Projekter
|
Ofte stillede spørgsmål
|
Meddelelser
#Jeg genvandt min selvtillid og en positiv indstilling til livet #Et bedre forhold til min far og bedre engelskkundskaber #En dyrebar tid, hvor jeg kun kunne fokusere på mig selv
Jeg begyndte at spille klaver som barn, og jeg læste klaver på universitetet. Efter min eksamen underviste jeg stadig børn, men jeg begyndte at tvivle på mit liv, som kun havde fulgt én vej. »Er det virkelig den rette vej?« Da jeg aldrig havde prøvet kræfter med andre områder end klaver, blev jeg ved med at tænke på, hvad jeg egentlig var god til, og hvad jeg kunne lide.
- Lær engelsk uden stress, og nyd det! / Kim Chae-hyun, gapper hos Gap Year Tribe / 8 ugers sabbatår |
Er det virkelig den rette vej?
Jeg begyndte at spille klaver som barn, og jeg læste klaver på universitetet. Efter min eksamen underviste jeg stadig børn, men jeg begyndte at tvivle på mit liv, som kun havde fulgt én vej.«Er det virkelig den rette vej?»Da jeg aldrig havde prøvet kræfter med andre områder end klaver, blev jeg ved med at tænke på, hvad jeg egentlig var god til, og hvad jeg kunne lide.
En dag, mens jeg var fyldt med komplicerede tanker og spørgsmål uden svar, så jeg hverken kunne komme videre eller gå tilbage, faldt jeg tilfældigvis over et sabbatår på internettet. Jeg stødte først på idéen om et sabbatår via en blog, og af ren nysgerrighed besøgte jeg hjemmesiden om sabbatår. Ved første øjekast var der tydeligvis mange projekter, men jeg var ikke sikker på, hvilke der passede til mig eller kunne hjælpe mig. Jeg ville gerne vide mere om min nuværende situation, så jeg ansøgte om en individuel rådgivningssamtale.
For første gang satte jeg ord på det, jeg havde på hjerte
Under samtalen fortalte jeg åbent om alle mine bekymringer. Da jeg åbnede op om de problemer, jeg bar på, indså jeg, at jeg aldrig i mit liv havde fortalt nogen, at jeg havde det svært, eller bedt om råd. Samtalen blev derfor en mulighed for at få problemerne frem i lyset ogindse, at det var sådan, jeg havde det.Det var en mulighed for at erkende det.
Det, jeg husker bedst fra rådgivningsforløbet, var den tid, hvor jeg fandt forsoning med min far. Jeg havde mange konflikter med ham, siden jeg var barn. Efterhånden som jeg voksede op, undgik jeg ham derfor mere og mere, og nu talte vi næsten ikke sammen. Men under samtalen fik jeg nogle opgaver, der skulle hjælpe mig med at komme tættere på min far.
Til at begynde med var jeg helt målløs. Jeg tænkte: Hvordan skulle jeg gøre det, når jeg ikke engang talte med ham, og jeg i al hemmelighed følte bitterhed? At komme tættere på ham var helt udelukket. Men den næste samtale nærmede sig, og da jeg tænkte, at jeg ikke kunne blive ved med at leve sådan, lukkede jeg øjnene og tog det første skridt hen imod min far. For hvert modigt skridt blev vores forhold bedre, og jeg kunne mærke, at det blev meget lettere at være sammen med ham end før.
Ogtil det kommende sabbatårbesluttede jeg mig for at tage på sprogkursus. Jeg lagde ikke konkrete planer for, hvad jeg skulle efter sprogstudiet, men sabbatåret havde to mål. Jeg ville bo sammen med venner fra sprogskoler rundt om i verden og opleve forskellige kulturer, og jeg ville have en så fantastisk tid, at jeg ikke ville fortryde det, når jeg vendte tilbage til Korea.
På flyet til Filippinerne havde jeg utallige bekymringer. Hvis det bare havde været en rejse, var jeg taget af sted uden de store overvejelser, men tanken om, at jeg først skulle opnå noget, fyldte mig med bekymringer og gjorde det hele kompliceret.
Engelsk og sabbatårets begyndelse
Men så snart jeg ankom, glemte jeg alle bekymringerne. Sprogskolen gjorde et godt førstehåndsindtryk, og både undervisningssystemet og organiseringen var god. Undervisningen var opdelt i holdundervisning og små grupper, hvilket jeg især godt kunne lide. Når vi blev delt ind i grupper, lavede vi rollespil, debatter og forskellige aktiviteter, hvor vi kunne bruge engelsk. Fordi grupperne især bestod af venner fra mange forskellige lande, fik jeg et bredere perspektiv og mulighed for at lære af dem.
En typisk dag så sådan her ud.
Fra kl. 6.00 til 8.00var det morgentid. Her spiste vi morgenmad og tog en ordforrådsprøve.
Fra kl. 8.00 til 11.30var der undervisning i små grupper med fire elever.
Vi havde debatter, præsentationer, grammatiktimer og skriveundervisning,og af dem husker jeg præsentationerne som særligt svære. Emnerne var forskellige på hvert niveau, og når man havde valgt et emne, skulle man holde et oplæg efter det krævede format.
Fra kl. 11.30var der en times frokostpause.
Efter frokostog indtil kl. 17.00havde vi tre timers holdundervisning og tre timers eneundervisning.
Holdene bestod af cirka 6-8 personer, og vi fulgte forskellige undervisningsforløb, for eksempel skrev vi manuskripter og opførte dem som et teaterstykke eller deltog i debatter. Isærvar eneundervisningen virkelig nyttig. Her kunne man føre en fri samtale med læreren eller få yderligere forklaringer på ting, man ikke havde forstået i undervisningen.
Når dagens program var slutforberedte jeg mig til næste dags undervisning, lærte ord udenad og faldt i søvn.
Det sværeste varDen første uge gik med at vænne mig til den faste dagsplan og lære ordforråd udenad. Men da jeg havde vænnet mig til det, og mit engelsk blev mærkbart bedre, havde jeg det rigtig sjovt. Så bortset fra tilvænningsperioden i den første uge kan jeg ikke huske, at noget var svært.
Glæde og motivation
I stedet er mine minder fyldt med glæde.Efter at have kæmpet mig igennem de hårde undervisningsdage fra mandag til fredag føltes følelsen af at have klaret det i weekenden enorm. Jeg, som slet ikke kunne tale engelsk, mærkede også, at jeg godt kunne, når jeg sludrede med venner fra andre lande. Det bedste af det hele var tiden med eneundervisning.
Lærerne, der underviste mig, var livlige og fulde af energi, det stik modsatte af min personlighed. Efter en måned sammen med dem blev jeg også gradvist mere udadvendt.Og det var en stor kilde til glæde og motivation, at jeg straks kunne mærke, hvordan mine færdigheder blev bedre.Jeg blev meget tæt med min lærer, så vi tog ind til byen for at spise efter undervisningen, jeg blev inviteret hjem til læreren, og jeg kunne altid få hjælp, når noget var svært.
Jeg forandrede mig meget før og efter mit sabbatår.
Først og fremmestselvtillidenblev meget større. Jeg fik ikke bare mere selvtillid til at tale engelsk; jeg føler også, at jeg fik mere selvtillid i livet. Jeg vil fortsat overveje, hvad jeg skal gøre i fremtiden, men i stedet for at bekymre mig og gruble, som jeg gjorde før, vil jeg tænke over, hvordan jeg kan handle og tage ét skridt frem ad gangen.
Ogfølelseslivetblev rigere. Tidligere reagerede jeg næsten ikke, selv når jeg så noget smukt. Hvis en ven for eksempel gav mig en gave, sagde jeg tak, men følte ikke ret meget, og hvis en bekendt blev gift, var jeg ligeglad. Men nu føler jeg virkelig taknemmelighed og bliver rørt. Folk omkring mig siger derfor ofte, at jeg er blevet mere udadvendt, og at jeg smiler mere. Tiden under mit sabbatår, som var fyldt med forskellige oplevelser, har forandret mig meget.
Planer for fremtiden
Mit sabbatår er ikke slut endnu. Eller rettere sagt: Nu hvor det først lige er begyndt, vil jeg undersøge andre projekter for sabbatår. Jeg vil også prøve at arbejde inden for andre områder. Jeg har endnu ikke besluttet mig for et bestemt område, jeg vil satse på, men jeg vil gerne udvide mine karrieremuligheder ved at få erfaring inden for forskellige områder ud over klaver, som jeg har beskæftiget mig med indtil nu.
Hvad et sabbatår betyder for mig
Det er meget enkelt.Ganske enkelt en tid, hvor jeg kun kan tænke på mig selv. Det er altså en tid, hvor jeg ikke behøver bruge energi på at tage mig af andre, og som hjælper mig med at forandre mig. Det er mit sabbatår.For to måneder siden anede jeg virkelig ikke, at jeg ville forandre mig til den, jeg er nu.
Det sabbatår, jeg har tilbragt, er
en oplevelse ★★★★★
En oplevelse af at møde mennesker fra forskellige nationaliteter og lære om deres tanker og kulturer.
Læring ★★★★★
Det handlede ikke kun om at deltage i engelskundervisning; ved at bo et ukendt sted lærte jeg ting, jeg ikke ville have kendt til, hvis jeg ikke var taget af sted.
Omgivelser ★★★★☆
Jeg havde hørt mange historier om, at der for eksempel skulle være masser af insekter sammenlignet med Korea, men omgivelserne var fine. Der var ingen insekter på det sted, hvor jeg boede.
Sikkerhed ★★★☆☆
Det er sikkert om dagen. Det anbefales at undgå at gå ud alene om aftenen, men det er ikke særlig farligt at gå ud sammen med venner.
Fritid ★★★★☆
Jeg har travlt med at studere på hverdage. Men i weekenderne tager jeg på indkøb i byen, spiser lækker mad eller tager nogle gange på tur til en nærliggende ø.
Jeg begyndte at spille klaver som barn, og jeg læste klaver på universitetet. Efter min eksamen underviste jeg stadig børn, men jeg begyndte at tvivle på mit liv, som kun havde fulgt én vej. »Er det virkelig den rette vej?« Da jeg aldrig havde prøvet kræfter med andre områder end klaver, blev jeg ved med at tænke på, hvad jeg egentlig var god til, og hvad jeg kunne lide.
- Lær engelsk uden stress, og nyd det! / Kim Chae-hyun, gapper hos Gap Year Tribe / 8 ugers sabbatår |
Er det virkelig den rette vej?
Jeg begyndte at spille klaver som barn, og jeg læste klaver på universitetet. Efter min eksamen underviste jeg stadig børn, men jeg begyndte at tvivle på mit liv, som kun havde fulgt én vej.«Er det virkelig den rette vej?»Da jeg aldrig havde prøvet kræfter med andre områder end klaver, blev jeg ved med at tænke på, hvad jeg egentlig var god til, og hvad jeg kunne lide.
En dag, mens jeg var fyldt med komplicerede tanker og spørgsmål uden svar, så jeg hverken kunne komme videre eller gå tilbage, faldt jeg tilfældigvis over et sabbatår på internettet. Jeg stødte først på idéen om et sabbatår via en blog, og af ren nysgerrighed besøgte jeg hjemmesiden om sabbatår. Ved første øjekast var der tydeligvis mange projekter, men jeg var ikke sikker på, hvilke der passede til mig eller kunne hjælpe mig. Jeg ville gerne vide mere om min nuværende situation, så jeg ansøgte om en individuel rådgivningssamtale.
For første gang satte jeg ord på det, jeg havde på hjerte
Under samtalen fortalte jeg åbent om alle mine bekymringer. Da jeg åbnede op om de problemer, jeg bar på, indså jeg, at jeg aldrig i mit liv havde fortalt nogen, at jeg havde det svært, eller bedt om råd. Samtalen blev derfor en mulighed for at få problemerne frem i lyset ogindse, at det var sådan, jeg havde det.Det var en mulighed for at erkende det.
Det, jeg husker bedst fra rådgivningsforløbet, var den tid, hvor jeg fandt forsoning med min far. Jeg havde mange konflikter med ham, siden jeg var barn. Efterhånden som jeg voksede op, undgik jeg ham derfor mere og mere, og nu talte vi næsten ikke sammen. Men under samtalen fik jeg nogle opgaver, der skulle hjælpe mig med at komme tættere på min far.
Til at begynde med var jeg helt målløs. Jeg tænkte: Hvordan skulle jeg gøre det, når jeg ikke engang talte med ham, og jeg i al hemmelighed følte bitterhed? At komme tættere på ham var helt udelukket. Men den næste samtale nærmede sig, og da jeg tænkte, at jeg ikke kunne blive ved med at leve sådan, lukkede jeg øjnene og tog det første skridt hen imod min far. For hvert modigt skridt blev vores forhold bedre, og jeg kunne mærke, at det blev meget lettere at være sammen med ham end før.
Ogtil det kommende sabbatårbesluttede jeg mig for at tage på sprogkursus. Jeg lagde ikke konkrete planer for, hvad jeg skulle efter sprogstudiet, men sabbatåret havde to mål. Jeg ville bo sammen med venner fra sprogskoler rundt om i verden og opleve forskellige kulturer, og jeg ville have en så fantastisk tid, at jeg ikke ville fortryde det, når jeg vendte tilbage til Korea.
På flyet til Filippinerne havde jeg utallige bekymringer. Hvis det bare havde været en rejse, var jeg taget af sted uden de store overvejelser, men tanken om, at jeg først skulle opnå noget, fyldte mig med bekymringer og gjorde det hele kompliceret.
Engelsk og sabbatårets begyndelse
Men så snart jeg ankom, glemte jeg alle bekymringerne. Sprogskolen gjorde et godt førstehåndsindtryk, og både undervisningssystemet og organiseringen var god. Undervisningen var opdelt i holdundervisning og små grupper, hvilket jeg især godt kunne lide. Når vi blev delt ind i grupper, lavede vi rollespil, debatter og forskellige aktiviteter, hvor vi kunne bruge engelsk. Fordi grupperne især bestod af venner fra mange forskellige lande, fik jeg et bredere perspektiv og mulighed for at lære af dem.
En typisk dag så sådan her ud.
Fra kl. 6.00 til 8.00var det morgentid. Her spiste vi morgenmad og tog en ordforrådsprøve.
Fra kl. 8.00 til 11.30var der undervisning i små grupper med fire elever.
Vi havde debatter, præsentationer, grammatiktimer og skriveundervisning,og af dem husker jeg præsentationerne som særligt svære. Emnerne var forskellige på hvert niveau, og når man havde valgt et emne, skulle man holde et oplæg efter det krævede format.
Fra kl. 11.30var der en times frokostpause.
Efter frokostog indtil kl. 17.00havde vi tre timers holdundervisning og tre timers eneundervisning.
Holdene bestod af cirka 6-8 personer, og vi fulgte forskellige undervisningsforløb, for eksempel skrev vi manuskripter og opførte dem som et teaterstykke eller deltog i debatter. Isærvar eneundervisningen virkelig nyttig. Her kunne man føre en fri samtale med læreren eller få yderligere forklaringer på ting, man ikke havde forstået i undervisningen.
Når dagens program var slutforberedte jeg mig til næste dags undervisning, lærte ord udenad og faldt i søvn.
Det sværeste varDen første uge gik med at vænne mig til den faste dagsplan og lære ordforråd udenad. Men da jeg havde vænnet mig til det, og mit engelsk blev mærkbart bedre, havde jeg det rigtig sjovt. Så bortset fra tilvænningsperioden i den første uge kan jeg ikke huske, at noget var svært.
Glæde og motivation
I stedet er mine minder fyldt med glæde.Efter at have kæmpet mig igennem de hårde undervisningsdage fra mandag til fredag føltes følelsen af at have klaret det i weekenden enorm. Jeg, som slet ikke kunne tale engelsk, mærkede også, at jeg godt kunne, når jeg sludrede med venner fra andre lande. Det bedste af det hele var tiden med eneundervisning.
Lærerne, der underviste mig, var livlige og fulde af energi, det stik modsatte af min personlighed. Efter en måned sammen med dem blev jeg også gradvist mere udadvendt.Og det var en stor kilde til glæde og motivation, at jeg straks kunne mærke, hvordan mine færdigheder blev bedre.Jeg blev meget tæt med min lærer, så vi tog ind til byen for at spise efter undervisningen, jeg blev inviteret hjem til læreren, og jeg kunne altid få hjælp, når noget var svært.
Jeg forandrede mig meget før og efter mit sabbatår.
Først og fremmestselvtillidenblev meget større. Jeg fik ikke bare mere selvtillid til at tale engelsk; jeg føler også, at jeg fik mere selvtillid i livet. Jeg vil fortsat overveje, hvad jeg skal gøre i fremtiden, men i stedet for at bekymre mig og gruble, som jeg gjorde før, vil jeg tænke over, hvordan jeg kan handle og tage ét skridt frem ad gangen.
Ogfølelseslivetblev rigere. Tidligere reagerede jeg næsten ikke, selv når jeg så noget smukt. Hvis en ven for eksempel gav mig en gave, sagde jeg tak, men følte ikke ret meget, og hvis en bekendt blev gift, var jeg ligeglad. Men nu føler jeg virkelig taknemmelighed og bliver rørt. Folk omkring mig siger derfor ofte, at jeg er blevet mere udadvendt, og at jeg smiler mere. Tiden under mit sabbatår, som var fyldt med forskellige oplevelser, har forandret mig meget.
Planer for fremtiden
Mit sabbatår er ikke slut endnu. Eller rettere sagt: Nu hvor det først lige er begyndt, vil jeg undersøge andre projekter for sabbatår. Jeg vil også prøve at arbejde inden for andre områder. Jeg har endnu ikke besluttet mig for et bestemt område, jeg vil satse på, men jeg vil gerne udvide mine karrieremuligheder ved at få erfaring inden for forskellige områder ud over klaver, som jeg har beskæftiget mig med indtil nu.
Hvad et sabbatår betyder for mig
Det er meget enkelt.Ganske enkelt en tid, hvor jeg kun kan tænke på mig selv. Det er altså en tid, hvor jeg ikke behøver bruge energi på at tage mig af andre, og som hjælper mig med at forandre mig. Det er mit sabbatår.For to måneder siden anede jeg virkelig ikke, at jeg ville forandre mig til den, jeg er nu.
Det sabbatår, jeg har tilbragt, er
en oplevelse ★★★★★
En oplevelse af at møde mennesker fra forskellige nationaliteter og lære om deres tanker og kulturer.
Læring ★★★★★
Det handlede ikke kun om at deltage i engelskundervisning; ved at bo et ukendt sted lærte jeg ting, jeg ikke ville have kendt til, hvis jeg ikke var taget af sted.
Omgivelser ★★★★☆
Jeg havde hørt mange historier om, at der for eksempel skulle være masser af insekter sammenlignet med Korea, men omgivelserne var fine. Der var ingen insekter på det sted, hvor jeg boede.
Sikkerhed ★★★☆☆
Det er sikkert om dagen. Det anbefales at undgå at gå ud alene om aftenen, men det er ikke særlig farligt at gå ud sammen med venner.
Fritid ★★★★☆
Jeg har travlt med at studere på hverdage. Men i weekenderne tager jeg på indkøb i byen, spiser lækker mad eller tager nogle gange på tur til en nærliggende ø.
Vi dokumenterer deltagernes
udviklingsrejser.
Hjem
Tag ud af din komfortzone.
Udfordr dig selv for din egen skyld.
Oplev fuld frihed.
Vær lykkelig.
