Projekter
|
Ofte stillede spørgsmål
|
Meddelelser
#Jeg blev gradvist mere tryg, og det blev sjovere og sjovere #Uforglemmelige minder fra et homestay #Jeg følte mig heldig over at kunne nyde det smukke landskab
"Natteudsigten, man kan se, mens man sidder, og stjernerne på himlen, når man ligger ned, var syn, der ikke kunne indfanges på billeder. Jeg var så glad for at kunne dele dette øjeblik med disse venner. Landskabet, jeg så om morgenen, da jeg kom til mig selv, var også virkelig smukt. Det føles som en velsignelse at kunne nyde udsigten i alle retninger. Det var en sjov og forfriskende oplevelse."
Opbygning af en landsby i Chiang Rai i Thailand sammen med udenlandske venner Jeong Da-yeon, medlem på sabbatår (»gap-year-deltager«) / et sabbatår på 4 uger
|
#Jeg var så glad for at kunne dele dette øjeblik med disse venner.
Jeg har et uforglemmeligt minde. Det var homestay-opholdet, jeg var på i den 4. uge. Fordi det var det andet homestay-ophold, sammenlignede vi det ofte med forholdene på det første. Men så snart vi ankom og kørte op ad bakken bagved, blev jeg målløs – stedet var så smukt.
På bakken, der hedder Doisa Ngo, kunne man se Laos, Myanmar og Thailand på én gang.Til sidst fik vi lov til at tilbringe den sidste nat af homestay-opholdet på bakken. Stedet havde faktisk flere anneksbygninger og var et turiststed, hvor man kunne overnatte hos lokale.
Jeg husker, at det kostede 1.200 baht per person per værelse. Så vi kunne alle sammen rulle soveposerne ud på bambusgulvet og sove.Natteudsigten, man kan se, mens man sidder, og stjernerne over én, når man ligger ned, var syn, der ikke kunne indfanges på billeder. Jeg var så glad for at kunne dele dette øjeblik med disse venner.
Den aften med øl, snacks, sang og snak føltes som noget, vi ikke ville opleve igen lige foreløbig. Indtil jeg faldt i søvn, var jeg helt opslugt af romantikken ... men da morgenen gryede, kort efter at vi havde lagt os, begyndte det at blæse. Det blæste så kraftigt, at det føltes, som om vinden trængte ind i soveposerne, og bambusgulvet begyndte at stikke os.
Vi tilbragte natten lysvågne på den måde. Men det var ikke kun mig. Vi havde planlagt at se solopgangen om morgenen, men i stedet havde alle et fortumlet og søvnigt udtryk i ansigtet. Haha.
Det er så sjovt, at selv sådan noget kan blive et minde. Der var nogle, der kun havde et enkelt tæppe. Haha. Det må have været virkelig elendigt. Jeg var heldig i det mindste at have en sovepose. Men ...Landskabet, jeg så, da jeg vågnede om morgenen, var også virkelig smukt. Jeg føler mig heldig over at kunne nyde udsigten i alle retninger. Det var en sjov og forfriskende oplevelse.
#Jeg vænnede mig mere til det, og det blev sjovere.
Hvis livet i den første uge var lidt trist, fordi hver person sov for sig i en seng, gav homestay-opholdet i den anden uge de frivillige, der deltog i de samme udendørsaktiviteter, mulighed for at ligge og sove i samme rum. Det føltes derfor, som om vi kom tættere på hinanden.
Mænd og kvinder var selvfølgelig adskilt. Ikke kun når vi skulle sove, men fordi vi tog til en mere afsides landsby, var vi afskåret fra omverdenen, og der opstod naturligt et miljø, hvor vi kun kunne lave aktiviteter sammen ...I starten var det svært at vænne sig til, men med tiden blev jeg vant til det, og det blev sjovt.
"Natteudsigten, man kan se, mens man sidder, og stjernerne på himlen, når man ligger ned, var syn, der ikke kunne indfanges på billeder. Jeg var så glad for at kunne dele dette øjeblik med disse venner. Landskabet, jeg så om morgenen, da jeg kom til mig selv, var også virkelig smukt. Det føles som en velsignelse at kunne nyde udsigten i alle retninger. Det var en sjov og forfriskende oplevelse."
Opbygning af en landsby i Chiang Rai i Thailand sammen med udenlandske venner Jeong Da-yeon, medlem på sabbatår (»gap-year-deltager«) / et sabbatår på 4 uger
|
#Jeg var så glad for at kunne dele dette øjeblik med disse venner.
Jeg har et uforglemmeligt minde. Det var homestay-opholdet, jeg var på i den 4. uge. Fordi det var det andet homestay-ophold, sammenlignede vi det ofte med forholdene på det første. Men så snart vi ankom og kørte op ad bakken bagved, blev jeg målløs – stedet var så smukt.
På bakken, der hedder Doisa Ngo, kunne man se Laos, Myanmar og Thailand på én gang.Til sidst fik vi lov til at tilbringe den sidste nat af homestay-opholdet på bakken. Stedet havde faktisk flere anneksbygninger og var et turiststed, hvor man kunne overnatte hos lokale.
Jeg husker, at det kostede 1.200 baht per person per værelse. Så vi kunne alle sammen rulle soveposerne ud på bambusgulvet og sove.Natteudsigten, man kan se, mens man sidder, og stjernerne over én, når man ligger ned, var syn, der ikke kunne indfanges på billeder. Jeg var så glad for at kunne dele dette øjeblik med disse venner.
Den aften med øl, snacks, sang og snak føltes som noget, vi ikke ville opleve igen lige foreløbig. Indtil jeg faldt i søvn, var jeg helt opslugt af romantikken ... men da morgenen gryede, kort efter at vi havde lagt os, begyndte det at blæse. Det blæste så kraftigt, at det føltes, som om vinden trængte ind i soveposerne, og bambusgulvet begyndte at stikke os.
Vi tilbragte natten lysvågne på den måde. Men det var ikke kun mig. Vi havde planlagt at se solopgangen om morgenen, men i stedet havde alle et fortumlet og søvnigt udtryk i ansigtet. Haha.
Det er så sjovt, at selv sådan noget kan blive et minde. Der var nogle, der kun havde et enkelt tæppe. Haha. Det må have været virkelig elendigt. Jeg var heldig i det mindste at have en sovepose. Men ...Landskabet, jeg så, da jeg vågnede om morgenen, var også virkelig smukt. Jeg føler mig heldig over at kunne nyde udsigten i alle retninger. Det var en sjov og forfriskende oplevelse.
#Jeg vænnede mig mere til det, og det blev sjovere.
Hvis livet i den første uge var lidt trist, fordi hver person sov for sig i en seng, gav homestay-opholdet i den anden uge de frivillige, der deltog i de samme udendørsaktiviteter, mulighed for at ligge og sove i samme rum. Det føltes derfor, som om vi kom tættere på hinanden.
Mænd og kvinder var selvfølgelig adskilt. Ikke kun når vi skulle sove, men fordi vi tog til en mere afsides landsby, var vi afskåret fra omverdenen, og der opstod naturligt et miljø, hvor vi kun kunne lave aktiviteter sammen ...I starten var det svært at vænne sig til, men med tiden blev jeg vant til det, og det blev sjovt.
Vi dokumenterer deltagernes
udviklingsrejser.
Hjem
Tag ud af din komfortzone.
Udfordr dig selv for din egen skyld.
Oplev fuld frihed.
Vær lykkelig.
