Projekter
|
Ofte stillede spørgsmål
|
Meddelelser
#Fra bekymringer om sprogbarrierer til større selvtillid i kommunikationen. #Færdigheder inden for patientcentreret kommunikation og støtte til rehabilitering. #Det var en meningsfuld oplevelse, der gav mig indblik i sundhedsvæsenet i Ho Chi Minh City.
At knytte bånd på et ukendt sted.
Hej. Jeg er universitetsstuderende med sygepleje som hovedfag, og jeg deltog i medicinsk frivilligt arbejde i udlandet for at opleve forskellige sundhedsmiljøer og udvikle mine sygeplejefaglige kompetencer. Jeg valgte et projekt på et lokalt hospital i Ho Chi Minh City i Vietnam, fordi jeg som sygeplejestuderende gerne ville opleve sundhedsarbejde i udlandet og yde patienterne konkret hjælp. Jeg ønskede også at træde ud af trygge rammer, blive bedre til selv at tage initiativ og handle aktivt samt udvide mit perspektiv som sygeplejestuderende gennem mødet med forskellige patienter og sundhedsmiljøer.
Det var første gang, jeg skulle opholde mig i udlandet i længere tid, så jeg var bekymret for sproget og de uvante omgivelser og tænkte meget over, hvor meget jeg skulle forberede mig. Inden afrejsen satte jeg mig ind i den lokale kultur og hospitalsmiljøet og lærte nogle grundlæggende vietnamesiske udtryk, så jeg kunne kommunikere enkelt med patienterne. Jeg downloadede også på forhånd de apps, jeg ville få brug for lokalt, så de var nemme at bruge. Jeg er taknemmelig over for den person, der grundigt gennemførte introduktionen inden afrejsen. Takket være det kunne jeg forberede mig uden at glemme noget, og ved at følge den vejledning, jeg fik, var det ikke særlig svært.
Lokalt fik jeg erfaring med rehabilitering af voksne og børn, en demensafdeling og en intensivafdeling. Jeg hjalp med rehabiliteringsøvelser, gangtræning, kognitive aktiviteter og træning i dagligdags færdigheder, og de sørgede for, at jeg kunne prøve forskellige aktiviteter på tværs af flere afdelinger.Jeg fik også en meningsfuld erfaring ved at møde forskellige patienter i sundhedsvæsenet i udlandet og hjælpe direkte med rehabiliteringsaktiviteter. Boligen og rammerne for aktiviteterne var generelt udmærkede, og jeg fik også mulighed for at vænne mig til det lokale liv og den lokale kultur.
Da jeg især mødte et barn, der havde svært ved at deltage i rehabiliteringen, forsøgte jeg ikke at tvinge barnet til at være med, men undersøgte først, hvad der interesserede det. Jeg tegnede en figur, som barnet kunne lide, og tog på den måde naturligt kontakt. Så deltog barnet igen i aktiviteten. Gennem denne oplevelse lærte jeg, at det er vigtigt at finde en tilgang, der passer til den anden, frem for at insistere på den metode, jeg selv havde forberedt, når jeg vil hjælpe. Jeg indså også, at patienter har forskellige funktionsniveauer og rehabiliteringsforløb, og at selv den samme aktivitet derfor skal tilpasses den enkeltes tilstand.
Jeg mødte lokalt sundhedspersonale, deltagere fra flere lande og koreanske sygeplejestuderende fra andre universiteter. Selvom vi havde forskellige sprog og baggrunde, kunne vi samarbejde om det fælles mål at hjælpe patienterne med at komme sig.Jeg oplevede, at man kan skabe kontakt til patienter, selv når man ikke taler samme sprog, hvis man henvender sig oprigtigt, og jeg lærte, hvor vigtigt det er at kommunikere med patienten ud fra dennes tilstand og følelser og tilbyde den nødvendige hjælp. Før jeg deltog, troede jeg, at det ville være svært at hjælpe patienter, hvis vi ikke kunne tale sammen, men bagefter indså jeg, at man sagtens kan kommunikere ikke kun med ord, men også gennem ansigtsudtryk, handlinger og en oprigtig indstilling.
Jeg vil give projektet 9 ud af 10 for den hjælp, det har givet mig til at forandre mit liv. Jeg fik selvtillid til selv at tage initiativ i uvante omgivelser og lærte at være opmærksom på patienternes behov for hjælp. I løbet af projektet kunne jeg deltage og færdes trygt uden større risici eller gener. Efter frivilligarbejdet brugte jeg min fritid på at opleve den lokale mad og kultur og udforske området i ro og mag.
I stedet for at følge en fast rejserute udforskede jeg området i ro og mag, når dagens frivilligarbejde var slut. Jeg anbefaler at besøge markeder og centrum sammen, så man kan opleve den lokale mad og kultur.Til dem, der skal deltage fremover, vil jeg sige, at det er vigtigere at være villig til selv at tage kontakt end at forsøge at forberede sig perfekt. Hvis man på forhånd lærer nogle grundlæggende lokale udtryk og medicinske fagtermer, kan man deltage mere aktivt i aktiviteterne!
Vi dokumenterer deltagernes
udviklingsrejser.
Hjem
Tag ud af din komfortzone.
Udfordr dig selv for din egen skyld.
Oplev fuld frihed.
Vær lykkelig.
