Jeg søgte om et sabbatår, fordi jeg under forberedelserne til jobsøgningen og arbejdet med min personlige erklæring reflekterede over mig selv, ønskede at opbygge større selvtillid og gerne ville møde og komme i kontakt med flere mennesker. -Busan, hvor jeg gerne vil bo :: min passionerede anden hjemby |
-Ting, der var praktiske / ting, der var besværlige:Jeg kan ikke komme i tanke om noget bestemt.
-Tips til, hvad du skal tage med
Tag de ting med, du normalt bruger, og det, du har brug for i hverdagen. Hvis du glemmer noget, kan du købe det med det samme, så det bør ikke være alt for besværligt.
Hvad var de gode sider ved det sabbatårsprogram, du deltog i?
1. Jeg var glad for, at jeg kunne få venner i Busan.
2. At bo i Busan, som har en helt anden stemning end de steder, jeg har boet indtil nu, blev et uforglemmeligt minde for mig.
3. Jeg fik mulighed for at lære dialekten.
4. Jeg kunne forstå, at folks livsstil og værdier varierer fra region til region, og lære om deres kultur.
Fortæl os om de mennesker, du mødte eller var sammen med gennem sabbatårsprogrammet.
De mennesker, jeg tilbragte mest tid sammen med, var personalet.
Vi spiste sammen fra morgen til aften og rejste nogle gange også sammen. Selvom perioden på en måned var kort, nåede vi at knytte stærke bånd.
Har du nogle tips til kommende deltagere?!
dineplanlagte ting,ting, du gerne vil laveJeg håber, du samler dem i en liste og får dem gjort. Vær også proaktiv, når du skal skabe venskaber med personalet, og opsøg muligheder for at møde mange lokale.
Hvordan var det før og efter din deltagelse i sabbatårsprogrammet?
Der skete ingen store forandringer i løbet af den ene måned, men jeg knyttede nye relationer og fik minder om nye oplevelser.
Hvilke steder i Busan vil du anbefale, som du opdagede under sabbatåret?
Gamcheon Kulturby, Beomeosa-templet, fyrbåken på Wolryeong-bjerget, Songdo Strand, Waterfront Park, Dadaepo
Min fortælling om sabbatåret i Busan
En af de mest mindeværdige oplevelser var en fest med gæsterne på gæstehuset fredag kl. 20. Vi tilbragte en livlig fredag med at dele rejsehistorier over kylling og øl. Jeg var heldig at begynde mit sabbatår på en fredag og kom med til festen med det samme. Den aften var der det maksimale antal deltagere til festen: 18. I begyndelsen var jeg overvældet af at skulle vænne mig til gæstehuset, men jeg tog med til festen med indstillingen »lad os nyde det«, og takket være det blev jeg hurtigt gode venner med personalet.
Grunden til, at jeg søgte om et sabbatår, var, at jeg under forberedelserne til jobsøgningen og arbejdet med min personlige erklæring reflekterede over mig selv og ønskede at opbygge større selvtillidJeg fik også lyst til at møde flere mennesker og udfordre mig selv, så jeg søgte om et sabbatår og tog impulsivt til Busan. Jeg havde ingen store planer, men fordi jeg gerne ville møde og tale med mange mennesker, tror jeg, at jeg i en måned opsøgte folk på en proaktiv og åben måde. Takket være det fik jeg mange venner i Busan, og jeg holder stadig kontakten med mine udenlandske venner den dag i dag.
Min proaktive indstillingser ud til at have gjort et godt indtryk på både den tante, der arbejder på gæstehuset, og bestyreren. De roste mig altid, og som følge heraf fik jeg meget stolthed og selvtillid, når jeg kastede mig ud i nye oplevelser.
En anden mindeværdig oplevelse var, at jeg, fordi jeg normalt godt kan lide at tegne, vægmalerieri Busan, som har mange vægmalerier, med tanken om at finde på og gøre noget meningsfuldt deltog i frivilligt arbejde med vægmalerierJeg tog om morgenen til legepladsen ved Yeonje Mellemskole for at hjælpe eleverne som frivillig. På det tidspunkt havde ingen af de frivillige erfaring med at male vægmalerier, så jeg stod for at blande farverne og holde øje med malerarbejdet. Busans fugtige sommervarme gjorde det hårdt, men jeg følte mig stolt, da eleverne takkede os.
Jeg holder normalt af at gå på opdagelse efter gemte restauranter. Mange rejsende har allerede skrevet om spisesteder på blogs, men for at finde steder, som kun Busans lokale kender til, og steder, som folk fra Busan kan lide, spurgte jeg byens beboere og prøvede dem selv. Mange ved, at Gaya Milmyeon er berømt og lækker, men personligt syntes jeg, at Gupo Milmyeon i Jungang-dong smagte bedre.
Jeg opdagede også en café ved Songdo Strand med en fantastisk udsigt om aftenen, og jeg tog venner og familie, der besøgte Busan, med derhen, så vi kunne hygge os sammen. Venner, der kom fra Seoul, boede også på gæstehuset en dag eller to, og efter arbejde tog vi på ture sammen og skabte gode minder. Da jeg viste mine venner rundt, sagde de, at jeg allerede efter kun en måned talte dialekten godt og virkede som en ægte lokal fra Busan, hvilket gjorde os glade.
I løbet af måneden syntes dagene at flyve af sted, mens jeg vænnede mig til nye steder, udforskede dem og mødte nye mennesker. Når jeg kiggede på hvert enkelt foto,tænkte jeg: »Jeg har virkelig kun taget gode minder med mig hjem fra Busan.«Det var sådan, jeg havde det. Medmindre jeg finder et job i Busan, får jeg nok ikke en ny mulighed for at bo der så længe, men jeg vil aldrig glemme Busan og de mennesker, jeg mødte der.
Hjem
