Jeg begyndte at bruge meget mere tid på mig selv. Ud over at lære håndværket at lave lædertasker lærte jeg meget af italienerne om deres livsstil, og jeg har forsøgt at bruge en del af det, efter jeg vendte tilbage til Korea. Make luxury bags — and even get job training — in Florence, the world-famous city of leather craftsmanship! Song Min-kyung, deltager på sabbatår (36 år, på sabbatår efter at have sagt sit job op) / 12 ugers sabbatår |
# Efter 10 år på jobbet ramte jeg en krise; jeg følte mig sløv og tom.
Jeg hedder Song Min-kyung, og jeg fylder 36 i år. Før jeg deltog i sabbatårsopholdet, var jeg ansat i en virksomhed, men nu er jeg arbejdsløs ^^
Jeg arbejdede i 10 år i den virksomhed, jeg kom til efter universitetet. Selv mens jeg arbejdede, var der mange ting, jeg gerne ville lære, så jeg gik til undervisning efter arbejde og i weekenderne; jeg er en person, der får energi af at lære aktivt.
Efter 10 år i virksomheden oplevede jeg en krise, blev sløv og følte en tomhed med mange negative følelser.Jeg prøvede at overvinde de følelser ved at lære en masse nye ting, men på et tidspunkt virkede de metoder ikke længere.
Så tænkte jeg, at jeg måtte finde en ny vej, og på hjemmesiden »Gap Year« fandt jeg et kursus i at lave lædertasker.Jeg kan godt lide at lave ting, og selvom lædertasker var nyt for mig, havde jeg lyst til at prøve noget anderledes, så jeg undersøgte det nærmere.Jeg søgte lidt sent, men heldigvis blev jeg optaget og kunne tage af sted.
# Mit mål var at give mit sind og min krop, der var udmattede af hverdagen, en pause.
I begyndelsen besluttede jeg mig bare, fordi jeg gerne ville rejse væk og lære noget, men da jeg for alvor tænkte over at bo der, blev jeg bekymret for indkvartering og sikkerhed. Jeg havde også hørt, at vandet i Italien ikke er godt, så det bekymrede mig også.Jeg tænkte, at det bare var et sted, hvor folk bor, så jeg pakkede så lidt som muligt og planlagde at købe det nødvendige der. Jeg endte med at tage mindre med, end jeg havde troet.
Jeg fratrådte min stilling den 8. september, fløj den 9. september og skulle til min første undervisning den 11. september – tidsplanen var stram, så jeg kunne ikke forberede mig grundigt. Efter det blev bekræftet, at jeg kunne deltage i sabbatårsopholdet, bestilte jeg en flybillet, købte rejseforsikring, pakkede efter arbejde dagen før afrejsen og fløj af sted dagen efter.
Da jeg forhørte mig og tilmeldte mig, tænkte jeg bare: »Lad os nu bare tage af sted.« Jeg troede ikke, at min familie eller arbejdsplads ellers ville lade mig gøre det, så jeg tilmeldte mig med en blanding af frygt og begejstring – det var dér, det begyndte at føles virkeligt.Mine mål var at få erfaring inden for et nyt område, at følge den vage begejstring ved tanken om at bo i et andet land og at give mit sind og min krop, der var trætte af hverdagen, en pause.Det var det.
# En daglig rutine i Italien
Undervisningen foregår hver dag fra kl. 10.30 til 17.00. Der er frokostpause fra kl. 13.30 til 14.00. Fordi frokostpausen er kort, har de fleste en sandwich eller noget andet hurtigt med hjemmefra eller køber noget i pizzeriaet lige uden for skolen.
To lærere underviser på holdet: Den ene forklarer på italiensk, og den anden gentager forklaringen på engelsk,Fremstillingsprocessen er systematiseret trin for trin, så man kan lave tasken, hvis man følger instruktionerne.
Omkring 20 personer fulgte undervisningen sammen; der var cirka fire koreanere, og resten kom fra andre dele af Europa, USA og Sydamerika. Man sidder ved det samme bord i tre måneder sammen med de andre, der har plads dér. Ved mit bord sad schweiziske og amerikanske elever, men de fulgte kun kurser på en eller to måneder og rejste hjem igen. En israelsk ven fra bordet bagved overtog en af deres pladser og arbejdede sammen med os.
Alle var søde, og folk havde hver deres personlighed præget af deres land. Det var hyggeligt at arbejde sammen, snakke, mens vi arbejdede, og lære hinandens lande at kende.
# Det bedste var følelsen af at have skabt noget.
Når folk spurgte, hvorfor jeg specifikt havde valgt at tage til Italien for at lave tasker, sagde jeg halvt for sjov og halvt alvorligt, at jeg gerne ville lære et håndværk. Jeg var tiltrukket af at lære noget, jeg kunne bruge hænderne til. Mit arbejde havde været kontorarbejde – jeg sad foran en computer og brugte hovedet til at udføre opgaver efter virksomhedens regler.
Men projekterne var det stik modsatte; de varpraktisk arbejde. Selvom det på forhånd var bestemt, hvilken taske man skulle lave, kunne man selv vælge dens form og fremgangsmåde, og lærerne tog hensyn til det. Jeg følte, at mine meninger blev respekteret – følelsen af at have skabt noget var det bedste.Det var det.
# Til kommende deltagere
Folk, der har lavet tasker før, synes måske, at den første måned er kedelig. Undervisningen begynder med helt grundlæggende ting som at bruge symaskinen og skære med en kniv, så personer med erfaring kan måske føle, at det er spild af tid.
Til gengæld behøver man ikke være bange for, at man ikke kan finde ud af det, hvis man aldrig har prøvet det før.Hvis man gør præcis, som lærerne instruerer, kan man klare det hele. Og hvis der er noget, man ikke kan finde ud af, kan man spørge lærerne og øve sig, så der er ingen grund til at føle sig presset.
Hvis man slet ikke taler engelsk, kan sproget dog være en kilde til stress,så jeg anbefaler, at man lærer nogle grundlæggende ord på forhånd..
# Mit personlige rejsetip til Italien
På hverdage kunne jeg ikke tage nogen steder hen på grund af undervisningen, og om søndagen er de fleste butikker og restauranter lukkede, så jeg tog kun på små udflugter i nærheden om lørdagen.
I stedet for at tage til de berømte steder kan du bare åbne Google Maps, vælge små byer, som togene måske kører til, og undersøge, om der går et tog dertil,Selvom der ikke er mange oplysninger om dem, anbefaler jeg at besøge små byer, som få mennesker tager til: Stå af ved stationen, gå rundt, udforsk området undervejs, og hold frokostpause, når du finder en restaurant..
# Jeg endte med at bruge meget mere tid på mig selv.
Fordi jeg kun havde pakket det mest nødvendige, blev jeg nødt til at leve enkelt. Ting, jeg ikke kunne undvære i Korea, savnede jeg nogle gange slet ikke der, og selvom jeg kun levede med det, jeg virkelig havde brug for, endte jeg med at bruge meget mere tid på mig selv.
Ud over at lære håndværket at lave lædertasker lærte jeg meget af italienerne om deres livsstil, og jeg har forsøgt at bruge mange af de ting, efter jeg vendte tilbage til Korea.
I Korea plejede jeg også at tage på arbejde ved daggry hver dag og var blevet ligeglad med ændringer i vejret og omgivelserne, mens jeg gik hjem i mørket. Men der beundrede jeg de scener, der ændrede sig fra dag til dag med vejret, tog billeder og noterede dem. Jeg indså, at ruten, jeg plejede at gå hver dag i Korea, også kunne have været et syn værd at beundre – jeg havde bare ikke lagt mærke til de værdifulde ting. Derfor prøver jeg nu at nyde blomsterne omkring mig, skyerne på himlen, vejret og så videre fuldt ud, også når jeg er i Korea.
Hjem
