Projekter
|
Ofte stillede spørgsmål
|
Meddelelser
#At udtrykke mig ærligt og ikke bekymre mig om, hvad andre mener #Et nyt sprog, en ny kultur og nye relationer #Betydningen af frihed og lykke
|
Varmt anbefalet af Korea Gap Year-deltageren Kim Young-jun 👏👏👏
Lær engelsk i Cebu på Filippinerne – uden stress og med glæde. Så enkelt er det!Få ny energi med masser af varme og kærlighed, mens du tilbringer tid med børn i Hanoi, Vietnam |
Før jeg skulle aftjene min værnepligt, var jeg meget i tvivl om mine studier på universitetet. Angsten for, at »hvis jeg fortsætter med at studere sådan her, ender jeg så ikke bare med at drive rundt, indtil jeg bliver færdig?«, voksede. Så i stedet for at følge den vej, alle andre tager, traf jeg den store beslutning at tage et års orlov og få styr på mit liv.
Da jeg først ankom til Cebu på Filippinerne, føltes alt fremmed og akavet, men efterhånden kunne jeg finde rundt og leve frit som en lokal. Aktiviteter som øhop, dykning og faldskærmsudspring var udfordringer, jeg prøvede for første gang, og takket være dem føltes hver dag ny og fuld af glæde. Især faldskærmsudspring var så skræmmende, efterhånden som flyet steg højere op, at jeg endda tænkte: »Skal jeg bare opgive pengene og bede om at komme af?« Men suset, da det endelig lykkedes, står stadig klart for mig.
Jeg blev også stærkt påvirket af de venner, jeg mødte i Cebu. Takket være en ven, der altid selv tog initiativ til at opsøge andre og vise omsorg, besluttede jeg, at jeg også skulle tage det første skridt, og det gjorde jeg faktisk en indsats for. Jeg bliver stadig stolt, når jeg tænker på, hvordan vi planlagde ruten dagen før og endda diskuterede frokostmuligheder, inden vi tog ud for at lave nøgleringe sammen. Især de håndskrevne breve, mine venner efterlod, inden de rejste, udstrålede en varm accept af mig, som jeg er. Det rørte mig dybt og fik mig til at sætte større pris på mig selv.
For at være ærlig tøvede jeg med at tage med på frivilligprogrammet i Vietnam, fordi jeg følte, at jeg allerede havde fået nok ud af Cebu. Jeg spekulerede på: »Behøver jeg virkelig at tage af sted igen? Bliver det lige så sjovt som i Cebu?« Men i det øjeblik jeg mødte børnene, forsvandt bekymringerne med det samme.
»Lærer~ lærer~« – da børnene kom hen til mig først og tog min hånd, og efter undervisningen tryglede mig om ikke at gå, følte jeg en ubeskrivelig glæde og varme.
I løbet af de to sabbatår lærte jeg at udtrykke mig mere ærligt og nyde livet. Det var nok den frieste og mest spændende tid i mit liv. Men jeg lavede ikke bare sjov og ballade – det er ingen overdrivelse at sige, at jeg fik mere ud af de seks måneder, end jeg gjorde af to år på universitetet.
I Korea levede jeg altid med tanken »skil dig ikke ud«, men i udlandet viste jeg mig, som jeg var, og oplevelsen af at blive respekteret for det hjalp mig med at lære mit sande jeg at kende. Jeg mærkede også, hvor vigtigt det er at kunne sprog, så jeg planlægger at begynde at studere japansk og spansk. Jeg forbereder mig på et udvekslingsophold næste år.
Jeg plejede at sammenligne mig med andre og føle mig mindreværdig, men nu bekymrer jeg mig mindre om, hvad andre tænker, og min selvtillid er vokset markant. De seks måneders sabbatår var en uerstattelig og dyrebar tid, der ændrede retningen på mit liv.
|
Varmt anbefalet af Korea Gap Year-deltageren Kim Young-jun 👏👏👏
Lær engelsk i Cebu på Filippinerne – uden stress og med glæde. Så enkelt er det!Få ny energi med masser af varme og kærlighed, mens du tilbringer tid med børn i Hanoi, Vietnam |
Før jeg skulle aftjene min værnepligt, var jeg meget i tvivl om mine studier på universitetet. Angsten for, at »hvis jeg fortsætter med at studere sådan her, ender jeg så ikke bare med at drive rundt, indtil jeg bliver færdig?«, voksede. Så i stedet for at følge den vej, alle andre tager, traf jeg den store beslutning at tage et års orlov og få styr på mit liv.
Da jeg først ankom til Cebu på Filippinerne, føltes alt fremmed og akavet, men efterhånden kunne jeg finde rundt og leve frit som en lokal. Aktiviteter som øhop, dykning og faldskærmsudspring var udfordringer, jeg prøvede for første gang, og takket være dem føltes hver dag ny og fuld af glæde. Især faldskærmsudspring var så skræmmende, efterhånden som flyet steg højere op, at jeg endda tænkte: »Skal jeg bare opgive pengene og bede om at komme af?« Men suset, da det endelig lykkedes, står stadig klart for mig.
Jeg blev også stærkt påvirket af de venner, jeg mødte i Cebu. Takket være en ven, der altid selv tog initiativ til at opsøge andre og vise omsorg, besluttede jeg, at jeg også skulle tage det første skridt, og det gjorde jeg faktisk en indsats for. Jeg bliver stadig stolt, når jeg tænker på, hvordan vi planlagde ruten dagen før og endda diskuterede frokostmuligheder, inden vi tog ud for at lave nøgleringe sammen. Især de håndskrevne breve, mine venner efterlod, inden de rejste, udstrålede en varm accept af mig, som jeg er. Det rørte mig dybt og fik mig til at sætte større pris på mig selv.
For at være ærlig tøvede jeg med at tage med på frivilligprogrammet i Vietnam, fordi jeg følte, at jeg allerede havde fået nok ud af Cebu. Jeg spekulerede på: »Behøver jeg virkelig at tage af sted igen? Bliver det lige så sjovt som i Cebu?« Men i det øjeblik jeg mødte børnene, forsvandt bekymringerne med det samme.
»Lærer~ lærer~« – da børnene kom hen til mig først og tog min hånd, og efter undervisningen tryglede mig om ikke at gå, følte jeg en ubeskrivelig glæde og varme.
I løbet af de to sabbatår lærte jeg at udtrykke mig mere ærligt og nyde livet. Det var nok den frieste og mest spændende tid i mit liv. Men jeg lavede ikke bare sjov og ballade – det er ingen overdrivelse at sige, at jeg fik mere ud af de seks måneder, end jeg gjorde af to år på universitetet.
I Korea levede jeg altid med tanken »skil dig ikke ud«, men i udlandet viste jeg mig, som jeg var, og oplevelsen af at blive respekteret for det hjalp mig med at lære mit sande jeg at kende. Jeg mærkede også, hvor vigtigt det er at kunne sprog, så jeg planlægger at begynde at studere japansk og spansk. Jeg forbereder mig på et udvekslingsophold næste år.
Jeg plejede at sammenligne mig med andre og føle mig mindreværdig, men nu bekymrer jeg mig mindre om, hvad andre tænker, og min selvtillid er vokset markant. De seks måneders sabbatår var en uerstattelig og dyrebar tid, der ændrede retningen på mit liv.
Vi dokumenterer deltagernes
udviklingsrejser.
Hjem
Tag ud af din komfortzone.
Udfordr dig selv for din egen skyld.
Oplev fuld frihed.
Vær lykkelig.
