Projekter
|
Ofte stillede spørgsmål
|
Meddelelser
#Min personlighed blev mere udadvendt og ligetil #Lærte at se mennesker som nuancerede individer #Det blev et afgørende vendepunkt i mit liv
Da jeg først ankom til Paris, farede jeg vild ved Opéra, mens jeg gik rundt uden et kort. På min første udflugt deltog jeg i messen i Notre-Dame, og mine følelser tog over, så jeg græd stille. Jeg besøgte en belgisk ven, som jeg havde mødt gennem brevvenner, og vi rejste rundt i Belgien sammen. Når jeg ser tilbage, skete der så mange ting. Nogle gange, mens jeg gik, følte jeg mig stolt og tænkte: »Hvis jeg bare var blevet i Korea, ville jeg aldrig have kunnet opleve sådan noget.«
- Paris, Frankrig, ophold med sabbatår / Jo Jin-young — sabbatårsrejsende / 8 ugers sabbatår |
Grunden til, at jeg deltog i sabbatårsprogrammet
Jeg havde brug for et vendepunkt.Fra begyndelsen af andet studieår prøvede jeg at gøre mange ting på én gang – læse to fag, deltage i klubaktiviteter og arrangementer på instituttet samt have deltidsjob – og efterhånden blev jeg udmattet og kun mere stresset. Da sommerferien kom, følte jeg virkelig, at det var tid til at hvile. I løbet af ferien, hvor jeg planlagde at tage orlov på tredje studieår og rejse til udlandet, søgte jeg på forskellige hjemmesider og meldte mig til programmet for sabbatårsophold i Paris.
Det, jeg ønskede at ændre gennem sabbatåret, eller mine mål med sabbatåret
Jeg er ikke naturligt typen, der tager kontakt til andre først, så det tog mig ret lang tid at få venner. Jeg havde endda den dårlige vane at bedømme folk og danne mig en mening om dem alene ud fra førstehåndsindtrykket. Jeg prøvede at ændre det, men det gik ikke, som jeg håbede. Jeg var også meget stresset. Derfor ville jeg gennem sabbatåret ændre de sider af mig selv, som jeg ønskede at forbedre, i nye omgivelser. Jeg ville også finde tilbage til mine vaklende mål.
Min egen sabbatårshistorie
Det føles, som om det kun var i går, jeg gik om bord på flyet til Frankrig den 2. januar 2015, og nu har jeg allerede afsluttet mine opgaver som medarbejder og er på vej til Storbritannien.
Oprindeligt havde jeg ikke tænkt mig at tage orlov. Jeg planlagde at vende tilbage til Korea og begynde på studiet igen, så snart arbejdet som medarbejder sluttede omkring slutningen af februar, men...At planlægge en rejse på en måned og så rent faktisk rejse alene!Det er dagen før afrejse, men jeg kan stadig ikke helt tro det.
Da jeg først ankom til Paris, farede jeg vild ved Opéra, mens jeg gik rundt uden et kort. På min første udflugt deltog jeg i messen i Notre-Dame, og af en eller anden grund tog mine følelser over, så jeg hulkede. Jeg besøgte en belgisk ven, som jeg havde mødt gennem brevvenner, og vi rejste rundt i Belgien sammen. Når jeg tænker tilbage, var der så mange oplevelser. Nogle gange, mens jeg gik...»Hvis jeg bare var blevet i Korea, ville jeg aldrig have kunnet opleve sådan noget.«Det gjorde mig stolt at tænke sådan.
Det, der overraskede mig ved Paris, var, at vejret var koldere end forventet, og at mennesker med mange forskellige etniske baggrunde var samlet dér.
Det var lidt anderledes end de billeder, man får i hovedet, når man tænker på »Paris, Frankrig«, så på nogle punkter blev jeg lidt skuffet, men jeg syntes også, at byen havde sin egen særlige charme.Især Jeg tror, at jeg især mærkede det i parisernes afslappede livsstil.
I Korea kan man for eksempel slet ikke forestille sig, at en kunde venter på en medarbejder, der taler i telefon med en ven. Men her ser man ofte den slags, når man går ind i en butik. Det overraskede mig lidt og fik mig til at tænke, at magtbalancen mellem medarbejdere og kunder er mindre skæv end i Korea. På den anden side var jeg også lidt misundelig!Inden jeg kom til Paris, spekulerede jeg på, hvad jeg kunne få ud af at være her, og jeg besluttede at lægge alt andet til side for en stund og...prøve at acceptere mig selv.Jeg tror, at jeg rejste af sted med det lidt generelle mål.
Jeg nævnte det også i min ansøgning til sabbatåret: I Korea var jeg, hvordan skal jeg sige det, alt for hård ved mig selv. Jeg blev træt af hele tiden at retfærdiggøre mig selv med »det her er min styrke!«, og det samme mønster gentog sig. Som følge heraf blev jeg hård ved folk omkring mig, følte, at jeg gik i ring, og...den uforklarlige tomhed, der udspringer af alt det– den slags følelser havde jeg meget ofte.
Først da jeg havde afsluttet mit arbejde som medarbejder og var kommet tilbage, begyndte jeg at se tilbage på fortiden og på, hvordan jeg var i Korea, og tænkte: Hvorfor var jeg sådan? Jeg behøvede ikke at gå så langt.Det at omgås så mange forskellige mennesker har slebet mange af mine skarpe kanter af.Det ville selvfølgelig være løgn at sige, at alle, jeg har mødt indtil nu, har været fantastiske, men nu tror jeg, at jeg kan møde mennesker med et mere nuanceret blik. Tidligere forholdt jeg mig meget overfladisk til folk og holdt afstand, før jeg egentlig kendte dem.
Kort sagt er jeg blevet meget mere afslappet, når det gælder andre mennesker!Da jeg var tilbage i Korea, havde jeg virkelig brug for det her, så jeg tror, at jeg nåede mit mål til en vis grad. Under telefonsamtalen med chefen sagde han, at det måske ville blive et vendepunkt i mit liv, og det blev det virkelig – et stort vendepunkt for mig.
Det er virkelig svært at sammenfatte to måneder i denne tekst og formidle det på en måde, der svarer præcist til det, jeg følte. Men tiden var lige så sjov, dynamisk og fyldt med oplevelser, som den er svær at beskrive med ord. Det var også en tid, hvor jeg følte mig taknemmelig over for min familie, mine venner og de mennesker, jeg har omkring mig.
Og det samme gælder den cirka månedlange rejse, der venter.
Farvel, Paris – det var sjovt!
De gode ting ved sabbatårsprogrammet, jeg deltog i
Det bedste var at møde mange gode mennesker. Der findes mange dårlige mennesker i verden, men jeg lærte endnu en gang, at der er lige så mange gode mennesker.Skal jeg sige, at min mistro til andre er blevet meget mindre?Det meste af arbejdet på gæstehuset bestod i at tale med mennesker hver dag og selv skulle tage kontakt og starte samtaler. I begyndelsen kunne jeg ikke vænne mig til det, og det var svært, men efterhånden som jeg blev ved, blev min personlighed meget mere udadvendt.
Hvis du sammenligner tiden før og efter din deltagelse i sabbatårsprogrammet?
For det første blev jeg meget mere glad og livlig end før sabbatåret. Jeg tror også, at jeg for det meste har lagt vanen med at lade være med at gøre ting på grund af unødvendige bekymringer bag mig.Hvis der er noget, jeg gerne vil gøre eller sige, holder jeg mig ikke længere tilbage og er bedre til at prioritere mig selv.Tidligere gik jeg meget op i, hvordan andre så på mig, men i Paris gik jeg rundt uden at bekymre mig om andres blikke. Og når jeg møder nye venner, er det blevet lettere at acceptere dem, som de er, uden fordomme.
Min egen rejserute i løbet af sabbatåret
Efter mit første besøg på Musée d’Orsay blev jeg fuldstændig opslugt af museerOrsay, LouvreOg ikke nok med det,Monet-museet, Centre Pompidou, udstillinger med oldtidsfundJeg tog også hen for at se dem. Hvis du interesserer dig for kunst eller arkitektur, kan jeg anbefale at bruge en hel dag på kun at besøge museer og gallerier eller på at udforske Paris’ katedraler.
OgBelgien eller Nederlandene ligger kun omkring to timer væk med tog, så det er oplagt at tage på en tur til et andet land med en overnatning og to dage, inklusive en fridag.Jeg tog også til Belgien i en nat og to dage for at mødes med en belgisk ven, og da Paris begyndte at føles kedelig, kunne jeg nyde den nye atmosfære og lade batterierne op.
Da jeg først ankom til Paris, farede jeg vild ved Opéra, mens jeg gik rundt uden et kort. På min første udflugt deltog jeg i messen i Notre-Dame, og mine følelser tog over, så jeg græd stille. Jeg besøgte en belgisk ven, som jeg havde mødt gennem brevvenner, og vi rejste rundt i Belgien sammen. Når jeg ser tilbage, skete der så mange ting. Nogle gange, mens jeg gik, følte jeg mig stolt og tænkte: »Hvis jeg bare var blevet i Korea, ville jeg aldrig have kunnet opleve sådan noget.«
- Paris, Frankrig, ophold med sabbatår / Jo Jin-young — sabbatårsrejsende / 8 ugers sabbatår |
Grunden til, at jeg deltog i sabbatårsprogrammet
Jeg havde brug for et vendepunkt.Fra begyndelsen af andet studieår prøvede jeg at gøre mange ting på én gang – læse to fag, deltage i klubaktiviteter og arrangementer på instituttet samt have deltidsjob – og efterhånden blev jeg udmattet og kun mere stresset. Da sommerferien kom, følte jeg virkelig, at det var tid til at hvile. I løbet af ferien, hvor jeg planlagde at tage orlov på tredje studieår og rejse til udlandet, søgte jeg på forskellige hjemmesider og meldte mig til programmet for sabbatårsophold i Paris.
Det, jeg ønskede at ændre gennem sabbatåret, eller mine mål med sabbatåret
Jeg er ikke naturligt typen, der tager kontakt til andre først, så det tog mig ret lang tid at få venner. Jeg havde endda den dårlige vane at bedømme folk og danne mig en mening om dem alene ud fra førstehåndsindtrykket. Jeg prøvede at ændre det, men det gik ikke, som jeg håbede. Jeg var også meget stresset. Derfor ville jeg gennem sabbatåret ændre de sider af mig selv, som jeg ønskede at forbedre, i nye omgivelser. Jeg ville også finde tilbage til mine vaklende mål.
Min egen sabbatårshistorie
Det føles, som om det kun var i går, jeg gik om bord på flyet til Frankrig den 2. januar 2015, og nu har jeg allerede afsluttet mine opgaver som medarbejder og er på vej til Storbritannien.
Oprindeligt havde jeg ikke tænkt mig at tage orlov. Jeg planlagde at vende tilbage til Korea og begynde på studiet igen, så snart arbejdet som medarbejder sluttede omkring slutningen af februar, men...At planlægge en rejse på en måned og så rent faktisk rejse alene!Det er dagen før afrejse, men jeg kan stadig ikke helt tro det.
Da jeg først ankom til Paris, farede jeg vild ved Opéra, mens jeg gik rundt uden et kort. På min første udflugt deltog jeg i messen i Notre-Dame, og af en eller anden grund tog mine følelser over, så jeg hulkede. Jeg besøgte en belgisk ven, som jeg havde mødt gennem brevvenner, og vi rejste rundt i Belgien sammen. Når jeg tænker tilbage, var der så mange oplevelser. Nogle gange, mens jeg gik...»Hvis jeg bare var blevet i Korea, ville jeg aldrig have kunnet opleve sådan noget.«Det gjorde mig stolt at tænke sådan.
Det, der overraskede mig ved Paris, var, at vejret var koldere end forventet, og at mennesker med mange forskellige etniske baggrunde var samlet dér.
Det var lidt anderledes end de billeder, man får i hovedet, når man tænker på »Paris, Frankrig«, så på nogle punkter blev jeg lidt skuffet, men jeg syntes også, at byen havde sin egen særlige charme.Især Jeg tror, at jeg især mærkede det i parisernes afslappede livsstil.
I Korea kan man for eksempel slet ikke forestille sig, at en kunde venter på en medarbejder, der taler i telefon med en ven. Men her ser man ofte den slags, når man går ind i en butik. Det overraskede mig lidt og fik mig til at tænke, at magtbalancen mellem medarbejdere og kunder er mindre skæv end i Korea. På den anden side var jeg også lidt misundelig!Inden jeg kom til Paris, spekulerede jeg på, hvad jeg kunne få ud af at være her, og jeg besluttede at lægge alt andet til side for en stund og...prøve at acceptere mig selv.Jeg tror, at jeg rejste af sted med det lidt generelle mål.
Jeg nævnte det også i min ansøgning til sabbatåret: I Korea var jeg, hvordan skal jeg sige det, alt for hård ved mig selv. Jeg blev træt af hele tiden at retfærdiggøre mig selv med »det her er min styrke!«, og det samme mønster gentog sig. Som følge heraf blev jeg hård ved folk omkring mig, følte, at jeg gik i ring, og...den uforklarlige tomhed, der udspringer af alt det– den slags følelser havde jeg meget ofte.
Først da jeg havde afsluttet mit arbejde som medarbejder og var kommet tilbage, begyndte jeg at se tilbage på fortiden og på, hvordan jeg var i Korea, og tænkte: Hvorfor var jeg sådan? Jeg behøvede ikke at gå så langt.Det at omgås så mange forskellige mennesker har slebet mange af mine skarpe kanter af.Det ville selvfølgelig være løgn at sige, at alle, jeg har mødt indtil nu, har været fantastiske, men nu tror jeg, at jeg kan møde mennesker med et mere nuanceret blik. Tidligere forholdt jeg mig meget overfladisk til folk og holdt afstand, før jeg egentlig kendte dem.
Kort sagt er jeg blevet meget mere afslappet, når det gælder andre mennesker!Da jeg var tilbage i Korea, havde jeg virkelig brug for det her, så jeg tror, at jeg nåede mit mål til en vis grad. Under telefonsamtalen med chefen sagde han, at det måske ville blive et vendepunkt i mit liv, og det blev det virkelig – et stort vendepunkt for mig.
Det er virkelig svært at sammenfatte to måneder i denne tekst og formidle det på en måde, der svarer præcist til det, jeg følte. Men tiden var lige så sjov, dynamisk og fyldt med oplevelser, som den er svær at beskrive med ord. Det var også en tid, hvor jeg følte mig taknemmelig over for min familie, mine venner og de mennesker, jeg har omkring mig.
Og det samme gælder den cirka månedlange rejse, der venter.
Farvel, Paris – det var sjovt!
De gode ting ved sabbatårsprogrammet, jeg deltog i
Det bedste var at møde mange gode mennesker. Der findes mange dårlige mennesker i verden, men jeg lærte endnu en gang, at der er lige så mange gode mennesker.Skal jeg sige, at min mistro til andre er blevet meget mindre?Det meste af arbejdet på gæstehuset bestod i at tale med mennesker hver dag og selv skulle tage kontakt og starte samtaler. I begyndelsen kunne jeg ikke vænne mig til det, og det var svært, men efterhånden som jeg blev ved, blev min personlighed meget mere udadvendt.
Hvis du sammenligner tiden før og efter din deltagelse i sabbatårsprogrammet?
For det første blev jeg meget mere glad og livlig end før sabbatåret. Jeg tror også, at jeg for det meste har lagt vanen med at lade være med at gøre ting på grund af unødvendige bekymringer bag mig.Hvis der er noget, jeg gerne vil gøre eller sige, holder jeg mig ikke længere tilbage og er bedre til at prioritere mig selv.Tidligere gik jeg meget op i, hvordan andre så på mig, men i Paris gik jeg rundt uden at bekymre mig om andres blikke. Og når jeg møder nye venner, er det blevet lettere at acceptere dem, som de er, uden fordomme.
Min egen rejserute i løbet af sabbatåret
Efter mit første besøg på Musée d’Orsay blev jeg fuldstændig opslugt af museerOrsay, LouvreOg ikke nok med det,Monet-museet, Centre Pompidou, udstillinger med oldtidsfundJeg tog også hen for at se dem. Hvis du interesserer dig for kunst eller arkitektur, kan jeg anbefale at bruge en hel dag på kun at besøge museer og gallerier eller på at udforske Paris’ katedraler.
OgBelgien eller Nederlandene ligger kun omkring to timer væk med tog, så det er oplagt at tage på en tur til et andet land med en overnatning og to dage, inklusive en fridag.Jeg tog også til Belgien i en nat og to dage for at mødes med en belgisk ven, og da Paris begyndte at føles kedelig, kunne jeg nyde den nye atmosfære og lade batterierne op.
Hjem
Tag ud af din komfortzone.
Udfordr dig selv for din egen skyld.
Oplev fuld frihed.
Vær lykkelig.
