#Personlig udvikling #Nye oplevelser #Au pair i Sydkorea
|
Under et sabbatår i Sydkorea boede en deltager fra Danmark hos en koreansk værtsfamilie og hjalp med at passe deres børn gennem Korea GapYears au pair- og demi pair-program. De læste sammen næsten hver dag. Når børnene ikke havde lyst til at læse, fandt deltageren på historier på engelsk ud fra billederne. Uden for hjemmet var en af de sværeste ting at vænne sig til at tage til arrangementer uden de venner, hun var vant til at have derhjemme i Danmark. |

Jeg valgte Sydkorea, fordi jeg gerne ville tilbringe længere tid i et land, hvis historie og sprog længe havde fascineret mig. Korea havde stået på min ønskeliste i årevis, men jeg havde aldrig fundet den rette mulighed for at komme af sted. Jeg ville ikke kun opleve landet som turist på et kort besøg.
Jeg ville have tid nok til at lære mere om kulturen og finde ud af, hvordan hverdagen virkelig var. Mens jeg søgte på nettet efter måder at bo i Korea på under mit sabbatår, fandt jeg hjemmesiden Korea GapYear. Jeg så på de forskellige programmer og fandt au pair-programmet. Det føltes som den mulighed, jeg havde ventet på: en måde at komme til Korea, bo hos en lokal familie og bruge mit sabbatår på noget meningsfuldt.
Jeg valgte at deltage gennem Korea GapYear fordi støtten gjorde det mere overskueligt at blive au pair i Korea. Jeg havde overvejet at arrangere et au pair-ophold selv, men det føltes usikkert at stå for det hele alene.
Uden en organisation, der kunne hjælpe mig med at finde en værtsfamilie og guide mig gennem processen, virkede der til at være mange ting, jeg selv skulle klare. For mig blev Korea GapYear en bro mellem ønsket om at bo i Korea og den praktiske hjælp, jeg havde brug for for at gøre det muligt. Det spillede en stor rolle i min beslutning, at jeg vidste, at jeg ikke skulle arrangere hele opholdet alene.
Derhjemme i Danmark har jeg mange yngre fætre og kusiner, så det var allerede velkendt for mig at bruge tid sammen med børn. Den erfaring lærte mig, at det kræver tålmodighed at opbygge et forhold til børn.
I starten sad jeg bare i nærheden og fulgte med i, hvad de lavede. Jeg ville ikke trænge mig på i deres leg. I stedet blev jeg tæt på, tilbød hjælp, når de havde brug for det, og lod vores forhold udvikle sig naturligt. Efterhånden blev vi mere trygge ved hinanden og fandt vores egne måder at tale sammen og være sammen på.

Vores hverdag bestod af læsning, historiefortælling, leg og mange uventede øjeblikke sammen. Vi læste en bog næsten hver dag. Nogle gange stavede vi os gennem ordene sammen. Når børnene ikke havde lyst til at læse, brugte jeg billederne til at finde på en kort historie på engelsk. Bagefter spurgte jeg, om de havde forstået den. Det var en enkel måde at gøre læsningen sjovere og mere levende på.
Der skete også som regel noget sjovt. En dag legede børnene, at de puttede tæpper ind under deres nattøj. Drengen virkede ikke helt sikker på, hvad legen gik ud på, så han fyldte i stedet sin trøje med legetøjsdinosaurer. Det var sådan et uventet øjeblik, der fik mig til at grine.
Når det sneede, gik vi også udenfor og byggede en snemand sammen. Vi var ude i omkring en time, nød sneen og hyggede os sammen. Disse helt almindelige øjeblikke blev nogle af mine bedste minder.
Når jeg fejrede særlige dage og deltog i familiesammenkomster, følte jeg mig som en del af familien. På min fødselsdag lavede min værtsfamilie min yndlingsret med koreansk kylling og en islagkage. Det var en betænksom fejring, der fik mig til at føle mig velkommen og husket.
Til jul samledes hele familien, og jeg fik endda en julegave, hvilket jeg ikke havde regnet med. Jeg blev også inviteret med familien til en by nær Busan for at besøge bedsteforældrene. Ved at dele fødselsdage, højtider og familiebesøg fik jeg mulighed for at opleve koreansk familieliv på en måde, der ikke havde været mulig som turist på et kort besøg.
Jeg så ikke bare kulturen udefra. Jeg deltog i familiens hverdag og var med til de vigtige stunder.
Jeg lærte, at jeg godt kunne indrømme, hvad der var svært for mig, og stadig vælge at gå videre. Det at starte forfra i et nyt land gjorde mig mere opmærksom på de situationer, der gjorde mig utilpas. Det fik mig også til at være ærlig over for mig selv og prøve ting, selv når jeg ikke følte mig helt sikker.
For mig betød mod ikke, at jeg ikke længere var bange eller usikker. Det betød, at jeg lagde mærke til de følelser og alligevel besluttede mig for at være med.

Mit råd er at være åben over for nye oplevelser og prøve at bevare en positiv indstilling, når tingene ikke går helt som forventet. Et sabbatår kan byde på spændende oplevelser, men også ensomhed, usikkerhed og øjeblikke, hvor du skal gøre noget, du ikke plejer. Det er vigtigt at være forberedt på begge dele.
At være alene eller stå i en svær situation betyder ikke, at der ikke er noget værdifuldt ved oplevelsen. Hvis du er åben og prøver at finde de gode sider, kan selv en ubehagelig situation give dig mulighed for at lære mere om dig selv. Du behøver ikke føle dig helt klar, før du går i gang. Nogle gange er det vigtigste bare at have modet til at prøve.
Det Korea GapYear au pair- og demi pair-program giver deltagerne mulighed for at bo hos en koreansk værtsfamilie, hjælpe med børnepasning og opleve koreansk kultur gennem familiens hverdag.
I stedet for kun at opleve Korea som turist kan deltagerne få et tæt forhold til en lokal familie, lære om hverdagens vaner og udvikle praktiske evner som kommunikation, ansvar og omstillingsevne.
|
Under et sabbatår i Sydkorea boede en deltager fra Danmark hos en koreansk værtsfamilie og hjalp med at passe deres børn gennem Korea GapYears au pair- og demi pair-program. De læste sammen næsten hver dag. Når børnene ikke havde lyst til at læse, fandt deltageren på historier på engelsk ud fra billederne. Uden for hjemmet var en af de sværeste ting at vænne sig til at tage til arrangementer uden de venner, hun var vant til at have derhjemme i Danmark. |

Jeg valgte Sydkorea, fordi jeg gerne ville tilbringe længere tid i et land, hvis historie og sprog længe havde fascineret mig. Korea havde stået på min ønskeliste i årevis, men jeg havde aldrig fundet den rette mulighed for at komme af sted. Jeg ville ikke kun opleve landet som turist på et kort besøg.
Jeg ville have tid nok til at lære mere om kulturen og finde ud af, hvordan hverdagen virkelig var. Mens jeg søgte på nettet efter måder at bo i Korea på under mit sabbatår, fandt jeg hjemmesiden Korea GapYear. Jeg så på de forskellige programmer og fandt au pair-programmet. Det føltes som den mulighed, jeg havde ventet på: en måde at komme til Korea, bo hos en lokal familie og bruge mit sabbatår på noget meningsfuldt.
Jeg valgte at deltage gennem Korea GapYear fordi støtten gjorde det mere overskueligt at blive au pair i Korea. Jeg havde overvejet at arrangere et au pair-ophold selv, men det føltes usikkert at stå for det hele alene.
Uden en organisation, der kunne hjælpe mig med at finde en værtsfamilie og guide mig gennem processen, virkede der til at være mange ting, jeg selv skulle klare. For mig blev Korea GapYear en bro mellem ønsket om at bo i Korea og den praktiske hjælp, jeg havde brug for for at gøre det muligt. Det spillede en stor rolle i min beslutning, at jeg vidste, at jeg ikke skulle arrangere hele opholdet alene.
Derhjemme i Danmark har jeg mange yngre fætre og kusiner, så det var allerede velkendt for mig at bruge tid sammen med børn. Den erfaring lærte mig, at det kræver tålmodighed at opbygge et forhold til børn.
I starten sad jeg bare i nærheden og fulgte med i, hvad de lavede. Jeg ville ikke trænge mig på i deres leg. I stedet blev jeg tæt på, tilbød hjælp, når de havde brug for det, og lod vores forhold udvikle sig naturligt. Efterhånden blev vi mere trygge ved hinanden og fandt vores egne måder at tale sammen og være sammen på.

Vores hverdag bestod af læsning, historiefortælling, leg og mange uventede øjeblikke sammen. Vi læste en bog næsten hver dag. Nogle gange stavede vi os gennem ordene sammen. Når børnene ikke havde lyst til at læse, brugte jeg billederne til at finde på en kort historie på engelsk. Bagefter spurgte jeg, om de havde forstået den. Det var en enkel måde at gøre læsningen sjovere og mere levende på.
Der skete også som regel noget sjovt. En dag legede børnene, at de puttede tæpper ind under deres nattøj. Drengen virkede ikke helt sikker på, hvad legen gik ud på, så han fyldte i stedet sin trøje med legetøjsdinosaurer. Det var sådan et uventet øjeblik, der fik mig til at grine.
Når det sneede, gik vi også udenfor og byggede en snemand sammen. Vi var ude i omkring en time, nød sneen og hyggede os sammen. Disse helt almindelige øjeblikke blev nogle af mine bedste minder.
Når jeg fejrede særlige dage og deltog i familiesammenkomster, følte jeg mig som en del af familien. På min fødselsdag lavede min værtsfamilie min yndlingsret med koreansk kylling og en islagkage. Det var en betænksom fejring, der fik mig til at føle mig velkommen og husket.
Til jul samledes hele familien, og jeg fik endda en julegave, hvilket jeg ikke havde regnet med. Jeg blev også inviteret med familien til en by nær Busan for at besøge bedsteforældrene. Ved at dele fødselsdage, højtider og familiebesøg fik jeg mulighed for at opleve koreansk familieliv på en måde, der ikke havde været mulig som turist på et kort besøg.
Jeg så ikke bare kulturen udefra. Jeg deltog i familiens hverdag og var med til de vigtige stunder.
Jeg lærte, at jeg godt kunne indrømme, hvad der var svært for mig, og stadig vælge at gå videre. Det at starte forfra i et nyt land gjorde mig mere opmærksom på de situationer, der gjorde mig utilpas. Det fik mig også til at være ærlig over for mig selv og prøve ting, selv når jeg ikke følte mig helt sikker.
For mig betød mod ikke, at jeg ikke længere var bange eller usikker. Det betød, at jeg lagde mærke til de følelser og alligevel besluttede mig for at være med.

Mit råd er at være åben over for nye oplevelser og prøve at bevare en positiv indstilling, når tingene ikke går helt som forventet. Et sabbatår kan byde på spændende oplevelser, men også ensomhed, usikkerhed og øjeblikke, hvor du skal gøre noget, du ikke plejer. Det er vigtigt at være forberedt på begge dele.
At være alene eller stå i en svær situation betyder ikke, at der ikke er noget værdifuldt ved oplevelsen. Hvis du er åben og prøver at finde de gode sider, kan selv en ubehagelig situation give dig mulighed for at lære mere om dig selv. Du behøver ikke føle dig helt klar, før du går i gang. Nogle gange er det vigtigste bare at have modet til at prøve.
Det Korea GapYear au pair- og demi pair-program giver deltagerne mulighed for at bo hos en koreansk værtsfamilie, hjælpe med børnepasning og opleve koreansk kultur gennem familiens hverdag.
I stedet for kun at opleve Korea som turist kan deltagerne få et tæt forhold til en lokal familie, lære om hverdagens vaner og udvikle praktiske evner som kommunikation, ansvar og omstillingsevne.
Vi dokumenterer deltagernes
udviklingsrejser.
Tag ud af din komfortzone.
Udfordr dig selv for din egen skyld.
Oplev fuld frihed.
Vær lykkelig.