Projekter
|
Ofte stillede spørgsmål
|
Meddelelser
#Faldt hurtigt til og blev mere positiv #Båndet til hundene #Holdt op med at overtænke det og sprang bare ud i det
De er store, men for det meste blide og venlige over for mennesker.Jeg nød at gå tur med hundene, der sætter sig, når man siger »Sit!«. Vi kom gradvist bedre ud af det med hinanden; efter frivilligarbejdet badede vi i varmt vand for at lindre trætheden, og vi faldt hurtigt til. -Et enkelt hverdagsliv tæt på naturen: Frivilligt arbejde med efterladte dyr i Tokushima, Japan Won Hyesoo, deltager på sabbatår / 3 ugers sabbatår |
-
▲ Original anmeldelsesmail sendt af en deltager :)
Først vil jeg gerne takke den ven, der introducerede mig til sabbatåret og opmuntrede mig til at tage denne udfordring op.
Min ven og jeg har hver en hund og en kat, så da vi ledte efter frivilligt arbejde med fokus på dyr, fandt vi et internat for efterladte dyr i Tokushima, Japan.Vi søgte om at deltage i et projekt på tre uger, hvor vi kunne bruge det meste af vores vinterferie på frivilligt arbejde.Det gjorde vi.
Min ven og jeg er afslappede og plejer at tænke, at bekymringer på forhånd ikke løser noget, og at vi nok skal finde ud af det, når det sker. Derfor tog vi af sted uden de store bekymringer. Men det føltes virkelig, som om vi blev kastet ud på dybt vand – vi skulle klare alting selv, lige fra de tre måltider...
De første dage, mens vi vænnede os til det, spiste vi kun mad fra nærbutikker. Vi blev trætte af det, mistede appetitten og følte os fysisk udmattede.
Vi tumlede rundt i bjergene med store, bjørnelignende hunde, og hele kroppen gjorde ondt.
Frivillighuset på landet havde et udendørstoilet, så om natten var vi bange og holdt os tæt ind til hinanden eller...
Hvis vi skulle tisse tidligt om morgenen, holdt vi os nogle gange i næsten seks timer.
Efter en uge begyndte vi at tage ind til byen for at købe ind og lave mad selv.
De er store, men for det meste blide og venlige over for mennesker.
Jeg nød at gå tur med hundene, der sætter sig, når man siger »Sit!«.
Vi kom gradvist tættere på hinanden; efter frivilligarbejdet badede vi i varmt vand for at lindre trætheden.
Vi faldt hurtigt til.
Den første uge var så hård, at jeg bare ønskede, at tiden skulle gå hurtigt, menNu hvor det er overstået, savner jeg stadig hundevennerne, som jeg plejede at gå tur med.Jeg er taknemmelig over for personalet på internatet i Tokushima, som gav mig uforglemmelige minder, de mange sabbatårsdeltagere, der hjalp os, og min ven, som holdt ud sammen med mig og gjorde de svære stunder til minder.
Hvis andre overvejer et sabbatår eller bekymrer sig over det,Uanset hvor meget du tænker over det, kan du aldrig vide, hvordan det bliver i virkeligheden, før det sker. Så lad være med at overtænke det, og spring bare ud i det. På en eller anden måde skal det nok gå.
Og jeg var virkelig glad for mit sabbatår.Tak.
De er store, men for det meste blide og venlige over for mennesker.Jeg nød at gå tur med hundene, der sætter sig, når man siger »Sit!«. Vi kom gradvist bedre ud af det med hinanden; efter frivilligarbejdet badede vi i varmt vand for at lindre trætheden, og vi faldt hurtigt til. -Et enkelt hverdagsliv tæt på naturen: Frivilligt arbejde med efterladte dyr i Tokushima, Japan Won Hyesoo, deltager på sabbatår / 3 ugers sabbatår |
-
▲ Original anmeldelsesmail sendt af en deltager :)
Først vil jeg gerne takke den ven, der introducerede mig til sabbatåret og opmuntrede mig til at tage denne udfordring op.
Min ven og jeg har hver en hund og en kat, så da vi ledte efter frivilligt arbejde med fokus på dyr, fandt vi et internat for efterladte dyr i Tokushima, Japan.Vi søgte om at deltage i et projekt på tre uger, hvor vi kunne bruge det meste af vores vinterferie på frivilligt arbejde.Det gjorde vi.
Min ven og jeg er afslappede og plejer at tænke, at bekymringer på forhånd ikke løser noget, og at vi nok skal finde ud af det, når det sker. Derfor tog vi af sted uden de store bekymringer. Men det føltes virkelig, som om vi blev kastet ud på dybt vand – vi skulle klare alting selv, lige fra de tre måltider...
De første dage, mens vi vænnede os til det, spiste vi kun mad fra nærbutikker. Vi blev trætte af det, mistede appetitten og følte os fysisk udmattede.
Vi tumlede rundt i bjergene med store, bjørnelignende hunde, og hele kroppen gjorde ondt.
Frivillighuset på landet havde et udendørstoilet, så om natten var vi bange og holdt os tæt ind til hinanden eller...
Hvis vi skulle tisse tidligt om morgenen, holdt vi os nogle gange i næsten seks timer.
Efter en uge begyndte vi at tage ind til byen for at købe ind og lave mad selv.
De er store, men for det meste blide og venlige over for mennesker.
Jeg nød at gå tur med hundene, der sætter sig, når man siger »Sit!«.
Vi kom gradvist tættere på hinanden; efter frivilligarbejdet badede vi i varmt vand for at lindre trætheden.
Vi faldt hurtigt til.
Den første uge var så hård, at jeg bare ønskede, at tiden skulle gå hurtigt, menNu hvor det er overstået, savner jeg stadig hundevennerne, som jeg plejede at gå tur med.Jeg er taknemmelig over for personalet på internatet i Tokushima, som gav mig uforglemmelige minder, de mange sabbatårsdeltagere, der hjalp os, og min ven, som holdt ud sammen med mig og gjorde de svære stunder til minder.
Hvis andre overvejer et sabbatår eller bekymrer sig over det,Uanset hvor meget du tænker over det, kan du aldrig vide, hvordan det bliver i virkeligheden, før det sker. Så lad være med at overtænke det, og spring bare ud i det. På en eller anden måde skal det nok gå.
Og jeg var virkelig glad for mit sabbatår.Tak.
Vi dokumenterer deltagernes
udviklingsrejser.
Hjem
Tag ud af din komfortzone.
Udfordr dig selv for din egen skyld.
Oplev fuld frihed.
Vær lykkelig.
