Jeg er universitetsstuderende på fjerde år og forbereder mig på at komme i arbejde.
I 2015 var alle omkring mig fokuserede på at få et job og opbygge deres kvalifikationer.
Jeg tænkte over, hvad jeg kunne gøre som studerende under temaet »Hvis ikke nu, hvornår så?«, og cykler var min største interesse.Jeg valgte en cykeltur, fordi man kommer lige så langt, som man træder i pedalerne.
Jeg ville også gerne formidle budskabet om at turde udfordre sig selv til unge mennesker over hele verden, heriblandt mine venner.
Jeg tænkte, at det ville blive mit livs mest mindeværdige og sejeste udfordring, og med spænding og forventning forberedte jeg alt fra cyklen til campingudstyret, lidt efter lidt.
Forberedelserne tog lang tid, men jeg var glad for at gøre noget, jeg gerne ville prøve.
# Forberedelser til turen
Mens jeg gik i skole, arbejdede jeg med alle slags deltidsjobs, uanset om det var semester eller ferie: som tjener, hos et flyttefirma, på en fabrik, på en tankstation, med skolearbejde, som chaufførvikar, med levering og meget mere.Jeg prøvede mange forskellige ting, fik mange slags erfaringer og sparede støt og roligt penge op.Det var hårdt, men efter at have sparet regelmæssigt op fra et år før turen havde jeg fået samlet et stort beløb på 10.000.000 won på min bankkonto.
Mine karakterer var selvfølgelig ikke gode, men karakterer var ikke vigtige for mig.For jeg tror, at livet handler om lykke snarere end karakterer.Derefter købte jeg en cykel, udstyr, campinggrej, flybilletter og et kamera.
Der var ikke meget information om Europa, så jeg læste bøger om Europa på biblioteket og brugte timevis på at søge på internettet. Jeg forberedte mig trin for trin.
Mine knæ havde det ikke godt, men jeg øvede mig i at cykle, når jeg kunne, vænnede mig til det ved at tage lange ture rundt i landet og lærte grundlæggende vedligeholdelse. Før jeg vidste af det, nærmede afrejsedagen sig.
# »Hvis det ikke lykkes, så bliv ved med at prøve, indtil det gør«.
Jeg aftjente min værnepligt i marinekorpset.
Blandt marinekorpsets mottoer»Hvis det ikke lykkes, så bliv ved med at prøve, indtil det gør« og »Stærke bølger skaber stærke fiskere«.Dem har jeg indprentet dybt i mit hjerte.
Tanken om for første gang at cykle til et fremmed land gjorde mig bekymret og urolig, menI prepared with the mindset that even if I got knocked down and broken a hundred times, I would get back up a hundred times.
# Min cykel blev stjålet
Jeg, en bondeknold, der ikke kunne tale engelsk, tog en enkeltbillet og rejste til London uden nogen plan.
På min første dag i London opdagede jeg, at trafikken kørte i venstre side, modsat i mit hjemland.
Allerede på min første cykeltur kørte jeg i den forkerte side og blev skældt ud af udlændinge.
Turen fra Londons lufthavn til bymidten burde tage en time, men det tog mig fire timer at nå frem. Jeg kom til det overnatningssted, jeg havde reserveret, pakkede ud og hvilede mig. Da jeg bagefter gik hen til cykelparkeringen, var min cykel væk. Jeg havde låst den med to låse, men det så ud til, at de var blevet klippet over, og cyklen stjålet. Jeg var knust, benene blev helt slappe, og jeg var under enormt pres.
Jeg kunne ikke tale engelsk, så jeg brugte fagter til at forklare, at min cykel var blevet stjålet, men de sagde, at de ikke kunne finde den.
Jeg vendte tilbage til mit overnatningssted og stod over for et stort dilemma: Skulle jeg tage tilbage til Korea eller købe en rygsæk og rejse som rygsækrejsende ...
Til sidst tog jeg hen til en friluftsbutik i byen og købte en stor rygsæk. Derefter gjorde jeg alt udstyret klar til rygsækrejsen.
Men tanken »Jeg kom ikke til Europa for at rejse med rygsæk ...« gjorde det svært for mig at tage det skridt.
Jeg brugte endnu en dag i London på at tænke. Jeg sad i timevis på en bænk ved floden. Da jeg besluttede mig for at gennemføre, nu hvor jeg allerede var begyndt, tog jeg til alle cykelbutikkerne i London. Men priserne var så høje, at jeg troede, jeg måske måtte opgive.
I den sidste butik købte jeg en lidt tung, men overkommelig cykel, og jeg begyndte min cykeltur igen.
Jeg sad fast i bjergene, gik vild, blev fanget i kraftig regn, der gennemblødte alt, og rystede af kulde. Det at stå alene over for svære situationer fik mig ind i en krise, og jeg fik lyst til at tage hjem.
Men fordi jeg havde besluttet mig for at tage af sted, og fordi der var folk i Korea, som støttede og bad for mig, voksede min beslutsomhed om ikke at give op, men at gøre turen færdig.
#Da jeg gav slip på utålmodigheden.Ting, jeg ikke kunne få øje på, da jeg kæmpede, blev synlige.
Efter at jeg var begyndt på turen, blev min krop og mit sind meget trætte, som dagene gik. Dertil kom, at vejret blev meget koldere, og jeg måtte kæmpe mod kulden.Heldigvis hjalp mange udlændinge mig og inviterede mig hjem til sig, så jeg kunne hvile mig et par dage, få styr på tankerne og komme mig fysisk.Jeg tog del i deres livsstil og værdier og fortalte dem i al beskedenhed om Korea.
Som følge heraf blev mit engelsk naturligt bedre — jeg blev endda selv overrasket, når jeg talte. Samtaler med udlændinge ændrede mine perspektiver meget, og jeg tror, at min personlighed ændrede sig betydeligt under turen.Efter at have levet i det hurtige Korea og være kommet til det afslappede og langsommere Europa var det meget frustrerende i starten, men med tiden forsvandt min utålmodighed.
Før jeg vidste af det, var jeg nået til Storbritannien, Frankrig, Belgien, Nederlandene og Tyskland. Jeg mødte mange koreanere ved turistattraktioner, og det føltes forfriskende at tale koreansk igen efter lang tid. Fordi jeg godt kunne lide fodbold, så jeg kampe, og mens jeg oplevede seværdighederne, blev den tur, jeg havde planlagt at gennemføre, til en afslappet rejse uden utålmodighed. Når jeg var træt, hvilede jeg mig, og når jeg var sulten, spiste jeg noget lækkert. Derfor blev mange ting, som havde været usynlige i de svære tider, tydelige.Da min krop og mit sind slappede af, så alting smukt ud, og selv når jeg cyklede lange strækninger, var jeg glad.
Jeg rejste gennem Tjekkiet og Østrig og ankom til Schweiz.Schweiz var det land, jeg virkelig gerne ville besøge, og jeg betragtede det som hovedmålet for denne tur.Der var mange høje bjerge, og selvom jeg klatrede op ad bakke i timevis, skyllede udsigten på toppen straks alle de strabadser, jeg havde været igennem, væk. Efter at have set høje, imponerende bygningsværker skabt af menneskehænder gjorde det endnu større indtryk at møde så vidstrakt en natur. Mens jeg stod stille og stirrede fortabt ud i landskabet, gjorde jeg mig mange tanker og svor, at jeg ville vende tilbage.
Da jeg cyklede op gennem Alperne med seks timers uafbrudt stigning foran mig, havde jeg ofte lyst til at give op.
Det var ekstremt hårdt, og på grund af højden faldt min kropstemperatur hurtigt. Det blev sent, og solen var ved at gå ned, og af frygt for at komme i vanskeligheder trampede jeg i pedalerne, indtil hele min krop var gennemblødt af sved. Til sidst nåede jeg toppen, og fordi bjerget var så højt, tog nedstigningen fire timer.At krydse Alperne gav mig troen på, at der ikke ville være noget, jeg ikke kunne klare fremover, og jeg følte, at uanset hvor svært noget var, ville jeg lykkes, hvis jeg holdt ud lidt endnu og arbejdede hårdt.
Efter at have krydset Alperne og fulgt Middelhavskysten til Barcelona i Spanien var vejret fantastisk, og rejsens afslutning begyndte at tegne sig. I den periode fandt et IS-bombeangreb sted i Paris, hvor mange mennesker mistede livet, og jeg modtog mange beskeder fra folk, der ville høre, om jeg var okay. Selvom jeg var bange, fordi angrebet skete i nærheden, fuldførte jeg rejsen uden problemer.
Efter mit sabbatår..
Før jeg kastede mig ud i udfordringen, ville jeg, ligesom mange koreanere, have, at alting skulle gå hurtigt.
Hvis tingene ikke gik, som jeg ville, blev jeg irriteret, og jeg gav let op.
Men efter at have tilbragt 6.000 km på cykelsadlen udviklede jeg udholdenhed og en indstilling om ikke at give op, og det at bo sammen med udlændinge ændrede mine værdier og gav mig en mere afslappet livsstil.
Under udfordringen blev jeg mødt med uselvisk omsorg og gavmildhed fra mange mennesker.Fremover vil jeg aktivt hjælpe mange mennesker i nød.
Tre dage efter, at jeg kom hjem, begyndte jeg igen på et deltidsjob.
At drikke forskellige slags kaffe i Europa lærte mig at sætte pris på kaffens smag, og nu arbejder jeg på en café.
Og jeg planlægger en større udfordring i 2016.
I stedet for at samle meritter til jobsøgningen på mit sidste år på universitetet,var min plan at opbygge meritter til livet vedat cykle tværs over USA.
I sommeren 2016 samler jeg penge og information for at krydse ørkener, bjerge og sletter på cykel.
Jeg vil hvert år bestræbe mig på at kaste mig ud i nye og større udfordringer.
#Tips til dig, der planlægger et sabbatår
Du behøver ikke at forberede dig særligt grundigt.
Du skal udfordre dig selv, møde modgang og lære af den.
Fordi vi er unge!!!
#En besked til Sydkoreas unge
Koreas unge!!!
Man er kun ung én gang.
Kast dig ud i udfordringen!
Og gå direkte til den!
Hvis ikke nu, hvornår så?
Se videoen om hr. Jo Yong-juns cykeltur gennem Europa ▼
Vi modtager altid gerne anbefalinger og bidrag til »100 sabbatår«.
Skriv en kommentar eller send en besked, eller send en e-mail til marketingansvarlige Haein Jo (dorothy224@koreagapyear.com)!
Tilbage til listen
Hjem
