Projekter
|
Ofte stillede spørgsmål
|
Meddelelser
#Jeg blev i stand til at sige »nej« og genvandt motivationen for livet #Mennesker, der respekterer mig; en retning i livet #Jeg var glad og lykkelig, bare fordi jeg var i live
|
Før jeg stiftede bekendtskab med sabbatåret, kan man sige, at jeg levede et ret almindeligt liv, men jeg levede ikke mit eget liv – jeg var ikke engang bevidst om, at jeg selv eksisterede.
- At lære italiensk kunst gennem Firenzes særlige udtryksform / Byeon Su-yeon, sabbatårsdeltager / 8 ugers sabbatår |
#HVEM ER JEG?
Før jeg stiftede bekendtskab med sabbatåret, kan man sige, at jeg levede et ret almindeligt liv, men jeg levede ikke mit eget liv,jeg var ikke engang bevidst om, at jeg selv eksisterede.
Uden at tænke så meget over det valgte jeg den nemme vej og endte med at arbejde i oversættelsesbranchen. I starten føltes det fantastisk og givende, at jeg kunne arbejde og tjene penge alene på mine engelskkundskaber, men efterhånden følte jeg mig tom, og stressen begyndte at overskygge følelsen af at have udrettet noget gennem arbejdet.
Jeg visnede langsomt hen og følte mig så kvalt, at jeg troede, jeg kunne dø.Jeg følte, at jeg var nødt til at tage et sted hen, men selv tanken om at rejse til Indien, som jeg altid havde drømt om, vakte ingen begejstring.
# Et sabbatår, jeg havde planlagt længe i forvejen
Så så jeg tilfældigvis et hovedbillede af Grækenland på Navers hjemmeside. Jeg blev draget af det, klikkede på billedet og fandt på den måde ud af, hvad et sabbatår var. Men jeg vendte tilbage til hverdagen og glemte det igen i et stykke tid.
En dag talte jeg i telefon med en gammel ven, som fortalte, at det var svært for dem, og at de gerne ville et sted hen.Det virkede, som om de gik og tænkte på et »sabbatår«..Før jeg vidste af det, havde jeg fortalt dem om et koreansk sabbatårsprogram.
Næste morgen tog jeg som sædvanlig på kontoret, satte mig ved mit skrivebord og tændte computeren. Det, jeg havde anbefalet min ven, fik mig faktisk til at tænke på mig selv, så efter lang tid slog jeg den koreanske sabbatårshjemmeside op igen.Der var næsten gået et år. I det øjeblik hjemmesidens billede blev indlæst, fangede et billede af en gammel alf med en rød, spids hat mit blik, og så snart jeg klikkede på billedet og så programmets titel...Det er lige det!Mit hjerte råbte.
Jeg tror, det var første gang i mit liv, at jeg blev så begejstret.At jeg ønskede mig noget for første gangBortset fra når jeg shoppede – det var første gang.
I det øjeblik – nej, jeg havde besluttet mig for at tage på sabbatår længe før.Fra det øjeblik, jeg forlod Firenzes lufthavn og tog bussen ind til byen, var jeg så glad.
Samme rutine, andre følelser.
På dage med undervisning varede timerne tre timer fra kl. 14. Freskoerne eller skulpturerne, jeg havde valgt, var dog svære at færdiggøre på tre timer, så jeg blev som regel til omkring kl. 18 eller 19 for at male videre.Læreren Marco gjorde et sted klar, hvor jeg kunne arbejde, selvom han havde mange andre undervisningstimer bagefter.
Da undervisningen begyndte om eftermiddagen, tog jeg på undervisningsdage ind til byen om morgenen, gik alene rundt i gyderne, så mig omkring, spiste frokost og tog derefter til undervisning.Efter undervisningen spiste jeg nogle gange middag med andre udenlandske studerende fra samme skole, og på regnvejrsdage, når jeg havde lyst til en varm suppe, spiste jeg på en nærliggende japansk ramenrestaurant – eller købte mad og spiste derhjemme.
PaniniJeg kan huske stedet. Den første weekend, mens jeg gik rundt i byen, blev jeg så sulten, at jeg sagde til Siri: »Jeg er sulten«, og så dukkede der et paninisted op. Der var mange anmeldelser på italiensk, og jeg fulgte Siris anvisninger hen til stedet. Det er et paninisted, man kommer til ved at gå op ad bakken ad Via Bolognese nordøst for Firenze.Det føltes som et sted, kun de lokale kendte til.På vej op ad bakken lå der olivenlunde på begge sider, og man kunne se små øgler smutte adræt ind i græsset.
På dage uden undervisning eller i weekenderne,tog jeg også på en kort tur til udkanten af Firenze(sådanne ture).
# Tid med mennesker, der hjalp mig med at finde mig selv
Når jeg tænker på et sabbatår,»mennesker«og»forhold«»«kan heller ikke udelades. Jeg tog et sabbatår for at få styr på mine tanker om mig selv og finde mig selv. Dermødte jeg mange mennesker, der hjalp mig med at være mig selv og udtrykke mig frit. Det fandtes.Når jeg tænker på de mennesker, jeg mødte i Firenze, synes jeg, at deres relationer var meget anderledes end dem, jeg indtil da havde haft i Korea.
Først og fremmest husker jeg tydeligt Marco, læreren, der underviste i italiensk kunst, og de venner, jeg studerede sammen med.
Isærglemmer jeg ikke Marcos varme – i undervisningen tog han forskellige hensyn for at gøre det lettere for mig at arbejde.
De fleste mennesker, jeg mødte i løbet af sabbatåret, var behagelige at være sammen med.De levede nøjsomt uden at bekymre sig om andres mening og efter deres egne overbevisninger eller personlighed,og deres måde at leve på virkede oprigtigt lykkelig og meningsfuld. Der var ingen konkurrenceånd; det var rart at mærke en stemning, hvor man opmuntrede og havde forståelse for hinanden.
Jeg husker også værten på overnatningsstedet og hendes kæreste samt de venner, jeg mødte ved turistattraktioner som Michelangelohøjen og domkirken.
# Tips til relationer i sabbatåret
Hvis du skal på sabbatår og gerne vil være lidt mere opsøgende i forhold til relationer, anbefaler jeg, at du tager gaver med, der kan præsentere koreansk kultur.Det er ikke nødvendigt, men noget, jeg personligt fortryder, er,»gaver med koreansk præg«som jeg ikke tog ret mange med af.Når man vil vise sin taknemmelighed, synes jeg, det ville have været bedre at fortælle om Korea og give koreanske gaver, så jeg fortryder det lidt.
Mange bekymrer sig også måske om engelsk. Hvis du kan klare en almindelig samtale, skal det nok gå. Men steder som kvarterets markeder, hvor kun de lokale kommer...den italienske stemningHvis du virkelig vil mærke den og har et stort ønske om at komme tættere på mennesker, kan det være nyttigt at lære lidt italiensk.
Frem for alt er det, jeg helst vil fortælle alle,"Lyt til dit eget hjertes stemme, og følg den.Det er det, jeg mener.
For første gang hørte jeg virkelig mit hjerte råbe, og da jeg fulgte den stemme, gjorde det mig glad og lykkelig bare at være i live – bare at trække vejret. Takket være det fik jeg en fornemmelse af, hvordan jeg kunne finde retningen for mit fremtidige livJeg fik en fornemmelse af det :)
# At kunne sige "NEJ!"
I Firenzeoplevede jeg behagelige relationer til andre menneskerog da jeg vendte tilbage til Korea og så mine relationer efter i sømmene, var de flestegensidigt respektfulde relationerI stedet for at handle om mig følte jeg, at relationerne handlede om, at hver især skulle tilfredsstille deres egne ønsker. Folk krævede altid ting af mig, og jeg havde mange ensidige relationer, hvor jeg imødekom andres krav.
At deltage i dette koreanske sabbatårsprojekt...Ved at deltage boede jeg for første gang alene i en fjern europæisk by, hvor jeg kunne øve mig i at tage vare på mig selv og passe på mig selv, samtidig med at jeg var omgivet af mennesker, der accepterede og respekterede mig, som jeg var...HelingJeg blev i høj grad helbredt.
Det, der får mig til at føle mig sundere, er, at jeg, som før var så ubeslutsom,kunne sige NEJ.er.
Faktisk var det sværere for mig at sige nej og afvise.Jeg var ubeslutsom og havde ikke nogen klar fornemmelse af, hvad jeg ville og ikke ville, så nogle gange lod jeg mig styre af andre, og andre gange skubbede jeg alle væk og isolerede mig.
Måske var det lettere at sige nej, fordi de var fremmede, men jeg var alligevel glad for, at jeg kunne sige tydeligt nej, og jeg kunne godt lide den ligefremme måde, folk respekterede min beslutning på uden indvendinger.
Og i den periode accepterede jeg passivt, uden at føle noget,de uretfærdigheder, jeg havde været udsat for,og jeg fik øjnene op for disse uretfærdighederog begyndte at gøre mine legitime rettigheder gældende, og lidt efter lidt begyndte jeg at forstå og søge det liv, jeg ønskede.
Efter sabbatåret var jeg blevet så anderledes, at både jeg selv og folk omkring mig blev overraskede. Jeg genvandt først min mistede appetit og smagssans, og min livslyst og mit ønske om at være lykkelig blev vækket til live igen. I takt med det kunne jeg ikke lade være med at gøre mine rettigheder gældende, og jeg fik styrken til selv at søge et miljø, der gør mig glad. MitDe mennesker, der kunne lide min blide side og nogle gange udnyttede den, bliver overraskede og forlegne og reagerer af og til negativt.Men jeg er ikke en, der sætter andre først– det gør jeg ikke; jeg forstår mig selvJeg kan virkelig godt lide den, jeg er, og jeg er glad for at være mig selv..
# Jeg er stadig hele tiden bekymret for mig selv
Jeg bekymrer mig stadig hele tiden om mig selv. Efter at have holdt et sabbatår og være kommet tilbage føler jeg en frustration, som jeg ikke har følt før.
Jeg tænker stadig på mig selv, men jeg kan godt lide den, jeg er nu.
For mig er et sabbatår
Oplevelse ★★★★★
Det var bare så, så, så godt! Jeg følte virkelig glæde og lykke selv ved den simple handling at trække vejret.
Læring ★★★★★
Jeg havde faktisk tænkt mig at pjække, men takket være lærerens engagement i undervisningen og de fantastiske venner, jeg mødte der, var timerne både meningsfulde og sjove. Mere end det var det en tid, hvor jeg lærte meget om mig selv.
Omgivelser ★★★★★
Jeg var simpelthen glad for at have boet et så virkelig smukt sted.
Sikkerhed ★★★★★
Inden jeg tog af sted, advarede folk mig om, at der var syriske flygtninge, og at jeg skulle passe på lommetyve, men jeg følte aldrig, at der var problemer med sikkerheden.
Fritid ★★★★★
Jeg nød også at bruge dage uden undervisning og weekender på at rejse til de nærliggende byer Siena og Rom.
|
Før jeg stiftede bekendtskab med sabbatåret, kan man sige, at jeg levede et ret almindeligt liv, men jeg levede ikke mit eget liv – jeg var ikke engang bevidst om, at jeg selv eksisterede.
- At lære italiensk kunst gennem Firenzes særlige udtryksform / Byeon Su-yeon, sabbatårsdeltager / 8 ugers sabbatår |
#HVEM ER JEG?
Før jeg stiftede bekendtskab med sabbatåret, kan man sige, at jeg levede et ret almindeligt liv, men jeg levede ikke mit eget liv,jeg var ikke engang bevidst om, at jeg selv eksisterede.
Uden at tænke så meget over det valgte jeg den nemme vej og endte med at arbejde i oversættelsesbranchen. I starten føltes det fantastisk og givende, at jeg kunne arbejde og tjene penge alene på mine engelskkundskaber, men efterhånden følte jeg mig tom, og stressen begyndte at overskygge følelsen af at have udrettet noget gennem arbejdet.
Jeg visnede langsomt hen og følte mig så kvalt, at jeg troede, jeg kunne dø.Jeg følte, at jeg var nødt til at tage et sted hen, men selv tanken om at rejse til Indien, som jeg altid havde drømt om, vakte ingen begejstring.
# Et sabbatår, jeg havde planlagt længe i forvejen
Så så jeg tilfældigvis et hovedbillede af Grækenland på Navers hjemmeside. Jeg blev draget af det, klikkede på billedet og fandt på den måde ud af, hvad et sabbatår var. Men jeg vendte tilbage til hverdagen og glemte det igen i et stykke tid.
En dag talte jeg i telefon med en gammel ven, som fortalte, at det var svært for dem, og at de gerne ville et sted hen.Det virkede, som om de gik og tænkte på et »sabbatår«..Før jeg vidste af det, havde jeg fortalt dem om et koreansk sabbatårsprogram.
Næste morgen tog jeg som sædvanlig på kontoret, satte mig ved mit skrivebord og tændte computeren. Det, jeg havde anbefalet min ven, fik mig faktisk til at tænke på mig selv, så efter lang tid slog jeg den koreanske sabbatårshjemmeside op igen.Der var næsten gået et år. I det øjeblik hjemmesidens billede blev indlæst, fangede et billede af en gammel alf med en rød, spids hat mit blik, og så snart jeg klikkede på billedet og så programmets titel...Det er lige det!Mit hjerte råbte.
Jeg tror, det var første gang i mit liv, at jeg blev så begejstret.At jeg ønskede mig noget for første gangBortset fra når jeg shoppede – det var første gang.
I det øjeblik – nej, jeg havde besluttet mig for at tage på sabbatår længe før.Fra det øjeblik, jeg forlod Firenzes lufthavn og tog bussen ind til byen, var jeg så glad.
Samme rutine, andre følelser.
På dage med undervisning varede timerne tre timer fra kl. 14. Freskoerne eller skulpturerne, jeg havde valgt, var dog svære at færdiggøre på tre timer, så jeg blev som regel til omkring kl. 18 eller 19 for at male videre.Læreren Marco gjorde et sted klar, hvor jeg kunne arbejde, selvom han havde mange andre undervisningstimer bagefter.
Da undervisningen begyndte om eftermiddagen, tog jeg på undervisningsdage ind til byen om morgenen, gik alene rundt i gyderne, så mig omkring, spiste frokost og tog derefter til undervisning.Efter undervisningen spiste jeg nogle gange middag med andre udenlandske studerende fra samme skole, og på regnvejrsdage, når jeg havde lyst til en varm suppe, spiste jeg på en nærliggende japansk ramenrestaurant – eller købte mad og spiste derhjemme.
PaniniJeg kan huske stedet. Den første weekend, mens jeg gik rundt i byen, blev jeg så sulten, at jeg sagde til Siri: »Jeg er sulten«, og så dukkede der et paninisted op. Der var mange anmeldelser på italiensk, og jeg fulgte Siris anvisninger hen til stedet. Det er et paninisted, man kommer til ved at gå op ad bakken ad Via Bolognese nordøst for Firenze.Det føltes som et sted, kun de lokale kendte til.På vej op ad bakken lå der olivenlunde på begge sider, og man kunne se små øgler smutte adræt ind i græsset.
På dage uden undervisning eller i weekenderne,tog jeg også på en kort tur til udkanten af Firenze(sådanne ture).
# Tid med mennesker, der hjalp mig med at finde mig selv
Når jeg tænker på et sabbatår,»mennesker«og»forhold«»«kan heller ikke udelades. Jeg tog et sabbatår for at få styr på mine tanker om mig selv og finde mig selv. Dermødte jeg mange mennesker, der hjalp mig med at være mig selv og udtrykke mig frit. Det fandtes.Når jeg tænker på de mennesker, jeg mødte i Firenze, synes jeg, at deres relationer var meget anderledes end dem, jeg indtil da havde haft i Korea.
Først og fremmest husker jeg tydeligt Marco, læreren, der underviste i italiensk kunst, og de venner, jeg studerede sammen med.
Isærglemmer jeg ikke Marcos varme – i undervisningen tog han forskellige hensyn for at gøre det lettere for mig at arbejde.
De fleste mennesker, jeg mødte i løbet af sabbatåret, var behagelige at være sammen med.De levede nøjsomt uden at bekymre sig om andres mening og efter deres egne overbevisninger eller personlighed,og deres måde at leve på virkede oprigtigt lykkelig og meningsfuld. Der var ingen konkurrenceånd; det var rart at mærke en stemning, hvor man opmuntrede og havde forståelse for hinanden.
Jeg husker også værten på overnatningsstedet og hendes kæreste samt de venner, jeg mødte ved turistattraktioner som Michelangelohøjen og domkirken.
# Tips til relationer i sabbatåret
Hvis du skal på sabbatår og gerne vil være lidt mere opsøgende i forhold til relationer, anbefaler jeg, at du tager gaver med, der kan præsentere koreansk kultur.Det er ikke nødvendigt, men noget, jeg personligt fortryder, er,»gaver med koreansk præg«som jeg ikke tog ret mange med af.Når man vil vise sin taknemmelighed, synes jeg, det ville have været bedre at fortælle om Korea og give koreanske gaver, så jeg fortryder det lidt.
Mange bekymrer sig også måske om engelsk. Hvis du kan klare en almindelig samtale, skal det nok gå. Men steder som kvarterets markeder, hvor kun de lokale kommer...den italienske stemningHvis du virkelig vil mærke den og har et stort ønske om at komme tættere på mennesker, kan det være nyttigt at lære lidt italiensk.
Frem for alt er det, jeg helst vil fortælle alle,"Lyt til dit eget hjertes stemme, og følg den.Det er det, jeg mener.
For første gang hørte jeg virkelig mit hjerte råbe, og da jeg fulgte den stemme, gjorde det mig glad og lykkelig bare at være i live – bare at trække vejret. Takket være det fik jeg en fornemmelse af, hvordan jeg kunne finde retningen for mit fremtidige livJeg fik en fornemmelse af det :)
# At kunne sige "NEJ!"
I Firenzeoplevede jeg behagelige relationer til andre menneskerog da jeg vendte tilbage til Korea og så mine relationer efter i sømmene, var de flestegensidigt respektfulde relationerI stedet for at handle om mig følte jeg, at relationerne handlede om, at hver især skulle tilfredsstille deres egne ønsker. Folk krævede altid ting af mig, og jeg havde mange ensidige relationer, hvor jeg imødekom andres krav.
At deltage i dette koreanske sabbatårsprojekt...Ved at deltage boede jeg for første gang alene i en fjern europæisk by, hvor jeg kunne øve mig i at tage vare på mig selv og passe på mig selv, samtidig med at jeg var omgivet af mennesker, der accepterede og respekterede mig, som jeg var...HelingJeg blev i høj grad helbredt.
Det, der får mig til at føle mig sundere, er, at jeg, som før var så ubeslutsom,kunne sige NEJ.er.
Faktisk var det sværere for mig at sige nej og afvise.Jeg var ubeslutsom og havde ikke nogen klar fornemmelse af, hvad jeg ville og ikke ville, så nogle gange lod jeg mig styre af andre, og andre gange skubbede jeg alle væk og isolerede mig.
Måske var det lettere at sige nej, fordi de var fremmede, men jeg var alligevel glad for, at jeg kunne sige tydeligt nej, og jeg kunne godt lide den ligefremme måde, folk respekterede min beslutning på uden indvendinger.
Og i den periode accepterede jeg passivt, uden at føle noget,de uretfærdigheder, jeg havde været udsat for,og jeg fik øjnene op for disse uretfærdighederog begyndte at gøre mine legitime rettigheder gældende, og lidt efter lidt begyndte jeg at forstå og søge det liv, jeg ønskede.
Efter sabbatåret var jeg blevet så anderledes, at både jeg selv og folk omkring mig blev overraskede. Jeg genvandt først min mistede appetit og smagssans, og min livslyst og mit ønske om at være lykkelig blev vækket til live igen. I takt med det kunne jeg ikke lade være med at gøre mine rettigheder gældende, og jeg fik styrken til selv at søge et miljø, der gør mig glad. MitDe mennesker, der kunne lide min blide side og nogle gange udnyttede den, bliver overraskede og forlegne og reagerer af og til negativt.Men jeg er ikke en, der sætter andre først– det gør jeg ikke; jeg forstår mig selvJeg kan virkelig godt lide den, jeg er, og jeg er glad for at være mig selv..
# Jeg er stadig hele tiden bekymret for mig selv
Jeg bekymrer mig stadig hele tiden om mig selv. Efter at have holdt et sabbatår og være kommet tilbage føler jeg en frustration, som jeg ikke har følt før.
Jeg tænker stadig på mig selv, men jeg kan godt lide den, jeg er nu.
For mig er et sabbatår
Oplevelse ★★★★★
Det var bare så, så, så godt! Jeg følte virkelig glæde og lykke selv ved den simple handling at trække vejret.
Læring ★★★★★
Jeg havde faktisk tænkt mig at pjække, men takket være lærerens engagement i undervisningen og de fantastiske venner, jeg mødte der, var timerne både meningsfulde og sjove. Mere end det var det en tid, hvor jeg lærte meget om mig selv.
Omgivelser ★★★★★
Jeg var simpelthen glad for at have boet et så virkelig smukt sted.
Sikkerhed ★★★★★
Inden jeg tog af sted, advarede folk mig om, at der var syriske flygtninge, og at jeg skulle passe på lommetyve, men jeg følte aldrig, at der var problemer med sikkerheden.
Fritid ★★★★★
Jeg nød også at bruge dage uden undervisning og weekender på at rejse til de nærliggende byer Siena og Rom.
Vi dokumenterer deltagernes
udviklingsrejser.
Hjem
Tag ud af din komfortzone.
Udfordr dig selv for din egen skyld.
Oplev fuld frihed.
Vær lykkelig.
