[Videoanmeldelse] Ubetinget kærlighed i Tokushima | Mærkede livets tyngde og fandt ro
#Mærkede livets tyngde og fandt ro #Bånd til dyr, trøst til sig selv #Meningen med frivilligt arbejde – et varmt vendepunkt
Forfatter: Administrator
Land / by: Asien/Japan/Tokushima
Visninger : 1985
*En deltager i et rigtigt sabbatårsprogram deltog i dette interview for at gøre flere bekendt med sabbatår.
Anbefales på det varmeste af Lee Yujin, deltager i Korea Gap Year 👏👏👏
Et enkelt hverdagsliv tæt på naturen: frivilligt arbejde med pleje af efterladte dyr i Tokushima, Japan
»Jeg tror ikke, der kommer en lykkeligere dag end denne i mit liv.«
🐶 Et bånd til dyr og ønsket om en kort pause
I denne ferie arbejdede jeg frivilligt i fire uger på et internat for efterladte dyr i Tokushima, Japan. Efter at have fulgt fag om dyr på skolen ville jeg gerne møde dyr i virkeligheden en dag, og samtidig trængte jeg til at give mit trætte sind en pause. Jeg havde gode minder fra et tidligere sabbatår, hvor jeg arbejdede frivilligt med miljøbeskyttelse på Island. Denne gang ville jeg derfor også gerne rejse væk og samtidig lave noget meningsfuldt, og det ønske førte mig helt naturligt til frivilligt arbejde i Tokushima.
🐕 Kaotiske eventyr på hundelufteturene
Hovedopgaven var at lufte hundene. Vi gik ture med omkring 15 hunde hver dag, og hver tur varede cirka 15–20 minutter. Mens de frivillige var ude at gå med hundene, gjorde personalet hundenes bure rene. Især én hund, »Kiki«, var så mild og elskelig – hun var min favorit (griner). Selvfølgelig gik det ikke altid som smurt. En frivillig kom engang til at miste en hund under en gåtur, og selvom det ikke var mig, husker jeg stadig tydeligt den anspændte stemning i øjeblikket. Hundeluftningen var mere hektisk og trættende, end jeg havde forventet, men jeg tænkte på, at de korte 20 minutter nok var dagens mest spændende tid for hundene, og prøvede altid at gå ud med et godt hjerte.
🏡 Følelsen af, at omsorgen når frem
I begyndelsen var hundene generte, men så kunne de pludselig begrave hovedet i mit skød og tigge om at blive holdt – de øjeblikke rørte mig dybt. Jeg følte, at de små tegn på omsorg, jeg viste, blev taget varmt imod. Det var dér, jeg indså, at det, jeg gjorde, virkelig betød noget for nogen.
🤣 Den uventede slankekurs, der gik helt galt
Jeg troede, at jeg helt naturligt ville tabe mig af at løbe rundt hele dagen … men jeg tog faktisk på. Hver aften sluttede med, at jeg drak øl sammen med de andre frivillige, og kiloene hobede sig op … Til sidst købte vi tre en vægt og lavede endda »Tiffany-træningen« sammen. (Vi gjorde det dog kun i to dage!)
🗣️ Samtaler med udenlandske venner gav tryghed
Michael, en tysker, der arbejdede frivilligt sammen med mig, var en stor støtte og inspiration. Jeg var nervøs inden min TOEFL-prøve og tænkte: »Er det her nu godt nok?«, men Michael sagde til mig: »Denne samtale er i sig selv lytte- og taleøvelse.« Det fik mig til at føle, at det var helt okay bare at nyde tiden, som den var. Der bliver nok ikke mange muligheder for at slappe af på den måde i fremtiden.
💖 En pause i form af frivilligt arbejde
Gennem dette frivillige arbejde mærkede jeg livets tyngde igen og vendte hjem med en form for ro og varme, som er svær at finde i hverdagen. Det var til tider hårdt, men også en tid fyldt med latter, rørende øjeblikke og læring. Jeg tror, at dette minde bliver en stor drivkraft i mit liv fremover.
🙌 Hvis du overvejer et sabbatårsprogram med frivilligt arbejde og pleje af efterladte dyr i Tokushima, så begynd i det små. Oplevelsen kan blive et meget varmt vendepunkt for dig.
*En deltager i et rigtigt sabbatårsprogram deltog i dette interview for at gøre flere bekendt med sabbatår.
Anbefales på det varmeste af Lee Yujin, deltager i Korea Gap Year 👏👏👏
Et enkelt hverdagsliv tæt på naturen: frivilligt arbejde med pleje af efterladte dyr i Tokushima, Japan
»Jeg tror ikke, der kommer en lykkeligere dag end denne i mit liv.«
🐶 Et bånd til dyr og ønsket om en kort pause
I denne ferie arbejdede jeg frivilligt i fire uger på et internat for efterladte dyr i Tokushima, Japan. Efter at have fulgt fag om dyr på skolen ville jeg gerne møde dyr i virkeligheden en dag, og samtidig trængte jeg til at give mit trætte sind en pause. Jeg havde gode minder fra et tidligere sabbatår, hvor jeg arbejdede frivilligt med miljøbeskyttelse på Island. Denne gang ville jeg derfor også gerne rejse væk og samtidig lave noget meningsfuldt, og det ønske førte mig helt naturligt til frivilligt arbejde i Tokushima.
🐕 Kaotiske eventyr på hundelufteturene
Hovedopgaven var at lufte hundene. Vi gik ture med omkring 15 hunde hver dag, og hver tur varede cirka 15–20 minutter. Mens de frivillige var ude at gå med hundene, gjorde personalet hundenes bure rene. Især én hund, »Kiki«, var så mild og elskelig – hun var min favorit (griner). Selvfølgelig gik det ikke altid som smurt. En frivillig kom engang til at miste en hund under en gåtur, og selvom det ikke var mig, husker jeg stadig tydeligt den anspændte stemning i øjeblikket. Hundeluftningen var mere hektisk og trættende, end jeg havde forventet, men jeg tænkte på, at de korte 20 minutter nok var dagens mest spændende tid for hundene, og prøvede altid at gå ud med et godt hjerte.
🏡 Følelsen af, at omsorgen når frem
I begyndelsen var hundene generte, men så kunne de pludselig begrave hovedet i mit skød og tigge om at blive holdt – de øjeblikke rørte mig dybt. Jeg følte, at de små tegn på omsorg, jeg viste, blev taget varmt imod. Det var dér, jeg indså, at det, jeg gjorde, virkelig betød noget for nogen.
🤣 Den uventede slankekurs, der gik helt galt
Jeg troede, at jeg helt naturligt ville tabe mig af at løbe rundt hele dagen … men jeg tog faktisk på. Hver aften sluttede med, at jeg drak øl sammen med de andre frivillige, og kiloene hobede sig op … Til sidst købte vi tre en vægt og lavede endda »Tiffany-træningen« sammen. (Vi gjorde det dog kun i to dage!)
🗣️ Samtaler med udenlandske venner gav tryghed
Michael, en tysker, der arbejdede frivilligt sammen med mig, var en stor støtte og inspiration. Jeg var nervøs inden min TOEFL-prøve og tænkte: »Er det her nu godt nok?«, men Michael sagde til mig: »Denne samtale er i sig selv lytte- og taleøvelse.« Det fik mig til at føle, at det var helt okay bare at nyde tiden, som den var. Der bliver nok ikke mange muligheder for at slappe af på den måde i fremtiden.
💖 En pause i form af frivilligt arbejde
Gennem dette frivillige arbejde mærkede jeg livets tyngde igen og vendte hjem med en form for ro og varme, som er svær at finde i hverdagen. Det var til tider hårdt, men også en tid fyldt med latter, rørende øjeblikke og læring. Jeg tror, at dette minde bliver en stor drivkraft i mit liv fremover.
🙌 Hvis du overvejer et sabbatårsprogram med frivilligt arbejde og pleje af efterladte dyr i Tokushima, så begynd i det små. Oplevelsen kan blive et meget varmt vendepunkt for dig.
Hvorfor dette projekt
Vi dokumenterer deltagernes udviklingsrejser.
#Visdom og kompetencer#Indre ro & tilfredshed#Hvile & restitution#Livet i Japan#Find ro sammen med dyr#Beskyt forladte hunde#Kærlighed til dyr#Hundetræning i japansk stil#Oplev ubetinget kærlighed#Nyd afslapning#International karriere#Frivilligt arbejde med dyr#Skab kontakt til dyr#Hel mit hjerte#Få ny energi med kærlighed og glæde#Genfind selvværdet#Hundeekspert#Reflekter over mig selv#Frivilligrejer
Hvorfor dette projekt
Vi dokumenterer deltagernes udviklingsrejser.
#Visdom og kompetencer#Indre ro & tilfredshed#Hvile & restitution#Livet i Japan#Find ro sammen med dyr#Beskyt forladte hunde#Kærlighed til dyr#Hundetræning i japansk stil#Oplev ubetinget kærlighed#Nyd afslapning#International karriere#Frivilligt arbejde med dyr#Skab kontakt til dyr#Hel mit hjerte#Få ny energi med kærlighed og glæde#Genfind selvværdet#Hundeekspert#Reflekter over mig selv#Frivilligrejer
Tag bare ét modigt skridt. GapYear tager sig af resten.
Hjem
