Jeg hilste altid først på personalet med et smil, talte med dem og deltog aktivt i skolens aktiviteter, så jeg på den sidste dimissionsdag fik prisen som månedens elev. Frem for alt gav prisen som månedens elev mig troen på, at jeg kunne lykkes med noget.
[Sprogophold/-kursus i Canada] En af verdens bedste byer at bo i! Lær engelsk sammen med venner fra hele verden i Vancouver, Canada Kim Nami, rejsende på sabbatår (27, kontormedarbejder) / 4 ugers sabbatår |
# Fyldt med spænding tager jeg af sted fra Korea – Seattle – Vancouver
Fyldt med spænding tog jeg til Incheon Lufthavn, Terminal 2. Jeg gik hen for at finde ud af præcis, hvor gaten var, og mødte piloten, der skulle flyve mit fly. Han var fra Montreal, så vi begyndte at tale engelsk sammen. Han fortalte, at han havde arbejdet som pilot hos Korean Air i 40 år. Jeg havde stor respekt for, at han havde arbejdet inden for samme fag i 40 år. Da jeg hørte, at han stadig elsker sit arbejde, fik jeg endnu større respekt for ham.
Jeg kiggede lidt i de toldfri butikker og gik om bord på flyet. Flyveturen var meget turbulent, så jeg fik hovedpine, og det blev en anstrengende rejse. Efter den hårde flyvetur var immigrationskøen så lang, da jeg ankom til Seattle, at det tog to timer fra ankomsten, før jeg kom ud af lufthavnen.
Så satte jeg SIM-kortet, jeg havde købt i Korea, i telefonen, men det virkede ikke, og jeg blev helt forvirret. Jeg ledte efter en koreansk medarbejder, tjekkede ruten til mit overnatningssted igen og spurgte, om der var en AT&T i nærheden. Da jeg var ankommet til overnatningsstedet og havde tjekket ind, gik jeg til den nærliggende AT&T-butik og fik SIM-kortet til at virke. Det var allerede blevet aften. Jeg nød aftenudsigten i Waterfront Park nær overnatningsstedet og spiste på en kendt restaurant i Seattle.
Næste dag tog jeg til Pike Place Market og mødte tilfældigvis en koreansk ejer i et supermarked, jeg var gået ind i. Mens jeg hyggesnakkede med ejeren, var bussen til Vancouver næsten kørt. Han sagde, at jeg skulle studere flittigt i Vancouver, og at han ville tjekke, hvor meget mit engelsk var blevet bedre, når jeg kom tilbage. Han gav mig endda vand gratis.
Seattle var stadig ukendt for mig, så jeg gik til Link-stationen nær busafgangen, men vidste ikke præcis, hvor jeg skulle hen for at finde bussen. Jeg spurgte en lokal og nåede lige akkurat frem til bussen. Da jeg ankom til Vancouver, sagde en medpassager, som havde kørt med bussen, at jeg skulle tage bus 211 fra Burrard Station.
Jeg ankom til Burrard Station omkring kl. 17.30 og gik til busstoppestedet for bus 211. Der var en anden passager ved stoppestedet, som havde taget bus 210, og vedkommende havde åbenbart forklaret min situation til chaufføren. Chaufføren på bus 210 sagde så, at ruten for bus 211 var blevet afkortet, fordi det var aften, og tilbød at køre mig til et stoppested, hvor jeg kunne tage bus 211. Han hjalp mig altså. Så jeg tog først bus 210 og derefter bus 211 og ankom til stoppestedet nær mit homestay.
Jeg kom til den rigtige adresse, men der lå mange huse foran døren, og de var ikke tæt nok på til, at man kunne råbe til dem. Jeg bad en forbipasserende om hjælp, ogJeg fik ringet til værten og kom ind i huset. Det var et hjem, hvor en britisk bedstefar og en hollandsk bedstemor boede. De tog varmt imod mig. De fortalte sjove historier og viste billeder af tidligere elever. Jeg var deres elev nummer 213.
# Prisen som »månedens elev« på dimissionsdagen gav mig troen på, at jeg kunne lykkes.
Da jeg så, hvor nøje canadierne overholdt færdselsreglerne, tænkte jeg: »Nå, det er et udviklet land.« På en måned så jeg kun omkring tre biler, der havde kørt over stoplinjen. Jeg kunne også godt lide, hvor hensynsfulde de var over for mennesker med nedsat mobilitet.
Jeg kunne også godt lide, at de prøvede at undgå kønsstereotype ord. I undervisningen om erhverv undgik de ord som »stewardesse«, »postbud« og »barber« og brugte i stedet neutrale alternativer som »kabinepersonale«, »postmedarbejder« og »frisør«.
På skolen mødte jeg virkelig elever fra mange lande: Brasilien, Japan, Kina, Colombia, Schweiz og flere andre – virkelig mange forskellige lande.Der var arrangeret en række forskellige aktiviteter. Mine klassekammerater var meget forskellige i alder og havde familier, så jeg havde ingen venner, der kunne tage på udflugter med mig. Derfor deltog jeg altid i aktiviteterne.
Jeg stod på ski på Mount Seymour, besøgte Stanley Park fire gange, fordi den er så stor, tog til Granville Island, stod på skøjter, spillede bowling, besøgte Queen Elizabeth Park, hvor mine bedsteforældre i homestayet blev gift, tog på en endagstur til Victoria, besøgte Canada Place, Gastown, Chinatown, akvariet og Vancouver Art Gallery, så fodbold på BC Place, oplevede Monster Jam og tog til ishockeykampe.
Jeg er virkelig et aktivt menneske, og jeg indså, at jeg ikke havde været særlig aktiv og havde holdt mig selv tilbage. Da jeg så mine ældre klassekammerater, spekulerede jeg på, hvordan de havde sagt deres job op for at komme til Canada, og jeg blev bekymret for, om det måske var for sent for mig. Men så tænkte jeg: Er det virkelig noget, jeg behøver at bekymre mig så meget om?
Sproglærerne og familien på mit homestay var alle mennesker, der respekterede andre kulturer og var nysgerrige på dem. Jeg kunne godt lide, at undervisningen opmuntrede til kommunikation mellem elever fra forskellige lande og havde en mere deltagende undervisningsform end i Korea.
Fordi jeg deltog i så mange aktiviteter, kom jeg tæt på lærer Simon og fik mulighed for at komme rundt og få mest muligt ud af opholdet. I den sidste uge gav jeg Simon noget gim (tørret tang) i gave, og vi udvekslede e-mailadresser. Jeg kom tættere på aktivitetskoordinatorerne end på klasselærerne.
Jeg hilste altid først på personalet med et smil, talte med dem og deltog ivrigt i skolens aktiviteter, så jeg på den sidste dimissionsdag fik prisen som månedens elev.Jeg blev også kendt blandt sprogskolens personale. Frem for alt gav prisen som månedens elev mig troen på, at jeg kunne udrette noget.
Jeg talte med mange lokale, jeg mødte på vej til og fra skole, og fortalte en masse om Seoul. Jeg indså, at det er rigtigt, når man siger, at man bliver patriotisk, når man er i udlandet. Jeg glemte heller ikke at fortælle, at paladserne har gratis adgang den sidste onsdag i hver måned. Mange syntes virkelig godt om den information. En kabineansat fra Air Canada, som jeg mødte i supermarkedet, sagde især, at hun havde valgt sit arbejde, fordi hun ligesom mig elsker at rejse, at hun bestemt gerne ville besøge Seoul, og takkede mig for den gode information.
Chaufføren på bus 210, som jeg mødte den første dag, var nysgerrig på Seouls transportsystem og viste interesse for Seoul. Det var dejligt, at så mange mennesker kunne lide Seoul. Jeg fortalte om Seoul hver dag og forklarede byens transportsystem på engelsk, så da emnet for den mundtlige prøve ved afslutningseksamen var transport, var det nemt, fordi det var noget, jeg hele tiden talte om.
Ved at deltage aktivt i aktiviteterne og studere flittigt nåede jeg et niveau, hvor jeg kunne rykke op på næste niveau ved afslutningseksamen.Selv dagen før eksamen tog jeg ud for at se ishockey, og det hjalp tilsyneladende med at løsne tungen, at jeg hele tiden snakkede med min schweiziske ven på niveau 8, som sad ved siden af mig.
# Fire ugers homestay hos en hollandsk bedstemor og en britisk bedstefar
Homestayet var et pænt hus i North Vancouver. Der er for det meste huse i området. En kort gåtur fører til et supermarked, en A&W, en Subway, et møntvaskeri, caféer og meget mere. Der er langt til centrum, men området er roligt, med bjerge i nærheden og smuk natur. En koreansk ven, der tog med mig til Whistler, sagde, at det var et sted, vedkommende virkelig gerne ville bo efter pensioneringen.
Den hollandske bedstemor tog sig virkelig af mig som en mor og sagde for eksempel: »Det er koldt i dag, så tag varmt tøj på.«Bedstemor havde også lært engelsk efter at være kommet til Canada, så hun forstod udenlandske elevers udfordringer godt. Bedstefar var fra England, så jeg blev mere fortrolig med britisk engelsk. Mens andre kun vænnede sig til den canadiske accent, var det rart også at blive fortrolig med britisk engelsk.
Efter middagen var det en hyggelig aftenaktivitet at se OL eller ishockeykampe sammen. Vi studerede nok mere end i Korea og gik rundt om dagen, og efter at have set OL sammen om aftenen blev jeg søvnig og faldt i søvn. Derfor lavede jeg ofte mine lektier på skolen om morgenen. Den sidste dag skrev jeg i gæstebogen og gav dem et postkort. Det var et så dejligt homestay, at jeg gerne vil tilbage. Næste gang vil jeg besøge dem med en pæn notesbog at skrive i gæstebogen i og med bedre engelskkundskaber.
# Mit tip til sabbatåret
(Sådan kommer du frem)
Der er både en hoveddør og en bagdør, så førstegangsbesøgende kan have svært ved at finde værtens hus. Hvis det er første gang, anbefaler jeg, at du ringer til værten, når du er kommet til busstoppestedet.
(Sprog)
Jeg havde studeret engelsk regelmæssigt. Men jeg læste ikke op lige inden programmet. Hahaha.
(Overnatning)
Værterne var virkelig søde, så jeg vil gerne tilbage. Bedstefaren var fra England, og bedstemoren var fra Holland. Man kan lære både canadisk og britisk engelsk på samme tid.
(Måltider)
Køb og spis bare det, du har lyst til. Frokostpausen på skolen var kort, så der var næsten ingen muligheder.
(Hvad du skal pakke)
Jeg glemte at tage en negleklipper med, så jeg købte en.Det var praktisk at have en rejseadapter, en selfiestang og en vandflaske med. Jeg havde tørret tang med som gave og gav den til dem den første dag. Det blev de glade for.Jeg var lidt skuffet over, at værtens bedstemor ikke kunne lide fisk og skaldyr.
Tjek vejrudsigten for området grundigt, og pak tøj derefter. Pak også ting i rygsækken, så du kan klare dig i cirka en dag, hvis din bagage ikke ankommer den første dag. På hjemrejsen gjorde jeg et stop i Seattle, inden jeg tog tilbage til Korea, og to koreanske venner havde fået forsinket deres bagage af flyselskabet og kom tomhændede til vandrehjemmet. De virkede meget forvirrede.Og sørg for at pakke let. Bagage er bare bagage på en rejse. Det er en god idé at tage gaver med fra Korea, for eksempel tørret tang. Mange udlændinge kan godt lide det.
(Rejser)
På dage uden skoleaktiviteter,Efter undervisningen spurgte jeg læreren, der stod for tilmeldingen til programmet, og tog rundt til forskellige steder. Det passer lige til at besøge ét sted om dagen efter undervisningen.Der er så mange steder, der er værd at anbefale; et af dem er Granville Island. Det er en lille ø, og på det offentlige marked sælges masser af virkelig lækker mad.
Whistler er det bedste sted at tage hen dagen efter et snefald om vinteren. Træerne dækket af sne var virkelig smukke. Prøv også dagsturen til Victoria. På dagsturen til Victoria tog vi færgen tilbage om aftenen, og stjernerne, man så fra færgen, var virkelig smukke, så gå ikke glip af den. Jeg sagde til et lokalt barn: »Se på himlen!« Barnet kiggede op og sagde: »Hold da op!« Jeg kan også anbefale Capilano Gorge. Og et »Jeg klarede det«-certifikat er et must.
Jeg brugte en bonusrejsebillet, men der var ingen bonuspladser på ruten Incheon–Vancouver, så jeg fløj til Seattle og tog en bus dagen efter. Jeg købte et Seattle Pass og besøgte Space Needle, havnerundfarten, Chihuly Garden and Glass, Pike Place Market, EMP Museum og Seattle Aquarium.
Den dag, jeg skulle hjem, lagde jeg vejen forbi en købmandsbutik på Pike Place Market, der blev drevet af en koreansk ejer, inden jeg tog til Vancouver,Jeg fortalte ham, hvordan min måned i Vancouver havde været, og sagde stolt, at jeg havde arbejdet hårdt og var blevet kåret til månedens studerende. Så sagde han, at det lød, som om jeg havde oplevet, hvad der svarer til et helt år på én måned, og roste mig!
Mit sabbatår var
Oplevelse★★★★★
Det var første gang, jeg rejste alene til udlandet; jeg bookede selv overnatning og tog på sightseeing.
Læring★★★★★
Jeg var tilfreds, fordi jeg også fik mulighed for at lære canadisk og britisk engelsk som en ekstra bonus.
Miljø★★★★★
Det naturlige miljø er virkelig rent og behageligt.
Sikkerhed★★★★☆
Canada er sikkert, men efter kl. 19 bliver det virkelig mørkt og uhyggeligt. Derfor kan jeg ikke give det 5 stjerner.
Fritid★★★★★
Efter undervisningen kunne jeg bruge min tid meningsfuldt ved at deltage i alle skolens aktiviteter.
Hjem
