#Indså: »Jeg er virkelig lykkelig« #Fik et bredere perspektiv og opdagede et nyt jeg #Følte en følelse af mening gennem frivilligt arbejde
Det var trættende at omgås mange forskellige mennesker hver dag, men, for en som mig, der aldrig før havde stået i sådan en situation, var det en fantastisk oplevelse: Jeg opdagede en ny side af mig selv og gentænkte min plads i samfundet. Det er svært at udtrykke med én enkelt sætning, men,jeg tror, jeg kan sige, at jeg blev i stand til at se verden og mig selv i et bredere perspektiv. -Gap year-ophold i Paris, Frankrig / Lee Do-kyung, deltager på gap year / 8 ugers gap year |
I øjeblikket oplever Sydkorea, at 60.000 elever på mellemtrinnet og gymnasiet dropper ud hvert år, at 346.000 mennesker i tyverne går i stå, fordi de ikke har nogen drømme, og at den årlige jobudskiftningsrate nærmer sig 40 %,75 % af de universitetsstuderende er utilfredse med studielivet, og mere end 80 % af kontoransatte fortæller, at de ikke føler sig lykkelige.Mange siger til dem, at de skal drømme, men for at løse dette problem, hvor der mangler praktiske metoder og støtte, sigter vi mod at introducere begrebet »gap year« i Korea.
*Hvad er et gap year? Et gap year er en periode, hvor man holder pause fra studierne eller kombinerer dem med forskellige aktiviteter som rejser, frivilligt arbejde, praktik og undervisning for at finde sine drømme og evner. *Hvad er et gap year-ophold? Det er et projekt, hvor deltagerne mod et fast gebyr bor på et gæstehus og prøver kræfter med arbejdsopgaverne, mens de møder forskellige mennesker. Den største fordel er, at deltagerne kan omgås mennesker med forskellige baggrunde og få nye impulser. |
# »Hvor længe kan jeg leve sådan her?« »Er det her det liv, jeg ønskede mig?«Jeg var konstant optaget af den slags tvivl.

Da jeg søgte om at tage på gap year, var min karriere og mit indkomstniveau ikke særligt meget lavere end hos andre venner med tilsvarende erfaring.Alligevel plagede spørgsmål som »Hvor længe kan jeg blive ved med at leve sådan her?« og »Er det her det liv, jeg ønskede mig?« mig hele tiden. Når jeg tænkte på at leve sådan her, til jeg blev 40 eller 50, og så mig selv blive ældre, følte jeg, at et fortsat arbejdsliv i en virksomhed ikke var noget for mig. Selv mine ældre kolleger virkede ikke særlig tilfredse med deres liv.Når jeg så på en voksen, kunne jeg ikke tænke: »Jeg vil gerne blive gammel på den måde.«
At vælge et arbejde og tjene penge, fordi man skal forsørge sig selv, fordi man ikke må spilde sin mors mad, ogfordi alle andre gør det samme, og man bare skal bide tænderne sammen og kaste sig ud i det, mens man ignorerer smerten i sit hjerte — sådan et liv kunne jeg ikke acceptere.Jeg plejede at være et selvsikkert menneske, så hvorfor blev jeg mere og mere indesluttet? Folk siger, at de føler, de svinder ind — skal jeg bare acceptere det og leve sådan? Hvorfor er jeg ikke lykkelig? Når jeg sidder i bussen på vej hjem, efter solen er gået ned og dagen er ved at være slut, hvorfor glæder jeg mig så ikke til i morgen?
Med mit gap year ville jeg finde den del af mig, der engang var så selvsikker uden nogen særlig grund,det ville jeg.
# »Jeg er virkelig lykkelig«

Mens jeg boede her i Frankrig, blev mange overraskede, når jeg sagde: »Jeg er virkelig lykkelig.«Før jeg kom,havde jeg hørt ordsproget »Du ved først, hvor fantastisk Korea er, når du har været i udlandet«, men jeg tror, at man først indser, hvad der virkelig er godt, når man træder væk. Uanset om det handler om at blive ældre, spørge »hvorfor?«, søge om ferie uden at bekymre sig om, hvad andre tænker, gå i det samme tøj flere dage i træk, lade være med at lægge makeup, spise noget på gaden eller synge og danse — jeg misunder dette land, hvor man ikke behøver at bekymre sig om at blive dømt.
Jeg ville ønske, at denne kultur og dette samfund var mit. Jeg vil gerne kunne se på voksne i Korea og tænke: »Åh, sådan vil jeg også gerne blive gammel.« Det frustrerer mig, for jeg ønsker, at mine venner og yngre søskende skal kunne føle det samme.
Da jeg arbejdede på overnatningsstedet og tog imod turister og arbejdede som rejseleder, indså jeg, at der bestemt er forskel på at rejse et sted hen og at bo der. Landet er smukt nok med sine turistattraktioner og historiske steder, men ved at blive der i forholdsvis lang tid tror jeg, at jeg kunne se nærmere og mere konkret, hvordan folk her lever, elsker, tænker og bliver ældre. Man kan selvfølgelig opleve det endnu mere, hvis man går aktivt ud i sin fritid.
Jeg blev også venner med folk, der havde boet der længe, og med andre medarbejdere, så jeg rejste også til nabolandene, og det var virkelig sjovt.Desuden mødte jeg som gæst,mange mennesker fra vidt forskellige områder, så jeg kunne føre mange forskellige samtaler.
# Mine anbefalinger til rejsemål

Hvis du arbejder som rejseguide, lærer du helt naturligt ruterne rundt i Paris. Derudover tog jeg også til Brugge i Belgien og Venedig i Italien. Jeg var af sted i to nætter og tre dage, og det var rigtig dejligt.
# Mit gap year-tip

(Sprog)
Det er helt fint kun at bruge koreansk.
(Overnatning)
Det er behageligt, og der er ikke noget særligt besværligt — det er helt fint.
(Måltider)
Medarbejderne her kan også lave frokost. Morgenmad ogde sagde, at der kun blev serveret aftensmad, men man kan bare tage tilbehør fra køleskabet og spise, når man vil. Medarbejderne kan også lave mad, og det var dejligt.
(Hvad du skal tage med)
Det var unødvendigt tungt og besværligt at købe ting som shampoo eller kropssæbe og tage dem med.Det var bøvlet. Køb dem her. De koster kun omkring 2 euro stykket. Det er også godt at have myggespray med om sommeren. Der er ikke mange myg, men nogle gangekan man blive stukket, og det ville være ærgerligt at skulle købe myggespray bagefter. Det er også godt at tage ansigtsmasker med. Kvinder bør helt sikkert tage en øjenbrynskniv med — dem sælger de ikke her. Hygiejnebind er billige.
(Eksperttip)
Lær en masse fransk, inden du kommer, og tag ud og hyg dig. Mange bliver på overnatningsstedet, men det var virkelig godt at gå ud og prøve at møde så mange franskmænd som muligt.
# Det var en virkelig god oplevelse, som endnu en gang fik mig til at tænke over min plads i samfundet.

Personligt kunne jeg rigtig godt lide rollen som rejseleder. Faktisk bryder jeg mig som regel ikke om guidede ture, når jeg rejser,men alligevel kunne jeg godt lide, at det bestemt er anderledes at se noget, når man har viden om det, end når man ikke har, og at man kan hjælpe gæster, der har brug for det — det er et givende arbejde.
Selvom det var trættende at omgås mange forskellige mennesker hver dag,var det en fantastisk oplevelse for en som mig, der aldrig før havde stået i sådanne situationer. Den gav mig mulighed for at opdage en ny side af mig selv og tænke over min plads i samfundet igen.
Det er svært at udtrykke med en enkelt sætning som denne, men,jeg tror, jeg kan sige, at jeg er blevet i stand til at se verden og mig selv i et bredere perspektiv.
Mit sabbatår er
oplevelse ★★★★★
Det var første gang, jeg arbejdede som medarbejder på et overnatningssted, og første gang, jeg fungerede som rejseleder, så det var en virkelig god oplevelse for mig.
Læring★★★★★
Jeg kunne rigtig godt lide, at jeg fik mulighed for at tale med mange mennesker.
Omgivelser★★★★★
Det var forholdsvis nemt at komme rundt, og det var behageligt, selv i det centrale Paris.
Sikkerhed★★★★☆
Hvis man passer på, virker der ikke til at være stor risiko for at blive tvunget til noget.
Fritid★★★★☆
Der er flere opgaver, man skal udføre som medarbejder, end jeg havde forventet.
Det var trættende at omgås mange forskellige mennesker hver dag, men, for en som mig, der aldrig før havde stået i sådan en situation, var det en fantastisk oplevelse: Jeg opdagede en ny side af mig selv og gentænkte min plads i samfundet. Det er svært at udtrykke med én enkelt sætning, men,jeg tror, jeg kan sige, at jeg blev i stand til at se verden og mig selv i et bredere perspektiv. -Gap year-ophold i Paris, Frankrig / Lee Do-kyung, deltager på gap year / 8 ugers gap year |
I øjeblikket oplever Sydkorea, at 60.000 elever på mellemtrinnet og gymnasiet dropper ud hvert år, at 346.000 mennesker i tyverne går i stå, fordi de ikke har nogen drømme, og at den årlige jobudskiftningsrate nærmer sig 40 %,75 % af de universitetsstuderende er utilfredse med studielivet, og mere end 80 % af kontoransatte fortæller, at de ikke føler sig lykkelige.Mange siger til dem, at de skal drømme, men for at løse dette problem, hvor der mangler praktiske metoder og støtte, sigter vi mod at introducere begrebet »gap year« i Korea.
*Hvad er et gap year? Et gap year er en periode, hvor man holder pause fra studierne eller kombinerer dem med forskellige aktiviteter som rejser, frivilligt arbejde, praktik og undervisning for at finde sine drømme og evner. *Hvad er et gap year-ophold? Det er et projekt, hvor deltagerne mod et fast gebyr bor på et gæstehus og prøver kræfter med arbejdsopgaverne, mens de møder forskellige mennesker. Den største fordel er, at deltagerne kan omgås mennesker med forskellige baggrunde og få nye impulser. |
# »Hvor længe kan jeg leve sådan her?« »Er det her det liv, jeg ønskede mig?«Jeg var konstant optaget af den slags tvivl.

Da jeg søgte om at tage på gap year, var min karriere og mit indkomstniveau ikke særligt meget lavere end hos andre venner med tilsvarende erfaring.Alligevel plagede spørgsmål som »Hvor længe kan jeg blive ved med at leve sådan her?« og »Er det her det liv, jeg ønskede mig?« mig hele tiden. Når jeg tænkte på at leve sådan her, til jeg blev 40 eller 50, og så mig selv blive ældre, følte jeg, at et fortsat arbejdsliv i en virksomhed ikke var noget for mig. Selv mine ældre kolleger virkede ikke særlig tilfredse med deres liv.Når jeg så på en voksen, kunne jeg ikke tænke: »Jeg vil gerne blive gammel på den måde.«
At vælge et arbejde og tjene penge, fordi man skal forsørge sig selv, fordi man ikke må spilde sin mors mad, ogfordi alle andre gør det samme, og man bare skal bide tænderne sammen og kaste sig ud i det, mens man ignorerer smerten i sit hjerte — sådan et liv kunne jeg ikke acceptere.Jeg plejede at være et selvsikkert menneske, så hvorfor blev jeg mere og mere indesluttet? Folk siger, at de føler, de svinder ind — skal jeg bare acceptere det og leve sådan? Hvorfor er jeg ikke lykkelig? Når jeg sidder i bussen på vej hjem, efter solen er gået ned og dagen er ved at være slut, hvorfor glæder jeg mig så ikke til i morgen?
Med mit gap year ville jeg finde den del af mig, der engang var så selvsikker uden nogen særlig grund,det ville jeg.
# »Jeg er virkelig lykkelig«

Mens jeg boede her i Frankrig, blev mange overraskede, når jeg sagde: »Jeg er virkelig lykkelig.«Før jeg kom,havde jeg hørt ordsproget »Du ved først, hvor fantastisk Korea er, når du har været i udlandet«, men jeg tror, at man først indser, hvad der virkelig er godt, når man træder væk. Uanset om det handler om at blive ældre, spørge »hvorfor?«, søge om ferie uden at bekymre sig om, hvad andre tænker, gå i det samme tøj flere dage i træk, lade være med at lægge makeup, spise noget på gaden eller synge og danse — jeg misunder dette land, hvor man ikke behøver at bekymre sig om at blive dømt.
Jeg ville ønske, at denne kultur og dette samfund var mit. Jeg vil gerne kunne se på voksne i Korea og tænke: »Åh, sådan vil jeg også gerne blive gammel.« Det frustrerer mig, for jeg ønsker, at mine venner og yngre søskende skal kunne føle det samme.
Da jeg arbejdede på overnatningsstedet og tog imod turister og arbejdede som rejseleder, indså jeg, at der bestemt er forskel på at rejse et sted hen og at bo der. Landet er smukt nok med sine turistattraktioner og historiske steder, men ved at blive der i forholdsvis lang tid tror jeg, at jeg kunne se nærmere og mere konkret, hvordan folk her lever, elsker, tænker og bliver ældre. Man kan selvfølgelig opleve det endnu mere, hvis man går aktivt ud i sin fritid.
Jeg blev også venner med folk, der havde boet der længe, og med andre medarbejdere, så jeg rejste også til nabolandene, og det var virkelig sjovt.Desuden mødte jeg som gæst,mange mennesker fra vidt forskellige områder, så jeg kunne føre mange forskellige samtaler.
# Mine anbefalinger til rejsemål

Hvis du arbejder som rejseguide, lærer du helt naturligt ruterne rundt i Paris. Derudover tog jeg også til Brugge i Belgien og Venedig i Italien. Jeg var af sted i to nætter og tre dage, og det var rigtig dejligt.
# Mit gap year-tip

(Sprog)
Det er helt fint kun at bruge koreansk.
(Overnatning)
Det er behageligt, og der er ikke noget særligt besværligt — det er helt fint.
(Måltider)
Medarbejderne her kan også lave frokost. Morgenmad ogde sagde, at der kun blev serveret aftensmad, men man kan bare tage tilbehør fra køleskabet og spise, når man vil. Medarbejderne kan også lave mad, og det var dejligt.
(Hvad du skal tage med)
Det var unødvendigt tungt og besværligt at købe ting som shampoo eller kropssæbe og tage dem med.Det var bøvlet. Køb dem her. De koster kun omkring 2 euro stykket. Det er også godt at have myggespray med om sommeren. Der er ikke mange myg, men nogle gangekan man blive stukket, og det ville være ærgerligt at skulle købe myggespray bagefter. Det er også godt at tage ansigtsmasker med. Kvinder bør helt sikkert tage en øjenbrynskniv med — dem sælger de ikke her. Hygiejnebind er billige.
(Eksperttip)
Lær en masse fransk, inden du kommer, og tag ud og hyg dig. Mange bliver på overnatningsstedet, men det var virkelig godt at gå ud og prøve at møde så mange franskmænd som muligt.
# Det var en virkelig god oplevelse, som endnu en gang fik mig til at tænke over min plads i samfundet.

Personligt kunne jeg rigtig godt lide rollen som rejseleder. Faktisk bryder jeg mig som regel ikke om guidede ture, når jeg rejser,men alligevel kunne jeg godt lide, at det bestemt er anderledes at se noget, når man har viden om det, end når man ikke har, og at man kan hjælpe gæster, der har brug for det — det er et givende arbejde.
Selvom det var trættende at omgås mange forskellige mennesker hver dag,var det en fantastisk oplevelse for en som mig, der aldrig før havde stået i sådanne situationer. Den gav mig mulighed for at opdage en ny side af mig selv og tænke over min plads i samfundet igen.
Det er svært at udtrykke med en enkelt sætning som denne, men,jeg tror, jeg kan sige, at jeg er blevet i stand til at se verden og mig selv i et bredere perspektiv.
Mit sabbatår er
oplevelse ★★★★★
Det var første gang, jeg arbejdede som medarbejder på et overnatningssted, og første gang, jeg fungerede som rejseleder, så det var en virkelig god oplevelse for mig.
Læring★★★★★
Jeg kunne rigtig godt lide, at jeg fik mulighed for at tale med mange mennesker.
Omgivelser★★★★★
Det var forholdsvis nemt at komme rundt, og det var behageligt, selv i det centrale Paris.
Sikkerhed★★★★☆
Hvis man passer på, virker der ikke til at være stor risiko for at blive tvunget til noget.
Fritid★★★★☆
Der er flere opgaver, man skal udføre som medarbejder, end jeg havde forventet.
Tag ud af din komfortzone.
Udfordr dig selv for din egen skyld.
Oplev fuld frihed.
Vær lykkelig.