Projekter
|
Ofte stillede spørgsmål
|
Meddelelser
#Jeg reflekterede over mig selv og indså mine svagheder og begrænsninger #Værdifulde erfaringer; en ny vurdering af mine arbejds- og sprogfærdigheder #Selvtillid til at rejse alene til udlandet
"Jeg føler, at jeg fik en værdifuld oplevelse gennem Gap Year. Alt i alt var dette et praktikophold, hvor jeg følte mere, end jeg lærte. Det gav mig mulighed for at reflektere over sider af mig selv, som jeg ikke kendte, og det var en anledning til at vurdere mine faglige færdigheder og sproglige evner og finde ud af, hvad jeg skal udvikle for at arbejde på et kontor i Sydøstasien."
Mikrofinansiering – nøglen, der styrker Cambodias befolkning! Deltager Hwang Jae-min (26, kandidatstuderende) / deltog i 6 uger
|
# En mulighed for at bruge min erfaring fra finanssektoren og min viden om Sydøstasien fra universitetet
Jeg var en helt almindelig kontormedarbejder, men sagde mit job op og begyndte uventet på universitetet for at læse sydøstasienstudier. Det var, fordi jeg ønskede at øge min personlige værdi og blive en, der stråler mere, og fordi jeg ville vælge en vej, som færre mennesker tager, og komme foran de andre.
Og mens jeg studerede Sydøstasien et semester eller to, begyndte der at opstå spørgsmål.'Hvilken rolle kan jeg spille i Sydøstasien?'Og jeg tænkte, at jeg gerne ville arbejde med Sydøstasien ved at bruge min erfaring og mine evner.
Jeg faldt tilfældigvis over Gap Year og hørte om et program, der passede til mine intentioner og mål, kaldet 'Mikrofinansiering: Nøglen til at styrke Cambodias befolkning'. Det var en mulighed for fuldt ud at bruge min erfaring inden for finans samt den viden om Sydøstasiens sprog, historie og kultur, som jeg havde fået på universitetet.
Jeg ønskede at udvide min horisont gennem Gap Year og blive bedre til at tænke dybere end andre og se tingene fra forskellige perspektiver. Og som studerende med speciale i Sydøstasien, der gerne ville arbejde inden for finans, ønskede jeg at finde ud af, hvilken rolle jeg kunne spille dér.
Så besluttede jeg mig for at deltage og forberedte mig ved at tage undervisning i cambodjansk. Efter at have indsendt de krævede dokumenter, såsom et CV på engelsk, og fået bekræftelse rejste jeg til Cambodja på den planlagte dato. Det var første gang, jeg rejste alene til udlandet, og det var til et praktikophold frem for en rejse, så jeg var endnu mere nervøs. Selvom jeg havde indsamlet en masse oplysninger på forhånd, var jeg bange for at gøre tingene for første gang, men det gik godt.
# Nogle af de projekter, jeg foreslog i min forretningsplan, blev faktisk gennemført
Dagen efter ankomsten til vores indkvartering fik vi en introduktion til livet dér og tog derefter på en rundtur i byen for at lære om Cambodias historie. Under rundvisningen føler jeg, at jeg kom til at forstå Cambodias smertefulde historie bedre.
Næste dag tog jeg en tuk-tuk på arbejde. Virksomheden, hvor jeg skulle arbejde, lå i en pænere bygning, end jeg havde forventet, og havde en udendørs café i stueetagen. Jeg mødte chefen for første gang, vi lærte hinanden at kende, og han forklarede, hvilken rolle jeg skulle have under praktikopholdet.
Denne organisation eren finansiel NGO, der yder lån til unge, som på grund af vanskelige familieforhold ikke kan fortsætte deres uddannelse, så de får mulighed for det, og tilbyder rådgivning og lån, når de fremlægger forretningsplaner.Den fungerer som en bank- og indlånsordning, hvor mange mennesker investerer i organisationen og får et månedligt afkast i form af renter.
Min rolle var at støtte udviklingen af forretningen for den udendørs specialkaffebar, som organisationen investerer i og rådgiver.Det var min rolle. Da jeg ikke talte khmer flydende og heller ikke var ekspert i finans, vurderede de sikkert, at det ville være lidt vanskeligt for mig at deltage direkte i finansielle opgaver.
Men det var også en vigtig rolle for mig at deltage i driften af caféen, så jeg lovede at gøre mit bedste. Jeg vidste dog intet om kaffe eller om cafédrift og -processer. Først brugte jeg koreanske kaffebarer som forbilleder og udvalgte én efter én de stærke sider ved forskellige cafékæder. Ved selv at besøge caféer ville jeg udarbejde en plan, der passede til livet i Cambodja.
Jeg udarbejdede derfor et spørgeskema og delte det ud til caféens gæster. Derefter fremlagde jeg en forretningsplan, der ikke kun indeholdt mine egne synspunkter, men også kundernes meninger og tilfredshed. Da jeg ikke kunne kommunikere på khmer, kunne jeg ikke gennemføre interviews, men de var glade for forretningsplanen, der afspejlede kundernes tilfredshed og meninger,og de tog imod mine forslag, så flere projekter faktisk blev gennemført. Det var den første forretningsplan, jeg nogensinde havde skrevet, og jeg var meget nervøs, fordi jeg skulle præsentere den på engelsk, men jeg synes, at det gik uden større problemer.
# Tak for den behagelige atmosfære og det venlige personale i organisationen og på caféen!
Derefter blev jeg bedt om at undersøge bijobs og koreanske kaffefestivaler, og jeg blev orienteret om nogle kendte arrangementer. I den periode kom der en italiensk kollega til. Han var venlig og velopdragen, og jeg arbejdede ofte sammen med ham.Min næste opgave var at undersøge emballage fra Italien og Korea.
Caféen ville eksportere sin filterkaffe til udlandet og udvikle en passende emballage. Derfor undersøgte jeg, hvilke designs og oplysninger mærker fra andre lande bruger, lavede en liste og besluttede at bruge de fælles elementer på caféens kaffeemballage. Efterhånden som jeg undersøgte dem, indså jeg, at det kræver meget tid at lave emballage, og ved at læse produktbeskrivelserne begyndte jeg at forstå kaffetyper og smagsintensitet.
Derefter arbejdede jeg med det konkrete design ud fra de billeder og oplysninger om kaffen, som caféen havde leveret.Jeg prøvede mig frem. Da jeg ikke kunne bruge designprogrammer, efterlignede jeg kun designene midlertidigt, men med løbende tilbagemeldinger og ændringer blev prøven næsten helt færdig.
Organisationen inviterede også forskellige undervisere om lørdagen til at holde foredrag om emner som finans og regnskab for cambodjanere. Jeg tog også på arbejde hver lørdag for at hjælpe til, ogde satte tid af til at præsentere mig, så jeg foran mange deltagere holdt en kort præsentation af mig selv på khmer, selvom jeg ikke havde meget erfaring.
Selvom foredragene foregik på khmer, så jeg ikke kunne forstå indholdet, kunne jeg mærke passionen hos de mange mennesker, der kom til foredragene tidligt lørdag morgen, og se organisationens ugentlige indsats for Cambodias befolkning. Takket være den behagelige atmosfære og det venlige personale i organisationen og på caféen kunne jeg gennemføre det korte praktikophold uden problemer.
Der var også Shiori fra Japan, som jeg plagede hver aften for at lære mig japansk — jeg kan ikke huske så mange detaljer længere — og vi havde nogle hyggelige fritidsstunder sammen. Der var også en koreaner ved navn Seonghoe, som jeg nok støttede mig mere til end nogen anden, fordi vi begge var koreanere. Italieneren Filippo, som jeg nævnte tidligere, arbejdede også med de samme opgaver og stod mig nær. Vi hjalp hinanden med arbejdet og kunne derfor gennemføre vores Gap Year uden problemer; jeg vil gerne sige tak til dem.
# Alt i alt et praktikophold, hvor jeg følte mere, end jeg lærte. Tak, Gap Year!
Gennem Gap Year-projektet kunne jeg godt lide at deltage i rigtigt arbejde og være til hjælp.Og jeg indså, at når man arbejder i udlandet, er gode arbejdsevner vigtige, men at smidig kommunikation er afgørende.
Til dem, der fremover skal deltage i Gap Year-projektet, vil jeg sige: Jo bedre dit engelsk er, desto mere kan du deltage og komme med forslag. Hvis du kan tale khmer, bliver arbejdet og hverdagen lettere. Jeg anbefaler også, at du har nogle færdigheder i dokumentbehandling, når du deltager.
Jeg synes, at jeg fik en værdifuld oplevelse gennem Gap Year. Alt i alt var det et praktikophold, hvor jeg følte mere, end jeg lærte.Det gav mig mulighed for at reflektere over sider af mig selv, som jeg ikke kendte, og for at vurdere mine faglige og sproglige færdigheder og finde ud af, hvad jeg skal udvikle for at arbejde på et kontor i Sydøstasien.Det var en helt særlig mulighed. Jeg fik en bedre forståelse af Cambodja og indså, hvor mange svagheder og begrænsninger jeg har.
Frem for alt havde jeg aldrig rejst alene før, men denne mulighed gav mig selvtillid til at rejse alene til udlandet, hvor som helst. Tak, Gap Year!
# Mine Gap Year-tips
(Indkvartering)
Jeg boede i den kønsopdelte indkvartering, som organisationen stillede til rådighed. Værelset var forholdsvis rent, og der var færre insekter, end jeg havde forventet, så jeg var generelt tilfreds.
(Måltider)
Maden, som organisationen sørgede for, var også udmærket. Der lå et stort supermarked i nærheden, hvor jeg kunne købe alt, hvad jeg havde brug for.
(Hvad du skal medbringe)
Pak, som du ville gøre til en typisk rejse i Sydøstasien. Det er bedst at have rigeligt med penge. Medbring en computer, bøger til fritiden, og hvis du dyrker motion, så tag træningsudstyr med. Tag om muligt rigeligt med shampoo, sæbe og kropsvask med, og når du skal køre med tuk-tuk, er PassApp bedst. For mænd er en hårtørrer valgfri.
(Rejser)
Et flodkrydstogt koster kun 5 dollars for en time.
Jeg meldte mig også ind i et fitnesscenter med udendørs swimmingpool, hvilket var rigtig dejligt.
Mit sabbatår var
en oplevelse★★★★★
At arbejde i udlandet, især i Cambodja, var i sig selv en interessant og givende oplevelse.
Læring★★★☆☆
Kontoret minder om et koreansk kontor. Der var mere at mærke og opleve end at lære.
Omgivelser★★★★☆
Jeg var tilfreds med omgivelserne, måske fordi jeg allerede havde vænnet mig til Sydøstasien.
Sikkerhed★★★★☆
Før jeg rejste, hørte jeg mange sige, at Cambodja var farligt, men sådan oplevede jeg det ikke selv.
Fritid★★★★☆
Jeg kunne endda besøge Ho Chi Minh-byen i Vietnam til en lav pris og nyde fritidsaktiviteter af høj kvalitet uden at bruge ret mange penge.
"Jeg føler, at jeg fik en værdifuld oplevelse gennem Gap Year. Alt i alt var dette et praktikophold, hvor jeg følte mere, end jeg lærte. Det gav mig mulighed for at reflektere over sider af mig selv, som jeg ikke kendte, og det var en anledning til at vurdere mine faglige færdigheder og sproglige evner og finde ud af, hvad jeg skal udvikle for at arbejde på et kontor i Sydøstasien."
Mikrofinansiering – nøglen, der styrker Cambodias befolkning! Deltager Hwang Jae-min (26, kandidatstuderende) / deltog i 6 uger
|
# En mulighed for at bruge min erfaring fra finanssektoren og min viden om Sydøstasien fra universitetet
Jeg var en helt almindelig kontormedarbejder, men sagde mit job op og begyndte uventet på universitetet for at læse sydøstasienstudier. Det var, fordi jeg ønskede at øge min personlige værdi og blive en, der stråler mere, og fordi jeg ville vælge en vej, som færre mennesker tager, og komme foran de andre.
Og mens jeg studerede Sydøstasien et semester eller to, begyndte der at opstå spørgsmål.'Hvilken rolle kan jeg spille i Sydøstasien?'Og jeg tænkte, at jeg gerne ville arbejde med Sydøstasien ved at bruge min erfaring og mine evner.
Jeg faldt tilfældigvis over Gap Year og hørte om et program, der passede til mine intentioner og mål, kaldet 'Mikrofinansiering: Nøglen til at styrke Cambodias befolkning'. Det var en mulighed for fuldt ud at bruge min erfaring inden for finans samt den viden om Sydøstasiens sprog, historie og kultur, som jeg havde fået på universitetet.
Jeg ønskede at udvide min horisont gennem Gap Year og blive bedre til at tænke dybere end andre og se tingene fra forskellige perspektiver. Og som studerende med speciale i Sydøstasien, der gerne ville arbejde inden for finans, ønskede jeg at finde ud af, hvilken rolle jeg kunne spille dér.
Så besluttede jeg mig for at deltage og forberedte mig ved at tage undervisning i cambodjansk. Efter at have indsendt de krævede dokumenter, såsom et CV på engelsk, og fået bekræftelse rejste jeg til Cambodja på den planlagte dato. Det var første gang, jeg rejste alene til udlandet, og det var til et praktikophold frem for en rejse, så jeg var endnu mere nervøs. Selvom jeg havde indsamlet en masse oplysninger på forhånd, var jeg bange for at gøre tingene for første gang, men det gik godt.
# Nogle af de projekter, jeg foreslog i min forretningsplan, blev faktisk gennemført
Dagen efter ankomsten til vores indkvartering fik vi en introduktion til livet dér og tog derefter på en rundtur i byen for at lære om Cambodias historie. Under rundvisningen føler jeg, at jeg kom til at forstå Cambodias smertefulde historie bedre.
Næste dag tog jeg en tuk-tuk på arbejde. Virksomheden, hvor jeg skulle arbejde, lå i en pænere bygning, end jeg havde forventet, og havde en udendørs café i stueetagen. Jeg mødte chefen for første gang, vi lærte hinanden at kende, og han forklarede, hvilken rolle jeg skulle have under praktikopholdet.
Denne organisation eren finansiel NGO, der yder lån til unge, som på grund af vanskelige familieforhold ikke kan fortsætte deres uddannelse, så de får mulighed for det, og tilbyder rådgivning og lån, når de fremlægger forretningsplaner.Den fungerer som en bank- og indlånsordning, hvor mange mennesker investerer i organisationen og får et månedligt afkast i form af renter.
Min rolle var at støtte udviklingen af forretningen for den udendørs specialkaffebar, som organisationen investerer i og rådgiver.Det var min rolle. Da jeg ikke talte khmer flydende og heller ikke var ekspert i finans, vurderede de sikkert, at det ville være lidt vanskeligt for mig at deltage direkte i finansielle opgaver.
Men det var også en vigtig rolle for mig at deltage i driften af caféen, så jeg lovede at gøre mit bedste. Jeg vidste dog intet om kaffe eller om cafédrift og -processer. Først brugte jeg koreanske kaffebarer som forbilleder og udvalgte én efter én de stærke sider ved forskellige cafékæder. Ved selv at besøge caféer ville jeg udarbejde en plan, der passede til livet i Cambodja.
Jeg udarbejdede derfor et spørgeskema og delte det ud til caféens gæster. Derefter fremlagde jeg en forretningsplan, der ikke kun indeholdt mine egne synspunkter, men også kundernes meninger og tilfredshed. Da jeg ikke kunne kommunikere på khmer, kunne jeg ikke gennemføre interviews, men de var glade for forretningsplanen, der afspejlede kundernes tilfredshed og meninger,og de tog imod mine forslag, så flere projekter faktisk blev gennemført. Det var den første forretningsplan, jeg nogensinde havde skrevet, og jeg var meget nervøs, fordi jeg skulle præsentere den på engelsk, men jeg synes, at det gik uden større problemer.
# Tak for den behagelige atmosfære og det venlige personale i organisationen og på caféen!
Derefter blev jeg bedt om at undersøge bijobs og koreanske kaffefestivaler, og jeg blev orienteret om nogle kendte arrangementer. I den periode kom der en italiensk kollega til. Han var venlig og velopdragen, og jeg arbejdede ofte sammen med ham.Min næste opgave var at undersøge emballage fra Italien og Korea.
Caféen ville eksportere sin filterkaffe til udlandet og udvikle en passende emballage. Derfor undersøgte jeg, hvilke designs og oplysninger mærker fra andre lande bruger, lavede en liste og besluttede at bruge de fælles elementer på caféens kaffeemballage. Efterhånden som jeg undersøgte dem, indså jeg, at det kræver meget tid at lave emballage, og ved at læse produktbeskrivelserne begyndte jeg at forstå kaffetyper og smagsintensitet.
Derefter arbejdede jeg med det konkrete design ud fra de billeder og oplysninger om kaffen, som caféen havde leveret.Jeg prøvede mig frem. Da jeg ikke kunne bruge designprogrammer, efterlignede jeg kun designene midlertidigt, men med løbende tilbagemeldinger og ændringer blev prøven næsten helt færdig.
Organisationen inviterede også forskellige undervisere om lørdagen til at holde foredrag om emner som finans og regnskab for cambodjanere. Jeg tog også på arbejde hver lørdag for at hjælpe til, ogde satte tid af til at præsentere mig, så jeg foran mange deltagere holdt en kort præsentation af mig selv på khmer, selvom jeg ikke havde meget erfaring.
Selvom foredragene foregik på khmer, så jeg ikke kunne forstå indholdet, kunne jeg mærke passionen hos de mange mennesker, der kom til foredragene tidligt lørdag morgen, og se organisationens ugentlige indsats for Cambodias befolkning. Takket være den behagelige atmosfære og det venlige personale i organisationen og på caféen kunne jeg gennemføre det korte praktikophold uden problemer.
Der var også Shiori fra Japan, som jeg plagede hver aften for at lære mig japansk — jeg kan ikke huske så mange detaljer længere — og vi havde nogle hyggelige fritidsstunder sammen. Der var også en koreaner ved navn Seonghoe, som jeg nok støttede mig mere til end nogen anden, fordi vi begge var koreanere. Italieneren Filippo, som jeg nævnte tidligere, arbejdede også med de samme opgaver og stod mig nær. Vi hjalp hinanden med arbejdet og kunne derfor gennemføre vores Gap Year uden problemer; jeg vil gerne sige tak til dem.
# Alt i alt et praktikophold, hvor jeg følte mere, end jeg lærte. Tak, Gap Year!
Gennem Gap Year-projektet kunne jeg godt lide at deltage i rigtigt arbejde og være til hjælp.Og jeg indså, at når man arbejder i udlandet, er gode arbejdsevner vigtige, men at smidig kommunikation er afgørende.
Til dem, der fremover skal deltage i Gap Year-projektet, vil jeg sige: Jo bedre dit engelsk er, desto mere kan du deltage og komme med forslag. Hvis du kan tale khmer, bliver arbejdet og hverdagen lettere. Jeg anbefaler også, at du har nogle færdigheder i dokumentbehandling, når du deltager.
Jeg synes, at jeg fik en værdifuld oplevelse gennem Gap Year. Alt i alt var det et praktikophold, hvor jeg følte mere, end jeg lærte.Det gav mig mulighed for at reflektere over sider af mig selv, som jeg ikke kendte, og for at vurdere mine faglige og sproglige færdigheder og finde ud af, hvad jeg skal udvikle for at arbejde på et kontor i Sydøstasien.Det var en helt særlig mulighed. Jeg fik en bedre forståelse af Cambodja og indså, hvor mange svagheder og begrænsninger jeg har.
Frem for alt havde jeg aldrig rejst alene før, men denne mulighed gav mig selvtillid til at rejse alene til udlandet, hvor som helst. Tak, Gap Year!
# Mine Gap Year-tips
(Indkvartering)
Jeg boede i den kønsopdelte indkvartering, som organisationen stillede til rådighed. Værelset var forholdsvis rent, og der var færre insekter, end jeg havde forventet, så jeg var generelt tilfreds.
(Måltider)
Maden, som organisationen sørgede for, var også udmærket. Der lå et stort supermarked i nærheden, hvor jeg kunne købe alt, hvad jeg havde brug for.
(Hvad du skal medbringe)
Pak, som du ville gøre til en typisk rejse i Sydøstasien. Det er bedst at have rigeligt med penge. Medbring en computer, bøger til fritiden, og hvis du dyrker motion, så tag træningsudstyr med. Tag om muligt rigeligt med shampoo, sæbe og kropsvask med, og når du skal køre med tuk-tuk, er PassApp bedst. For mænd er en hårtørrer valgfri.
(Rejser)
Et flodkrydstogt koster kun 5 dollars for en time.
Jeg meldte mig også ind i et fitnesscenter med udendørs swimmingpool, hvilket var rigtig dejligt.
Mit sabbatår var
en oplevelse★★★★★
At arbejde i udlandet, især i Cambodja, var i sig selv en interessant og givende oplevelse.
Læring★★★☆☆
Kontoret minder om et koreansk kontor. Der var mere at mærke og opleve end at lære.
Omgivelser★★★★☆
Jeg var tilfreds med omgivelserne, måske fordi jeg allerede havde vænnet mig til Sydøstasien.
Sikkerhed★★★★☆
Før jeg rejste, hørte jeg mange sige, at Cambodja var farligt, men sådan oplevede jeg det ikke selv.
Fritid★★★★☆
Jeg kunne endda besøge Ho Chi Minh-byen i Vietnam til en lav pris og nyde fritidsaktiviteter af høj kvalitet uden at bruge ret mange penge.
Vi dokumenterer deltagernes
udviklingsrejser.
Hjem
Tag ud af din komfortzone.
Udfordr dig selv for din egen skyld.
Oplev fuld frihed.
Vær lykkelig.
