Projekter
|
Ofte stillede spørgsmål
|
Meddelelser
#Større selvtillid og bedre engelskkundskaber. #Værdifuld erfaring med engelskundervisning og tætte forbindelser. #Jeg var personligt meget tilfreds.
©Korea gapyear
De thailændere, jeg boede hos, var generelt meget venlige, så jeg følte en stærk tilknytning til dem. Frem for alt underviste jeg i engelsk, hvilket var en meget betydningsfuld oplevelse for mig.
-Bangkok, en varm by, hvor NGO'er fra hele verden samles / 4 ugers sabbatår |
De fem uger var virkelig uvurderlige for mig.
Før jeg søgte om at deltage i programmet første gang, var jeg halvt i tvivl om det. Men mens jeg var frivillig i Thailand, ændrede de tanker sig gradvist. Jeg kunne føre enkle samtaler på engelsk, men manglede selvtillid til at undervise. Da rektoren på den lokale skole, hvor jeg skulle arbejde, talte lidt med mig og foreslog, at jeg prøvede at undervise i engelsk, ændrede det sig.
Jeg blev overrasket over det uventede forslag, men tænkte, at det ville være langt sjovere at undervise i engelsk end blot at udføre andre opgaver, så jeg takkede gladeligt ja. Jeg blev sendt til Rayong, cirka to timer fra Bangkok. I Thailand er turistområderne uden for Bangkok veludviklede, men andre byer er så underudviklede, at de næsten ikke er til at kende; stedet, hvor jeg boede, var endnu mere landligt end områder som Haenam eller Chungcheong i Korea. Det var dog slet ikke noget problem.
De mennesker, jeg boede hos, var så venlige, at de arrangerede det for mig, hvis jeg sagde, at jeg gerne ville rejse til et andet område i weekenden. En forskel i forhold til de nærliggende skoler var, at man på de andre skoler underviste sammen med tyskere og andre europæere, mens jeg underviste alene og derfor havde lidt færre at tale med. Jeg vendte under alle omstændigheder hjem uden klager og følte mig snarere taknemmelig – ikke mindst fordi jeg blev tæt med de europæere og fik en så værdifuld oplevelse.
©Korea gapyear
Mine personlige råd til kommende frivillige om indkvartering
I mit tilfælde blev jeg tilknyttet en anden skole end de øvrige frivillige, og da der ikke var noget sted at bo dér, boede jeg hos den lokale rektor.
Samlet indtryk af det sabbatårsprogram, jeg deltog i
Jeg var personligt meget tilfreds. Ved at bo hos rektoren kunne jeg klare mig uden de store besværligheder, og de thailændere, jeg boede hos, var generelt venlige, så jeg følte en stærk tilknytning til dem. Frem for alt var det en meget værdifuld oplevelse for mig at undervise i engelsk.
©Korea gapyear
Mennesker, jeg mødte under programmetEller mennesker, der var sammen med mig
De var frivillige fra Europa. Jeg mødte ikke deltagere fra andre lande, men jeg traf studerende fra steder som Tyskland, Luxembourg og Schweiz. Vi kommunikerede og rejste sammen i weekenderne.
Om der skete ændringer med dig fra før til efter deltagelsen i sabbatårsprogrammet
Det, at jeg kommunikerede på engelsk i hverdagen, øgede min selvtillid til engelsk og forbedrede mine engelskkundskaber.
©Korea gapyear
Om der var noget, du fortrød eller ville ønske var blevet gjort anderledes under deltagelsen i sabbatårsprogrammet
Det her talte jeg med den programansvarlige om under programmet: Der opstod problemer ved afhentningen, og det tog lang tid at finde hinanden. Oprindeligt havde jeg sagt, at jeg gerne ville arbejde med administration, men det blev ændret, og jeg endte med at undervise i engelsk. Selvom jeg var meget mere tilfreds med at undervise i engelsk, ville det være en god idé at kontrollere engelskniveauet hos dem, der skal udsendes næste gang, så denne situation ikke opstår igen.
©Korea gapyear
De thailændere, jeg boede hos, var generelt meget venlige, så jeg følte en stærk tilknytning til dem. Frem for alt underviste jeg i engelsk, hvilket var en meget betydningsfuld oplevelse for mig.
-Bangkok, en varm by, hvor NGO'er fra hele verden samles / 4 ugers sabbatår |
De fem uger var virkelig uvurderlige for mig.
Før jeg søgte om at deltage i programmet første gang, var jeg halvt i tvivl om det. Men mens jeg var frivillig i Thailand, ændrede de tanker sig gradvist. Jeg kunne føre enkle samtaler på engelsk, men manglede selvtillid til at undervise. Da rektoren på den lokale skole, hvor jeg skulle arbejde, talte lidt med mig og foreslog, at jeg prøvede at undervise i engelsk, ændrede det sig.
Jeg blev overrasket over det uventede forslag, men tænkte, at det ville være langt sjovere at undervise i engelsk end blot at udføre andre opgaver, så jeg takkede gladeligt ja. Jeg blev sendt til Rayong, cirka to timer fra Bangkok. I Thailand er turistområderne uden for Bangkok veludviklede, men andre byer er så underudviklede, at de næsten ikke er til at kende; stedet, hvor jeg boede, var endnu mere landligt end områder som Haenam eller Chungcheong i Korea. Det var dog slet ikke noget problem.
De mennesker, jeg boede hos, var så venlige, at de arrangerede det for mig, hvis jeg sagde, at jeg gerne ville rejse til et andet område i weekenden. En forskel i forhold til de nærliggende skoler var, at man på de andre skoler underviste sammen med tyskere og andre europæere, mens jeg underviste alene og derfor havde lidt færre at tale med. Jeg vendte under alle omstændigheder hjem uden klager og følte mig snarere taknemmelig – ikke mindst fordi jeg blev tæt med de europæere og fik en så værdifuld oplevelse.
©Korea gapyear
Mine personlige råd til kommende frivillige om indkvartering
I mit tilfælde blev jeg tilknyttet en anden skole end de øvrige frivillige, og da der ikke var noget sted at bo dér, boede jeg hos den lokale rektor.
Samlet indtryk af det sabbatårsprogram, jeg deltog i
Jeg var personligt meget tilfreds. Ved at bo hos rektoren kunne jeg klare mig uden de store besværligheder, og de thailændere, jeg boede hos, var generelt venlige, så jeg følte en stærk tilknytning til dem. Frem for alt var det en meget værdifuld oplevelse for mig at undervise i engelsk.
©Korea gapyear
Mennesker, jeg mødte under programmetEller mennesker, der var sammen med mig
De var frivillige fra Europa. Jeg mødte ikke deltagere fra andre lande, men jeg traf studerende fra steder som Tyskland, Luxembourg og Schweiz. Vi kommunikerede og rejste sammen i weekenderne.
Om der skete ændringer med dig fra før til efter deltagelsen i sabbatårsprogrammet
Det, at jeg kommunikerede på engelsk i hverdagen, øgede min selvtillid til engelsk og forbedrede mine engelskkundskaber.
©Korea gapyear
Om der var noget, du fortrød eller ville ønske var blevet gjort anderledes under deltagelsen i sabbatårsprogrammet
Det her talte jeg med den programansvarlige om under programmet: Der opstod problemer ved afhentningen, og det tog lang tid at finde hinanden. Oprindeligt havde jeg sagt, at jeg gerne ville arbejde med administration, men det blev ændret, og jeg endte med at undervise i engelsk. Selvom jeg var meget mere tilfreds med at undervise i engelsk, ville det være en god idé at kontrollere engelskniveauet hos dem, der skal udsendes næste gang, så denne situation ikke opstår igen.
Vi dokumenterer deltagernes
udviklingsrejser.
Hjem
Tag ud af din komfortzone.
Udfordr dig selv for din egen skyld.
Oplev fuld frihed.
Vær lykkelig.
