede jeg situationen til de venner, der stadig var på restauranten, og bad dem sige »Tillykke« efter min del. De hjalp gerne, og nogle spurgte endda, hvordan man siger »tillykke« på koreansk.
Hvis jeg havde været i Korea, havde det nok ikke været nemt at bede venner, jeg ikke så så tit, om sådan en tjeneste. Men nu hvor jeg var kommet helt herhen, besluttede jeg mig for ikke at være genert og bare prøve. Jeg tog mod til mig, og mine venner hjalp ivrigt, hvilket jeg var virkelig taknemmelig for. Min ven blev meget glad for videoen, og det gjorde mig glad.
Et sabbatår, der gav mig styrken til at klare hverdagen
Da de to ugers aktiviteter var afsluttet, planlagde jeg at rejse rundt i andre dele af Portugal de sidste to uger. Mariana, en medarbejder, hjalp mig meget med at planlægge ruten, og takket være hende kunne jeg rejse trygt rundt i forskellige dele af Portugal: fra Algarves sydlige strande til små, smukke byer i midten af landet, små kystbyer, som surfere holder af, og helt op til Porto i nord.
Dette projekt føles virkelig som et, hvor man kan opleve 100 % af Portugals charme. Selve aktivitetsområdet ligger et smukt sted, hvor man kan mærke Lissabons charme. Man kan også lære venlige portugisere at kende. Hvis man spørger medarbejderne, deler de altid gerne ud af deres lokale viden og hjælper en med at få det bedste ud af Lissabon og Portugal.
Jeg fik også masser af hjælp under min to uger lange solorejse efter projektet, og jeg fik set meget af Portugals smukke kyst. Jeg blev helt vild med at sole mig på stranden.Hvis jeg havde rejst alene, havde jeg nok ikke lært så meget om Portugal. At gennemføre sabbatåret på en tryg måde gav mig lidt mere selvtillid og styrken til at klare hverdagen, også efter at jeg var vendt hjem til Korea.
Mine personlige tips til et sabbatår
- Sådan kommer du dertil
Det var ikke særlig besværligt, fordi mødestedet var tydeligt og præcist angivet.
- Sprog
De fleste portugisere taler godt engelsk, så længe jeg kunne forstå dem, var der ikke noget stort problem.
Nogle lokale frivillige kunne dog ikke tale engelsk. I de tilfælde kan man kommunikere med kropssprog eller meget enkelt engelsk, og det er nyttigt at kende tallene og betegnelser for madkategorier (suppe, kød, dessert, ris osv.) på portugisisk. Du behøver ikke nødvendigvis at læse det på forhånd; hvis du lærer det ved at spørge de lokale frivillige, ser de ud til at synes om det. Det kan blive et samtaleemne og hjælpe dig med at komme tættere på dem.
- Indkvartering
Indkvarteringen er opdelt efter køn, og mere end otte personer deler et værelse. Da folk med forskellige rutiner bor sammen, var de ørepropper og den sovemaske, jeg fik på flyet, nyttige, selvom jeg ikke er sart, når det gælder søvn.
- Måltider
Der serveres måltider, så det var ikke svært at få noget at spise.
- Hvad du skal medbringe
Lissabon er en by, så jeg havde egentlig ikke problemer med at skaffe forsyninger. Du kan få alt, hvad du har brug for, i byen.De fleste portugisere taler også godt engelsk, så længe jeg kunne forstå dem, havde jeg ingen større problemer. ^^;
Mit sabbatår
Oplevelse★★★★☆
Jeg fik mulighed for at møde en række forskellige mennesker og opleve masser af seværdigheder i byen.
Læring★★★☆☆
Selve dette sabbatårsprojekt var meningsfuldt og bød på mange muligheder for at lære.
Omgivelser★★★★☆
Jeg var tilfreds med både arbejdsmiljøet og indkvarteringen.
Sikkerhed★★★★★
Jeg følte ikke, at sikkerheden var et større problem, så længe man er opmærksom på lommetyve og lignende farer i turistområder.
Fritid★★★★☆
Du får masser af tid til dig selv og fritid ved siden af de frivillige aktiviteter.
Hvis jeg havde rejst alene, havde jeg nok ikke lært Portugal at kende på denne måde. Efter at have gennemført mit sabbatår på en tryg måde fik jeg lidt mere selvtillid, og det gav mig styrken til at fortsætte hverdagen efter min hjemkomst til Korea.
[Europæisk frivilligt arbejde/frivilligt arbejde i udlandet] En særlig frivilligrejse i Lissabon, Portugal — en af verdens smukkeste egne Yoon Jin-sol, sabbatårsdeltager (34 år, tog et sabbatår efter at have sagt sit job op) / 4 ugers sabbatår (frivilligt arbejde + rejser) |
# Et roligt liv, der gav mig meningsfuld tid efter beslutningen om at sige mit job op
Hej, jeg er 34-årige Yoon Jin-sol, som sagde mit job op og tog et sabbatår.Jeg hørte første gang om sabbatår, da en bekendt fortalte om programmer i udlandet, hvor man for eksempel kunne tage ud og se delfiner.
Dengang tænkte jeg bare: »Det kunne være fantastisk at tage sådan et sted hen og leve i et roligt tempo.« Når man arbejder i en virksomhed, er det svært at holde mere end en uges fri, så det var bare en fjern drøm.
Nogle år senere, efter at jeg havde besluttet at sige mit job op, ville jeg gerne rejse, men jeg ville bruge tiden på noget mere meningsfuldt end mine sædvanlige rejser. Jeg kom i tanke om, hvad min bekendte havde fortalt, og gik ind på sabbatårshjemmesiden. På forsiden så jeg dette projekt. Jeg ville så gerne til Portugal, at jeg valgte programmet uden tøven!
Grunden til, at jeg besluttede mig for at tage til Portugal, var, at jeg efter at have set filmen »Nattog til Lissabon« blev betaget af Lissabons atmosfære — dens engang så glorværdige fortid, der nu virker en smule melankolsk.
Jeg kan også godt lide den portugisiske forfatter Fernando Pessoa. Hans bog »Uroens bog« er så lang og svær, at jeg stadig ikke er blevet færdig med den, selvom jeg købte den for flere år siden. Alligevel holder jeg meget af både bogen og forfatteren. Derfor var Portugal et land, jeg virkelig gerne ville besøge, og som allerede føltes bekendt, inden jeg tog af sted.
# Frivilligt arbejde på forskellige projekter og venner fra forskellige lande
Mit første indtryk af Lissabon var, at køreturen fra lufthavnen til overnatningsstedet var temmelig hård. Det gav mig en følelse af genkendelse, som om det mindede mig om Seoul.Da mit fly var forsinket en dag, deltog jeg i introduktionen, så snart jeg ankom til overnatningsstedet, og fik forskellige oplysninger om Portugal og den lokale organisation.
Der var flere forskellige projekter, så jeg boede sammen med over 30 frivillige fra mange forskellige lande.Blandt dem var Stephanie og Vanessa fra Hongkong, som arbejdede sammen med mig i den samme lokale organisation. De var studerende og læste til læger.De var nysgerrige, initiativrige og glade, så det var sjovt at arbejde sammen med dem.
# Frivilligt arbejde på forskellige projekter og venner fra forskellige lande
Området omkring overnatningsstedet hed Estrela og lå et stykke fra turiststederne i centrum.
Der lå en smuk park i nærheden, så det var dejligt at gå ture, og jeg kunne godt lide den rolige atmosfære. Caféen ved siden af overnatningsstedet havde lækker brunch og god kaffe, så jeg kom der ofte!
Det var nemt at komme rundt. På vej fra overnatningsstedet til aktivitetsstedet kunne man følge Lissabons berømte sporvognsrute 28, så jeg tog bus og sporvogn, og på rolige dage gik jeg ofte.
På vej hjem tog jeg ofte busser, der ikke var så fyldte. At tage en bus med næsten ingen turister ved solnedgang føltes, som om jeg boede i Lissabon og var på vej hjem fra arbejde.Jeg kunne virkelig mærke, hvordan det var at bo i udlandet, sådan som jeg tidligere kun havde forestillet mig det vagt.
Især på projektets sidste dag anbefalede Mariana, en medarbejder fra organisationen, en gåtur fra overnatningsstedet til frivilligcentret. Jeg husker, at gyderne var meget smukke.Så jeg gik tilbage til overnatningsstedet ad samme vej, og jeg kan ikke glemme solnedgangen, jeg så den dag. Det var et syn, jeg ikke ville have oplevet, hvis jeg ikke havde haft tid til at tage det roligt.
# Uforglemmelige oplevelser i Portugal, som jeg kom til at holde af!
Projektet hed »Frivilligt arbejde på Portugals feriesteder — en af verdens smukkeste egne«, og det levede op til sit navn. Der var mange smukke steder i nærheden, såsom Cascais og Sintra.Den første torsdag tog organisationen os frivillige med til Arrábida-stranden nær Lissabon, og det hvide sand og det strålende blå hav var virkelig smukt.
Rita, der grundlagde projektorganisationen, fortalte mig, at hun efter at have arbejdet frivilligt i Cambodja syntes, at frivilligt arbejde var den bedste måde at rejse rundt i landet på, og derfor startede hun organisationen.Som Rita sagde,ved selv at være her,ved at rejse som frivillig og faktisk møde og tale med de mennesker, der bor her, voksede min kærlighed til landet.
En person, der især gjorde indtryk på mig, var Anna, frivilligkoordinatoren om onsdagen. Selvom hun var over 60, gik Anna på universitetet og blev ved med at lære nye ting. Hun udstrålede en ung og livlig energi.Da vi skiltes,kan jeg huske, at hun sagde: »Prøv alt, mens du er ung.«Det lyder måske som en kliché, men når det kommer oprigtigt fra en, der har levet meget længere end mig, gjorde det særligt indtryk på mig.
Selvom reglerne for projektet var, at man selv skulle hente sin mad, var der én person, som af helbredsmæssige årsager fik maden leveret om mandagen. Bygningen, hvor vedkommende boede, blev omdannet til et vandrerhjem. De øvrige lejere flyttede ud, men personen kunne ikke flytte, og efter en retsafgørelse blev bygningen lavet om til et vandrerhjem med undtagelse af vedkommendes værelse.Jeg syntes, det var bemærkelsesværdigt, at retten traf sådan en afgørelse, og jeg blev trist over at indse, at de oprindelige beboere også her blev fortrængt, efterhånden som stedet blev et berømt turistmål.
En anden mindeværdig ting var, at en nær vens bryllup faldt sammen med projektperioden. Jeg blev ved med at have dårlig samvittighed over ikke at kunne fejre det personligt sammen med en ven, jeg virkelig gerne ville lykønske. Dagen før brylluppet tænkte jeg, at det ville være bedre at sende en videohilsen end en sms.
Den aften forklarede jeg situationen til de venner, der stadig var på restauranten, og bad dem sige »Tillykke« efter min del. De hjalp gerne, og nogle spurgte endda, hvordan man siger »tillykke« på koreansk.
Hvis jeg havde været i Korea, havde det nok ikke været nemt at bede venner, jeg ikke så så tit, om sådan en tjeneste. Men nu hvor jeg var kommet helt herhen, besluttede jeg mig for ikke at være genert og bare prøve. Jeg tog mod til mig, og mine venner hjalp ivrigt, hvilket jeg var virkelig taknemmelig for. Min ven blev meget glad for videoen, og det gjorde mig glad.
Et sabbatår, der gav mig styrken til at klare hverdagen
Da de to ugers aktiviteter var afsluttet, planlagde jeg at rejse rundt i andre dele af Portugal de sidste to uger. Mariana, en medarbejder, hjalp mig meget med at planlægge ruten, og takket være hende kunne jeg rejse trygt rundt i forskellige dele af Portugal: fra Algarves sydlige strande til små, smukke byer i midten af landet, små kystbyer, som surfere holder af, og helt op til Porto i nord.
Dette projekt føles virkelig som et, hvor man kan opleve 100 % af Portugals charme. Selve aktivitetsområdet ligger et smukt sted, hvor man kan mærke Lissabons charme. Man kan også lære venlige portugisere at kende. Hvis man spørger medarbejderne, deler de altid gerne ud af deres lokale viden og hjælper en med at få det bedste ud af Lissabon og Portugal.
Jeg fik også masser af hjælp under min to uger lange solorejse efter projektet, og jeg fik set meget af Portugals smukke kyst. Jeg blev helt vild med at sole mig på stranden.Hvis jeg havde rejst alene, havde jeg nok ikke lært så meget om Portugal. At gennemføre sabbatåret på en tryg måde gav mig lidt mere selvtillid og styrken til at klare hverdagen, også efter at jeg var vendt hjem til Korea.
Mine personlige tips til et sabbatår
- Sådan kommer du dertil
Det var ikke særlig besværligt, fordi mødestedet var tydeligt og præcist angivet.
- Sprog
De fleste portugisere taler godt engelsk, så længe jeg kunne forstå dem, var der ikke noget stort problem.
Nogle lokale frivillige kunne dog ikke tale engelsk. I de tilfælde kan man kommunikere med kropssprog eller meget enkelt engelsk, og det er nyttigt at kende tallene og betegnelser for madkategorier (suppe, kød, dessert, ris osv.) på portugisisk. Du behøver ikke nødvendigvis at læse det på forhånd; hvis du lærer det ved at spørge de lokale frivillige, ser de ud til at synes om det. Det kan blive et samtaleemne og hjælpe dig med at komme tættere på dem.
- Indkvartering
Indkvarteringen er opdelt efter køn, og mere end otte personer deler et værelse. Da folk med forskellige rutiner bor sammen, var de ørepropper og den sovemaske, jeg fik på flyet, nyttige, selvom jeg ikke er sart, når det gælder søvn.
- Måltider
Der serveres måltider, så det var ikke svært at få noget at spise.
- Hvad du skal medbringe
Lissabon er en by, så jeg havde egentlig ikke problemer med at skaffe forsyninger. Du kan få alt, hvad du har brug for, i byen.De fleste portugisere taler også godt engelsk, så længe jeg kunne forstå dem, havde jeg ingen større problemer. ^^;
Mit sabbatår
Oplevelse★★★★☆
Jeg fik mulighed for at møde en række forskellige mennesker og opleve masser af seværdigheder i byen.
Læring★★★☆☆
Selve dette sabbatårsprojekt var meningsfuldt og bød på mange muligheder for at lære.
Omgivelser★★★★☆
Jeg var tilfreds med både arbejdsmiljøet og indkvarteringen.
Sikkerhed★★★★★
Jeg følte ikke, at sikkerheden var et større problem, så længe man er opmærksom på lommetyve og lignende farer i turistområder.
Fritid★★★★☆
Du får masser af tid til dig selv og fritid ved siden af de frivillige aktiviteter.
Vi dokumenterer deltagernes
udviklingsrejser.
Hjem
Tag ud af din komfortzone.
Udfordr dig selv for din egen skyld.
Oplev fuld frihed.
Vær lykkelig.
