#En følelse af at have udrettet noget ved at bruge pausen produktivt #Fik erhvervserfaring fra et gæstehus og styrkede mine kommunikationsevner #Tilfreds med nye venner og nye oplevelser
© Korea gapyear
I watched movies in the guesthouse''s movie area and helped with guest reception, which was an enjoyable experience. I also chatted with guests at the Friday afternoon parties. When foreign guests participated, it was a good opportunity for me since I majored in English. During the break I didn''t have many chances to use English so my skills had stagnated, but this time I used English quite often and feel my conversational ability improved a bit.
Busan, I want to live there :: The passionate second city / 3-week gap year |
My advice on language use in the gap year program
Most guests were traveling with the Naero pass, but there were also quite a few travelers from other Asian countries. Occasionally when foreign guests had questions or requests, being able to communicate in a foreign language would make daily life more enjoyable, I think.
There were especially many guests from Greater China and Japan; if you speak Chinese or Japanese, it will be a valuable experience to make foreign friends during the program. While Korean is used during program activities, there are times outside those hours when you may meet or have to assist foreign guests, so studying a second foreign language would be useful.
Accommodation
- Type of accommodation:Separated by gender
- My advice to future volunteers about the accommodation
Rooms for gappers weren''t fixed, but since the gapper who was there before me was female, I used the same room. During the program they generally didn''t accept guest reservations for our room, so living there wasn''t very inconvenient. Each room has a combined toilet and shower, and each bed has a small light. There are personal slippers and lockers, and an air conditioner that can be used like a heater, so it wasn''t cold. The only inconvenience was that the heater made the room dry easily.
My advice to future volunteers regarding meals
The aunt who cleans the bathrooms prepares a combined breakfast/lunch around 11 and eats with the staff. For dinner you can eat the remaining side dishes and rice, or bread, or make your own. However, there are department stores and many good restaurants nearby, so if you''re a gapper coming to Busan for the first time, I recommend eating the famous local dishes outside for a few days.
Items to bring·Insurance, etc.
- Items that were inconvenient to be without / convenient items:
Items that caused difficulty
SD card reader - There wasn''t a desktop with a built-in SD card reader, so I borrowed one from a friend who was working part-time.
- Convenient items / items that caused trouble:
Convenient items
Body lotion - The room was dry and my skin was dry, so body lotion was very helpful.
- My advice to future volunteers about what to bring
Bring only the essentials. If you need more items later, you can buy them nearby or have them delivered.
And if you''re a gapper using a digital camera, bring a card reader or a USB cable.
After participating in the gap year program
What I liked about the gap year program I participated in·Moments that moved me, things I learned, realizations, etc.
I liked that not only the staff and the aunt, but also the guests I met at the guesthouse were all kind. Even when I made mistakes while cleaning, they gently corrected me so I could stay relaxed and get along well. Especially the staff and manager treated me warmly from the first day I arrived in Busan, which put me at ease. Seeing that, I also tried to naturally talk to people I had never met and to be kind in my interactions.
Were there people you met or spent time with through the gap year program?
Friends who joined the gap year earlier than me and the staff, the part-time friends who worked the counter, an older sister, the manager and an aunt. And the international and domestic guests I met at the party held every Friday evening.
What advice would you give to future participants of the gap year program as a former participant?
Rather than setting big goals, I think setting small goals and accomplishing them one by one is a little tip for enjoying each day of the gap year. A few days after I started the gap year, I made my own checklist and crossed items off one by one. I set easy goals—like going to a restaurant or cafe I wanted to try or tasting a food I wanted to eat—and crossing them off one by one made me feel proud as if I had accomplished something.
I also wrote a brief diary each day reflecting on what I did, which is a good way to remember the gap year. Days pass quickly, so it’s hard to remember where you went or what you did yesterday—so keeping a record is important.
Comparing before and after participating in the gap year program
Many things didn’t change much, but I felt like I made good use of this winter break. I had always let breaks pass by idly and felt regretful, but through this three-week gap year program I made new friends and learned about the overall operations of a guesthouse.
Tell us about your own travel route during the gap year (recommended places, schedule, route)
The places I most recommend are the market and Gamcheon Culture Village. The market is easy to get to on foot from the guesthouse and has a lot to see and eat. There’s a famous Busan fishcake shop, shops selling yubu-pouches, vendors selling red bean porridge and bibim-dangmyeon. You can also easily find imported snacks and baking ingredients.
Before finishing the gap year I ordered fishcakes from the fishcake shop to be delivered home, and when I ate them at home they were plentiful and very delicious. I also bought individually portioned chocolate couverture at the baking supplies store and ate it like a snack—it was cheap and tasty.To get to Gamcheon Culture Village, take bus 87 from Nampo-dong and get off two stops later at Chungmu-dong Intersection, then take the village bus to Gamcheon Village and get off in front of the village. There are murals and many unique shops. It’s much larger than Dongpirang Village in Tongyeong, so it was enjoyable to walk around and look around.
----------------------------------------------------------------

© Korea gapyear
Jeg hørte om sabbatårsprogrammet i løbet af semesteret og søgte programmet »Busan – jeg vil bo der«. Jeg satte startdatoen til slutningen af december, men gæstehuset spurgte, om jeg kunne begynde i februar, så jeg havde ikke andet valg end at blive hjemme i januar og tage til Busan den 2. februar. Den begejstring og passion, jeg havde, da jeg først søgte, var falmet, men jeg var stadig grebet af nervøsitet over at skulle et nyt sted hen.
Jeg tog bussen i mere end tre timer og derefter metroen i 45 minutter til Nampo-dong. Som der stod på gæstehusets hjemmeside, gik jeg ud ad udgang 7 og fortsatte til fods, så jeg fandt det nemt. Bestyreren, en ven, der arbejdede på deltid, og en deltager, der var ankommet i december, sad ved skranken. Efter at have hilst på dem og pakket ud begyndte sabbatårsprogrammet endelig.
Fra næste dag begyndte min rutine sammen med mosteren, en anden deltager og søsteren, der arbejder ved skranken. Omkring kl. 10.50 gik jeg ud for at feje gårdspladsen og hjælpe med at sortere genbrug. Derefter spiste vi det måltid, mosteren havde lavet, sammen, lagde gæsternes brugte håndklæder foran vaskemaskinen på taget, fik en seddel fra søsteren med en liste over de værelser, der skulle rengøres, og gik i gang. Mine opgaver var at rede sengene, stille tøflerne på plads, tømme skraldespandene og til sidst støvsuge. I begyndelsen tog rengøringen meget lang tid. På værelser med køjesenge skulle man op i den øverste køje for at gøre rent, og det var svært at gå op og ned, fordi jeg ikke var vant til det. En anden deltager blev hurtigt færdig og tog over med støvsugningen, hvilket fik mig til at føle mig lidt skyldig, men også meget mere lettet.
© Korea gapyear
Da vi var færdige med rengøringen, hængte vi de vaskede håndklæder op og samlede håndklæderne fra dagen før, som havde hængt til tørre, og foldede dem sammen. Det var sjovere at folde håndklæder, end jeg havde forventet.

© Korea gapyear
Efter arbejde prøvede jeg at gøre de ting, jeg havde sat mig for, én efter én. Jeg tog på markedet, besøgte Haeundae og kom endda til den nærliggende Yongdusan Park og Gamcheon Culture Village. Jeg tog billeder med det digitalkamera, jeg havde medbragt, og også med engangskameraet, jeg havde bestilt, mens jeg boede på gæstehuset. Der lå en fotobutik, der fremkaldte film, omkring Nampo-dong Station, så det var praktisk at få filmen fremkaldt med det samme.
Senere kom jeg ikke så meget rundt, fordi vejret var dårligt, og jeg ikke rigtig orkede. I stedet så jeg film i gæstehusets filmrum eller hjalp med at tage imod gæster, og det var også en god oplevelse. Jeg snakkede også med gæsterne til festen, der blev holdt hver fredag eftermiddag. Når udenlandske gæster deltog, var det en god mulighed for mig, fordi jeg havde engelsk som hovedfag. I ferien havde jeg kun få muligheder for at bruge engelsk, og mine færdigheder var stagneret, men denne gang brugte jeg engelsk ret ofte og føler, at mine samtaleevner blev lidt bedre.
Det var virkelig kort tid, men der var mange dage fyldt med seværdigheder, mad og oplevelser. Jeg nåede de fleste af de mål, jeg havde sat mig, men jeg fortrød, at jeg ikke besøgte flere af Busans attraktioner. Min oprindelige plan var også at tage på dagsture uden for Busan, men busterminalen lå langt væk, og jeg havde travlt med at opleve Busan, så jeg kom ikke af sted, og det var skuffende.
© Korea gapyear
I watched movies in the guesthouse''s movie area and helped with guest reception, which was an enjoyable experience. I also chatted with guests at the Friday afternoon parties. When foreign guests participated, it was a good opportunity for me since I majored in English. During the break I didn''t have many chances to use English so my skills had stagnated, but this time I used English quite often and feel my conversational ability improved a bit.
Busan, I want to live there :: The passionate second city / 3-week gap year |
My advice on language use in the gap year program
Most guests were traveling with the Naero pass, but there were also quite a few travelers from other Asian countries. Occasionally when foreign guests had questions or requests, being able to communicate in a foreign language would make daily life more enjoyable, I think.
There were especially many guests from Greater China and Japan; if you speak Chinese or Japanese, it will be a valuable experience to make foreign friends during the program. While Korean is used during program activities, there are times outside those hours when you may meet or have to assist foreign guests, so studying a second foreign language would be useful.
Accommodation
- Type of accommodation:Separated by gender
- My advice to future volunteers about the accommodation
Rooms for gappers weren''t fixed, but since the gapper who was there before me was female, I used the same room. During the program they generally didn''t accept guest reservations for our room, so living there wasn''t very inconvenient. Each room has a combined toilet and shower, and each bed has a small light. There are personal slippers and lockers, and an air conditioner that can be used like a heater, so it wasn''t cold. The only inconvenience was that the heater made the room dry easily.
My advice to future volunteers regarding meals
The aunt who cleans the bathrooms prepares a combined breakfast/lunch around 11 and eats with the staff. For dinner you can eat the remaining side dishes and rice, or bread, or make your own. However, there are department stores and many good restaurants nearby, so if you''re a gapper coming to Busan for the first time, I recommend eating the famous local dishes outside for a few days.
Items to bring·Insurance, etc.
- Items that were inconvenient to be without / convenient items:
Items that caused difficulty
SD card reader - There wasn''t a desktop with a built-in SD card reader, so I borrowed one from a friend who was working part-time.
- Convenient items / items that caused trouble:
Convenient items
Body lotion - The room was dry and my skin was dry, so body lotion was very helpful.
- My advice to future volunteers about what to bring
Bring only the essentials. If you need more items later, you can buy them nearby or have them delivered.
And if you''re a gapper using a digital camera, bring a card reader or a USB cable.
After participating in the gap year program
What I liked about the gap year program I participated in·Moments that moved me, things I learned, realizations, etc.
I liked that not only the staff and the aunt, but also the guests I met at the guesthouse were all kind. Even when I made mistakes while cleaning, they gently corrected me so I could stay relaxed and get along well. Especially the staff and manager treated me warmly from the first day I arrived in Busan, which put me at ease. Seeing that, I also tried to naturally talk to people I had never met and to be kind in my interactions.
Were there people you met or spent time with through the gap year program?
Friends who joined the gap year earlier than me and the staff, the part-time friends who worked the counter, an older sister, the manager and an aunt. And the international and domestic guests I met at the party held every Friday evening.
What advice would you give to future participants of the gap year program as a former participant?
Rather than setting big goals, I think setting small goals and accomplishing them one by one is a little tip for enjoying each day of the gap year. A few days after I started the gap year, I made my own checklist and crossed items off one by one. I set easy goals—like going to a restaurant or cafe I wanted to try or tasting a food I wanted to eat—and crossing them off one by one made me feel proud as if I had accomplished something.
I also wrote a brief diary each day reflecting on what I did, which is a good way to remember the gap year. Days pass quickly, so it’s hard to remember where you went or what you did yesterday—so keeping a record is important.
Comparing before and after participating in the gap year program
Many things didn’t change much, but I felt like I made good use of this winter break. I had always let breaks pass by idly and felt regretful, but through this three-week gap year program I made new friends and learned about the overall operations of a guesthouse.
Tell us about your own travel route during the gap year (recommended places, schedule, route)
The places I most recommend are the market and Gamcheon Culture Village. The market is easy to get to on foot from the guesthouse and has a lot to see and eat. There’s a famous Busan fishcake shop, shops selling yubu-pouches, vendors selling red bean porridge and bibim-dangmyeon. You can also easily find imported snacks and baking ingredients.
Before finishing the gap year I ordered fishcakes from the fishcake shop to be delivered home, and when I ate them at home they were plentiful and very delicious. I also bought individually portioned chocolate couverture at the baking supplies store and ate it like a snack—it was cheap and tasty.To get to Gamcheon Culture Village, take bus 87 from Nampo-dong and get off two stops later at Chungmu-dong Intersection, then take the village bus to Gamcheon Village and get off in front of the village. There are murals and many unique shops. It’s much larger than Dongpirang Village in Tongyeong, so it was enjoyable to walk around and look around.
----------------------------------------------------------------

© Korea gapyear
Jeg hørte om sabbatårsprogrammet i løbet af semesteret og søgte programmet »Busan – jeg vil bo der«. Jeg satte startdatoen til slutningen af december, men gæstehuset spurgte, om jeg kunne begynde i februar, så jeg havde ikke andet valg end at blive hjemme i januar og tage til Busan den 2. februar. Den begejstring og passion, jeg havde, da jeg først søgte, var falmet, men jeg var stadig grebet af nervøsitet over at skulle et nyt sted hen.
Jeg tog bussen i mere end tre timer og derefter metroen i 45 minutter til Nampo-dong. Som der stod på gæstehusets hjemmeside, gik jeg ud ad udgang 7 og fortsatte til fods, så jeg fandt det nemt. Bestyreren, en ven, der arbejdede på deltid, og en deltager, der var ankommet i december, sad ved skranken. Efter at have hilst på dem og pakket ud begyndte sabbatårsprogrammet endelig.
Fra næste dag begyndte min rutine sammen med mosteren, en anden deltager og søsteren, der arbejder ved skranken. Omkring kl. 10.50 gik jeg ud for at feje gårdspladsen og hjælpe med at sortere genbrug. Derefter spiste vi det måltid, mosteren havde lavet, sammen, lagde gæsternes brugte håndklæder foran vaskemaskinen på taget, fik en seddel fra søsteren med en liste over de værelser, der skulle rengøres, og gik i gang. Mine opgaver var at rede sengene, stille tøflerne på plads, tømme skraldespandene og til sidst støvsuge. I begyndelsen tog rengøringen meget lang tid. På værelser med køjesenge skulle man op i den øverste køje for at gøre rent, og det var svært at gå op og ned, fordi jeg ikke var vant til det. En anden deltager blev hurtigt færdig og tog over med støvsugningen, hvilket fik mig til at føle mig lidt skyldig, men også meget mere lettet.
© Korea gapyear
Da vi var færdige med rengøringen, hængte vi de vaskede håndklæder op og samlede håndklæderne fra dagen før, som havde hængt til tørre, og foldede dem sammen. Det var sjovere at folde håndklæder, end jeg havde forventet.

© Korea gapyear
Efter arbejde prøvede jeg at gøre de ting, jeg havde sat mig for, én efter én. Jeg tog på markedet, besøgte Haeundae og kom endda til den nærliggende Yongdusan Park og Gamcheon Culture Village. Jeg tog billeder med det digitalkamera, jeg havde medbragt, og også med engangskameraet, jeg havde bestilt, mens jeg boede på gæstehuset. Der lå en fotobutik, der fremkaldte film, omkring Nampo-dong Station, så det var praktisk at få filmen fremkaldt med det samme.
Senere kom jeg ikke så meget rundt, fordi vejret var dårligt, og jeg ikke rigtig orkede. I stedet så jeg film i gæstehusets filmrum eller hjalp med at tage imod gæster, og det var også en god oplevelse. Jeg snakkede også med gæsterne til festen, der blev holdt hver fredag eftermiddag. Når udenlandske gæster deltog, var det en god mulighed for mig, fordi jeg havde engelsk som hovedfag. I ferien havde jeg kun få muligheder for at bruge engelsk, og mine færdigheder var stagneret, men denne gang brugte jeg engelsk ret ofte og føler, at mine samtaleevner blev lidt bedre.
Det var virkelig kort tid, men der var mange dage fyldt med seværdigheder, mad og oplevelser. Jeg nåede de fleste af de mål, jeg havde sat mig, men jeg fortrød, at jeg ikke besøgte flere af Busans attraktioner. Min oprindelige plan var også at tage på dagsture uden for Busan, men busterminalen lå langt væk, og jeg havde travlt med at opleve Busan, så jeg kom ikke af sted, og det var skuffende.
Tag ud af din komfortzone.
Udfordr dig selv for din egen skyld.
Oplev fuld frihed.
Vær lykkelig.