Projekter
|
Ofte stillede spørgsmål
|
Meddelelser
#Jeg fik selvtillid til, at jeg også kan trives andre steder #Erfaring med at bo i Busan; begyndelsen på rejser i hjemlandet #Det var en strålende måned i Busan
Måneden gik på et øjeblik, og selvom jeg er lidt ked af, at det allerede er tid til at tage hjem, er jeg glad for, at jeg kom godt igennem måneden. Jeg er glad for, at mit ønske om at bo i Busan gik i opfyldelse, og jeg har fået selvtillid til, at jeg også kan klare mig godt andre steder i fremtiden. Jeg har også fået lyst til at rejse mere rundt i landet. Denne tur ser ud til at have været startskuddet til mine rejser i hjemlandet.
- Haeundae! Gap Year Stay, ungdommens sted! / Kim Eun-ji, deltager i et sabbatår / 4 ugers sabbatår |
»Jeg vil gerne til Busan en dag. Men ikke bare for en kort stund – jeg vil være der længe.«
Mens jeg tænkte sådan og søgte efter information om Busan, opdagede jeg et program arrangeret af Gap Year, der hedGap Year StayJeg fandt programmet. Det gav mulighed for at bo i Busan i en måned ved at arbejde som medarbejder på et gæstehus. Jeg syntes, det var et godt tidspunkt at søge på, så jeg gjorde det uden at tænke for meget over det.
Med en taske og en kuffert tog jeg bussen fra Dongseoul Busterminal til Haeundae. Jeg læste og spekulerede på, hvad jeg skulle lave i Busan, kiggede på landskabet uden for vinduet, faldt i dyb søvn og ankom pludselig til Haeundae. Da jeg steg ud af bussen, blev jeg helt spændt over, at jeg var kommet til Busan,spændingfyldte mig. Jeg gik ind på det køligt udseende, blå gæstehus, satte min bagage fra mig og begav mig mod Haeundae-stranden.
Mit første møde med Haeundae var anderledes, end jeg havde forestillet mig. Det var november, så vejret var ret køligt, og måske fordi det var lavsæson med få turister, var stranden ikke overfyldt. Jeg kan godt lide rolige steder, så jeg gik en afslappet tur langs Haeundaes kyst og nød lidt tid for mig selv.
Næste dag begyndte jeg at arbejde på gæstehuset. Da jeg startede, var der ikke travlt med mange gæster, så det var ikke hårdt.Efter frokost, når jeg havde fri, tog jeg gæstehusets rejsebrochure om Busan og tog flittigt rundt hist og her. Jeg tog af sted alene, hang ud med en ven, der kom til Busan, fandt rejsekammerater og havde det sjovt.
En måned med strålende minder
Når jeg tænker på Gwangalli,kommer jeg i tanke om en episodeDa min ven kom til Busan, spurgte vi en af de kvindelige medarbejdere om, hvor man kunne spise sashimi i Gwangalli, og hun fortalte os om gadebodskvarteret. Vi fik at vide, at man kunne spise sashimi billigt der, så vi tog til Gwangalli i forventning om at finde sashimirestauranter omkring stranden, men vi kunne ikke finde nogen butikker, endsige gadeboder. Min ven og jeg ledte grundigt i hele strandområdet uden held, så vi spurgte nogle mennesker og fandt endelig Minrak Sashimi Center! Vi købte sashimi der og spiste den ved en gadebod. Den var så lækker, at min ven og jeg spiste den helt forbløffede. Af resterne lavede vi maeuntang (stærk fiskesuppe); bouillonen var dejligt frisk, og der var så meget, at den mere end mættede vores sultne maver.
Jeg har også mange dejlige minder, som at køre med de kvindelige og mandlige medarbejdere til E-Mart for at købe tilbehør og ingredienser til frokost eller aftensmad, shoppe i Busan Premium Outlets, køre over den funklende Gwangandaegyo-bro i skumringen, nyde natudsigten fra toppen af Hwangnyeongsan, mens vi så ud over Busan, sludre, mens vi spiste, og begynde til yoga sammen med en kvindelig medarbejder, så vi kunne motionere sammen.
Måneden gik på et øjeblik, og selvom jeg er lidt ked af, at det allerede er tid til at tage hjem, er jeg glad for, at jeg kom godt igennem måneden. Jeg er glad for, at mit ønske om at bo i Busan gik i opfyldelse, og jeg har fået selvtillid til, at jeg også kan klare mig godt andre steder i fremtiden. Ogrejser i hjemlandetJeg fik lyst til at rejse mere rundt i landet. Denne tur ser ud til at have været startskuddet til mine rejser i hjemlandet.
Jeg vil gerne takke Korea Gap Year for at give mig mulighed for at bo i Busan.
Tak :-)
Måneden gik på et øjeblik, og selvom jeg er lidt ked af, at det allerede er tid til at tage hjem, er jeg glad for, at jeg kom godt igennem måneden. Jeg er glad for, at mit ønske om at bo i Busan gik i opfyldelse, og jeg har fået selvtillid til, at jeg også kan klare mig godt andre steder i fremtiden. Jeg har også fået lyst til at rejse mere rundt i landet. Denne tur ser ud til at have været startskuddet til mine rejser i hjemlandet.
- Haeundae! Gap Year Stay, ungdommens sted! / Kim Eun-ji, deltager i et sabbatår / 4 ugers sabbatår |
»Jeg vil gerne til Busan en dag. Men ikke bare for en kort stund – jeg vil være der længe.«
Mens jeg tænkte sådan og søgte efter information om Busan, opdagede jeg et program arrangeret af Gap Year, der hedGap Year StayJeg fandt programmet. Det gav mulighed for at bo i Busan i en måned ved at arbejde som medarbejder på et gæstehus. Jeg syntes, det var et godt tidspunkt at søge på, så jeg gjorde det uden at tænke for meget over det.
Med en taske og en kuffert tog jeg bussen fra Dongseoul Busterminal til Haeundae. Jeg læste og spekulerede på, hvad jeg skulle lave i Busan, kiggede på landskabet uden for vinduet, faldt i dyb søvn og ankom pludselig til Haeundae. Da jeg steg ud af bussen, blev jeg helt spændt over, at jeg var kommet til Busan,spændingfyldte mig. Jeg gik ind på det køligt udseende, blå gæstehus, satte min bagage fra mig og begav mig mod Haeundae-stranden.
Mit første møde med Haeundae var anderledes, end jeg havde forestillet mig. Det var november, så vejret var ret køligt, og måske fordi det var lavsæson med få turister, var stranden ikke overfyldt. Jeg kan godt lide rolige steder, så jeg gik en afslappet tur langs Haeundaes kyst og nød lidt tid for mig selv.
Næste dag begyndte jeg at arbejde på gæstehuset. Da jeg startede, var der ikke travlt med mange gæster, så det var ikke hårdt.Efter frokost, når jeg havde fri, tog jeg gæstehusets rejsebrochure om Busan og tog flittigt rundt hist og her. Jeg tog af sted alene, hang ud med en ven, der kom til Busan, fandt rejsekammerater og havde det sjovt.
En måned med strålende minder
Når jeg tænker på Gwangalli,kommer jeg i tanke om en episodeDa min ven kom til Busan, spurgte vi en af de kvindelige medarbejdere om, hvor man kunne spise sashimi i Gwangalli, og hun fortalte os om gadebodskvarteret. Vi fik at vide, at man kunne spise sashimi billigt der, så vi tog til Gwangalli i forventning om at finde sashimirestauranter omkring stranden, men vi kunne ikke finde nogen butikker, endsige gadeboder. Min ven og jeg ledte grundigt i hele strandområdet uden held, så vi spurgte nogle mennesker og fandt endelig Minrak Sashimi Center! Vi købte sashimi der og spiste den ved en gadebod. Den var så lækker, at min ven og jeg spiste den helt forbløffede. Af resterne lavede vi maeuntang (stærk fiskesuppe); bouillonen var dejligt frisk, og der var så meget, at den mere end mættede vores sultne maver.
Jeg har også mange dejlige minder, som at køre med de kvindelige og mandlige medarbejdere til E-Mart for at købe tilbehør og ingredienser til frokost eller aftensmad, shoppe i Busan Premium Outlets, køre over den funklende Gwangandaegyo-bro i skumringen, nyde natudsigten fra toppen af Hwangnyeongsan, mens vi så ud over Busan, sludre, mens vi spiste, og begynde til yoga sammen med en kvindelig medarbejder, så vi kunne motionere sammen.
Måneden gik på et øjeblik, og selvom jeg er lidt ked af, at det allerede er tid til at tage hjem, er jeg glad for, at jeg kom godt igennem måneden. Jeg er glad for, at mit ønske om at bo i Busan gik i opfyldelse, og jeg har fået selvtillid til, at jeg også kan klare mig godt andre steder i fremtiden. Ogrejser i hjemlandetJeg fik lyst til at rejse mere rundt i landet. Denne tur ser ud til at have været startskuddet til mine rejser i hjemlandet.
Jeg vil gerne takke Korea Gap Year for at give mig mulighed for at bo i Busan.
Tak :-)
Hjem
Tag ud af din komfortzone.
Udfordr dig selv for din egen skyld.
Oplev fuld frihed.
Vær lykkelig.
