Projekter
|
Ofte stillede spørgsmål
|
Meddelelser
#Fra bekymring for at bo i udlandet til modet til at kaste sig ud i nye udfordringer #Få indsigt i sundhedsvæsenet gennem frivilligt arbejde på et hospital #En måned med uforglemmelige møder
Jeg er en helt almindelig universitetsstuderende på andet år af sygeplejerskeuddannelsen. I sommerferien undersøgte jeg mulighederne for sprogkurser og frivilligt arbejde i udlandet. En ældre studerende fra mit universitet fortalte, at vedkommende havde været på frivilligophold i udlandet gennem Gap Year og syntes, det var fantastisk, så jeg besluttede mig for at deltage. Den periode, jeg deltog i, var mere end blot en tid med frivilligt arbejde i udlandet – det blev en værdifuld oplevelse, som jeg vil huske længe.
Inden afrejsen var jeg en person, der bekymrede sig meget. Det var ikke min første rejse til udlandet, men det var første gang, jeg skulle opholde mig alene i udlandet i længere tid. Jeg var meget bekymret, og jo nærmere afrejsedagen kom, desto mere urolig blev jeg – så meget, at jeg næsten ikke havde lyst til at tage af sted. Især manglede jeg selvtillid, når det gjaldt engelsk, og bekymrede mig for, om jeg ville få svært ved at vænne mig til livet i Vietnam. Det fik mig til at tænke på, om det måske var en fejl at tilmelde mig. Jeg forberedte mig ikke særskilt på engelsk inden afrejsen, men ventede på afrejsen, mens jeg trin for trin gjorde de nødvendige ting klar i overensstemmelse med den tidsplan og de trin, Gap Year havde anvist.
Mit mål var at blive venner med folk fra andre lande og opleve forskellige kulturer på egen hånd.Jeg ville ikke lade mig skræmme, selvom mit engelsk ikke var perfekt, men prøve at bruge det i virkelige situationer og få selvtillid ved at kaste mig ud i det, selvom mine færdigheder ikke slog til.Jeg ville også gerne lære, hvordan man anvender den faglige viden, jeg kun havde mødt i teorien, i praksis.
Man kunne vælge, hvilken afdeling man ville støtte, uge for uge. Gennem programmet med frivilligt sundhedsarbejde blev jeg også gode venner med mange koreanske kvinder. Mine bofæller kom fra Italien, Kina, Japan, Frankrig og andre lande, så jeg fik mulighed for at møde mennesker fra mange forskellige lande. Vi tog alle sammen til og fra hospitalet, og der var også et udgangsforbud på overnatningsstedet, så det var trygt.
Da jeg først ankom til Vietnam, kunne jeg knap nok sige et enkelt ord uden at bruge en oversættelsesapp. Helt ærligt tænkte jeg hver dag indtil slutningen af den første uge: Hvornår skal jeg hjem? Hvordan skal jeg tilbringe en hel måned her? Jeg savnede min familie og mine venner utrolig meget. Efterhånden vænnede jeg mig til de ukendte omgivelser og begyndte at nyde livet der.
Når dagens frivillige arbejde var slut, kunne jeg slappe af på overnatningsstedet eller tage ud. Jeg tilbragte blandt andet tid med vennerne på gode restauranter eller med shopping, og det var også virkelig dejligt, at jeg kunne tage på ture i min fritid. Morgenmad, frokost og aftensmad var inkluderet i programmet, men hvis jeg havde lyst til noget andet, kunne jeg også springe måltidet over og frit købe mad ude.
I weekenderne tog nogle på ture rundt i Vietnam, og mange rejste til Da Nang eller Nha Trang. Man kunne vælge én fridag om ugen, så nogle tog på rejse efter at have holdt fri fra fredag til mandag. Jeg tog også til Da Nang med de koreanske kvinder, og jeg tog på ture med mine udenlandske venner.Hvis du deltager i programmet sammen med en ven, er der masser af steder at besøge, såsom Da Nang, Nha Trang, Hanoi og ørkenen.
Efterhånden var jeg blevet en, der tog initiativ til samtaler på trods af mit usikre engelsk og lo og snakkede med mine udenlandske venner. Det var også en stor oplevelse for mig at være frivillig på hospitalet og selv se og lære om et sundhedssystem, der var anderledes end det koreanske. Jeg stillede underviserne spørgsmål om det, jeg undrede mig over, og brugte tid på selv at tænke over og finde svar på, hvad der var anderledes eller lignede forholdene i Korea, og hvorfor forskellene fandtes. I den proces føler jeg, at min forståelse af mit fag også blev meget dybere.
Da den sidste uge pludselig var kommet, var tiden gået så hurtigt, at det næsten var vemodigt. Stedet var blevet velkendt og betydningsfuldt for mig. Da frivilligperioderne var forskellige, blev en bofælle afløst af en ny, når vedkommende rejste hjem. Det skete igen og igen, og det var spændende at møde nye mennesker. Men hver gang jeg skulle sige farvel til en ven, jeg var blevet knyttet til, tænkte jeg på, hvornår vi mon ville ses igen, og det var meget trist.Selvom vi havde forskellige nationaliteter og talte forskellige sprog, boede vi sammen og skabte minder, og jeg mærkede, at man kan knytte sig tæt til hinanden på kort tid.
Jeg troede heller ikke, det ville være let at få udenlandske venner, men mod forventning mødte jeg en, jeg kom virkelig godt ud af det med. Vi holder stadig kontakten, og da min ven for nylig kom til Korea, mødtes vi og havde det rigtig hyggeligt. Dette ophold var mere end blot frivilligt arbejde i udlandet – det var en tid, hvor jeg fik værdifulde relationer og oplevelser, som jeg vil huske længe.
Jeg vil give dette ophold 10 ud af 10, når det gælder om at forandre mit liv. Mennesker er mere i stand til at tilpasse sig nye omgivelser, end man tror, og jeg lærte også, at man sagtens kan blive venner, selvom ens sprog ikke er perfekt, hvis man tager mod til sig og selv tager det første skridt. Ved at skabe relationer til nye mennesker i ukendte omgivelser og selv håndtere uventede situationer blev mine evner til problemløsning og tilpasning også meget bedre. Frem for alt indså jeg, at jeg også kan klare mig godt på egen hånd Selvtillid og troen på, at jeg kan falde godt til, uanset hvor jeg tager henfik jeg.
Før jeg deltog i programmet, var jeg meget bange for at bo alene i udlandet . Men efter en måned, da jeg så tilbage på oplevelsen, indså jeg, at jeg faktisk klarer mig meget bedre alene, end jeg havde troet. Nu har jeg fået modet til at kaste mig ud i nye udfordringer i stedet for at være bange for nye omgivelser, og selv når jeg står over for en udfordring, kan jeg nu tænke, at jeg bare skal prøve, i stedet for straks at blive bange som før. Dette program var ikke blot frivilligt arbejde i udlandet, men en værdifuld oplevelse, hvor jeg kunne udvikle mig endnu et skridt.
Til dem, der overvejer at deltage, vil jeg sige, at man finder ud af det, når man står i situationen, så der er ingen grund til at bekymre sig for meget. Jeg kunne næsten ikke engelsk og rejste alene, men jeg lærte utrolig meget og fik en fantastisk oplevelse. Den måned på et ukendt sted vil jeg huske resten af livet; det var en tid, der gav mig værdifulde relationer, og jeg vil fortsat huske denne oplevelse og blive ved med at kaste mig ud i nye udfordringer.
Til sidst vil jeg gerne rette en oprigtig tak til medarbejderne hos Korea Gap Year, som altid hjalp mig venligt og tog sig grundigt af mig, mens jeg deltog i programmet i en måned. Fra forberedelserne inden afrejsen til hverdagen på stedet kunne jeg fokusere på programmet uden større bekymringer, selv i ukendte omgivelser, fordi I altid svarede hurtigt, når jeg havde spørgsmål. Jeg havde mange bekymringer, fordi jeg rejste alene til udlandet, men trygheden ved at vide, at jeg altid kunne få hjælp, gjorde, at jeg kunne føle mig rolig under opholdet.
Vi dokumenterer deltagernes
udviklingsrejser.
Hjem
Tag ud af din komfortzone.
Udfordr dig selv for din egen skyld.
Oplev fuld frihed.
Vær lykkelig.
