Projekter
|
Ofte stillede spørgsmål
|
Meddelelser
#Jeg blev mere modig og beslutsom #Samtaler med internationale venner og erfaring med frivilligt arbejde inden for børnepasning #En positiv indstilling: »Jeg er ung, det går nok – sig ja til alt!«
Jeg var frustreret og hadede virkelig mig selv for at være så forsagt og passiv. Ved et tilfælde fik jeg mulighed for at tage orlov, og »lad være med bare at tænke – gør noget ...« »Lad os prøve hvad som helst!« Jeg søgte impulsivt ind på det sabbatårsprogram, jeg havde hørt om.
- Frivilligt arbejde med børnepasning i Cambodja |
Q. Vil du give en kort præsentation af dig selv? :)
Hej! Jeg er en helt almindelig universitetsstuderende med førskolepædagogik som hovedfag, og jeg holder lige nu orlov på tredje år.
Q. Hvad fik dig til at vælge det sabbatårsprojekt, du deltog i?
Jeg har altid haft mange ting, jeg gerne ville lære, og mange oplevelser, jeg ønskede mig ud over mit hovedfag i førskolepædagogik. Jeg er især interesseret i fotografi, så jeg er meget usikker på mit fremtidige karrierevalg. Men jeg tænkte altid bare over det; jeg brugte økonomi, tid og min personlighed som undskyldninger og udsatte tingene, mens jeg levede med de omstændigheder, jeg nu engang befandt mig i. Jeg var frustreret og hadede virkelig mig selv for at være så forsagt og passiv. Ved et tilfælde fik jeg mulighed for at tage orlov, og ...»Lad være med bare at tænke – lad os prøve at gøre noget!«Jeg søgte impulsivt ind på det sabbatårsprogram, jeg havde hørt om. Jeg ville bare prøve hvad som helst. Da jeg valgte et sabbatårsprogram, prioriterede jeg som studerende en lavere pris og valgte et »lærerprogram«, der mindede om mit hovedfag.
Q. Var du ikke bekymret for at skulle opholde dig i udlandet i længere tid?
Faktisk var folk omkring mig mere bekymrede, end jeg var. Jeg er ret lille af statur sammenlignet med andre, og de var bekymrede for, at jeg skulle rejse alene til et land med dårlig sikkerhed. Jeg havde rejst en del, men det længste, jeg havde opholdt mig et sted, var to uger, og jeg havde altid været sammen med nogen, jeg kunne stole på, så jeg var lidt nervøs for at tage af sted »alene«.
Q. Hvordan forberedte du dig inden afrejsen?
1. Inden jeg rejste, følte jeg mig presset over at skulle bruge engelsk. For at kunne holde samtalerne i gang ...Øvede jeg mig i at omdanne sætninger til spørgsmål ...og den øvelse hjalp mig en hel del, da jeg kom frem.
2. Under introduktionsmødet for sabbatårsprogrammet talte jeg med arrangøren om forskellige ting og nævnte min interesse for »fotografi«, og vi blev enige om, at jeg skulle vælge et fotoprojekt. Jeg ...»At tage billeder af alle børnene i børnepasningscentret.«Det besluttede jeg mig for og købte fotobøger, som jeg kunne studere. (Jeg har tænkt mig at få billederne printet nu og sende dem til Cambodja!)
Q. Hvad ønskede du at ændre gennem sabbatåret, eller hvilke mål havde du for det?
1. Jeg ville gerne have lange samtaler med udenlandske venner fra forskellige kulturer.
2. Jeg ville gerne få så mange oplevelser som muligt. Jeg ville også nyde processen.
3. Jeg ville gerne blive en modig og frygtløs person.
Q. Jeg er nysgerrig på, hvordan det lokale projekt var tilrettelagt. Kan du fortælle om den daglige rutine?
8.15 Kør med tuk-tuk til centret – 9.00 Børnene ankommer; korte sange og andagt – 9.15 Bad og mellemmåltid – 9.45 Undervisning om morgenen (khmer, engelsk, billedkunst, matematik osv.; fagene varierer) – 11.00 Frokost – 11.45 Tandbørstning og middagslur – 12.15 Frivillige og lærere spiser – 14.00 Børnene vågner, får bad og et mellemmåltid – 14.45 Eftermiddagsundervisning (frie aktiviteter) – 16.00 Børn og frivillige tager hjem / Fritid på overnatningsstedet.
Q. Hvad var godt ved det sabbatårsprojekt, du deltog i? Hvad gjorde indtryk på dig, og hvad lærte eller indså du?
Faktisk læste jeg næsten alle anmeldelser af sabbatårsprogrammet, inden jeg kom til Cambodja. Det gennemgående indtryk var, at de første en eller to uger var hårde på grund af engelsk, men at de udenlandske venner alligevel tog sig godt af én. Så jeg troede ikke, at det ville være så anderledes for mig, og gik i gang med programmet, men situationen var helt anderledes. Engelsk, som jeg i begyndelsen godt kunne klare, sled på mig, som tiden gik, og folkene på centret og gæstehuset, hvor jeg arbejdede, virkede ikke særligt interesserede i at lære mig at kende. Jeg måtte selv tage kontakt, før de overhovedet svarede med et enkelt ord.Selvfølgelig troede jeg, at jeg ville vænne mig til det uden problemer, som jeg altid havde gjort, men da tingene ikke gik som planlagt, trak jeg mig meget ind i mig selv.
På det tidspunkt blev jeg venner med »Carlos«, en ældre mand fra Spanien, som boede på det samme gæstehus og arbejdede på centret, og så tog tingene en ny drejning.Da jeg havde det svært, købte han et glas æblejuice til mig og sagde: »Du er ung, det skal nok gå; livet er kort, så sig ja til alting!«Hans ord gjorde indtryk på mig, fordi han ikke bare snakkede – han var en, der omsatte sine tanker til handling og selv efterlevede dem.
Da jeg blev spurgt, om jeg ville prøve at undervise i engelsk på børnepasningscentret, manglede jeg tidligere selvtillid og svarede »Nej tak«, men senere sagde jeg »Selvfølgelig!« og gjorde mit bedste. Da jeg mødte de nye, venlige mennesker, foreslog jeg, at vi tog på ture sammen, og jeg talte med rejsende, jeg mødte for første gang, for at spørge ind til hinandens lande. Selvfølgelig var det ikke let. Det var så svært at tage initiativ til en samtale, og nogle gange blev jeg doven, når jeg glemte mit oprindelige formål. MenJeg indså, at mine tanker blev omsat til handling, og at det gjorde det muligt for mig gradvist at nyde de øjeblikke.
Det lange ophold gav mig også mulighed for selv at opleve andre landes kulturer og reflektere over forskellen mellem »anderledes« og »forkert«. Mens jeg tilbragte tid med børnene på børnepasningscentret, gav og modtog jeg ubevidst kærlighed, blev såret og oplevede en overvældende lykke. Jeg lå i en hængekøje på en stille strand, hvor bølgerne slog ind, og læste en bog, viftede begejstret med lysstænger til en Jesse J-koncert og følte ærefrygt over den storslåede natur og Angkor Wat. Jeg oplevede og følte så mange ting, at det er svært at nævne dem alle, men de nye oplevelser føltes som lykke.
Q. Mødte du nogen eller tilbragte du tid sammen med nogen gennem sabbatårsprojektet?
I løbet af de to måneder var der over 50 personer, hvis navne jeg spurgte om, og som jeg udvekslede hilsner med. Blandt dem tænker jeg især på de roomies, jeg kom tættest på. Vi rejste sammen, tog rundt og spiste lækker mad forskellige steder og lovede hinanden at holde kontakten, hvis vi besøgte hinandens lande. Jeg husker især Carlos, som jeg nævnte tidligere, og den meget engagerede cambodjanske lærer Sharon.
Q. Hvilket råd vil du give til dem, der skal deltage i sabbatårsprojektet fremover?
Jeg synes, det er vigtigt at handle uden at glemme sit oprindelige engagement og formål.
Q. Hvordan vil du sammenligne dig selv før og efter deltagelsen i sabbatårsprojektet?
Overordnet set følte jeg, at min indstilling til livet ændrede sig.Mit liv i Korea var præcis det samme, da jeg kom hjem efter to måneder, men jeg lærte personligt, at man er nødt til at opleve ting for at forstå dem, og efter at have oplevet ting, der var »hårde, men lykkelige«, fik jeg viljen til at føre dem ud i livet.
Jeg kan ikke sige, at alt blev bedre gennem dette sabbatår. Menjeg føler, at det helt klart er blevet et springbræt for mit fremtidige liv.
Så jeg vil udfordre mig selv igen. Uanset om det bliver et andet sabbatårsprogram eller fotografi, som jeg elsker, vil jeg helt sikkert prøve.
»Du er ung, det skal nok gå – livet er kort, så sig ja til alting!« – Bedstefars ven Carlos
Q. Fortæl om din egen rejserute, som du opdagede under sabbatåret (anbefalede steder, tidsplan, rute osv.).
Siem Reap: Én nat og to dage er for kort; to nætter og tre dage passer bedre!
Kep: To nætter og tre dage; jeg anbefaler den stille og smukke Rabbit Island; Kimly Restaurant – peberkrabbe,
Phnom Penh: Tuol Sleng-museet og Killing Fields – besøg dem endelig; Nationalmuseet; Kongepaladset – kan ikke anbefales,
Flodbredden er smuk om aftenen. Der ligger et indkøbscenter (med biograf) i nærheden af overnatningsstedet.
Mit sabbatår er ...
Erfaring★★★★★
For mig var alt en ny oplevelse og en udfordring.
Læring ★★★☆☆
Der var mere indre/personlig læring end praktisk, anvendelig læring.
Miljø★★★☆☆
Da landet i sig selv ikke er særlig rent ... er det måske noget, man må acceptere :)
Sikkerhed ★★★★☆
Det er et forholdsvis sikkert miljø, så længe du undgår risikabel adfærd.
Fritid ★★★★☆
Der er mere fritid og frihed, end du måske forventer. Hvis du planlægger omhyggeligt, kan du nå en masse i den tid!
(rejser, engelskundervisning osv.)
Jeg var frustreret og hadede virkelig mig selv for at være så forsagt og passiv. Ved et tilfælde fik jeg mulighed for at tage orlov, og »lad være med bare at tænke – gør noget ...« »Lad os prøve hvad som helst!« Jeg søgte impulsivt ind på det sabbatårsprogram, jeg havde hørt om.
- Frivilligt arbejde med børnepasning i Cambodja |
Q. Vil du give en kort præsentation af dig selv? :)
Hej! Jeg er en helt almindelig universitetsstuderende med førskolepædagogik som hovedfag, og jeg holder lige nu orlov på tredje år.
Q. Hvad fik dig til at vælge det sabbatårsprojekt, du deltog i?
Jeg har altid haft mange ting, jeg gerne ville lære, og mange oplevelser, jeg ønskede mig ud over mit hovedfag i førskolepædagogik. Jeg er især interesseret i fotografi, så jeg er meget usikker på mit fremtidige karrierevalg. Men jeg tænkte altid bare over det; jeg brugte økonomi, tid og min personlighed som undskyldninger og udsatte tingene, mens jeg levede med de omstændigheder, jeg nu engang befandt mig i. Jeg var frustreret og hadede virkelig mig selv for at være så forsagt og passiv. Ved et tilfælde fik jeg mulighed for at tage orlov, og ...»Lad være med bare at tænke – lad os prøve at gøre noget!«Jeg søgte impulsivt ind på det sabbatårsprogram, jeg havde hørt om. Jeg ville bare prøve hvad som helst. Da jeg valgte et sabbatårsprogram, prioriterede jeg som studerende en lavere pris og valgte et »lærerprogram«, der mindede om mit hovedfag.
Q. Var du ikke bekymret for at skulle opholde dig i udlandet i længere tid?
Faktisk var folk omkring mig mere bekymrede, end jeg var. Jeg er ret lille af statur sammenlignet med andre, og de var bekymrede for, at jeg skulle rejse alene til et land med dårlig sikkerhed. Jeg havde rejst en del, men det længste, jeg havde opholdt mig et sted, var to uger, og jeg havde altid været sammen med nogen, jeg kunne stole på, så jeg var lidt nervøs for at tage af sted »alene«.
Q. Hvordan forberedte du dig inden afrejsen?
1. Inden jeg rejste, følte jeg mig presset over at skulle bruge engelsk. For at kunne holde samtalerne i gang ...Øvede jeg mig i at omdanne sætninger til spørgsmål ...og den øvelse hjalp mig en hel del, da jeg kom frem.
2. Under introduktionsmødet for sabbatårsprogrammet talte jeg med arrangøren om forskellige ting og nævnte min interesse for »fotografi«, og vi blev enige om, at jeg skulle vælge et fotoprojekt. Jeg ...»At tage billeder af alle børnene i børnepasningscentret.«Det besluttede jeg mig for og købte fotobøger, som jeg kunne studere. (Jeg har tænkt mig at få billederne printet nu og sende dem til Cambodja!)
Q. Hvad ønskede du at ændre gennem sabbatåret, eller hvilke mål havde du for det?
1. Jeg ville gerne have lange samtaler med udenlandske venner fra forskellige kulturer.
2. Jeg ville gerne få så mange oplevelser som muligt. Jeg ville også nyde processen.
3. Jeg ville gerne blive en modig og frygtløs person.
Q. Jeg er nysgerrig på, hvordan det lokale projekt var tilrettelagt. Kan du fortælle om den daglige rutine?
8.15 Kør med tuk-tuk til centret – 9.00 Børnene ankommer; korte sange og andagt – 9.15 Bad og mellemmåltid – 9.45 Undervisning om morgenen (khmer, engelsk, billedkunst, matematik osv.; fagene varierer) – 11.00 Frokost – 11.45 Tandbørstning og middagslur – 12.15 Frivillige og lærere spiser – 14.00 Børnene vågner, får bad og et mellemmåltid – 14.45 Eftermiddagsundervisning (frie aktiviteter) – 16.00 Børn og frivillige tager hjem / Fritid på overnatningsstedet.
Q. Hvad var godt ved det sabbatårsprojekt, du deltog i? Hvad gjorde indtryk på dig, og hvad lærte eller indså du?
Faktisk læste jeg næsten alle anmeldelser af sabbatårsprogrammet, inden jeg kom til Cambodja. Det gennemgående indtryk var, at de første en eller to uger var hårde på grund af engelsk, men at de udenlandske venner alligevel tog sig godt af én. Så jeg troede ikke, at det ville være så anderledes for mig, og gik i gang med programmet, men situationen var helt anderledes. Engelsk, som jeg i begyndelsen godt kunne klare, sled på mig, som tiden gik, og folkene på centret og gæstehuset, hvor jeg arbejdede, virkede ikke særligt interesserede i at lære mig at kende. Jeg måtte selv tage kontakt, før de overhovedet svarede med et enkelt ord.Selvfølgelig troede jeg, at jeg ville vænne mig til det uden problemer, som jeg altid havde gjort, men da tingene ikke gik som planlagt, trak jeg mig meget ind i mig selv.
På det tidspunkt blev jeg venner med »Carlos«, en ældre mand fra Spanien, som boede på det samme gæstehus og arbejdede på centret, og så tog tingene en ny drejning.Da jeg havde det svært, købte han et glas æblejuice til mig og sagde: »Du er ung, det skal nok gå; livet er kort, så sig ja til alting!«Hans ord gjorde indtryk på mig, fordi han ikke bare snakkede – han var en, der omsatte sine tanker til handling og selv efterlevede dem.
Da jeg blev spurgt, om jeg ville prøve at undervise i engelsk på børnepasningscentret, manglede jeg tidligere selvtillid og svarede »Nej tak«, men senere sagde jeg »Selvfølgelig!« og gjorde mit bedste. Da jeg mødte de nye, venlige mennesker, foreslog jeg, at vi tog på ture sammen, og jeg talte med rejsende, jeg mødte for første gang, for at spørge ind til hinandens lande. Selvfølgelig var det ikke let. Det var så svært at tage initiativ til en samtale, og nogle gange blev jeg doven, når jeg glemte mit oprindelige formål. MenJeg indså, at mine tanker blev omsat til handling, og at det gjorde det muligt for mig gradvist at nyde de øjeblikke.
Det lange ophold gav mig også mulighed for selv at opleve andre landes kulturer og reflektere over forskellen mellem »anderledes« og »forkert«. Mens jeg tilbragte tid med børnene på børnepasningscentret, gav og modtog jeg ubevidst kærlighed, blev såret og oplevede en overvældende lykke. Jeg lå i en hængekøje på en stille strand, hvor bølgerne slog ind, og læste en bog, viftede begejstret med lysstænger til en Jesse J-koncert og følte ærefrygt over den storslåede natur og Angkor Wat. Jeg oplevede og følte så mange ting, at det er svært at nævne dem alle, men de nye oplevelser føltes som lykke.
Q. Mødte du nogen eller tilbragte du tid sammen med nogen gennem sabbatårsprojektet?
I løbet af de to måneder var der over 50 personer, hvis navne jeg spurgte om, og som jeg udvekslede hilsner med. Blandt dem tænker jeg især på de roomies, jeg kom tættest på. Vi rejste sammen, tog rundt og spiste lækker mad forskellige steder og lovede hinanden at holde kontakten, hvis vi besøgte hinandens lande. Jeg husker især Carlos, som jeg nævnte tidligere, og den meget engagerede cambodjanske lærer Sharon.
Q. Hvilket råd vil du give til dem, der skal deltage i sabbatårsprojektet fremover?
Jeg synes, det er vigtigt at handle uden at glemme sit oprindelige engagement og formål.
Q. Hvordan vil du sammenligne dig selv før og efter deltagelsen i sabbatårsprojektet?
Overordnet set følte jeg, at min indstilling til livet ændrede sig.Mit liv i Korea var præcis det samme, da jeg kom hjem efter to måneder, men jeg lærte personligt, at man er nødt til at opleve ting for at forstå dem, og efter at have oplevet ting, der var »hårde, men lykkelige«, fik jeg viljen til at føre dem ud i livet.
Jeg kan ikke sige, at alt blev bedre gennem dette sabbatår. Menjeg føler, at det helt klart er blevet et springbræt for mit fremtidige liv.
Så jeg vil udfordre mig selv igen. Uanset om det bliver et andet sabbatårsprogram eller fotografi, som jeg elsker, vil jeg helt sikkert prøve.
»Du er ung, det skal nok gå – livet er kort, så sig ja til alting!« – Bedstefars ven Carlos
Q. Fortæl om din egen rejserute, som du opdagede under sabbatåret (anbefalede steder, tidsplan, rute osv.).
Siem Reap: Én nat og to dage er for kort; to nætter og tre dage passer bedre!
Kep: To nætter og tre dage; jeg anbefaler den stille og smukke Rabbit Island; Kimly Restaurant – peberkrabbe,
Phnom Penh: Tuol Sleng-museet og Killing Fields – besøg dem endelig; Nationalmuseet; Kongepaladset – kan ikke anbefales,
Flodbredden er smuk om aftenen. Der ligger et indkøbscenter (med biograf) i nærheden af overnatningsstedet.
Mit sabbatår er ...
Erfaring★★★★★
For mig var alt en ny oplevelse og en udfordring.
Læring ★★★☆☆
Der var mere indre/personlig læring end praktisk, anvendelig læring.
Miljø★★★☆☆
Da landet i sig selv ikke er særlig rent ... er det måske noget, man må acceptere :)
Sikkerhed ★★★★☆
Det er et forholdsvis sikkert miljø, så længe du undgår risikabel adfærd.
Fritid ★★★★☆
Der er mere fritid og frihed, end du måske forventer. Hvis du planlægger omhyggeligt, kan du nå en masse i den tid!
(rejser, engelskundervisning osv.)
Vi dokumenterer deltagernes
udviklingsrejser.
Hjem
Tag ud af din komfortzone.
Udfordr dig selv for din egen skyld.
Oplev fuld frihed.
Vær lykkelig.
