»Hvis du tager et gap year, kan alle få en livsforandrende oplevelse.«
.png)
Jeg er universitetsstuderende med jord- og miljøvidenskab som hovedfag. Jeg har været meget interesseret i miljøet siden barndommen. Jeg tænkte ofte over, hvordan vi kunne leve for at løse miljøproblemerne, og forskningsaktiviteter inden for området førte til, at jeg kom ind på universitetet. Før jeg aftjente min værnepligt, rejste jeg rundt i Europa, og da jeg for første gang var sammen med mennesker fra andre lande, indså jeg, hvor snæver min kendte verden var. Den erkendelse fik mig til at vælge et gap year. For at overbevise mine forældre lavede jeg en grundig oversigt over de forventede udgifter og planen for det frivillige arbejde, og jeg fik deres støtte.
Island har omtrent samme areal som Sydkorea, men kun omkring halvt så mange indbyggere som Jeju. Overalt finder man natur og vandrestier. På hverdage tog vi til stranden omkring kl. 9–10 og brugte cirka to timer på at samle affald op. Jeg troede, at Island ville være meget rent, men det var ikke så rent, som jeg havde forventet. Det skyldes, at der fiskes meget, og at fiskerirelateret affald som reb fra fiskerbåde og ødelagt plastik ofte blev efterladt på strandene. Sammen med de andre udenlandske frivillige følte jeg stor tilfredsstillelse ved at gøre de beskidte strande rene.
Om eftermiddagen havde vi tid til at dele vores tanker om miljøforurening og den globale opvarmnings udvikling. Især gennem samtaler med europæiske venner lærte jeg, at det at være veganer ikke kun handler om at have medlidenhed med dyr, men også om at reducere de enorme CO₂-udledninger fra husdyrbrug. Omkring 20 % af de samlede CO₂-udledninger stammer fra husdyrbrug, og en reduktion af dem bidrager i høj grad til at løse problemet med global opvarmning. En af mine venner skulle også rejse fra Reykjavik, hvor vi boede, til en by ved navn Akureyri. Busturen tager omkring syv timer, mens flyveturen tager cirka halvanden time. Busbilletten og flybilletten kostede omtrent det samme. Alligevel valgte vennen at tage bussen i stedet for flyet, som udleder mere CO₂. At se venner som dem fik mig til at tænke over miljøet på ny.
Den mest mindeværdige dag var turen til Vesthalvøen, som jeg tog på sammen med mine venner. Vi besøgte lavaområder, klipper og et berømt bjerg, men vejret var ikke godt. Der var kraftig vind og hagl – forhold, man ikke oplever i Korea – men mine udenlandske venner reagerede positivt og sagde: »Vi oplevede det ægte islandske vejr!!!« Hvis jeg havde været koreaner, ville jeg have tænkt, at dagen var ødelagt, men da jeg så europæernes positive indstilling, tænkte jeg, at jeg også burde lære af den.
Jeg tror, at mange i Korea stadig ikke engang kender udtrykket »gap year«. Men når man rejser til udlandet, siger mange: »Jeg holder et gap year.« Jeg vidste ikke, hvad det betød, før jeg selv prøvede det, men da jeg først havde gjort det, syntes jeg, det var fantastisk. Jeg håber, at alle får mulighed for at holde et gap year. Det er ikke bare en almindelig rejse; i løbet af et gap year kommer man i kontakt med de lokale og lever, som de gør, og jeg er overbevist om, at alle kan få en livsforandrende oplevelse.
Hjem
