Projekter
|
Ofte stillede spørgsmål
|
Meddelelser
#Større selvværd, positiv forandring #Stor kærlighed, mange lærdomme #En meget tilfredsstillende oplevelse
"Efter jeg kom hjem, udviklede jeg mig meget som menneske. Jeg oplevede mange ting. I begyndelsen tænkte jeg ofte, at det var spild af penge, men hvis man, ligesom jeg, får noget ud af det og gør sig nogle erfaringer, tænker man slet ikke på pengene. Hvis mit niveau før afrejsen var 1, og det maksimale niveau er 10, føler jeg, at jeg voksede til omkring 5."
[Frivilligt arbejde/aktiviteter i udlandet] Genoplad hjertet med varme og kærlighed sammen med børn i Hanoi, Vietnam Lee Dong-hwan, gap year-deltager (25 år, universitetsstuderende) / 8 ugers gap year
|
# Med dette gap year ville jeg styrke mit selvværd og blive den person, jeg forestiller mig.
Jeg havde oprindeligt lavt selvværd og et ønske om at udvikle mig. Så læste jeg en bog skrevet af direktør An Si-jun, og det var sådan, jeg kom hertil. Efter en samtale med direktør An Si-jun besluttede jeg at deltage i dette projekt og tog af sted. Jeg Med dette gap year ville jeg styrke mit selvværd og blive den person, jeg forestiller mig.
Når jeg ser tilbage nu, mødte jeg mange mennesker i Vietnam og lærte en masse. Folk er forskellige og har mange forskellige tanker. Desuden får man igen, hvad man selv lægger i det. Før jeg tog på gap year, tænkte jeg også: "Når jeg nu skal være frivillig, får jeg sikkert noget ud af det." Men hvis man ikke gør en indsats, får man absolut intet ud af det.Det største, jeg fik ud af det, var at blive elsket ikke kun af børnene, men også af de mennesker, jeg mødte i VietnamDet tror jeg, er det hele.
Selv under samtalerne havde jeg virkelig ikke lyst til at tage af sted. Der var forskellige grunde. Jeg vidste ikke så meget om Vietnam, men folk omkring mig talte negativt om landet.
For eksempel er Vietnam ekstremt varmt og fugtigt, beskidt og underudviklet, så alt er besværligt. Miljøet er heller ikke godt på grund af motorcyklerne og så videre. Helt ærligt er det alt sammen rigtigt. De første 2-3 uger savnede jeg virkelig Korea og ville gerne hjem. Men nu savner jeg det så meget, at jeg gerne vil tilbage til Vietnam. Det er virkelig kun dem, der selv oplever det, der kan forstå, hvordan jeg har forandret mig.
# Når jeg ser tilbage nu, spekulerer jeg på, om jeg nogensinde har fået så meget kærlighed i Korea.
I løbet af de to måneder havde jeg mange dårlige oplevelser, men også mange gode. Fordi jeg er vant til at bo i et godt land som Korea, havde jeg svært ved at acceptere nogle ting i Vietnam, og jeg blev ret irriteret. De fleste vietnamesere kan ikke tale engelsk. Jeg blev så frustreret, at jeg nogle gange blev vred helt alene. Jeg blev også snydt af et rejsebureau, så resultatet blev ikke godt, men jeg forsøgte dog at sige fra.
Trods alle mine klager og frustrationer kom jeg hjem med langt flere positive følelser.Jeg rejste meget med venner og skabte gode minder. Der var også medarbejderne i den lokale organisation, som altid hjalp venligt, børnehavelærerne og de lokale hjælpere, der ikke var gode til engelsk, men gjorde deres bedste for at hjælpe mig, og børnene i børnehaven, som gav mig så meget kærlighed.Når jeg ser tilbage nu, spekulerer jeg på, om jeg nogensinde har fået så meget kærlighed i Korea.
Ud over kærlighed lærte og oplevede jeg også mange ting. Oprindeligt rejste jeg til Vietnam for at styrke mit selvværd og få kærlighed. Jeg tror ikke, jeg fik det hele fuldstændigt. Men efter jeg kom hjem fra mit gap year, føles mit hjerte meget lettere, og jeg har det godt. Jeg tror, jeg har fået lidt mere mentalt overskud.
Hvis jeg var den person, jeg var før Vietnam, havde jeg måske sagt, at jeg brugte mange penge på at tage af sted, men ikke fik noget synligt eller noget at prale af over for andre, og bandet over gap year-opholdet og direktøren. Faktisk tænkte jeg de første 2-3 uger: "Hvorfor tog jeg herhen?" Men jeg bandede dog ikke.
Men nu tænker jeg sådan her: Jeg fik noget ud af det.Jeg ved ikke, om jeg fik alt det, jeg ønskede mig, men jeg lærte noget, og det er virkelig værdifuldt for mig. Jeg fandt også ud af, at der er flere måder at behandle mennesker oprigtigt på.
# Jeg fandt mit største problem og løste det! Jeg er stolt over at kunne se selv en lille forandring i mig selv.
Mange frivillige fra forskellige lande kommer til de lokale vietnamesiske organisationer. Når man møder dem og taler med dem, indser man, at de virkelig er anderledes end os. I begyndelsen brød jeg mig ikke om dem, ignorerede dem og accepterede dem ikke, fordi de ikke passede ind i det, jeg syntes var rigtigt.
Men som tiden gik, kom jeg overraskende nok til at forstå andre mennesker. Jeg ved ikke, hvordan jeg ændrede mig sådan. Under alle omstændigheder erkendte jeg mit største problem og løste det.Fordi jeg begyndte virkelig at mærke tingene i stedet for at lade, som om jeg forstod, blev jeg nogle gange vred over den måde, jeg havde levet på indtil da.
Efter jeg kom hjem, udviklede jeg mig meget som menneske. Jeg oplevede mange ting. I begyndelsen tænkte jeg ofte, at det var spild af penge, men hvis man, ligesom jeg, får noget ud af det og gør sig nogle erfaringer, tænker man slet ikke på pengene.Hvis mit niveau før afrejsen var 1, og det maksimale niveau er 10, føler jeg, at jeg voksede til omkring 5.
Det lyder måske lidt klichéagtigt, men jeg er stolt over at kunne se selv en lille forandring i mig selv.Derfor glæder jeg mig til mit næste gap year. Som direktør An Si-jun sagde, føler jeg, at jeg er ved at blive et bedre menneske, så jeg har haft det virkelig godt på det seneste. Jeg håber, at jeg får lige så meget ud af mit næste gap year, som jeg har fået ud af dette.
# Mit personlige gap year-tip
(Sprog)
I begyndelsen var jeg sikker på mine engelskkundskaber. Men da jeg først kom af sted, viste det sig, at jeg var den dårligste, haha. Det gør ikke noget, hvis dit engelsk ikke er godt. Alle er venlige, så de forstår dig. Jeg tror, at lidt svagt engelsk kun gør det sværere at føre dybe samtaler, men det er ikke noget problem i hverdagen, hehe.
(Indkvartering)
På kollegiet er værelserne opdelt efter køn – mænd bor sammen, og kvinder bor sammen. Det er ikke ubehageligt. Men fordi mange bruger dem, er de ikke særlig rene.
(Måltider)
Vietnamesisk mad er lækker. Den er også billig. Der er en person på indkvarteringsstedet, som laver mad. Maden er ikke dårlig. Du behøver ikke bekymre dig om maden.
(Rejser)
Man ender med at rejse meget med venner. Men fordi vietnamesere ofte ikke er gode til engelsk, og mange bliver opkrævet for meget, benytter folk ofte rejsebureauer. Det er lidt dyrere, end man skulle tro.
Da Hanoi ligger i nord, rejser folk hovedsageligt til områderne mod nord. I nord er Sapa, Ha Long-bugten og Ninh Binh berømte, og hvis man rejser lidt længere sydpå, er Hoi An kendt. For koreanere er Da Nang berømt, men Hoi An har mere at byde på og se end Da Nang. Ho Chi Minh-byen er også meget populær blandt koreanere.
(Til kommende deltagere)
Det indså jeg lidt for sent. I begyndelsen var jeg meget skuffet over Vietnam og følte mig virkelig nedtrykt på grund af engelsk, men det handler alt sammen om, hvordan man tænker, og hvad man gør. Folk går ikke op i, hvad du gør, eller hvordan du tænker.
De vil ikke kritisere dig, fordi du ikke er god til engelsk. I Korea er folk særligt følsomme, og mange lever med en følelse af usikkerhed og tør ikke sige noget. Lad være med det i Vietnam – gør, hvad du har lyst til, og sig det, du har brug for at sige.
Jeg indså, hvorfor jeg havde levet sådan, haha.
"Efter jeg kom hjem, udviklede jeg mig meget som menneske. Jeg oplevede mange ting. I begyndelsen tænkte jeg ofte, at det var spild af penge, men hvis man, ligesom jeg, får noget ud af det og gør sig nogle erfaringer, tænker man slet ikke på pengene. Hvis mit niveau før afrejsen var 1, og det maksimale niveau er 10, føler jeg, at jeg voksede til omkring 5."
[Frivilligt arbejde/aktiviteter i udlandet] Genoplad hjertet med varme og kærlighed sammen med børn i Hanoi, Vietnam Lee Dong-hwan, gap year-deltager (25 år, universitetsstuderende) / 8 ugers gap year
|
# Med dette gap year ville jeg styrke mit selvværd og blive den person, jeg forestiller mig.
Jeg havde oprindeligt lavt selvværd og et ønske om at udvikle mig. Så læste jeg en bog skrevet af direktør An Si-jun, og det var sådan, jeg kom hertil. Efter en samtale med direktør An Si-jun besluttede jeg at deltage i dette projekt og tog af sted. Jeg Med dette gap year ville jeg styrke mit selvværd og blive den person, jeg forestiller mig.
Når jeg ser tilbage nu, mødte jeg mange mennesker i Vietnam og lærte en masse. Folk er forskellige og har mange forskellige tanker. Desuden får man igen, hvad man selv lægger i det. Før jeg tog på gap year, tænkte jeg også: "Når jeg nu skal være frivillig, får jeg sikkert noget ud af det." Men hvis man ikke gør en indsats, får man absolut intet ud af det.Det største, jeg fik ud af det, var at blive elsket ikke kun af børnene, men også af de mennesker, jeg mødte i VietnamDet tror jeg, er det hele.
Selv under samtalerne havde jeg virkelig ikke lyst til at tage af sted. Der var forskellige grunde. Jeg vidste ikke så meget om Vietnam, men folk omkring mig talte negativt om landet.
For eksempel er Vietnam ekstremt varmt og fugtigt, beskidt og underudviklet, så alt er besværligt. Miljøet er heller ikke godt på grund af motorcyklerne og så videre. Helt ærligt er det alt sammen rigtigt. De første 2-3 uger savnede jeg virkelig Korea og ville gerne hjem. Men nu savner jeg det så meget, at jeg gerne vil tilbage til Vietnam. Det er virkelig kun dem, der selv oplever det, der kan forstå, hvordan jeg har forandret mig.
# Når jeg ser tilbage nu, spekulerer jeg på, om jeg nogensinde har fået så meget kærlighed i Korea.
I løbet af de to måneder havde jeg mange dårlige oplevelser, men også mange gode. Fordi jeg er vant til at bo i et godt land som Korea, havde jeg svært ved at acceptere nogle ting i Vietnam, og jeg blev ret irriteret. De fleste vietnamesere kan ikke tale engelsk. Jeg blev så frustreret, at jeg nogle gange blev vred helt alene. Jeg blev også snydt af et rejsebureau, så resultatet blev ikke godt, men jeg forsøgte dog at sige fra.
Trods alle mine klager og frustrationer kom jeg hjem med langt flere positive følelser.Jeg rejste meget med venner og skabte gode minder. Der var også medarbejderne i den lokale organisation, som altid hjalp venligt, børnehavelærerne og de lokale hjælpere, der ikke var gode til engelsk, men gjorde deres bedste for at hjælpe mig, og børnene i børnehaven, som gav mig så meget kærlighed.Når jeg ser tilbage nu, spekulerer jeg på, om jeg nogensinde har fået så meget kærlighed i Korea.
Ud over kærlighed lærte og oplevede jeg også mange ting. Oprindeligt rejste jeg til Vietnam for at styrke mit selvværd og få kærlighed. Jeg tror ikke, jeg fik det hele fuldstændigt. Men efter jeg kom hjem fra mit gap year, føles mit hjerte meget lettere, og jeg har det godt. Jeg tror, jeg har fået lidt mere mentalt overskud.
Hvis jeg var den person, jeg var før Vietnam, havde jeg måske sagt, at jeg brugte mange penge på at tage af sted, men ikke fik noget synligt eller noget at prale af over for andre, og bandet over gap year-opholdet og direktøren. Faktisk tænkte jeg de første 2-3 uger: "Hvorfor tog jeg herhen?" Men jeg bandede dog ikke.
Men nu tænker jeg sådan her: Jeg fik noget ud af det.Jeg ved ikke, om jeg fik alt det, jeg ønskede mig, men jeg lærte noget, og det er virkelig værdifuldt for mig. Jeg fandt også ud af, at der er flere måder at behandle mennesker oprigtigt på.
# Jeg fandt mit største problem og løste det! Jeg er stolt over at kunne se selv en lille forandring i mig selv.
Mange frivillige fra forskellige lande kommer til de lokale vietnamesiske organisationer. Når man møder dem og taler med dem, indser man, at de virkelig er anderledes end os. I begyndelsen brød jeg mig ikke om dem, ignorerede dem og accepterede dem ikke, fordi de ikke passede ind i det, jeg syntes var rigtigt.
Men som tiden gik, kom jeg overraskende nok til at forstå andre mennesker. Jeg ved ikke, hvordan jeg ændrede mig sådan. Under alle omstændigheder erkendte jeg mit største problem og løste det.Fordi jeg begyndte virkelig at mærke tingene i stedet for at lade, som om jeg forstod, blev jeg nogle gange vred over den måde, jeg havde levet på indtil da.
Efter jeg kom hjem, udviklede jeg mig meget som menneske. Jeg oplevede mange ting. I begyndelsen tænkte jeg ofte, at det var spild af penge, men hvis man, ligesom jeg, får noget ud af det og gør sig nogle erfaringer, tænker man slet ikke på pengene.Hvis mit niveau før afrejsen var 1, og det maksimale niveau er 10, føler jeg, at jeg voksede til omkring 5.
Det lyder måske lidt klichéagtigt, men jeg er stolt over at kunne se selv en lille forandring i mig selv.Derfor glæder jeg mig til mit næste gap year. Som direktør An Si-jun sagde, føler jeg, at jeg er ved at blive et bedre menneske, så jeg har haft det virkelig godt på det seneste. Jeg håber, at jeg får lige så meget ud af mit næste gap year, som jeg har fået ud af dette.
# Mit personlige gap year-tip
(Sprog)
I begyndelsen var jeg sikker på mine engelskkundskaber. Men da jeg først kom af sted, viste det sig, at jeg var den dårligste, haha. Det gør ikke noget, hvis dit engelsk ikke er godt. Alle er venlige, så de forstår dig. Jeg tror, at lidt svagt engelsk kun gør det sværere at føre dybe samtaler, men det er ikke noget problem i hverdagen, hehe.
(Indkvartering)
På kollegiet er værelserne opdelt efter køn – mænd bor sammen, og kvinder bor sammen. Det er ikke ubehageligt. Men fordi mange bruger dem, er de ikke særlig rene.
(Måltider)
Vietnamesisk mad er lækker. Den er også billig. Der er en person på indkvarteringsstedet, som laver mad. Maden er ikke dårlig. Du behøver ikke bekymre dig om maden.
(Rejser)
Man ender med at rejse meget med venner. Men fordi vietnamesere ofte ikke er gode til engelsk, og mange bliver opkrævet for meget, benytter folk ofte rejsebureauer. Det er lidt dyrere, end man skulle tro.
Da Hanoi ligger i nord, rejser folk hovedsageligt til områderne mod nord. I nord er Sapa, Ha Long-bugten og Ninh Binh berømte, og hvis man rejser lidt længere sydpå, er Hoi An kendt. For koreanere er Da Nang berømt, men Hoi An har mere at byde på og se end Da Nang. Ho Chi Minh-byen er også meget populær blandt koreanere.
(Til kommende deltagere)
Det indså jeg lidt for sent. I begyndelsen var jeg meget skuffet over Vietnam og følte mig virkelig nedtrykt på grund af engelsk, men det handler alt sammen om, hvordan man tænker, og hvad man gør. Folk går ikke op i, hvad du gør, eller hvordan du tænker.
De vil ikke kritisere dig, fordi du ikke er god til engelsk. I Korea er folk særligt følsomme, og mange lever med en følelse af usikkerhed og tør ikke sige noget. Lad være med det i Vietnam – gør, hvad du har lyst til, og sig det, du har brug for at sige.
Jeg indså, hvorfor jeg havde levet sådan, haha.
Vi dokumenterer deltagernes
udviklingsrejser.
Hjem
Tag ud af din komfortzone.
Udfordr dig selv for din egen skyld.
Oplev fuld frihed.
Vær lykkelig.
