1. Mine overvejelser før et sabbatår
Jeg husker tydeligt morgenen, hvor jeg vågnede på den første dag i mit sidste år i gymnasiet. Så snart jeg åbnede øjnene, tænkte jeg pludselig: »Hvor er mit liv på vej hen?« Den dag var dagen efter, at jeg officielt havde afsluttet alle mine fritidsaktiviteter, fordi jeg gik på sidste år. Tanken om at opgive alle de aktiviteter, der havde defineret og kendetegnet mig, og nu kun skulle studere, fik det til at snurre rundt i hovedet på mig. Fra da af voksede min længsel efter at vide, hvad jeg egentlig studerede for. I sidste ende var det ikke, fordi jeg var god til at studere, men fordi jeg havde arbejdet hårdt med mine fritidsaktiviteter, at jeg kunne komme ind på en ret velkendt skole i storbyområdet fra landet. Alligevel vidste jeg ikke, hvorfor jeg skulle på universitetet. Jeg begyndte med et håb om, at det ville løse sig, hvis jeg gik på universitetet, sådan som de voksne rådede mig til, men problemerne indeni mig forsvandt aldrig. Jeg vidste stadig ikke, hvad jeg studerede for.
2. Hvad jeg lavede i mit sabbatår
Lige efter at have afsluttet mit første år på universitetet tog jeg orlov. Jeg besluttede mig for at bo for mig selv, blev selvstændig og begyndte på forskellige deltidsjob. Det var ikke nemt at arbejde i samfundet, men for de penge, jeg tjente på et år, kunne jeg rejse til udlandet. (Dengang tænkte jeg, at hvis jeg tjente penge, kunne jeg lige så godt tage til udlandet.) Efter anbefaling fra nogle voksne omkring mig læste jeg om en NGO på Filippinerne og søgte en stilling som programleder.En programleder er en person, der leder NGO'ens projekterog står for deres gennemførelse. Den NGO, jeg var en del af, var organiseret med regionale koordinatorer som omdrejningspunkt. Derfor var det vigtigt at lede koordinatorerne, sætte dem i forbindelse med hinanden for at gøre projekterne mere effektive og holde øje med, hvordan de igangværende projekter blev drevet. Derfor rejste jeg mindst to gange om ugen rundt på Filippinerne for at mødes med koordinatorer og evaluere projektsteder. Jeg udarbejdede også forskelligt reklamemateriale for at forbinde projektstederne med sponsorer. Fordi det var en lille organisation, kunne jeg prøve mange forskellige opgaver og fik mange muligheder for selv at planlægge initiativer og kommunikere med lokalbefolkningen.
3. Mit liv efter sabbatåret
Min erfaring fra NGO'en blev anerkendt, og det gav mig mulighed for at deltage i forskellige andre frivillige aktiviteter i udlandet og arbejde hos KOICA. Men i modsætning til NGO-arbejdet bestod arbejdet hos KOICA hovedsageligt af administrative opgaver frem for arbejde ude i felten, så det passede ikke særlig godt til min personlighed. Frem for alt blev jeg bekymret for, at jeg måske ville vænne mig til den alt for behagelige atmosfære i en offentlig institution og ende med kun at stræbe efter tryghed i stedet for at opnå det, jeg virkelig ønskede. Til sidst sagde jeg op og besluttede mig for at starte min egen virksomhed. Måske var det, fordi jeg havde erfaring med at beslutte mig for at tage et sabbatår, at jeg lettere kunne gå i gang med noget nyt. Nu er jeg derfor ved at forberede en virksomhed inden for distribution af undervisningsmateriale som ung iværksætter med henblik på min sande drøm: at skabe et samfund, hvor den enkeltes særpræg kommer til udtryk inden for rammerne af medborgerskab.
© Korea Gapyear
4. Hvad der ændrede sig efter sabbatåret
Det største udbytte af mit sabbatår var, at jeg selv kunne finde ud af, hvad jeg ville. Det ændrede også min indstilling. Selvfølgelig var den drøm, jeg fandt dengang, meget vag. Men jeg kom naturligt til at tænke, at jeg burde fortsætte med at studere for at gøre den mere konkret. Da jeg havde arbejdet i NGO'en i omkring halvandet år (eller to et halvt år, hvis man tæller perioden med deltidsjob med), vendte jeg derfor tilbage til universitetet. Da jeg først havde besluttet mig og begyndte at studere, blev jeg pludselig en engageret universitetsstuderende. Og fordi jeg vidste, hvad jeg ville, og hvad jeg skulle gøre, blev det sjovt at studere. Selv før sabbatåret var der tidspunkter, hvor det var sjovt at studere, men jeg var bekymret og famlede mig frem, fordi jeg ikke kendte retningen. Efter at have fundet mig selv gennem sabbatåret fik jeg selvtillid i alt, hvad jeg foretog mig, uanset om det var studier eller fritidsaktiviteter.
5. Hvis jeg skulle anbefale et sabbatår
Jeg anbefaler et sabbatår til teenagere eller unge voksne, som ikke har haft tid nok til at udforske sig selv.
I vores lands uddannelsessystem er det næsten som at række ud efter stjernerne at have »fritid«. Der er så meget at studere og så meget, man skal nå. Men i mit sabbatår kunne jeg bruge et helt år eller mere udelukkende på mig selv, og jeg fik en vag fornemmelse af, hvad jeg ville. Selvfølgelig giver et sabbatår dig ikke pludselig en stor åbenbaring eller forvandler dig med et trylleslag til et fantastisk menneske. Men ved at leve efter og afprøve de ægte tanker og følelser, jeg opdagede i mit sabbatår, blev min drøm tydeligere, og mine følelser mere klare. (På en måde udforsker jeg stadig det »mig selv«, som jeg begyndte at finde i sabbatåret.) Derfor håber jeg, at unge, der har brug for tid til at reflektere over sig selv, kan finde sig selv gennem et sabbatår.
© Korea Gapyear
Tilbage til listen
Hjem
