Projekter
|
Ofte stillede spørgsmål
|
Meddelelser
#Følelsesmæssig forløsning, jeg har genfundet mit tidligere jeg #Større selvindsigt og bedre evne til at udtrykke mig #Jeg føler mig genoplivet og stråler igen
Det var opmuntrende at møde mennesker, der tænkte ligesom mig, og endda få en kort samtale med dem. Jeg nød også at høre andre menneskers historier og se, hvordan de lokale levede. Jeg mærkede og lærte meget ved at opleve forskelle i kultur, levevis, udseende og mange andre ting.
1:1-rådgivning for at finde min drøm |
Spørgsmål.Hej! Vil du præsentere dig selv?
Jeg laver ikke noget lige nu, men jeg er en person, der prøver at starte på noget nyt.
Jeg arbejdede i omkring to år.Jeg arbejdede i én virksomhed i omkring halvandet år, stoppede under dårlige omstændigheder og arbejdede derefter på deltid i omkring ni måneder.
Jeg læste digitalt indhold på universitetet. Jeg lærte om en række forskellige områder, fra udvikling af hjemmesider til design og videoproduktion. Det arbejde, jeg udførte, lå ikke helt inden for mit fagområde, men var beslægtet med det. Da virksomheden producerede undervisningsmateriale, lavede jeg materialer til at undervise små børn og videreudviklede historier, der allerede var blevet skabt.
Spørgsmål.Hvordan kom du i gang med arbejdet?
Jeg kendte en person, der tilbød mig en stilling som instruktørassistent, hvor jeg skulle hjælpe med at undervise mennesker med hørenedsættelse i videoredigering. Gennem det arbejde hjalp jeg med at udvikle figurer til det undervisningsfirma, som personen drev. Aktiviteterne førte mig naturligt ind i kulturelle og kunstneriske sammenhænge, og jeg blev tiltrukket af tanken om, at børn kunne lære og få hjælp gennem leg og kultur frem for udenadslære. Derfor begyndte jeg at arbejde i personens virksomhed efter endt uddannelse.
Spørgsmål.Hvorfor sagde du dit job op?
Arbejdet Selve jobbet var nyt og spændende. Men undervejs ændrede virksomheden karakter og blev en socialøkonomisk virksomhedog indtægterne forsvandt.Jeg gik otte måneder uden at få løn.Jeg kæmpede og holdt ud på min egen måde, men forholdet til de andre blev gradvist dårligere, og til sidst stoppede jeg. Efter jeg var stoppet, begyndte jeg at arbejde på deltid med telefonrådgivning.
Spørgsmål.Hvordan hørte du om Korea Gap Year?
Jeg så tilfældigvis på Navers forside en artikel med titlen »Syv gange for folk i tyverne« og læste den. I min omgangskreds var jeg den eneste, der sagde, at jeg ville rejse, men det opmuntrede mig at se en person gøre det, jeg selv gerne ville. Så blev jeg nysgerrig på et sabbatår og besøgte hjemmesiden.
Spørgsmål.Sagde du dit job op for at tage et sabbatår?
Til at begynde med planlagde jeg at forberede mig til en socialrådgiveruddannelse, så snart jeg sagde mit job op. Det arbejde, jeg var blevet interesseret i, hvor man hjælper børn gennem kulturelle og kunstneriske aktiviteter, krævede grundlæggende et socialrådgiverbevis. Så jeg begyndte på et deltidsjob for at studere og arbejde samtidig, menjeg blev begravet i arbejde og endte med kun at arbejde..
Jeg prøvede at sige deltidsjobbet op, menjeg havde ikke modet til det.. Fordi jeg var blevet såret på mit første arbejde – hvor jeg arbejdede sammen med en, jeg stolede på – sagde jeg deltidsjobbet op og var usikker på, hvad jeg skulle vælge som det næsteselvtillidJeg havde brug for det.I mellemtiden fik jeg ny styrke af at læse indlægget.
Spørgsmål.Men du deltog ikke i Korea Gap Years frivillig- eller rejseprogrammer,1:1-rådgivningdu deltog i, ikke? Var der en særlig grund til det?
Da jeg først besøgte Korea Gap Years hjemmeside, ville jeg gerne rejse, så jeg kiggede på mange programmer i udlandet. Jeg så på alt fra praktikophold til frivilligt arbejde og rejser til udlandet.Jeg ville gerne prøve det hele, men blandt alle mulighederne tænkte jeg:Hvad har jeg egentlig brug for?Det begyndte jeg at bekymre mig om. Mens jeg tænkte over det, faldt jeg over rådgivningen og tilmeldte mig med tanken: »I det mindste det her«.
Spørgsmål.Hvad bekymrede dig mest, da du modtog rådgivningen?
Fordi jeg ikke vidste noget, håbede jeg, at nogen kunne hjælpe mig med at finde min vej. Jeg ville også gerne høre historier fra en, der rent faktisk havde været på turen.
Og det var svært at udpege det, der var allersværest, for på det tidspunktvar alt svært.Det var hårdt at arbejde, og alt føltes bare svært. Jeg arbejdede for at tjene penge ligesom andre og mødtes med folk i min fritid, men jeg følte, at intet af det betød noget. Faktisk plejede jeg at være typen, der klarede mig godt, når jeg prøvede noget, men efter at jeg stoppede på arbejdspladsen under dårlige omstændigheder, begyndte jeg at tvivle på, om jeg kunne gøre noget godt, og jeg mistede også selvtilliden i mine relationer.
Spørgsmål.Kunne du få hjælp til de vanskeligheder og bekymringer gennem rådgivningen?
Til at begynde med troede jeg, det ville være ligesom den karrierevejledning, man får i gymnasiet – at finde mine tilbøjeligheder og rådgive mig.
Men sådan var det ikke. De spurgte, hvilken slags arbejde jeg havde udført, og hvorfor jeg sagde op, og på det tidspunkt var det for smertefuldt at tale om arbejdet. Så jeg græd meget. Derefter,blev de følelser, jeg havde undertrykt, sluppet fri.Efterhånden som rådgivningen skred frem, kunne jeg genkende mig selv igen. Jeg havde ladet, som om jeg ikke lagde mærke til mine problemer, og afvist dem, men ved at tale om mine følelser og anerkende dem ordentligt kunne jeg få styr på mine tanker igen, og det fik mig til at lægge planer om at rejse.
Spørgsmål.Det var ikke en helt almindelig rejse, og under rådgivningen,en missiondu fik en mission og tog af sted, ikke? Hvad gik missionen ud på, og hvorfor fik du den?
Missionen var at tage billeder sammen med 100 mennesker, jeg mødte på rejsen.Ja.Grunden er, at jeg...udtrykJeg udtrykte det ikke særlig meget (griner).
Da jeg først fik missionen, dengang...Jeg havde boet i Australien i et år på et arbejdsferieophold, så jeg troede, det ville være nemt at tage billeder af hundrede mennesker.
Spørgsmål.Hvordan forberedte du dig på at rejse?
Jeg forberedte mig ikke rigtig særlig meget. Jeg besluttede kun, at jeg ville tage til Tyrkiet. Resten af ruten planlagde jeg, efter jeg var ankommet til Tyrkiet: Østrig – Prag – Paris – Lissabon – Barcelona – Venedig – Rom – Sri Lanka – Thailand. Jeg rejste i over tre måneder.
Spørgsmål.Med din erfaring fra et arbejdsferieophold, var du så ikke bange eller bekymret?
Da jeg tog til Australien, var jeg ikke bange, fordi jeg intet vidste, men på denne rejse var jeg meget bange fra to uger før afrejsen.Jeg var meget bange fra to uger før afrejsen.Jeg blev ved med at fortryde det og tænkte: »Skulle jeg have sagt til folk, at jeg skulle af sted i en måned i stedet for tre?«
Jeg ved ikke, hvorfor det skræmte mig så meget dengang, men min største bekymring var at komme ud for en ulykke i udlandet. Men eftersom jeg allerede havde fortalt det til alle, kunne jeg ikke lade være med at tage af sted, og helt ærligt tog jeg grædende til lufthavnen. Da jeg ankom til Tyrkiet, gik det fint bagefter (griner).Når det gjaldt overnatning, bookede jeg det næste sted efter behov og tog videre, eller også fandt jeg steder ved at gå rundt og undersøge dem personligt, fordi det var lavsæson.
Spørgsmål.Jeg er nysgerrig efter at vide, hvordan du havde det, da du først ankom til Tyrkiet med missionen om at »tage billeder sammen med 100 mennesker«.
Til at begynde med var jeg virkelig bare bange.Som om det ikke var nok, så jeg tankeløst en film i flyet, og den handlede om en person, der blev kidnappet på sin rejsedestination (griner). Og så...Jeg skrev altid dagbog, mens jeg rejste, og hvis man ser på det, jeg skrev den første dag...»Jeg er bange. Det føles, som om jeg er taget af sted uden grund.«Det var alt, hvad jeg skrev.
Spørgsmål.Hvad fik den frygt til at ændre sig?
Jeg ankom til mit overnatningssted i Tyrkiet ved daggry. Næste dag, mens jeg spekulerede på, hvor jeg skulle tage hen i Istanbul, kom en koreansk kvinde på vandrerhjemmet hen til mig og sagde: »Hvis det er første gang, du er her, har du så lyst til at tage et sted hen sammen?« Jeg tog af sted med hende, og mens vi så på seværdigheder, begyndte jeg naturligt nok at få det bedre.
Spørgsmål.Var der nogen vanskeligheder med at udføre missionen?
Missionen var sværere, end jeg havde forventet. Det var ikke nemt at henvende sig til folk, så jeg ventede virkelig længe, før jeg gik i gang.
Første missionDet gjorde jeg, da jeg havde været i Istanbul i omkring seks dage. Selvom jeg havde været der i seks dage, tænkte jeg, at jeg i det mindste måtte tage ét (billede), og så var der en, der først bad mig om at tage et familiebillede. Jeg tog det for dem og spurgte, om de også ville tage et sammen med mig.det første billedeSå endte jeg med at tage det.Bagefter udviklede jeg min egen metode. Når jeg spurgte mænd eller par, sagde de ikke nej, men var glade for at være med.
Spørgsmål.Hvad var det sværeste under rejsen?
Når jeg ankom til det næste rejsemål uden at have bestilt overnatning.Man er nødt til at gå rundt i timevis og gøre en stor indsats for at finde et gæstehus. Mens jeg gjorde det, indså jeg, at jeg havde alt for mange undskyldninger derhjemme i Korea. Jeg plejede at droppe ting som »Jeg står tidligt op på lørdag for at se en udstilling«, »Jeg burde læse en bog« og »Jeg vil gerne male som hobby« – alt sammen fordi jeg sagde, at jeg ikke havde tid.På rejsen er man nødt til at blive ved med at prøve, indtil det lykkes – der er intet, man ikke kan gøre.Det var hårdt, men samtidig fik jeg meget mere mod.
Sp.Hvad kunne du bedst lide?
Det gav mig styrke at møde mennesker, der tænkte ligesom mig, og selv en kort snak med dem. Desuden, nød jeg at lytte til andres historier og se, hvordan de lokale levede. Kulturen er anderledes, måderne at leve på er anderledes, folk ser anderledes ud,og mange andre ting— jeg mærkede og lærte meget ved at se det.
For eksempel er folk i Spanien meget livlige, så det var fascinerende at se, hvor glade de var for at arbejde, uanset hvor de befandt sig. En dag var jeg ude at gå, og nogle mennesker havde samlet sig for at nyde et silent disco (en fest, hvor deltagerne har trådløse hovedtelefoner på i stedet for at spille høj musik over højttalere). Det var sjovt at se både børn og voksne være opslugt af deres egen musik, men samtidigkunne jeg godt lide, at de frit kunne udtrykke det, de gerne ville.Det var dejligt at se.
Sp.Følte du, at du ændrede dig under rejsen?
Jeg sagde, at jeg ikke er god til at udtrykke mig. En ting, der hænger sammen med det, var, at jeg ofte ikke kunne sige nej, når en fremmed bad mig om noget, fordi jeg følte, at jeg måtte tage hensyn. Jeg tog af sted med den tanke, at jeg ikke burde gøre sådan. Men mennesker ændrer sig jo ikke så let, vel?
To dage efter, at jeg var ankommet til Tyrkiet, mødte jeg tilfældigvis nogle koreanere, og vi spiste sammen. Da vi boede samme sted, tog vi også en drink bagefter. Jeg ville gerne sove, men jeg kunne ikke gå fra sammenkomsten. Det var ikke let for mig.Så til sidst kunne jeg ikke få mig selv til at rejse mig og gå.(griner). Der var en jævnaldrende ven, som sagde til mig: ''Rejser handler ikke om socialt samvær, så du behøver ikke tvinge dig selv til at gøre ting, du ikke har lyst til.'' Det gjorde mig ked af det på mine egne vegne, men hjalp mig også med at indstille mig på ny. Efter det gav jeg udtryk for, hvad jeg selv ville, når jeg var sammen med medrejsende, jeg havde mødt helt naturligt,Jeg udtrykte mine egne ønsker..Lidt efter lidt..
Sp. Hvilke ændringer bemærkede du, når du sammenligner tiden før og efter dit sabbatår?
Førvar min selvindsigtmeget begrænset. At tage på rejser og arbejde med design var noget, jeg længe havde ønsket mig, men jeg blev ved med at tøve.
Dissebekymringervar for store for mig, og det var svært at få hjælp andre steder. Når jeg ser tilbage, tror jeg, at jeg gerne ville høre fra en med reel erfaring, og i den forstandvar rådgivningen og rejsen til stor hjælp.
Nuhar jeg fundet mit gamle jegigen, tror jeg. Før jeg tog af sted, da jeg havde det svært på grund af mit arbejde, spurgte folk ofte: ''Hvad er der galt i dag?'' Før jeg begyndte at arbejde, plejede folk at sige: ''Er der sket noget godt i dag?'' Jeg har fundet den udgave af mig selv igen.
Sp.Hvilke planer har du for fremtiden?
Jeg vil lave det om til en portfolio. Og jeg vil gerne arbejde med noget inden for design. Derefter vil jeg blive ved med at dyrke mine hobbyer regelmæssigt. Jeg tegnede hele tiden, mens jeg rejste, og jeg vil gerne finde en tegnestil, der er helt min egen.
Sp.Føler du dig nu sikker på dig selv i jobsøgningen?
Det er ikke sådan, at jeg mangler selvtillid som før, og jeg har heller ingen større frygt. Jeg bekymrer mig bare om: ''Jeg er god til det her, men hvad nu, hvis de ikke ansætter mig?'' (griner) Den slags frygt, der plejede at plage mig, er væk nu.
Sp. Hvad betyder et sabbatår for dig?
En tid, hvor man føler sig ung igen.
Når man bliver ældre, bliver ens tankegang også ældre. Tidligere havde jeg aldrig forestillet mig, at jeg ville blive sådan her.
Jeg tror, at jeg gennem sabbatåret var i stand til at finde tilbage til mit tidligere lyse, livlige og sunde jeg.
Det var opmuntrende at møde mennesker, der tænkte ligesom mig, og endda få en kort samtale med dem. Jeg nød også at høre andre menneskers historier og se, hvordan de lokale levede. Jeg mærkede og lærte meget ved at opleve forskelle i kultur, levevis, udseende og mange andre ting.
1:1-rådgivning for at finde min drøm |
Spørgsmål.Hej! Vil du præsentere dig selv?
Jeg laver ikke noget lige nu, men jeg er en person, der prøver at starte på noget nyt.
Jeg arbejdede i omkring to år.Jeg arbejdede i én virksomhed i omkring halvandet år, stoppede under dårlige omstændigheder og arbejdede derefter på deltid i omkring ni måneder.
Jeg læste digitalt indhold på universitetet. Jeg lærte om en række forskellige områder, fra udvikling af hjemmesider til design og videoproduktion. Det arbejde, jeg udførte, lå ikke helt inden for mit fagområde, men var beslægtet med det. Da virksomheden producerede undervisningsmateriale, lavede jeg materialer til at undervise små børn og videreudviklede historier, der allerede var blevet skabt.
Spørgsmål.Hvordan kom du i gang med arbejdet?
Jeg kendte en person, der tilbød mig en stilling som instruktørassistent, hvor jeg skulle hjælpe med at undervise mennesker med hørenedsættelse i videoredigering. Gennem det arbejde hjalp jeg med at udvikle figurer til det undervisningsfirma, som personen drev. Aktiviteterne førte mig naturligt ind i kulturelle og kunstneriske sammenhænge, og jeg blev tiltrukket af tanken om, at børn kunne lære og få hjælp gennem leg og kultur frem for udenadslære. Derfor begyndte jeg at arbejde i personens virksomhed efter endt uddannelse.
Spørgsmål.Hvorfor sagde du dit job op?
Arbejdet Selve jobbet var nyt og spændende. Men undervejs ændrede virksomheden karakter og blev en socialøkonomisk virksomhedog indtægterne forsvandt.Jeg gik otte måneder uden at få løn.Jeg kæmpede og holdt ud på min egen måde, men forholdet til de andre blev gradvist dårligere, og til sidst stoppede jeg. Efter jeg var stoppet, begyndte jeg at arbejde på deltid med telefonrådgivning.
Spørgsmål.Hvordan hørte du om Korea Gap Year?
Jeg så tilfældigvis på Navers forside en artikel med titlen »Syv gange for folk i tyverne« og læste den. I min omgangskreds var jeg den eneste, der sagde, at jeg ville rejse, men det opmuntrede mig at se en person gøre det, jeg selv gerne ville. Så blev jeg nysgerrig på et sabbatår og besøgte hjemmesiden.
Spørgsmål.Sagde du dit job op for at tage et sabbatår?
Til at begynde med planlagde jeg at forberede mig til en socialrådgiveruddannelse, så snart jeg sagde mit job op. Det arbejde, jeg var blevet interesseret i, hvor man hjælper børn gennem kulturelle og kunstneriske aktiviteter, krævede grundlæggende et socialrådgiverbevis. Så jeg begyndte på et deltidsjob for at studere og arbejde samtidig, menjeg blev begravet i arbejde og endte med kun at arbejde..
Jeg prøvede at sige deltidsjobbet op, menjeg havde ikke modet til det.. Fordi jeg var blevet såret på mit første arbejde – hvor jeg arbejdede sammen med en, jeg stolede på – sagde jeg deltidsjobbet op og var usikker på, hvad jeg skulle vælge som det næsteselvtillidJeg havde brug for det.I mellemtiden fik jeg ny styrke af at læse indlægget.
Spørgsmål.Men du deltog ikke i Korea Gap Years frivillig- eller rejseprogrammer,1:1-rådgivningdu deltog i, ikke? Var der en særlig grund til det?
Da jeg først besøgte Korea Gap Years hjemmeside, ville jeg gerne rejse, så jeg kiggede på mange programmer i udlandet. Jeg så på alt fra praktikophold til frivilligt arbejde og rejser til udlandet.Jeg ville gerne prøve det hele, men blandt alle mulighederne tænkte jeg:Hvad har jeg egentlig brug for?Det begyndte jeg at bekymre mig om. Mens jeg tænkte over det, faldt jeg over rådgivningen og tilmeldte mig med tanken: »I det mindste det her«.
Spørgsmål.Hvad bekymrede dig mest, da du modtog rådgivningen?
Fordi jeg ikke vidste noget, håbede jeg, at nogen kunne hjælpe mig med at finde min vej. Jeg ville også gerne høre historier fra en, der rent faktisk havde været på turen.
Og det var svært at udpege det, der var allersværest, for på det tidspunktvar alt svært.Det var hårdt at arbejde, og alt føltes bare svært. Jeg arbejdede for at tjene penge ligesom andre og mødtes med folk i min fritid, men jeg følte, at intet af det betød noget. Faktisk plejede jeg at være typen, der klarede mig godt, når jeg prøvede noget, men efter at jeg stoppede på arbejdspladsen under dårlige omstændigheder, begyndte jeg at tvivle på, om jeg kunne gøre noget godt, og jeg mistede også selvtilliden i mine relationer.
Spørgsmål.Kunne du få hjælp til de vanskeligheder og bekymringer gennem rådgivningen?
Til at begynde med troede jeg, det ville være ligesom den karrierevejledning, man får i gymnasiet – at finde mine tilbøjeligheder og rådgive mig.
Men sådan var det ikke. De spurgte, hvilken slags arbejde jeg havde udført, og hvorfor jeg sagde op, og på det tidspunkt var det for smertefuldt at tale om arbejdet. Så jeg græd meget. Derefter,blev de følelser, jeg havde undertrykt, sluppet fri.Efterhånden som rådgivningen skred frem, kunne jeg genkende mig selv igen. Jeg havde ladet, som om jeg ikke lagde mærke til mine problemer, og afvist dem, men ved at tale om mine følelser og anerkende dem ordentligt kunne jeg få styr på mine tanker igen, og det fik mig til at lægge planer om at rejse.
Spørgsmål.Det var ikke en helt almindelig rejse, og under rådgivningen,en missiondu fik en mission og tog af sted, ikke? Hvad gik missionen ud på, og hvorfor fik du den?
Missionen var at tage billeder sammen med 100 mennesker, jeg mødte på rejsen.Ja.Grunden er, at jeg...udtrykJeg udtrykte det ikke særlig meget (griner).
Da jeg først fik missionen, dengang...Jeg havde boet i Australien i et år på et arbejdsferieophold, så jeg troede, det ville være nemt at tage billeder af hundrede mennesker.
Spørgsmål.Hvordan forberedte du dig på at rejse?
Jeg forberedte mig ikke rigtig særlig meget. Jeg besluttede kun, at jeg ville tage til Tyrkiet. Resten af ruten planlagde jeg, efter jeg var ankommet til Tyrkiet: Østrig – Prag – Paris – Lissabon – Barcelona – Venedig – Rom – Sri Lanka – Thailand. Jeg rejste i over tre måneder.
Spørgsmål.Med din erfaring fra et arbejdsferieophold, var du så ikke bange eller bekymret?
Da jeg tog til Australien, var jeg ikke bange, fordi jeg intet vidste, men på denne rejse var jeg meget bange fra to uger før afrejsen.Jeg var meget bange fra to uger før afrejsen.Jeg blev ved med at fortryde det og tænkte: »Skulle jeg have sagt til folk, at jeg skulle af sted i en måned i stedet for tre?«
Jeg ved ikke, hvorfor det skræmte mig så meget dengang, men min største bekymring var at komme ud for en ulykke i udlandet. Men eftersom jeg allerede havde fortalt det til alle, kunne jeg ikke lade være med at tage af sted, og helt ærligt tog jeg grædende til lufthavnen. Da jeg ankom til Tyrkiet, gik det fint bagefter (griner).Når det gjaldt overnatning, bookede jeg det næste sted efter behov og tog videre, eller også fandt jeg steder ved at gå rundt og undersøge dem personligt, fordi det var lavsæson.
Spørgsmål.Jeg er nysgerrig efter at vide, hvordan du havde det, da du først ankom til Tyrkiet med missionen om at »tage billeder sammen med 100 mennesker«.
Til at begynde med var jeg virkelig bare bange.Som om det ikke var nok, så jeg tankeløst en film i flyet, og den handlede om en person, der blev kidnappet på sin rejsedestination (griner). Og så...Jeg skrev altid dagbog, mens jeg rejste, og hvis man ser på det, jeg skrev den første dag...»Jeg er bange. Det føles, som om jeg er taget af sted uden grund.«Det var alt, hvad jeg skrev.
Spørgsmål.Hvad fik den frygt til at ændre sig?
Jeg ankom til mit overnatningssted i Tyrkiet ved daggry. Næste dag, mens jeg spekulerede på, hvor jeg skulle tage hen i Istanbul, kom en koreansk kvinde på vandrerhjemmet hen til mig og sagde: »Hvis det er første gang, du er her, har du så lyst til at tage et sted hen sammen?« Jeg tog af sted med hende, og mens vi så på seværdigheder, begyndte jeg naturligt nok at få det bedre.
Spørgsmål.Var der nogen vanskeligheder med at udføre missionen?
Missionen var sværere, end jeg havde forventet. Det var ikke nemt at henvende sig til folk, så jeg ventede virkelig længe, før jeg gik i gang.
Første missionDet gjorde jeg, da jeg havde været i Istanbul i omkring seks dage. Selvom jeg havde været der i seks dage, tænkte jeg, at jeg i det mindste måtte tage ét (billede), og så var der en, der først bad mig om at tage et familiebillede. Jeg tog det for dem og spurgte, om de også ville tage et sammen med mig.det første billedeSå endte jeg med at tage det.Bagefter udviklede jeg min egen metode. Når jeg spurgte mænd eller par, sagde de ikke nej, men var glade for at være med.
Spørgsmål.Hvad var det sværeste under rejsen?
Når jeg ankom til det næste rejsemål uden at have bestilt overnatning.Man er nødt til at gå rundt i timevis og gøre en stor indsats for at finde et gæstehus. Mens jeg gjorde det, indså jeg, at jeg havde alt for mange undskyldninger derhjemme i Korea. Jeg plejede at droppe ting som »Jeg står tidligt op på lørdag for at se en udstilling«, »Jeg burde læse en bog« og »Jeg vil gerne male som hobby« – alt sammen fordi jeg sagde, at jeg ikke havde tid.På rejsen er man nødt til at blive ved med at prøve, indtil det lykkes – der er intet, man ikke kan gøre.Det var hårdt, men samtidig fik jeg meget mere mod.
Sp.Hvad kunne du bedst lide?
Det gav mig styrke at møde mennesker, der tænkte ligesom mig, og selv en kort snak med dem. Desuden, nød jeg at lytte til andres historier og se, hvordan de lokale levede. Kulturen er anderledes, måderne at leve på er anderledes, folk ser anderledes ud,og mange andre ting— jeg mærkede og lærte meget ved at se det.
For eksempel er folk i Spanien meget livlige, så det var fascinerende at se, hvor glade de var for at arbejde, uanset hvor de befandt sig. En dag var jeg ude at gå, og nogle mennesker havde samlet sig for at nyde et silent disco (en fest, hvor deltagerne har trådløse hovedtelefoner på i stedet for at spille høj musik over højttalere). Det var sjovt at se både børn og voksne være opslugt af deres egen musik, men samtidigkunne jeg godt lide, at de frit kunne udtrykke det, de gerne ville.Det var dejligt at se.
Sp.Følte du, at du ændrede dig under rejsen?
Jeg sagde, at jeg ikke er god til at udtrykke mig. En ting, der hænger sammen med det, var, at jeg ofte ikke kunne sige nej, når en fremmed bad mig om noget, fordi jeg følte, at jeg måtte tage hensyn. Jeg tog af sted med den tanke, at jeg ikke burde gøre sådan. Men mennesker ændrer sig jo ikke så let, vel?
To dage efter, at jeg var ankommet til Tyrkiet, mødte jeg tilfældigvis nogle koreanere, og vi spiste sammen. Da vi boede samme sted, tog vi også en drink bagefter. Jeg ville gerne sove, men jeg kunne ikke gå fra sammenkomsten. Det var ikke let for mig.Så til sidst kunne jeg ikke få mig selv til at rejse mig og gå.(griner). Der var en jævnaldrende ven, som sagde til mig: ''Rejser handler ikke om socialt samvær, så du behøver ikke tvinge dig selv til at gøre ting, du ikke har lyst til.'' Det gjorde mig ked af det på mine egne vegne, men hjalp mig også med at indstille mig på ny. Efter det gav jeg udtryk for, hvad jeg selv ville, når jeg var sammen med medrejsende, jeg havde mødt helt naturligt,Jeg udtrykte mine egne ønsker..Lidt efter lidt..
Sp. Hvilke ændringer bemærkede du, når du sammenligner tiden før og efter dit sabbatår?
Førvar min selvindsigtmeget begrænset. At tage på rejser og arbejde med design var noget, jeg længe havde ønsket mig, men jeg blev ved med at tøve.
Dissebekymringervar for store for mig, og det var svært at få hjælp andre steder. Når jeg ser tilbage, tror jeg, at jeg gerne ville høre fra en med reel erfaring, og i den forstandvar rådgivningen og rejsen til stor hjælp.
Nuhar jeg fundet mit gamle jegigen, tror jeg. Før jeg tog af sted, da jeg havde det svært på grund af mit arbejde, spurgte folk ofte: ''Hvad er der galt i dag?'' Før jeg begyndte at arbejde, plejede folk at sige: ''Er der sket noget godt i dag?'' Jeg har fundet den udgave af mig selv igen.
Sp.Hvilke planer har du for fremtiden?
Jeg vil lave det om til en portfolio. Og jeg vil gerne arbejde med noget inden for design. Derefter vil jeg blive ved med at dyrke mine hobbyer regelmæssigt. Jeg tegnede hele tiden, mens jeg rejste, og jeg vil gerne finde en tegnestil, der er helt min egen.
Sp.Føler du dig nu sikker på dig selv i jobsøgningen?
Det er ikke sådan, at jeg mangler selvtillid som før, og jeg har heller ingen større frygt. Jeg bekymrer mig bare om: ''Jeg er god til det her, men hvad nu, hvis de ikke ansætter mig?'' (griner) Den slags frygt, der plejede at plage mig, er væk nu.
Sp. Hvad betyder et sabbatår for dig?
En tid, hvor man føler sig ung igen.
Når man bliver ældre, bliver ens tankegang også ældre. Tidligere havde jeg aldrig forestillet mig, at jeg ville blive sådan her.
Jeg tror, at jeg gennem sabbatåret var i stand til at finde tilbage til mit tidligere lyse, livlige og sunde jeg.
Hjem
Tag ud af din komfortzone.
Udfordr dig selv for din egen skyld.
Oplev fuld frihed.
Vær lykkelig.
