Projekter
|
Ofte stillede spørgsmål
|
Meddelelser
#Jeg gik fra at være tilbageholdende til at blive mere initiativrig #Erfaring med at løse problemer på egen hånd og skabe kontakt til børnene #Jeg fik meget ud af de mennesker, jeg mødte
Inden mit sabbatår var mit mål at være mere initiativrig og aktiv i alt, end jeg var i Korea — lige fra at tilbringe tid sammen med andre til at udføre de opgaver, jeg fik. Jeg ville løse de problemer, jeg havde fået øje på gennem rådgivningen.
-Få hjertet til at slå hurtigere med musik! Frivilligt arbejde med kultur og kunst i Cambodja / Jeong Sojin, deltager på sabbatår / 12 ugers sabbatår |
I begyndelsen blev jeg taget på sengen.
En dag, mens jeg havde orlov fra studiet og tænkte grundigt over mine fremtidsplaner, kom jeg tilfældigvis til at se et foredrag fra SeBaSi med direktør An Si-jun.
Efter foredraget tænkte jeg, at det, jeg havde brug for nu, var et sabbatår, så jeg tilmeldte mig rådgivning om sabbatår uden at tøve. I begyndelsen blev jeg taget på sengen. Jeg var allerede meget genert, så det føltes akavet og svært at åbne mig helt over for en, jeg lige havde mødt.
Men efterhånden som rådgivningen skred frem, kunne jeg godt lide at høre ting, som folk omkring mig ikke havde fortalt mig. Frem for alt kunne jeg konfrontere de problemer, som jeg kun havde haft en abstrakt fornemmelse af, og som jeg ikke selv havde kunnet definere ordentligt.
Jeg ville løse dem.
Gennem rådgivningen om sabbatår blev jeg anbefalet et frivilligprogram inden for kultur og kunst i Cambodja. Jeg besluttede mig for at tage et sabbatår uden at tøve ret meget, for jeg følte, at hvis jeg ikke gjorde det nu, ville jeg bare vende tilbage til mit gamle liv — den periode, hvor jeg hverken traf beslutninger eller tog udfordringer op.
Jeg havde altid været interesseret i frivilligt arbejde, fordi jeg overvejede at læse medicin eller farmaci. Men det handlede mere om at samle frivilligtimer til ekstra point end om selve det frivillige arbejde, og jeg havde endda ikke fået gjort det. Dette sabbatår blev en proces, hvor jeg omsatte planer, jeg kun havde tænkt på, til handling.
Inden jeg rejste på sabbatår, var mit mål at være mere initiativrig og livlig, end jeg var i Korea — lige fra at være sammen med andre til at tage mig af mine ansvarsområder. Jeg ville løse de problemer, jeg havde fået øje på gennem rådgivningen. Men under sabbatåret, mens jeg arbejdede frivilligt, var der ikke engang tid til at tænke på de oprindelige mål. Når jeg tilbragte tid med børnene og arbejdede sammen med de andre, kom handlingen mere før tanken, end jeg havde forventet. Uden at opdage det blev jeg livlig og initiativrig over for børnene og mine venner.
Børnene, menneskene og mig.
For at være ærlig var jeg usikker, da jeg først ankom til Cambodja. Jeg blev ved med at spekulere på, om jeg hørte til der. Men nu, hvor sabbatåret er slut, fortryder jeg ikke den tid, jeg tilbragte der, for jeg fik så meget ud af de mennesker og børn, jeg boede sammen med.
Dagen begynder med tre timers undervisning for børnehavebørn om morgenen. Vi underviser i alfabetet og koreansk gennem sange og bevægelser. Grundskolebørnene begynder også med at lære alfabetet, og vi holder krea-undervisning, som børnene nyder. I kunsttimerne tegner vi eller laver vifter af papir og skeer.
Efter skoletid havde vi også undervisning i ocarina. Jeg var begyndt at spille ocarina i mellemskolen og havde taget den med for at undervise børnene. De var fascinerede og kunne virkelig godt lide instrumentet, fordi de aldrig havde set det før. I begyndelsen var de nysgerrige og prøvede at blæse i det, så jeg tænkte, at det ville virke, og lod dem lege med instrumentet, så de kunne vænne sig til det. Derefter lærte jeg dem tonernes navne.
Det bedste ved sabbatåret i Cambodja var minderne med de mennesker, jeg boede sammen med. Jeg tilbragte mest tid med en lærer på min egen alder, som delte værelse med mig. Vi tog ofte sammen ind til byen med tuk-tuk for at shoppe. Hun var en fantastisk kok og lavede altid lækker mad til mig. Hun talte også overraskende godt koreansk, hvilket hjalp mig meget med at lære khmer.
Jeg har forandret mig meget.
Fra den dag, jeg ankom til Cambodja, til den dag, jeg vendte tilbage til Korea — altså de lokale lærere, der var der både ved begyndelsen og afslutningen af mit sabbatår — sagde alle det samme: »Sammenlignet med dengang, du lige var kommet, har du et lysere udtryk, du taler mere, og du har forandret dig meget.« Mens jeg arbejdede sammen med de børn, jeg underviste, som havde svært ved at udtrykke sig ligesom mig, og fulgte deres udvikling, lærte jeg også noget og fik mulighed for at se mig selv udefra.
For mig er et sabbatår
en tid, hvor jeg kunne arbejde med problemer, jeg ikke havde indset, at jeg havde.
Mit øgenavn på mit studie var »den elegante pige«. Jeg havde ikke tænkt så meget over øgenavnet, og jeg brød mig ikke om det. Men jeg begyndte at tænke, at det måske betød: »De vil gerne tættere på mig, men der er en mur omkring mig.«
Nu, hvor jeg har afsluttet mit sabbatår og er vendt tilbage, vil jeg selv tage initiativ til samtaler med mine venner. Jeg vil også gerne møde flere mennesker og grine mere.
Inden mit sabbatår var mit mål at være mere initiativrig og aktiv i alt, end jeg var i Korea — lige fra at tilbringe tid sammen med andre til at udføre de opgaver, jeg fik. Jeg ville løse de problemer, jeg havde fået øje på gennem rådgivningen.
-Få hjertet til at slå hurtigere med musik! Frivilligt arbejde med kultur og kunst i Cambodja / Jeong Sojin, deltager på sabbatår / 12 ugers sabbatår |
I begyndelsen blev jeg taget på sengen.
En dag, mens jeg havde orlov fra studiet og tænkte grundigt over mine fremtidsplaner, kom jeg tilfældigvis til at se et foredrag fra SeBaSi med direktør An Si-jun.
Efter foredraget tænkte jeg, at det, jeg havde brug for nu, var et sabbatår, så jeg tilmeldte mig rådgivning om sabbatår uden at tøve. I begyndelsen blev jeg taget på sengen. Jeg var allerede meget genert, så det føltes akavet og svært at åbne mig helt over for en, jeg lige havde mødt.
Men efterhånden som rådgivningen skred frem, kunne jeg godt lide at høre ting, som folk omkring mig ikke havde fortalt mig. Frem for alt kunne jeg konfrontere de problemer, som jeg kun havde haft en abstrakt fornemmelse af, og som jeg ikke selv havde kunnet definere ordentligt.
Jeg ville løse dem.
Gennem rådgivningen om sabbatår blev jeg anbefalet et frivilligprogram inden for kultur og kunst i Cambodja. Jeg besluttede mig for at tage et sabbatår uden at tøve ret meget, for jeg følte, at hvis jeg ikke gjorde det nu, ville jeg bare vende tilbage til mit gamle liv — den periode, hvor jeg hverken traf beslutninger eller tog udfordringer op.
Jeg havde altid været interesseret i frivilligt arbejde, fordi jeg overvejede at læse medicin eller farmaci. Men det handlede mere om at samle frivilligtimer til ekstra point end om selve det frivillige arbejde, og jeg havde endda ikke fået gjort det. Dette sabbatår blev en proces, hvor jeg omsatte planer, jeg kun havde tænkt på, til handling.
Inden jeg rejste på sabbatår, var mit mål at være mere initiativrig og livlig, end jeg var i Korea — lige fra at være sammen med andre til at tage mig af mine ansvarsområder. Jeg ville løse de problemer, jeg havde fået øje på gennem rådgivningen. Men under sabbatåret, mens jeg arbejdede frivilligt, var der ikke engang tid til at tænke på de oprindelige mål. Når jeg tilbragte tid med børnene og arbejdede sammen med de andre, kom handlingen mere før tanken, end jeg havde forventet. Uden at opdage det blev jeg livlig og initiativrig over for børnene og mine venner.
Børnene, menneskene og mig.
For at være ærlig var jeg usikker, da jeg først ankom til Cambodja. Jeg blev ved med at spekulere på, om jeg hørte til der. Men nu, hvor sabbatåret er slut, fortryder jeg ikke den tid, jeg tilbragte der, for jeg fik så meget ud af de mennesker og børn, jeg boede sammen med.
Dagen begynder med tre timers undervisning for børnehavebørn om morgenen. Vi underviser i alfabetet og koreansk gennem sange og bevægelser. Grundskolebørnene begynder også med at lære alfabetet, og vi holder krea-undervisning, som børnene nyder. I kunsttimerne tegner vi eller laver vifter af papir og skeer.
Efter skoletid havde vi også undervisning i ocarina. Jeg var begyndt at spille ocarina i mellemskolen og havde taget den med for at undervise børnene. De var fascinerede og kunne virkelig godt lide instrumentet, fordi de aldrig havde set det før. I begyndelsen var de nysgerrige og prøvede at blæse i det, så jeg tænkte, at det ville virke, og lod dem lege med instrumentet, så de kunne vænne sig til det. Derefter lærte jeg dem tonernes navne.
Det bedste ved sabbatåret i Cambodja var minderne med de mennesker, jeg boede sammen med. Jeg tilbragte mest tid med en lærer på min egen alder, som delte værelse med mig. Vi tog ofte sammen ind til byen med tuk-tuk for at shoppe. Hun var en fantastisk kok og lavede altid lækker mad til mig. Hun talte også overraskende godt koreansk, hvilket hjalp mig meget med at lære khmer.
Jeg har forandret mig meget.
Fra den dag, jeg ankom til Cambodja, til den dag, jeg vendte tilbage til Korea — altså de lokale lærere, der var der både ved begyndelsen og afslutningen af mit sabbatår — sagde alle det samme: »Sammenlignet med dengang, du lige var kommet, har du et lysere udtryk, du taler mere, og du har forandret dig meget.« Mens jeg arbejdede sammen med de børn, jeg underviste, som havde svært ved at udtrykke sig ligesom mig, og fulgte deres udvikling, lærte jeg også noget og fik mulighed for at se mig selv udefra.
For mig er et sabbatår
en tid, hvor jeg kunne arbejde med problemer, jeg ikke havde indset, at jeg havde.
Mit øgenavn på mit studie var »den elegante pige«. Jeg havde ikke tænkt så meget over øgenavnet, og jeg brød mig ikke om det. Men jeg begyndte at tænke, at det måske betød: »De vil gerne tættere på mig, men der er en mur omkring mig.«
Nu, hvor jeg har afsluttet mit sabbatår og er vendt tilbage, vil jeg selv tage initiativ til samtaler med mine venner. Jeg vil også gerne møde flere mennesker og grine mere.
Vi dokumenterer deltagernes
udviklingsrejser.
Hjem
Tag ud af din komfortzone.
Udfordr dig selv for din egen skyld.
Oplev fuld frihed.
Vær lykkelig.
