Tips til sabbatår i Korea

Hvad er et semester med fri? Og hvad er et sabbatår?

Tilbage til listen

Mange er nysgerrige efter den frie semesterordning, fordi den adskiller sig fra det system, vi har fulgt indtil nu!
Så hvad er den frie semesterordning?

Frie semesterordning
Et system, der giver eleverne mulighed for at prøve forskellige karriereveje i et semester og tage karriererelaterede prøver i stedet for almindelige faglige prøver
Den frie semesterordning er baseret på det overgangsårssystem, som det irske undervisningsministerium længe systematisk har gennemført, og lægger vægt på betydningen af karriereafklaring, øvelse og erfaring. Sabbatår er allerede velkendte i USA, Australien og Japan.

Efterhånden som det blev kendt, at den frie semesterordning indføres på mellemtrinnet, bliver der også offentliggjort oplysninger om karriere- og erhvervserfaringsundervisning i forskellige europæiske lande, såsom Irlands overgangsårssystem, Danmarks fritidsordninger og Sveriges karriereorienterede læring gennem erfaring.

I 1974 indførte Irland overgangsårssystemet fra 3. klasse på mellemtrinnet til 1. klasse i gymnasiet, så eleverne kunne lære og opleve forskellige ting i denne periode. I begyndelsen blev det kun gennemført på et mindre antal skoler, men efter 10 år var det blevet udvidet til 20 skoler, og nu, næsten 40 år senere, deltager 75 % af skolerne på landsplan.

Faktisk er sabbatåret, som overgangsårssystemet udspringer af og som den frie semesterordning bygger på, anbefalet som en praksis, der kan øge studie- og arbejdseffektiviteten hos studerende, erhvervsaktive og kontoransatte verden over, samtidig med at den kan afhjælpe samfundsproblemer.
Uanset om det kaldes den frie semesterordning, overgangsårssystemet eller sabbatår, er denne tid meget betydningsfuld, og dens nødvendighed anerkendes verden over.

Sabbatårsordningen begyndte i Storbritannien før det irske overgangsårssystem. Den betegner en periode på et år, hvor studerende rejser, arbejder frivilligt og er i praktik for at finde deres drømme og retning i livet, inden de begynder på universitetet.
Sabbatår er i dag en udbredt ordning i udviklede lande som dem i Europa, USA, Australien og New Zealand, og den blev indført i Japan sidste år.

Sabbatårsordningen har mindsket frafaldet fra videregående uddannelser, og det er blevet rapporteret, at elever, der har deltaget i et sabbatår, får bedre karakterer og er mere tilfredse med livet end elever, der ikke har. Er det ikke netop en ordning, som koreanske elever, der er trætte af at samle meningsløse kvalifikationer og konkurrere uophørligt om at komme ind på universitetet, virkelig har brug for?

I år bekendtgjorde regeringen i sin rapport om den åbne uddannelsespolitik, at den vil indføre den frie semesterordning på alle mellemskoler i landet inden 2016. Den planlægger at udpege 37 forsøgsuniversiteter og sætte ordningen i gang i første halvdel af året. Den indføres fra andet semester og udvides gradvist til flere målskoler næste år, inden den bliver fuldt indført fra 2016.

Hvorfor er der forskellige holdninger til det centrale valgløfte om at indføre den frie semesterordning denne gang?

Det skyldes, at ordningen går i en anden retning end den eksisterende.
Regeringen, der har kritiseret undervisning med fokus på optagelsesprøver og eksamener, understregede, at det er vigtigt at give børn mulighed for at udforske deres karriereveje og evner.

Hensigten er at lægge de eksisterende forestillinger om karriereveje og evner bag sig og bryde med systemets fokus på prøver og optagelseseksamener.

De spørgsmål, som offentligheden har rejst, er:

Er dette en ordning, der virkelig kan slå rod i det koreanske samfund?
Er det det rette tidspunkt at indføre den frie semesterordning for elever på mellemtrinnet?
Den kunne tværtimod hæmme deres skolegang, og mange har givet udtryk for denne bekymring.

Der er også stor interesse for, om den frie semesterordning kan gennemføres godt, når disse spørgsmål er håndteret.
Især i Korea, hvor interessen for uddannelse er stor, har forældrene mange forventninger til og bekymringer om det nye uddannelsessystem, der indføres.

Fremtid og drømme
Faktisk kender vi alle til nødvendigheden af og betydningen ved karriere- og erhvervserfaring. Men er det ikke en del af konkurrencen om at komme ind på universitetet, at vi går videre og lader det grundlæggende ligge på grund af det aktuelle tidspres og tidsforbruget sammenlignet med behovet?

Uanset om ordningen bliver en succes eller en fiasko, håber jeg, at alle borgere i Korea vil omsætte betydningen af den karrierevej og de drømme, de allerede kender, til handling og forstå, at de er nødvendige og ikke en byrde – og at den verden, som vores unge drømmer om, bliver til virkelighed :)!
Vi støtter jeres drømme!