Jeg tog pludselig på backpackertur med en ven. Efter turen i Thailand vendte min ven tilbage til Korea, mens jeg fortsatte rejsen til Cambodja. Der mødte jeg mange mennesker – fattige mennesker, som jeg kun havde set på tv eller internettet, eller som jeg faktisk slet ikke havde skænket en tanke. Men mødet med mennesker, der bevarede en renhed, jeg aldrig før havde oplevet, og som levede hvert øjeblik med glæde, ændrede mine tanker om den drøm, jeg havde. -Grækenland, redningsarbejde for tilskadekomne skildpadder i Middelhavet / Lee Ji-hwa, gap year-deltager fra Gap-Year Tribe / 4 ugers sabbatår |
Min drøm er at blive makeupartist inden for special effects!?
Lige siden jeg var lille, har jeg godt kunnet lide at udtrykke det, jeg tænkte på, og skabe ting.
Selvom kunst altid havde været noget, jeg nød som en leg eller hobby, indså jeg, da jeg skulle vælge studieretning, at jeg havde fulgt en anden vej end den, der førte til en kunstuddannelse.
Så jeg valgte at studere makeup til special effects. Jeg var tiltrukket af tanken om at udtrykke det, jeg ønskede, på menneskekroppen, og jeg nød mine universitetsår med den forestilling, at mit mål var at studere i USA, hvor makeup til special effects er mest udviklet.
Fordi jeg nød at læse mit fag, fik jeg fremragende karakterer, og mine undervisere anerkendte mine evner. Men da jeg tog til Frankrig på et kort kursus i ferien, indså jeg – som indtil da havde været stolt og arrogant – at jeg var en frø i en brønd. Mine franske jævnaldrendes makeupfærdigheder var langt bedre, og det chok, jeg fik dengang, rystede selve mit mål.
Vendepunkt
Netop som jeg var begyndt at tvivle, tog jeg pludselig på backpackertur med en ven. Efter turen i Thailand vendte min ven tilbage til Korea, mens jeg fortsatte rejsen til Cambodja. Der mødte jeg mange mennesker – fattige mennesker, som jeg kun havde set på tv eller internettet, eller som jeg faktisk slet ikke havde skænket en tanke. Men mødet med mennesker, der bevarede en renhed, jeg aldrig før havde oplevet, og som levede hvert øjeblik med glæde, ændrede mine tanker om den drøm, jeg havde.
Efter vendepunktet spurgte jeg mig selv: »Ville jeg være lykkelig, hvis jeg fortsatte med at studere makeup til special effects og arbejdede inden for dette felt?« Svaret var »nej«. Da jeg var tilbage i Korea, forsøgte jeg at finde en karriereretning ved selv at prøve aktiviteter, der kunne bidrage til samfundet. Mens jeg arbejdede for forskellige sociale virksomheder og organisationer, indså jeg, at det arbejde, der gav mig størst tilfredsstillelse, var dyrebeskyttelse. Da jeg havde fundet retningen, begyndte jeg at få energien tilbage.
Jeg begyndte at tage skridt mod mit mål om at blive dyreaktivist. Et af dem var nye medier, som jeg studerede på en kandidatuddannelse.
Det lyder måske ikke som noget, der har med dyrebeskyttelse at gøre, men dette fag var den bedste måde at bruge det, jeg havde lært, og mine interesseområder som redskaber til dyrebeskyttelse. Kort sagt valgte jeg at bruge nye medier som et redskab i stedet for at forske i nye medier i sig selv.
I februar 2015 afsluttede jeg endelig min kandidatuddannelse. Efter eksamen planlagde jeg at være frivillig inden for relevante områder for at få praktisk erfaring med dyrebeskyttelse og konkretisere min karrierevej. Men det virkede uoverskueligt selv at finde en organisation, hvor jeg kunne lære om Europas fremskredne kultur for dyrebeskyttelse. Så hørte jeg om et sabbatårsprogram, og efter en samtale valgte jeg det, jeg vurderede, var mest nødvendigt for mig: »projektet for beskyttelse af skildpadder i Grækenland«.
Sabbatåret havde overordnet tre mål.
For det første ville jeg undersøge og forstå forholdene for kæledyr i Europa. Dyrevelfærd er meget veludviklet i Europa, og jeg ville gerne se og lære om det på egen hånd, så jeg kunne introducere det i vores land. Jeg tænkte også, at det ville hjælpe mig med at planlægge dyrebeskyttelsesprogrammer i fremtiden.
For det andet ville jeg ved at møde lidt anderledes kulturer slippe af med de forudfattede meninger og fordomme, der begrænsede mig.
Jeg talte engang med venner, jeg havde mødt i Frankrig, om dyr. Jeg lærte, at mange franske borgere selv stiller spørgsmål ved deres nationale madretter som foie gras (gåselever) eller hestekød. Da jeg så dem føre sådanne samtaler, indså jeg, at mennesker verden over har lignende bekymringer, og at det kun er dyrearten, der er forskellig.
Endelig ville jeg lære, hvordan NGO'er og dyrebeskyttelsesorganisationer i Europa arbejder.
Med disse tre mål begyndte forberedelserne til sabbatåret. Planen var at rejse rundt i Europa og derefter deltage i et sabbatårsprojekt om beskyttelse af skildpadder i Grækenland.
Frankrig (2 uger) - Spanien (3 uger) - Marokko (4 uger) -Grækenland(sabbatårsprojekt)
Jeg anslog, at de samlede omkostninger for sabbatåret, inklusive rejser, ville være 6.000.000 won.
Problemet var dog, at der stod 0 won på min bankkonto i februar 2015, da jeg blev færdiguddannet og begyndte forberedelserne. Så jeg begyndte at arbejde tre jobs på én gang for at skrabe penge sammen. Efter at have arbejdet i tre måneder havde jeg sparet omkring 3.000.000 won op, en måned før jeg skulle af sted på sabbatår. Jeg manglede 3.000.000 won i forhold til budgettet, og da jeg absolut ikke ville bede mine forældre om hjælp, kom jeg efter mange overvejelser på crowdfunding.
Jeg havde længe gerne villet prøve crowdfunding, så jeg gik i gang med stor entusiasme, men det var ikke nemt at promovere indsamlingen og skaffe penge. Til sidst indbragte crowdfunding 1.500.000 won. Det var langt fra det planlagte budget, men jeg tænkte, at det nok skulle gå på en eller anden måde, og så begyndte mit sabbatår endelig.
Det gik på en eller anden måde alligevel.
For at spare penge brugte jeg for det meste Couchsurfing til overnatning. I begyndelsen havde jeg nogle oplevelser, hvor tingene ikke gik helt som planlagt, men snart fandt jeg ud af, hvordan man kunne bruge Couchsurfing sikkert og billigt – og samtidig få en god oplevelse. Hvis man følger et par forholdsregler, kan man bruge Couchsurfing trygt.
For det første:Undersøg værtens historik for at se, hvor længe eller hvor ofte vedkommende har været vært gennem Couchsurfing.
For det andet:Undersøg, hvem der bor sammen med værten.
For det tredje:Læs anmeldelserne grundigt, før du beslutter dig. Vær forsigtig, hvis anmeldelserne er vagt formuleret, eller hvis der kun er få af dem.
Efter en europarejse fyldt med gode og alsidige oplevelser – og baseret på de regler og erfaringer, jeg havde lært undervejs – fortsatte jeg til Grækenland. Da jeg ankom, var det faktisk meget tidligt om morgenen, og jeg var desorienteret. Derfor fik jeg ikke indtryk af, at landet var meget anderledes end de andre lande, jeg havde besøgt; jeg syntes bare, at det var lidt renere.
Sabbatår i Grækenland
Livet hos havskildpaddeorganisationen, hvor jeg ankom helt fortumlet, var virkelig skønt.
Selvom jeg kom for at være frivillig, fik jeg et liv, hvor frivilligt arbejde, fritid og kulturelle aktiviteter var godt blandet. Hvis man for eksempel arbejdede frivilligt i tre timer, kunne man hvile sig i tre timer, tænke over det, man havde lavet, eller planlægge fremtidige aktiviteter. Derfor var deltagerne ret tilfredse.
En typisk dag begyndte med, at vi stod op kl. 5 og gik ud på morgentælling indtil kl. 5.30. Morgentællingen gik ud på at registrere spor efter havskildpaddemødre, der var kommet op på stranden i de tidlige morgentimer. Vi undersøgte, hvor de havde lagt deres æg, og beskyttede de æg, vi fandt. Vi fulgte og registrerede også skildpaddernes bevægelser – hvor de kom fra, og hvor de tog hen.
Når morgentællingen var færdig, og vi var tilbage på overnatningsstedet, var klokken omkring 10. Så spiste vi en sen morgenmad og tog en lur eller slappede af.
Kl. 16 samledes alle de frivillige til et møde, hvor vi gav hinanden feedback på problemer og mulige forbedringer. Møderne blev kun holdt to gange om ugen. Her fik vi også undervisning i, hvordan vi skulle håndtere nyklækkede havskildpadder, hvis vi stødte på dem, og hvordan vi skulle informere besøgende.
Derefter lavede vi kampagnearbejde for at informere nærliggende hoteller og informationscentre om vores arbejde.
Det, der gjorde størst indtryk på mig, var kampagnearbejdet på hotellerne. De hoteller, jeg indtil da havde oplevet, satsede mest på luksus. Men da mange af gæsterne på hotellerne i området var familier, syntes hotellerne, at vores kampagne var et godt kulturelt og lærerigt indslag, og de bød os velkommen til at lave aktiviteter hos dem.
Al den tid, der lå uden for aktiviteterne, var deltagernes fritid. I fritiden kunne deltagerne planlægge fester sammen eller tage på ture til nærliggende steder, og organisationen opmuntrede aktivt til den slags aktiviteter. De ønskede ikke, at deltagerne skulle rejse hjem efter kun at have arbejdet frivilligt; de ville også gerne have, at de fik en behagelig og sjov tid. Takket være dette miljø havde jeg nogle dejlige stunder med venner fra hele verden, og tiden var fuld af læring.
Joy, Alejandro, Mackenzie
Der var omkring tredive venner, som deltog. Organisationen sørgede for, at holdene blev sammensat på skift under aktiviteterne, så alle tredive kunne lære hinanden at kende. De indførte også en regel om, at selv venner fra samme land – for eksempel franskmænd, der talte indbyrdes – skulle bruge fællessproget engelsk, så ingen deltagere følte sig udenfor.
Som følge heraf kunne vi, der kom fra blandt andet Frankrig, Storbritannien, USA, Canada, Tyskland, Rusland, Spanien, Danmark og Korea, alle tage på stranden sammen ved frokosttid og nyde solen eller svømme. Vi tog også på ture og skabte minder sammen.
Selvom organisationen tog hensyn til os, var ensomheden i begyndelsen det sværeste at holde ud. Det skyldtes, at man her tilhørte en gruppe og skulle leve som en del af et fællesskab – i modsætning til at møde og blive venner med folk på en rejse. Derfor trak jeg mig lidt tilbage for at lære om de kulturelle forskelle og nærme mig de andre langsomt. Men da vi først var blevet tætte, indså jeg, at den tid havde været spildt. Jeg tænkte, at selvom der var kulturelle forskelle, ville jeg være kommet tættere på de andre hurtigere og have delt flere minder, hvis jeg bare havde mødt dem med åbent sind, forstået dem og taget oplevelserne ind.
Alle tredive venner kom godt ud af det med hinanden, men tre af dem husker jeg særligt godt.
Min britiske veninde Joy hjalp mig helt fra begyndelsen med at slå telte op og boede i teltet ved siden af mit. Hun kunne også godt lide at være alene, så selv uden at sige noget læste vi ofte sammen eller lå på stranden og fik tiden til at gå. Selvom vi ikke talte så meget, gav hun mig den særlige oplevelse af at knytte bånd ved blot at tilbringe tid sammen.
Jeg var den eneste koreaner, og der var præcis én spansk ven, Alejandro. Han havde et temperament, der mindede om folk fra mit land – han delte sin mad og spiste sammen med andre, var meget omsorgsfuld og holdt altid øje med folk omkring sig. Når de franske venner nogle gange brød reglen i al hemmelighed og talte fransk i stedet for kun at tale engelsk, så jeg på unaturlig vis kom til at savne Korea, sørgede han bevidst for at få mig til at tale en masse og var min samtalepartner.
Den amerikanske veninde »Mackenzie« havde en direkte og ligefrem personlighed og var meget social. Vi blev så tætte, at vi kunne have dybe samtaler, og senere forstod hun min engelsk hurtigere end nogen anden og forklarede ting, når de andre venner ikke kunne forstå mig.
Ud over at jeg ved at tage et sabbatår kunne få venner, jeg ellers ikke ville have mødt, var campinglivet noget af det særlige ved stedet. Det er en af grundene til, at jeg virkelig godt kunne lide at være her. Campinglivet har så mange gode sider – bortset fra at det nogle gange er koldt om morgenen – at det er svært kun at nævne én.
Hvis jeg skulle vælge én ting, ville det være, at man kan tage bad i en bruser under åben himmel og se på nattehimlen. Selvfølgelig er der også rigeligt med varmt vand. Bruserne og toiletterne er veludstyrede og bliver rengjort hver dag, så der altid er rent.
Og det var så praktisk, at jeg ikke behøvede at gå med makeup. Når alt kommer til alt, ville det jo ikke gøre nogen forskel for skildpadderne. Wi-fi-signalet var lidt svagt, men det fungerede fint, så overraskende nok var der ingen gener.
Jeg har forandret mig meget.
Det, jeg mærker mest, er, at jeg nu kan nyde hvert øjeblik. For at være lidt mere konkret har jeg lært at værdsætte de små ting. Ikke kun tiden, men også de mennesker, der betyder noget for mig. Det at være væk fik mig til at indse, hvad jeg før havde taget for givet.
Jeg mærkede også glæden ved at give ting væk. Der er man nødt til at tage det hele med sig, hvis man ikke skiller sig af med sine ting. Nogle gange bærer man dem med sig, andre gange giver man dem væk, men jeg indså, at man senere fortryder ikke at have givet for meget væk, men at have givet for lidt. Så nu kan jeg dele det, jeg har, uden at tøve.
Endelig voksede mit selvværd. Jeg havde selv planlagt og valgt alt, håndteret situationen og vendt hjem fra den. Det gav mig tro på mine drømme. For et år siden var det blot »Jeg vil beskytte dyr«, men gennem sabbatåret fik jeg erfaringer, der gjorde idéen virkelig for mig.
Som følge af denne oplevelse besluttede jeg også at studere dyr mere indgående. I stedet for vagt at ville være »dyrerettighedsaktivist«, som jeg gjorde før, vil jeg være »dyreadfærdsforsker« eller arbejde med at udforme systematiske programmer til beskyttelse af dyr.
Planer for fremtiden
Fra nu af vil jeg fortsat planlægge programmer og producere medier for at opbygge mit eget indhold om dyrebeskyttelse. Jeg vil fortsætte med at studere inden for beslægtede områder og tage certificeringer én efter én for at blive mere professionel.
Da den enkeltmandsvirksomhed, jeg driver nu, ikke har en stabil indkomst, vil jeg sandsynligvis samtidig arbejde på et dyrehospital eller med et andet dyrerelateret arbejde.
Jeg overvejer også et tilbud, jeg fik for nogle dage siden om at blive headhuntet. Det er et job med kæledyr, og det passer med den retning, jeg ønsker at gå i, så hvis muligheden opstår, tager jeg måske jobbet.
Hvad betyder et sabbatår for mig?
Kop
Enten kunne »jeg« være koppen, eller også kunne tiden, der kaldes et sabbatår, være koppen. For mig var sabbatåret en tid, hvor jeg hældte det unyttige ud af koppen og fyldte den med nye ting.
I løbet af sabbatåret tømte jeg koppen for fordomme, forudindtagethed, stress og unødvendige ønsker. Før i tiden følte jeg mig kun tryg, når jeg havde travlt. Men samtidig stressede det mig, at jeg ikke kunne nyde min fritid.
Nu har jeg lært at nyde fritiden, samtidig med at jeg nyder arbejdet. Man skal bare nyde hvert øjeblik. Hvis man ikke kun ser frem mod fremtiden og ikke mister sin retning, kan man blive ved med at leve lykkeligt på denne måde.
Og det, jeg fyldte koppen med, var selvværd, mod, overbevisning, en konkret drøm og ro.
Hvordan var mit sabbatår?
Oplevelse ★★★★★
Jeg fik en oplevelse, der på mange måder var meget tilfredsstillende.
Læring ★★★★☆
Når mit engelske grundlag bliver bedre, tror jeg, at den sidste stjerne også bliver fyldt ud.
Miljø ★★★★☆
Det er ikke nemt at finde derhen i starten. Men boligforholdene er virkelig, virkelig gode.
Sikkerhed ★★★★☆
Jeg har ikke låst mit telt med en hængelås en eneste gang. Det er også et sikkert område, selv hvis man går ud klokken et eller to om natten.
Fritid ★★★★★
Deltagerne sagde endda: »Det her er ikke frivilligt arbejde, det er ferie.« Hvis man har lyst til at lave noget, får man tid og et sted at gøre det.
Hjem
