Sp. Vil du give en kort introduktion af dig selv?
Sv. Jeg er 21 år og går på første år på universitetet, hvor jeg læser til pædagog med speciale i småbørn.
Jeg tog et år om for at prøve at komme ind på en bedre skole, men det lykkedes ikke. Mine forældre valgte skolen og studieretningen, som jeg ikke kunne lide. Jeg havde holdt mig tilbage og kæmpet mig igennem alt bare for at komme på universitetet, men heller ikke dér kunne jeg finde det, jeg søgte. Frustrationen over mit første nederlag i livet ramte mig hårdt, og jeg blev deprimeret. Direktøren sagde endda, at jeg var i en helt forfærdelig tilstand, haha.
Det På det tidspunkt søgte jeg rådgivning, og gennem den udfordrede jeg mig selv på mange måder. Min tankegang ændrede sig meget, og jeg blev igen en lys og glad person. Nu har jeg fået selvtilliden tilbage, jeg kommer godt ud af det med andre, og jeg nyder hver dag. Jeg kan godt lide at klæde mig pænt på og mødes med venner, og der er så mange ting, jeg gerne vil prøve – jeg er en helt almindelig førsteårsstuderende i Sydkorea. På det seneste er jeg blevet glad for at rejse, og jeg drømmer om at lave noget sjovt inden for kunst. Jeg vil blive ved med at kaste mig ud i nye udfordringer og blive en fantastisk person.
Sp. Hvordan hørte du om Gap Year?
Sv. Da jeg første gang hørte om Gap Year, var jeg i den mestdeprimerede periodeaf mit liv.
Min selvtillid var ekstremt lav, så jeg havde ikke engang modet til at prøve noget, og jeg tænkte på, at jeg gerne ville dø. Men jeg kunne jo ikke sådan rigtig dø, haha, så jeg søgte febrilsk efter ting, der hurtigt kunne få mig ud af den følelse af nederlag. Jeg havde brug for et vendepunkt i mit liv. Fordi jeg havde lang transporttid, så jeg mange Sebasi-videoer på min telefon i metroen, fandt foredrag af kendte mentorer, læste mange bøger og søgte efter forskellige aktiviteter, som universitetsstuderende kan deltage i, såsom fritidsprogrammer eller rejser.
På det tidspunkt surfede jeg meget på nettet, og tilfældigvisopdagede jeg Gap YearJeg fandt det og tænkte: »Wow, fantastisk, det er lige det!« Jeg fandt straks direktørens Sebasi-video, besøgte bloggen og læste interviews. Sådan kom jeg til at stifte bekendtskab med Gap Year.
Sp. Hvad fik dig til at beslutte dig for at få rådgivning?
Sv. På det tidspunkt følte jeg, at jeg ikke kunne holde depressionen ud, hvis jeg ikke gjorde noget, så jeg var villig til at gøre hvad som helst. Alle Gap Years programmer så sjove ud og virkede som noget, jeg ville nyde, hvis jeg prøvede det mindst én gang, så jeg ville prøve det hele. Men jeg tænkte, at det ville være godt at få en samtale først. På det tidspunkt var der nemlig ikke noget, jeg havde lyst til at lave, jeg havde ingen drømme, og jeg vidste ikke engang, hvad jeg kunne lide. Jeg var i enhelt tom tilstand.Jeg havde endda en lille flig af håb om, at denne samtale måske kunne ændre mit liv. Så desperat var jeg.
Sp. Hvilket råd fra samtalen husker du bedst?
Sv. Først lyttede de til min historie og fortalte mig, hvorfor jeg ikke havde nogen drømme. De sagde, at min fars undertrykkende indflydelse spillede en stor rolle, og det kunne jeg genkende, så det gjorde indtryk på mig. Det råd, jeg husker, er: »Det ligger dig på sinde, men du er flov over det, eller det tynger dig, så du ikke kan skrive det ned – tag mod til dig, og prøv at skrive det én gang.« Jeg husker ikke de præcise ord, men de sagde noget i den retning, da de bad mig skrive, hvad jeg gerne ville lave, under samtalen. Det gjorde stort indtryk på mig. De sagde også, at hvis man vil noget, skal man give udtryk for det. Først da kan man finde ud af, hvad man ønsker, og føre det ud i livet – det gjorde også indtryk på mig.
Sp. Hvad var det første, du satte i værk efter samtalen?
Sv. Når direktøren holder rådgivningssamtaler, giver vedkommende altidopgaverog min første opgave var at skrive detaljeret og konkret om måder, hvorpå jeg kunne opleve en følelse af henrykkelse/eufori. Tanken var, at euforien ikke bare opstår af sig selv; det handler om at vælge de bedste følelser, jeg ville opleve, når jeg gjorde det, jeg gerne ville.
Jeg tror, jeg skrev omkring fire sider. I starten føltes det virkelig pinligt, og jeg vidste ikke, hvad jeg skulle skrive, så det gik ikke så godt. Men efter at have skrevet det hele nedlærte jeg helt sikkert mig selv bedre at kende.Gennem denne opgave indså jeg, at jeg godt kan lide at se og nyde smukke ting, og at jeg bliver glad, når jeg oplever skønhed. Så selvom jeg ikke ved præcis, hvad jeg vil, lærte jeg, at jeg gerne vil arbejde med noget, der har med kunst at gøre, at jeg kan lide at rejse rundt, og at jeg godt kan lide at kommunikere med mennesker.
Derefter blev jeg ved med næsten dagligt at skrive ting ned, jeg gerne ville lave, og jeg søgte efter mange bøger og videoer om mine drømme. Jeg begyndte også kortvarigt til ballet som hobby – en sport, jeg gerne ville prøve – og deltog i et diskussionshold inden for humaniora, hvor vi debatterede hver uge. Derefter rejste jeg alene til Jeju for første gang.
Sp. Hvad ændrede sig før og efter samtalen?
Sv.Jeg ændrede mig meget, efter at jeg begyndte på rådgivningsforløbet..
Før rådgivningsforløbet var jeg dybt frustreret over følelsen af at have fejlet, så jeg var deprimeret, tilbageholdende, genert sammen med andre og nedtrykt. Noget af det skyldtes tidens gang, men efter rådgivningen, hvor jeg tog fat på de ting, jeg gerne ville, én efter én, og lærte mig selv bedre at kende, synes jeg, at min personlighed er blevet lys og glad igen, som den var før.
Jeg blev også vant til at sætte ord på mine drømme. Jeg kom godt ud af det med andre igen, fik noget af min selvtillid tilbage og blev meget gladere. Underviseren på humanioraholdet roste mig endda som det medlem, der havde udviklet sig mest (haha). At lære om Gap Year ændrede virkelig min tankegang. Jeg lyttede til Gap Years podcasts og fandt ud af, at der er mange unge, som lever fantastiske liv på deres egen måde. Jeg lærte, at der er mange forskellige måder at blive lykkelig på.
Tidligere var jeg fanget i en bestemt rammeog tænkte, at »det skal være sådan her, ellers duer det ikke«, så jeg var altid ængstelig og bange.
For eksempel:
»Jeg må ikke komme bare ét år bagud i forhold til andre.«
»Hvis jeg ikke får et job, lige når jeg er færdig med universitetet, er det en katastrofe.«
»De siger, at det er så svært at få et job nu om dage. Hvad nu, hvis jeg ender med at være arbejdsløs? Skal jeg forberede mig til embedsmandseksamen?«
»Jeg skal arbejde målrettet på mit CV fra første år!«
Jeg havde mange tanker af den slags. Nu er de helt væk, og jeg føler mig så rolig. Det føles, som om jeg har opdaget en ny verden, jeg ikke kendte til ^^
Sp. Hvis du skulle sammenligne, hvordan du havde det efter rådgivningen, med noget, hvad ville det så være?
Sv. Jeg ville en bananJeg vil sammenligne det med en banan. Ikke bare en banan, men en skrællet banan.
Før rådgivningen skjulte jeg mig meget på grund af generthed og bekymringer. Normalt taler jeg kun om mine inderste følelser med meget nære venner, så det var pinligt og fik mig til at føle mig blottet at skulle fortælle en fremmed om mine familierelationer, sår og drømme. Men ligesom når en banan skrælles, så kun frugtkødet er tilbage, faldt mine masker og skaller – usikkerhed, generthed og akavethed – af, og mine sande inderste følelser,
Jeg kunne se mit sande jeg i øjnene.
Q. Hvad var svært eller udfordrende ved at modtage rådgivningen?
A. I starten tænkte jeg, når de gav mig opgaver eller foreslog ting, jeg kunne prøve: »Hvorfor skal jeg gøre det her?« Når jeg spurgte, forklarede de det hele i detaljer, haha. Som en meget genert person var det lidt svært at skulle tale indgående om ting med en, jeg lige havde mødt.
Q. Hvor mange stjerner ud af 5 vil du give rådgivningen, hvis du skulle bedømme, hvor tilfreds du er?
★★★★★
A. Fem!!! Rådgivningen er ikke bare noget, der sker én gang, men fortsætter regelmæssigt, og jo mere jeg deltager, desto bedre bliver det!! Direktøren kontakter mig ofte og fortæller mig omhyggeligt, at jeg skal prøve det ene eller det andet. Hun bekymrer sig om mig, som var jeg en yngre søskende, så jeg er virkelig, virkelig taknemmelig. ♡♡
Q. Hvad vil du fremhæve som rådgivningsprogrammets styrker og svagheder?
A. Fordelen er, at det ikke bare er et enkelt møde, men at vi mødes regelmæssigt, så vi kan følge forandringsprocessen sammen. Rådgivningen er ikke stiv eller besværlig — direktøren er meget varm og trøstende, så jo bedre jeg lærer hende at kende, desto mere tryg og godt tilpas føler jeg mig. Det, jeg har haft størst glæde af ved Gap Year-programmet, er, at direktøren opfordrer mig til at prøve ting, giver mig opgaver og bliver ved med at interessere sig for mig. Jeg kan egentlig ikke komme i tanke om nogen særlige ulemper.
Q. Rådgivningsprogrammet »Hvem vil du anbefale det til!?«
A. Jeg synes, det er godt for folk, der siger ting som: »Jeg har ingen drømme, jeg ved ikke, hvad jeg vil lave, jeg ved ikke engang, hvad jeg kan lide, jeg er håbløs, lol.« Folk, der gerne vil lave noget i fremtiden, men er usikre eller kæmper med at finde ud af hvad, kan sikkert også få mange praktiske råd.
Inden du deltager i rådgivningsprogrammet, kan det være en god idé at tage dig tid til at tænke grundigt over dig selv, så det bliver lettere at tale. I mit tilfælde tænkte jeg bare »jeg prøver det« og tog af sted uden nogen forberedelse, så der var mange gange, hvor jeg ikke kunne svare ordentligt, når jeg blev stillet spørgsmål. Bagefter tænkte jeg over det og havde mange øjeblikke, hvor jeg tænkte: »Åh, det skulle jeg have sagt dengang.« Når man taler med venner, har man mest lette samtaler, så man har ikke rigtig haft en alvorlig samtale eller et dybdegående interview om sig selv.At reflektere dybt og grundigt over sig selvFørst derefter tror jeg, at du vil kunne svare ubesværet.
Q. Du, efter at have afsluttet rådgivningen,Hvad er dine planer for fremtiden?
A. Jeg tror, at rådgivningen fortsætter. Jeg vil gerne have, at den bliver ved med at inspirere mig. Jeg vil gerne deltage i mange aktiviteter for at lære, hvilken slags person jeg er, og prøve de ting, jeg har lyst til. Først og fremmest tog jeg på min allerførste soloturi sommer, og jeg planlægger at fortsætte med det. Lige nu vil jeg allerhelst til Europa via Couchsurfing. For at gøre det arbejder jeg i øjeblikket på deltid som barista på en kaffebar.
Når semesteret begynder, vil jeg også prøve at melde mig ind i en musicalklub eller teaterklub. Jeg vil gerne være sammen med andre og kommunikereJeg vil også prøve mange forskellige aktiviteter uden for studiet, hvor jeg kan møde andre. Jeg tror, jeg vil gøre mange ting for at ændre min personlighed, så jeg bliver mere selvsikker og initiativrig. For eksempel deltidsjob, klubber, konkurrencer eller at prøve at sælge ting på gaden.
Jeg vil også gerne lave frivilligt arbejde i udlandet, og der er mange ting, jeg gerne vil lære, såsom at synge, danse og kalligrafi, men først tror jeg, at jeg skal tjene penge. I stedet for at læse til TOEIC eller fokusere på skolearbejdet — jeg er jo stadig førsteårsstuderende — vil jeg, for at finde mig selv, bare så vidt muligt prøve alt det, jeg har lyst til, efter hjertens lyst.
Q. Hvad er »Gap Year« for mig?
A. Gap Year er kærlighedDet er det. Jeg elsker Gap Year så højt, haha.
»Gap Year er en tid, hvor jeg finder mig selv«
Gennem Gap Year lærer jeg mig selv at kende, bliver inspireret, tager udfordringer op og forandrer mig — jeg synes, det er helt fantastisk. Gap Year blev begyndelsen på en forandring for mig, så jeg glæder mig endnu mere til det, der kommer.♡
Hjem
.png&w=1080&q=75)