Projekter
|
Ofte stillede spørgsmål
|
Meddelelser
#Jeg lærte at elske mig selv #Taknemmelighed for de små ting; klarhed over min karriereretning #Det fik mig til at ønske at blive et bedre menneske.
"Gennem dette frivillige arbejde indså jeg, hvor mange ting i min hverdag jeg ikke havde været klar over gjorde mig glad. Først og fremmest lærte jeg, at selv de helt små og ubetydelige ting i hverdagen kan være en stor glæde for nogen."
Frivilligt arbejde med vietnamesiske børn med handicap, der giver håb til sårede børn Deltager Jeong Hye-mi (25) / 4 ugers sabbatår
|
# Jeg besluttede mig for at deltage i håb om at blive bare lidt bedre, end jeg er nu!
Jeg ville virkelig gerne prøve at arbejde frivilligt i udlandet mindst én gang. Derfor fandt jeg GapYear gennem en internetsøgning, og jeg kunne godt lide, at der var forskellige projekter, og især at jeg selv kunne vælge den periode, jeg ønskede. Derfor besluttede jeg mig for at deltage i et GapYear-projekt.
Og Gennem GapYear håbede jeg at blive bare lidt bedre, end jeg er nu.
Inden jeg begyndte på det frivillige arbejde, havde jeg mange bekymringer. Jeg var bekymret for mange ting – om jeg ville kunne vænne mig til stedet, om jeg ville kunne komme godt ud af det med de andre ... Alligevel fulgte jeg GapYears instruktioner og tog af sted, så jeg kom hjem uden de store problemer.Det sted, jeg oprindeligt ville arbejde frivilligt, var fuldt booket, så jeg endte med at arbejde et andet sted. Det var lidt skuffende, men det var nu ikke så dårligt.
# Jeg lærte meget gennem børnene og ved at se lærerne arbejde på centret
Det meste af tiden spillede vi bold med børnene, gav dem mad og masserede dem. Jeg læste fysioterapi og ville gerne hjælpe lidt på det område, men det kunne jeg desværre ikke, og det gjorde mig både ked af det og personligt frustreret. Efterhånden tænkte jeg mere og mere, at jeg kunne have hjulpet børnene mere, hvis jeg havde klinisk erfaring.
Selvom jeg ikke kunne hjælpe så meget, lærte jeg meget gennem børnene og ved at observere lærerne, der arbejder på centret.Det er forkert at søge sin egen lykke ved at sammenligne sig med andre, men gennem dette frivillige arbejde indså jeg, hvor mange ting i min hverdag jeg ikke havde været klar over gjorde mig glad. Først og fremmest lærte jeg, at selv de helt små og ubetydelige ting i hverdagen kan være en enorm glæde for nogen.
Tidligere syntes jeg, at det var vigtigt, hvilket indtryk jeg gjorde på andre, og jeg prøvede at tage mig godt ud. Men da jeg boede i udlandet, følte jeg mig mere afslappet, og det var meget mere behageligt og bedre, end jeg havde forventet, når jeg gjorde, hvad jeg havde lyst til, og handlede, som jeg selv syntes.
Folk som mig, der bekymrer sig meget om, hvad andre mener, bør tage af sted og prøve at gøre det, de har lyst til.Efter at have tilbragt en måned på den måde kom jeg hjem og begyndte også i Korea at tænke og handle med mig selv i centrum. Det betyder ikke, at jeg er hensynsløs eller egoistisk; jeg er bare blevet meget mindre optaget af, hvordan andre ser mig.
# Jeg deltog i det frivillige arbejde, mens jeg var i tvivl om min karrierevej, og da jeg kom hjem til Korea, besluttede jeg, hvilken retning jeg ville gå i!
OgJeg var nået til et tidspunkt, hvor jeg grundigt overvejede, hvad jeg gerne ville lave, og efterhånden som jeg så børn med handicap, tænkte jeg hele tiden på, hvordan jeg kunne hjælpe børnene gennem behandling.Derfor har jeg også tænkt mig at undersøge mulighederne for at arbejde inden for det område, efter at jeg er kommet hjem til Korea.
At bo sammen med børn med handicap dér mindskede mine fordomme og min modvilje mod handicap betydeligt. Før syntes handicap at være noget meget stort, og jeg opfattede de mennesker som anderledes end mig. Nu tænker jeg, at de bare er mennesker, hvis kroppe er lidt besværede eller syge – mennesker ligesom os.
Jeg mødte også nye mennesker dér, og vi holder stadig kontakten. Jeg synes, det er spændende at skabe den slags uventede forbindelser. Det var også dejligt, at tre koreaneres ophold overlappede med mit, så vi kom tæt på hinanden og hyggede os sammen.
"Gennem dette frivillige arbejde indså jeg, hvor mange ting i min hverdag jeg ikke havde været klar over gjorde mig glad. Først og fremmest lærte jeg, at selv de helt små og ubetydelige ting i hverdagen kan være en stor glæde for nogen."
Frivilligt arbejde med vietnamesiske børn med handicap, der giver håb til sårede børn Deltager Jeong Hye-mi (25) / 4 ugers sabbatår
|
# Jeg besluttede mig for at deltage i håb om at blive bare lidt bedre, end jeg er nu!
Jeg ville virkelig gerne prøve at arbejde frivilligt i udlandet mindst én gang. Derfor fandt jeg GapYear gennem en internetsøgning, og jeg kunne godt lide, at der var forskellige projekter, og især at jeg selv kunne vælge den periode, jeg ønskede. Derfor besluttede jeg mig for at deltage i et GapYear-projekt.
Og Gennem GapYear håbede jeg at blive bare lidt bedre, end jeg er nu.
Inden jeg begyndte på det frivillige arbejde, havde jeg mange bekymringer. Jeg var bekymret for mange ting – om jeg ville kunne vænne mig til stedet, om jeg ville kunne komme godt ud af det med de andre ... Alligevel fulgte jeg GapYears instruktioner og tog af sted, så jeg kom hjem uden de store problemer.Det sted, jeg oprindeligt ville arbejde frivilligt, var fuldt booket, så jeg endte med at arbejde et andet sted. Det var lidt skuffende, men det var nu ikke så dårligt.
# Jeg lærte meget gennem børnene og ved at se lærerne arbejde på centret
Det meste af tiden spillede vi bold med børnene, gav dem mad og masserede dem. Jeg læste fysioterapi og ville gerne hjælpe lidt på det område, men det kunne jeg desværre ikke, og det gjorde mig både ked af det og personligt frustreret. Efterhånden tænkte jeg mere og mere, at jeg kunne have hjulpet børnene mere, hvis jeg havde klinisk erfaring.
Selvom jeg ikke kunne hjælpe så meget, lærte jeg meget gennem børnene og ved at observere lærerne, der arbejder på centret.Det er forkert at søge sin egen lykke ved at sammenligne sig med andre, men gennem dette frivillige arbejde indså jeg, hvor mange ting i min hverdag jeg ikke havde været klar over gjorde mig glad. Først og fremmest lærte jeg, at selv de helt små og ubetydelige ting i hverdagen kan være en enorm glæde for nogen.
Tidligere syntes jeg, at det var vigtigt, hvilket indtryk jeg gjorde på andre, og jeg prøvede at tage mig godt ud. Men da jeg boede i udlandet, følte jeg mig mere afslappet, og det var meget mere behageligt og bedre, end jeg havde forventet, når jeg gjorde, hvad jeg havde lyst til, og handlede, som jeg selv syntes.
Folk som mig, der bekymrer sig meget om, hvad andre mener, bør tage af sted og prøve at gøre det, de har lyst til.Efter at have tilbragt en måned på den måde kom jeg hjem og begyndte også i Korea at tænke og handle med mig selv i centrum. Det betyder ikke, at jeg er hensynsløs eller egoistisk; jeg er bare blevet meget mindre optaget af, hvordan andre ser mig.
# Jeg deltog i det frivillige arbejde, mens jeg var i tvivl om min karrierevej, og da jeg kom hjem til Korea, besluttede jeg, hvilken retning jeg ville gå i!
OgJeg var nået til et tidspunkt, hvor jeg grundigt overvejede, hvad jeg gerne ville lave, og efterhånden som jeg så børn med handicap, tænkte jeg hele tiden på, hvordan jeg kunne hjælpe børnene gennem behandling.Derfor har jeg også tænkt mig at undersøge mulighederne for at arbejde inden for det område, efter at jeg er kommet hjem til Korea.
At bo sammen med børn med handicap dér mindskede mine fordomme og min modvilje mod handicap betydeligt. Før syntes handicap at være noget meget stort, og jeg opfattede de mennesker som anderledes end mig. Nu tænker jeg, at de bare er mennesker, hvis kroppe er lidt besværede eller syge – mennesker ligesom os.
Jeg mødte også nye mennesker dér, og vi holder stadig kontakten. Jeg synes, det er spændende at skabe den slags uventede forbindelser. Det var også dejligt, at tre koreaneres ophold overlappede med mit, så vi kom tæt på hinanden og hyggede os sammen.
Vi dokumenterer deltagernes
udviklingsrejser.
Hjem
Tag ud af din komfortzone.
Udfordr dig selv for din egen skyld.
Oplev fuld frihed.
Vær lykkelig.
