Navn: Choi Go
Nuværende aktivitet: Backpacking på løbehjul
Sabbatårsperiode: Juni 2013 ~ december 2013
Spørgsmål: Fortæl os, hvad der fik dig til at tage et sabbatår, eller om forberedelserne.
Svar: Hej, jeg er Choi Go, som udfordrer min ønskeliste.
Jeg er i gang med at forfølge min ønskeliste – en liste over ting, jeg vil nå, før jeg dør – og jeg er meget taknemmelig og glad for at kunne dele min historie med mange mennesker.
Jeg var fægter fra mellemskolen til universitetet. Jeg var sportsudøver.
De mange snit fra klingen, mine blå mærker på bagdelen efter de mange skideballer, træningsbanen, jeg løb på hver dag, og konkurrencearenaerne, der fik mit hjerte til at hamre ... Jeg husker dem stadig tydeligt.
Jeg elskede virkelig fægtning. Trods den hårde træning, der efterlod en smag af anstrengelse i munden, og de næsten daglige skader var det fægtning, jeg elskede, og fordi jeg havde et mål, kunne jeg leve lykkeligt fra dag til dag. Indtil da var fægtning grunden til, at jeg levede.
© Korea Gapyear
Desværre måtte jeg stoppe på grund af en kronisk sygdom, og jeg kunne ikke bære fortvivlelsen over at have mistet min drøm og frustrationen over ikke at leve op til mine forældres forventninger. Som sagt troede jeg som barn, at fægtning var hele mit liv, og jeg havde bygget min fremtid op omkring det. Da det hele brød sammen, føltes det, som om mit liv var forbi.
Men det, der gjorde endnu mere ondt, var bebrejdelsen af mig selv, fordi jeg havde skuffet mine forældre, som troede på mig og havde hjulpet mig så meget. Jeg følte mig ynkelig og uudholdeligt lille.
Så!!! Jeg begyndte at jagte en falsk drøm – ikke for min egen skyld, men for hurtigt at gøre mine forældres skuffelse til skamme – og besluttede mig for at blive offentlig ansat. Jeg nedgør ikke erhvervet; det var et stabilt job, som mange ønskede sig. I mit hoved tænkte jeg kun på straks at begynde at læse, bestå og gøre mine forældre stolte; depression og alt andet måtte komme i anden række. Jeg forberedte mig flittigt og udholdt bibliotekets trykkende stilhed og rastløse dage, men jeg dumpede. Inden jeg forberedte mig til den næste eksamen, ville jeg have lidt luft, så jeg begyndte at læse på biblioteket. Jeg læste sikkert alle de selvhjælpsbøger, jeg kunne lide. Det ændrede min måde at tænke på meget. Det var den periode, der gjorde det muligt for mig at tage et sabbatår.
Formuleringerne og historierne i de bøger fik mig til at tænke mig om. Den mørke røg i mit hjerte forsvandt med en frisk vind, og jeg følte, at jeg havde mødt det ægte jeg, som røgen havde skjult.
Fra da af søgte jeg dag og nat i bøger og på internettet for at finde ud af, hvad jeg ønskede, kunne lide og gerne ville gøre. Men jeg kunne ikke finde et tilfredsstillende svar nogen steder, for svarene var ikke mine. Bøgerne, opslagene på nettet og de fine ting, man sagde i tv-programmerne, var ikke virkelig mine; de var andres tanker og erfaringer, så jeg havde brug for mine egne erfaringer og historier.
»Hovedpersonen i mit liv er mig, ikke mine forældre, og det er mig, der skaber min egen livshistorie – ikke dem! Fra nu af vil jeg være både instruktøren i mit liv og hovedpersonen i det og skabe sjove film i mange genrer.«
Så tog jeg af sted på en landsdækkende backpackingrejse på løbehjul.
© Korea Gapyear
Spørgsmål: Fortæl os om dine oplevelser i sabbatåret.
Svar:»Lær gennem bøger, og mærk gennem rejser.«
Det var faktisk første gang, jeg rejste alene, så jeg var meget bange. Jeg tog af sted skælvende, men måske fordi jeg er heldig med mennesker, mødte jeg så mange venlige mennesker. På mine rejser rundt i landet blev jeg ofte budt på mad, og jeg fik husly i katedraler, templer, kirker, forsamlingshuse og endda hos fremmede bedstemødre. Jeg arbejdede også undervejs for at tjene penge til rejsen og tog til Dokdo – det er dyrebare oplevelser og minder, jeg aldrig ville have fået, hvis jeg var blevet hjemme. Det var den slags historie, jeg ønskede mig!!
© Korea Gapyear
Det var ikke behageligt hele tiden at sove andre steder end hjemme. Jeg anede ikke, hvor taknemmelig jeg ville være bare for at vågne trygt om morgenen. Derfor begyndte jeg at tænke, at »døden« ikke kun er noget, jeg skal betragte på afstand, men at jeg altid bør være bevidst om livets begrænsede varighed og være taknemmelig, mens jeg lever hver dag. Jeg lærte også, at livet er for kort til kun at se gode ting, kun sige pæne ord, kun møde gode mennesker og kun gøre det, man kan lide, så man altid bør leve positivt. Jeg indså også, at den lykke og glæde, jeg fik af denne rejse – selv om jeg kom hjem med gæld – skal gives videre til nogen i endnu større målestok. Jeg kan ikke glemme de ord, som mange af de ældre, jeg mødte på rejsen, sagde.
»Bare det at være ung er smukt. Skab masser af gode minder og historier, og nyd en lykkelig ungdom.«
Gennem dette indså jeg, at det er ved faktisk at gøre de ting, jeg ønsker, i stedet for blot at tænke på dem, at jeg kan leve virkelig lykkeligt. Derfor planlagde jeg et projekt, der hedder »Ønskelistens udfordrer«. Nu har jeg taget mit første skridt.
Min næste udfordring er en backpackingrejse på løbehjul gennem Tyrkiet og Grækenland. Jeg vil handle. Jeg vil gennemføre min ønskeliste én ting ad gangen.
© Korea Gapyear
Spørgsmål: Hvilke forandringer er der sket, siden du tog et sabbatår, eller hvad har du fået ud af det?
Svar: Jeg, som før var helt på bar bund, blev et menneske med et formål – en person, der finder sin egen vej, sætter en retning og har en drøm. Jeg genfandt min mistede passion og forsøger at leve hver dag med glæde og håb og positiv energi. Desuden gjorde det, at jeg så og oplevede mange ting, jeg ikke kendte til, det muligt for mig at bryde ud af de rigide mønstre i mig selv og få et bredere perspektiv, og jeg kunne bryde de begrænsende regler, jeg havde pålagt mig selv. I løbet af dette sabbatår lærte, følte og oplevede jeg så meget og fik så meget med mig. Derfor er jeg mere taknemmelig, end ord kan beskrive.
© Korea Gapyear
Spørgsmål: Til sidst, hvilket råd vil du give unge, der planlægger at tage et sabbatår?
Svar: Jeg synes, det er vigtigt at bruge tid på at lære sig selv at kende, før man finder sin drøm. Gennem et sabbatår som dette bør man finde ud af, hvad man kan lide, hvad man er god til, hvad man ønsker sig, og hvad man gerne vil gøre – så kan man måske tage det første skridt? Jeg tror, det er det første skridt på vejen mod en drøm. Når man først kender sig selv, skal man handle. Viden og visdom uden handling er ikke ægte. Hvis du har planer, så tøv ikke længere – før dem ud i livet nu. Alt er et valg. Kun Gud ved, om resultatet bliver et godt valg eller ej. Man siger, at ungdommens privilegium er, at man kan udfordre noget, som ingen endnu har anerkendt. Lad os tage udfordringen op!!
© Korea Gapyear
Tilbage til listen
Hjem
