Projekter
|
Ofte stillede spørgsmål
|
Meddelelser
#Accepterede mig selv, som jeg er #Oplevede respekt på tværs af forskellige kulturer #Taknemmelighed og en tid brugt på at søge lykken
Hvis du tøver med, om du skal gøre det eller ej, så gør det bare.Uanset hvilket projekt du deltager i, så lad være med at lægge for store forventninger eller mål på dig selv. Jeg håber, det bliver en tid, hvor du kan nyde nuet i nye omgivelser og finde glæde.
I London, England Lær klassisk engelsk til en overkommelig pris
Choi Jong-won, deltager på sabbatår (25 år, universitetsstuderende på sabbatår) / 20 ugers sabbatår |
# Jeg stolede på konsulenten og besluttede mig for at deltage i dette projekt.
Hej, jeg hedder Choi Jong-won, og jeg er 25 år. Jeg er universitetsstuderende og holder i øjeblikket orlov. Mens jeg tænkte over, hvordan jeg kunne bruge tiden på min orlov mere meningsfuldt, fandt jeg et sabbatårsprogram, og efter en samtale med en konsulent fra Korean Gap Year deltog jeg i projektet »Lær klassisk engelsk til en overkommelig pris i London« i 20 uger.
Før jeg begyndte på mit sabbatår, sad jeg fast og kunne ikke komme videre på grund af mine mangler. Gennem samtalen med konsulenten indså jeg, at det, jeg manglede, var evnen til at »udtrykke mig«.
Efter samtalen opsøgte jeg derfor et miljø, hvor jeg frit kunne udtrykke mig. Det hjalp på det, jeg manglede, og gav mig motivation til at komme videre.Konsulenten anbefalede et projekt, som vedkommende mente passede bedst til sådan et miljø. Jeg stolede på anbefalingen og deltog i projektet.
* Choi Jong-won havde et stærkt ønske om at forandre sig. Derfor fik han hver dag en skræddersyet personlig 1:1-opgave med fokus på selvstændighed og evnen til at udtrykke sig. Han fik også en sabbatårsdagbog til refleksion og planlægning.
# For mig var det mere skræmmende at give efter for frygten og blive, som jeg var.
Jeg var selvfølgelig bekymret for at skulle opholde mig i udlandet i lang tid. Det var en oplevelse, jeg aldrig havde haft før, og jeg var også meget bange for at møde nye mennesker og skabe relationer i nye omgivelser. Men detfordi det var mere skræmmende for mig at give efter for frygten og blive, som jeg var, samlede jeg mod og besluttede mig.
Det var svært at beslutte mig for at begynde på sabbatårsprojektet og handle på det, men da jeg først havde besluttet mig for at deltage, tænkte jeg mest: »Jeg tager bare af sted og finder ud af det undervejs.« Derfor forberedte jeg ikke noget særligt inden afrejsen.
På det tidspunkt var jeg udmattet og havde allerede brugt en masse energi på at nå frem til en ny beslutning. Jeg havde hverken energi eller mentalt overskud til at bruge på »forberedelserne inden projektstart«. Jeg forberedte ikke andet; jeg sørgede kun for det nødvendige til udlandsrejsen, som pas, andre dokumenter og pakning.
Jeghåbede, at mine mangler ville blive afhjulpet bare en smule, mens jeg deltog i projektet, så de gennem dette sabbatår kunne hjælpe mig med at vokse og udvikle mig i fremtiden— og blive en drivkraft, der kunne hjælpe mig med at tage endnu et skridt fremad —. Et andet mål var atmøde mennesker i et bredere miljø, som tænker ligesom mig. Jeg ville også gerne vide, hvad mennesker, der deler min identitet, tænker, og hvordan de lever.
# En dag i England
På hverdage med undervisning tog jeg undergrundsbanen til skolen. Da undervisningen begyndte kl. 8.45, tog jeg hjemmefra cirka en time før. Formiddagstimerne fra 8.45 til 12.00 bestod af generelt engelsk, og om eftermiddagen kunne man vælge et valgfag som samtale, skrivning eller grammatik og deltage i en times undervisning.
Efter undervisningen var slut, købte jeg frokost i et supermarked eller et sted med takeaway og tog til en park eller ned til Themsen for at spise sammen med venner,og bagefter tog jeg på mit yndlingskunstmuseum for at se på malerier eller tog hjem og så mest amerikanske eller britiske tv-serier.På gode dage tog jeg en bog med og læste i parken hele dagen, inden jeg tog tilbage, Cirka en måned efter projektets start meldte jeg mig ind i et lokalt fitnesscenter og trænede, når jeg havde tid.
I weekender uden undervisning på sprogskolen købte jeg ind på markedet eller tog på korte ture til nærliggende byer, mødtes med venner og tog på pub eller klub, og jeg tilbragte også tid i venners hjem, hvor vi spiste sammen eller holdt fest.
# Jeg elskede, at ingen dømte mig ud fra koreanske normer.
Først og fremmest kunne jeg godt lide, at der i Storbritannien er en så mangfoldig sameksistens mellem mennesker og kulturer, at en som mig ikke blev dømt eller betragtet som mærkelig af nogen, og at jeg naturligt kunne blive en del af samfundet. Og i modsætning til det koreanske samfund kunne jeg virkelig godt lide, at ingen dømte mig ud fra koreanernes normer.
Da sproget var engelsk og ikke koreansk, behøvede jeg ikke at følge vores former (vores normer), når jeg brugte høflighedsformer eller titler. Derfor kunne jeg, når jeg førte en samtale eller udtrykke mine tanker mere frit og ubesværet uden at tøve ret meget.
Som udlænding, der levede i et andet lands samfund, kom jeg også til at mærke mange ting.Især blev ting, jeg aldrig havde lagt mærke til, mens jeg boede i det koreanske samfund, helt naturligt synlige, da jeg boede i et andet lands samfund, og jeg fik mange nye indsigter.
Da jeg indså, at hvert samfund står over for forskellige omstændigheder og har sin egen ophobede historie, blev mange ting, jeg tidligere havde mødt med vrede og bitterhed i det koreanske samfund, i stedet mødt med medfølelse og forståelse. Jeg begyndte at tænke over, hvilken retning de kommende generationer, der skal føre vores samfund videre, bør vælge. Jeg kom også til at tro, at vi ikke bør gentage forældede onder og had, men bør løse mange problemer med kærlighed, tolerance, tålmodighed og forståelse.
Og måske var den vigtigste erkendelse, at jeg gennem dette projekt lærte at acceptere mig selv, som jeg er.Indtil nu havde jeg som seksuel minoritet i det koreanske samfund ikke kunnet acceptere mig selv. Jeg bar rundt på skyldfølelse, som om jeg havde begået en stor synd, og betragtede min identitet som noget, der åd mig op indefra, og som lænker, der begrænsede mig på alle livets områder – relationer, karriere og så videre.
Derfor havde jeg ingen selvtillid, lod mig påvirke af andres normer og vurderinger og havde det svært. Til sidst levede jeg i en ond cirkel af frustration og selvbebrejdelse, som jeg ikke kunne bryde. Men i løbet af disse 20 uger – som både kan virke kort og lang tid – levede jeg i et samfund, der accepterer mennesker som mig, som vi er. Jeg mødte derfor mange mennesker som mig, og selv når jeg viste, hvem jeg var, kritiserede eller hadede folk mig ikke, og jeg indså, at der virkelig er mange mennesker, som behandlede mig med respekt og kærlighed.
I sådan et miljø og blandt sådanne mennesker lærte jeg at acceptere mig selv, som jeg er, og fik en masse selvtillid. De internationale venner, jeg blev tæt med i løbet af de 20 ugers undervisning på sprogskolen, mine koreanske venner, de LGBTQ-venner, jeg mødte gennem fællesskabet, og de venner, jeg mødte på rejser efter projektet –dem alle er jeg virkelig taknemmelig for, og de er blevet en dyrebar del af mine minder.
# Jeg håber, det bliver en tid, hvor du kan nyde nuet i nye omgivelser og finde glæde.
Hvis du tøver med, om du skal gøre det eller ej, så gør det bare. Se et sabbatår som en pause i livet, og læg midlertidigt byrden ved at skulle opnå eller udrette noget stort til side.Uanset hvilket projekt du deltager i, så lad være med at lægge for stor en byrde eller sætte for store mål for dig selv. Jeg håber, det bliver en tid, hvor du kan nyde nuet i nye omgivelser og finde glæde.
# Jeg blev et menneske, der ved, hvordan man er taknemmelig for og holder af de ting, man får.
Det ville være løgn at sige, at mit liv pludselig blev vendt på hovedet af et enkelt projekt. Men jeg blev en, der bedre kunne se mig selv, som jeg er, og på den måde fik jeg venner, der holder af og respekterer mig, som jeg er.
Gennem dette sabbatår med engelskundervisning i Storbritannien opdagede jeg en kunststil, jeg kan lide, og fandt en kunstner, jeg beundrer, ved at besøge de gratis museer i Storbritannien, som man kan tage til, når man har tid. Jeg blev fortrolig med at komme rundt i det centrale London, og jeg fandt steder og restauranter/caféer i London, som jeg godt kan lide. Jeg fik udenlandske venner og er ikke længere bange for at rejse. Til sidst blev jeg et menneske, der ved, hvordan man er taknemmelig for og holder af de ting, man får.
# Mit eget råd til sabbatåret
- Sprog
Selvom alt føles uvant og svært i den første tilpasningsperiode, vil du snart vænne dig til det og få et dejligt sabbatår, hvis du husker den oprindelige beslutning om at tage et sabbatår og holder ud lidt endnu.
- Indkvartering
Hvis du skal bo hos en værtsfamilie, synes jeg, det er vigtigt at tale med værten om deres madvaner og de regler, de anser for vigtige. I mit tilfælde var værten vegetar og havde det ikke godt med at tilberede kød derhjemme, så vi måtte tale sammen for at nå til enighed og finde en rimelig løsning for os begge.
- Måltider
Det var svært at spise ude ofte, fordi priserne i London var skyhøje. Derfor købte jeg for det meste færdigretter i supermarkederne eller handlede ind og lavede mad. Dagligvarer i supermarkederne var faktisk billigere end i mit hjemland.
Jeg handlede især i Sainsbury's og Tesco. Jeg købte ofte sandwich eller salater, færdigpakket sushi samt tærter eller pastaretter, der kunne varmes i mikrobølgeovnen. Hvis du kan lide kød, kan du købe noget kød og nogle grøntsager og grille dem sammen, og laks eller hvid fisk fås færdigtilberedt og er nem at spise.
De solgte også både frisk frugt og varianter pakket i plastbeholdere, som var nemme at tage med, så jeg købte ofte frugt. Når jeg spiste ude, tog jeg for det meste på asiatiske restauranter. Britisk mad i sig selv er ikke særlig velsmagende, men London har mange fremragende internationale restauranter.
- Hvad du skal tage med
Jeg anbefaler, at du tager så lidt bagage med som muligt. Jeg tror, der er meget få ting, man ikke kan finde i en storby som London.
- Til kommende deltagere
Hvis du sætter dig grundigt ind i oplysningerne om projektet, som sabbatårsprogrammet stiller til rådighed, er der ikke noget, du behøver at forberede særskilt inden deltagelsen, og du behøver ikke bekymre dig om at være uforberedt. Men selvom du deltager i projektet med spænding og forventning, kan du i den første tilpasningsperiode føle dig overvældet og have det svært på grund af de uvante omgivelser, maden og menneskene.
#Mine rejsemål i Europa
I løbet af sabbatårsprojektet brugte jeg to ugers ferie fra sprogskolen, blev i to uger efter projektets afslutning og rejste til forskellige steder i skoleferier og weekender. Det rejsemål, der gjorde størst indtryk på mig, var Tyskland.
Jeg rejste rundt i Tyskland i alt otte dage – fire dage i Berlin og fire dage i Nürnberg – og det var det sted, hvor jeg mærkede mest. Den måde, tyskerne konfronterer deres skamfulde og smertefulde historie på, var virkelig chokerende. Deres tilgang, hvor de ikke skjuler de forfærdelige ting, der blev begået under nazistyret, men i stedet afdækker dem, reflekterer over dem og underviser i dem, så de ikke bliver glemt, gjorde dybt indtryk.
På turen til Tyskland var der ikke mange prangende bygninger eller smukke landskaber. Men stedet lærte mig mere og gav mig flere indtryk end noget andet sted, og det gav mig lyst til at studere europæisk historie ordentligt igen. Hvis du ønsker en rejse med prangende seværdigheder eller billeder til sociale medier, er Tyskland måske ikke det bedste valg. Men jeg tror, Tyskland kan blive det rejsemål, du husker bedst.
Mit sabbatår
Oplevelse ★★★★★
Jeg synes, det er en fantastisk oplevelse at forlade det velkendte koreanske samfund og bo i uvante, nye omgivelser.
Læring ★★★★★
Jeg synes, man lærer mere af at møde forskellige mennesker, end man kan lære fra bøger.
Omgivelser ★★★★☆
Man kan møde forskellige mennesker, og en afslappet livsstil er en del af hverdagen, men der er mange overskyede dage, så jeg giver det fire stjerner.
Sikkerhed ★★★★★
Det kan være anderledes for kvinder, men jeg synes, det er et sikkert sted. Der er mange politibetjente, og de fleste turistattraktioner, biblioteker, gallerier og andre steder, hvor folk samles, kræver, at man får sin taske kontrolleret, så jeg følte mig tryg.
Fritid★★★★★
Selvom det er en storby, var der en følelse af afslappethed og romantik i folks liv samt en social atmosfære, der satte pris på hvile.
Hvis du tøver med, om du skal gøre det eller ej, så gør det bare.Uanset hvilket projekt du deltager i, så lad være med at lægge for store forventninger eller mål på dig selv. Jeg håber, det bliver en tid, hvor du kan nyde nuet i nye omgivelser og finde glæde.
I London, England Lær klassisk engelsk til en overkommelig pris
Choi Jong-won, deltager på sabbatår (25 år, universitetsstuderende på sabbatår) / 20 ugers sabbatår |
# Jeg stolede på konsulenten og besluttede mig for at deltage i dette projekt.
Hej, jeg hedder Choi Jong-won, og jeg er 25 år. Jeg er universitetsstuderende og holder i øjeblikket orlov. Mens jeg tænkte over, hvordan jeg kunne bruge tiden på min orlov mere meningsfuldt, fandt jeg et sabbatårsprogram, og efter en samtale med en konsulent fra Korean Gap Year deltog jeg i projektet »Lær klassisk engelsk til en overkommelig pris i London« i 20 uger.
Før jeg begyndte på mit sabbatår, sad jeg fast og kunne ikke komme videre på grund af mine mangler. Gennem samtalen med konsulenten indså jeg, at det, jeg manglede, var evnen til at »udtrykke mig«.
Efter samtalen opsøgte jeg derfor et miljø, hvor jeg frit kunne udtrykke mig. Det hjalp på det, jeg manglede, og gav mig motivation til at komme videre.Konsulenten anbefalede et projekt, som vedkommende mente passede bedst til sådan et miljø. Jeg stolede på anbefalingen og deltog i projektet.
* Choi Jong-won havde et stærkt ønske om at forandre sig. Derfor fik han hver dag en skræddersyet personlig 1:1-opgave med fokus på selvstændighed og evnen til at udtrykke sig. Han fik også en sabbatårsdagbog til refleksion og planlægning.
# For mig var det mere skræmmende at give efter for frygten og blive, som jeg var.
Jeg var selvfølgelig bekymret for at skulle opholde mig i udlandet i lang tid. Det var en oplevelse, jeg aldrig havde haft før, og jeg var også meget bange for at møde nye mennesker og skabe relationer i nye omgivelser. Men detfordi det var mere skræmmende for mig at give efter for frygten og blive, som jeg var, samlede jeg mod og besluttede mig.
Det var svært at beslutte mig for at begynde på sabbatårsprojektet og handle på det, men da jeg først havde besluttet mig for at deltage, tænkte jeg mest: »Jeg tager bare af sted og finder ud af det undervejs.« Derfor forberedte jeg ikke noget særligt inden afrejsen.
På det tidspunkt var jeg udmattet og havde allerede brugt en masse energi på at nå frem til en ny beslutning. Jeg havde hverken energi eller mentalt overskud til at bruge på »forberedelserne inden projektstart«. Jeg forberedte ikke andet; jeg sørgede kun for det nødvendige til udlandsrejsen, som pas, andre dokumenter og pakning.
Jeghåbede, at mine mangler ville blive afhjulpet bare en smule, mens jeg deltog i projektet, så de gennem dette sabbatår kunne hjælpe mig med at vokse og udvikle mig i fremtiden— og blive en drivkraft, der kunne hjælpe mig med at tage endnu et skridt fremad —. Et andet mål var atmøde mennesker i et bredere miljø, som tænker ligesom mig. Jeg ville også gerne vide, hvad mennesker, der deler min identitet, tænker, og hvordan de lever.
# En dag i England
På hverdage med undervisning tog jeg undergrundsbanen til skolen. Da undervisningen begyndte kl. 8.45, tog jeg hjemmefra cirka en time før. Formiddagstimerne fra 8.45 til 12.00 bestod af generelt engelsk, og om eftermiddagen kunne man vælge et valgfag som samtale, skrivning eller grammatik og deltage i en times undervisning.
Efter undervisningen var slut, købte jeg frokost i et supermarked eller et sted med takeaway og tog til en park eller ned til Themsen for at spise sammen med venner,og bagefter tog jeg på mit yndlingskunstmuseum for at se på malerier eller tog hjem og så mest amerikanske eller britiske tv-serier.På gode dage tog jeg en bog med og læste i parken hele dagen, inden jeg tog tilbage, Cirka en måned efter projektets start meldte jeg mig ind i et lokalt fitnesscenter og trænede, når jeg havde tid.
I weekender uden undervisning på sprogskolen købte jeg ind på markedet eller tog på korte ture til nærliggende byer, mødtes med venner og tog på pub eller klub, og jeg tilbragte også tid i venners hjem, hvor vi spiste sammen eller holdt fest.
# Jeg elskede, at ingen dømte mig ud fra koreanske normer.
Først og fremmest kunne jeg godt lide, at der i Storbritannien er en så mangfoldig sameksistens mellem mennesker og kulturer, at en som mig ikke blev dømt eller betragtet som mærkelig af nogen, og at jeg naturligt kunne blive en del af samfundet. Og i modsætning til det koreanske samfund kunne jeg virkelig godt lide, at ingen dømte mig ud fra koreanernes normer.
Da sproget var engelsk og ikke koreansk, behøvede jeg ikke at følge vores former (vores normer), når jeg brugte høflighedsformer eller titler. Derfor kunne jeg, når jeg førte en samtale eller udtrykke mine tanker mere frit og ubesværet uden at tøve ret meget.
Som udlænding, der levede i et andet lands samfund, kom jeg også til at mærke mange ting.Især blev ting, jeg aldrig havde lagt mærke til, mens jeg boede i det koreanske samfund, helt naturligt synlige, da jeg boede i et andet lands samfund, og jeg fik mange nye indsigter.
Da jeg indså, at hvert samfund står over for forskellige omstændigheder og har sin egen ophobede historie, blev mange ting, jeg tidligere havde mødt med vrede og bitterhed i det koreanske samfund, i stedet mødt med medfølelse og forståelse. Jeg begyndte at tænke over, hvilken retning de kommende generationer, der skal føre vores samfund videre, bør vælge. Jeg kom også til at tro, at vi ikke bør gentage forældede onder og had, men bør løse mange problemer med kærlighed, tolerance, tålmodighed og forståelse.
Og måske var den vigtigste erkendelse, at jeg gennem dette projekt lærte at acceptere mig selv, som jeg er.Indtil nu havde jeg som seksuel minoritet i det koreanske samfund ikke kunnet acceptere mig selv. Jeg bar rundt på skyldfølelse, som om jeg havde begået en stor synd, og betragtede min identitet som noget, der åd mig op indefra, og som lænker, der begrænsede mig på alle livets områder – relationer, karriere og så videre.
Derfor havde jeg ingen selvtillid, lod mig påvirke af andres normer og vurderinger og havde det svært. Til sidst levede jeg i en ond cirkel af frustration og selvbebrejdelse, som jeg ikke kunne bryde. Men i løbet af disse 20 uger – som både kan virke kort og lang tid – levede jeg i et samfund, der accepterer mennesker som mig, som vi er. Jeg mødte derfor mange mennesker som mig, og selv når jeg viste, hvem jeg var, kritiserede eller hadede folk mig ikke, og jeg indså, at der virkelig er mange mennesker, som behandlede mig med respekt og kærlighed.
I sådan et miljø og blandt sådanne mennesker lærte jeg at acceptere mig selv, som jeg er, og fik en masse selvtillid. De internationale venner, jeg blev tæt med i løbet af de 20 ugers undervisning på sprogskolen, mine koreanske venner, de LGBTQ-venner, jeg mødte gennem fællesskabet, og de venner, jeg mødte på rejser efter projektet –dem alle er jeg virkelig taknemmelig for, og de er blevet en dyrebar del af mine minder.
# Jeg håber, det bliver en tid, hvor du kan nyde nuet i nye omgivelser og finde glæde.
Hvis du tøver med, om du skal gøre det eller ej, så gør det bare. Se et sabbatår som en pause i livet, og læg midlertidigt byrden ved at skulle opnå eller udrette noget stort til side.Uanset hvilket projekt du deltager i, så lad være med at lægge for stor en byrde eller sætte for store mål for dig selv. Jeg håber, det bliver en tid, hvor du kan nyde nuet i nye omgivelser og finde glæde.
# Jeg blev et menneske, der ved, hvordan man er taknemmelig for og holder af de ting, man får.
Det ville være løgn at sige, at mit liv pludselig blev vendt på hovedet af et enkelt projekt. Men jeg blev en, der bedre kunne se mig selv, som jeg er, og på den måde fik jeg venner, der holder af og respekterer mig, som jeg er.
Gennem dette sabbatår med engelskundervisning i Storbritannien opdagede jeg en kunststil, jeg kan lide, og fandt en kunstner, jeg beundrer, ved at besøge de gratis museer i Storbritannien, som man kan tage til, når man har tid. Jeg blev fortrolig med at komme rundt i det centrale London, og jeg fandt steder og restauranter/caféer i London, som jeg godt kan lide. Jeg fik udenlandske venner og er ikke længere bange for at rejse. Til sidst blev jeg et menneske, der ved, hvordan man er taknemmelig for og holder af de ting, man får.
# Mit eget råd til sabbatåret
- Sprog
Selvom alt føles uvant og svært i den første tilpasningsperiode, vil du snart vænne dig til det og få et dejligt sabbatår, hvis du husker den oprindelige beslutning om at tage et sabbatår og holder ud lidt endnu.
- Indkvartering
Hvis du skal bo hos en værtsfamilie, synes jeg, det er vigtigt at tale med værten om deres madvaner og de regler, de anser for vigtige. I mit tilfælde var værten vegetar og havde det ikke godt med at tilberede kød derhjemme, så vi måtte tale sammen for at nå til enighed og finde en rimelig løsning for os begge.
- Måltider
Det var svært at spise ude ofte, fordi priserne i London var skyhøje. Derfor købte jeg for det meste færdigretter i supermarkederne eller handlede ind og lavede mad. Dagligvarer i supermarkederne var faktisk billigere end i mit hjemland.
Jeg handlede især i Sainsbury's og Tesco. Jeg købte ofte sandwich eller salater, færdigpakket sushi samt tærter eller pastaretter, der kunne varmes i mikrobølgeovnen. Hvis du kan lide kød, kan du købe noget kød og nogle grøntsager og grille dem sammen, og laks eller hvid fisk fås færdigtilberedt og er nem at spise.
De solgte også både frisk frugt og varianter pakket i plastbeholdere, som var nemme at tage med, så jeg købte ofte frugt. Når jeg spiste ude, tog jeg for det meste på asiatiske restauranter. Britisk mad i sig selv er ikke særlig velsmagende, men London har mange fremragende internationale restauranter.
- Hvad du skal tage med
Jeg anbefaler, at du tager så lidt bagage med som muligt. Jeg tror, der er meget få ting, man ikke kan finde i en storby som London.
- Til kommende deltagere
Hvis du sætter dig grundigt ind i oplysningerne om projektet, som sabbatårsprogrammet stiller til rådighed, er der ikke noget, du behøver at forberede særskilt inden deltagelsen, og du behøver ikke bekymre dig om at være uforberedt. Men selvom du deltager i projektet med spænding og forventning, kan du i den første tilpasningsperiode føle dig overvældet og have det svært på grund af de uvante omgivelser, maden og menneskene.
#Mine rejsemål i Europa
I løbet af sabbatårsprojektet brugte jeg to ugers ferie fra sprogskolen, blev i to uger efter projektets afslutning og rejste til forskellige steder i skoleferier og weekender. Det rejsemål, der gjorde størst indtryk på mig, var Tyskland.
Jeg rejste rundt i Tyskland i alt otte dage – fire dage i Berlin og fire dage i Nürnberg – og det var det sted, hvor jeg mærkede mest. Den måde, tyskerne konfronterer deres skamfulde og smertefulde historie på, var virkelig chokerende. Deres tilgang, hvor de ikke skjuler de forfærdelige ting, der blev begået under nazistyret, men i stedet afdækker dem, reflekterer over dem og underviser i dem, så de ikke bliver glemt, gjorde dybt indtryk.
På turen til Tyskland var der ikke mange prangende bygninger eller smukke landskaber. Men stedet lærte mig mere og gav mig flere indtryk end noget andet sted, og det gav mig lyst til at studere europæisk historie ordentligt igen. Hvis du ønsker en rejse med prangende seværdigheder eller billeder til sociale medier, er Tyskland måske ikke det bedste valg. Men jeg tror, Tyskland kan blive det rejsemål, du husker bedst.
Mit sabbatår
Oplevelse ★★★★★
Jeg synes, det er en fantastisk oplevelse at forlade det velkendte koreanske samfund og bo i uvante, nye omgivelser.
Læring ★★★★★
Jeg synes, man lærer mere af at møde forskellige mennesker, end man kan lære fra bøger.
Omgivelser ★★★★☆
Man kan møde forskellige mennesker, og en afslappet livsstil er en del af hverdagen, men der er mange overskyede dage, så jeg giver det fire stjerner.
Sikkerhed ★★★★★
Det kan være anderledes for kvinder, men jeg synes, det er et sikkert sted. Der er mange politibetjente, og de fleste turistattraktioner, biblioteker, gallerier og andre steder, hvor folk samles, kræver, at man får sin taske kontrolleret, så jeg følte mig tryg.
Fritid★★★★★
Selvom det er en storby, var der en følelse af afslappethed og romantik i folks liv samt en social atmosfære, der satte pris på hvile.
Vi dokumenterer deltagernes
udviklingsrejser.
Hjem
Tag ud af din komfortzone.
Udfordr dig selv for din egen skyld.
Oplev fuld frihed.
Vær lykkelig.
