Projekter
|
Ofte stillede spørgsmål
|
Meddelelser
#Fra en bekymringsfuld indstilling til en mere udfordrende indstilling #At overvære et kejsersnit og skabe gode relationer til venner #En tid fyldt med minder fra Jaipur
Hej. Jeg hedder Lee Hyun-joo, og jeg har været på en frivillig medicinsk indsats i udlandet i Jaipur, Indien, fra den 15. august til den 5. september. Jeg blev interesseret i frivilligt medicinsk arbejde i udlandet, fordi en ven anbefalede det, og jeg søgte om at deltage i indsatsen i Jaipur, Indien, fordi jeg syntes, at Indien havde noget særligt at byde på. Jeg ønskede at komme væk fra min ensformige og fredelige hverdag, omgås mennesker med forskellige baggrunde, deltage i meningsfulde aktiviteter og se verden fra et nyt perspektiv.
Inden afrejsen bekymrede jeg mig ikke kun om at opholde mig i udlandet i længere tid, men også om sikkerhedsproblemerne, som er det første, jeg tænker på, når jeg hører om Indien. Men ved at følge retningslinjerne og sikkerhedsrådene fra Gap Year-organisationen og forberede mig godt blev jeg mindre bekymret end forventet for længere ophold og sikkerhed. Jeg begyndte at forberede mig, da tiden var knap, så jeg tror, at min forberedelsesproces var lidt anderledes end de andres. Gap Year-organisationen tog sig godt af mig, og på egen hånd søgte jeg information og satte mig ind i vaccinationer, bagage og Indien og fandt løsninger.
På stedet var der en introduktion den første dag og endnu en introduktion til praktikstedet dagen efter. Fra den følgende dag deltog jeg i observationsbaseret frivilligt arbejde fra kl. 9 eller 10 til kl. 14 på dage uden særlige aktiviteter. Derefter fulgte særlige aktiviteter efter et fastlagt program. Aktiviteterne bestod hovedsageligt i at observere frem for selv at deltage, men der var masser af oplevelser, jeg ikke kunne få i Korea, så jeg kom hjem med en masse nye erfaringer og minder.
Et af de bedste øjeblikke var, da jeg sammen med venner, der også arbejdede frivilligt på hospitalet, under introduktionen observerede et kejsersnit på operationsstuen . I fritiden efter det frivillige arbejde gik jeg også på markedet med vennerne for at kigge på souvenirs og knytte bånd. På den skole, vi besøgte som led i børnepasningsprogrammet, spillede jeg med børnene og glemte helt tiden.
Jeg blev også gode venner med de andre frivillige, men jeg delte flest tanker med den ven, der arbejdede samme sted og på samme tid som mig, fordi vi havde de samme oplevelser. Vi glædede os sammen, når et nyt liv kom til verden, og blev tættere, når vi delte vores medfølelse for de patienter, der havde det svært. Verden set gennem min vens positive og optimistiske øjne var smuk, rolig og fuld af glæde. Dagene sammen med denne ven, set gennem deres øjne, var så smukke, at de føltes perfekte, og jeg tænkte ofte, at jeg gerne ville prøve at leve som dem.
De indiske kontaktpersoner var hensynsfulde og tog sig af os på alle områder, herunder indkvartering og måltider, så jeg var tilfreds. Hver dag bad de om feedback på deres arbejde og viste, at de løbende udviklede sig . Takket være udgangsforbuddet og deres bekymring for mad udefra kunne jeg opholde mig der sikkert og vende hjem uden problemer. Jeg havde også masser af fritid, så jeg kunne udforske området, tage på ture og nyde Indien fuldt ud.
Gennem dette projekt begyndte jeg at tænke, at mit liv, som jeg syntes var ubetydeligt og meningsløst, måske var det liv, andre længtes efter. Det blev en mulighed for med et lidt mere modent sind at værdsætte mit eget liv. Tidligere havde jeg kun tænkt på andre og bekymret mig om dem, men med dette Gap Year ønskede jeg at se mig selv ordentligt, fokusere på mig selv og få tid til at forstå og passe på mig selv.
Hver gang jeg tog ansvar for mine egne valg – som at beslutte mig for at tage til Indien, klare mig godt i tre uger der og komme sikkert hjem uden uheld – følte jeg, at jeg voksede som menneske. Jeg lærte ikke at lade bekymringerne tage over, ikke at tøve med at gøre det, jeg havde lyst til, og at turde prøve forskellige ting. Jeg havde misundt dem, der levede, som de havde lyst til, og været jaloux på deres mod til at leve sådan, men gennem denne oplevelse lærte jeg, at jeg også kan kaste mig ud i nye ting, uden at der nødvendigvis sker noget slemt. Næste gang vil jeg gerne prøve endnu mere.
Inden jeg kom til Indien, var jeg meget bekymret, men jeg fandt ud af, at der ikke sker så utrolige ting, som jeg havde forestillet mig. Derfor tænkte jeg, at de ting, jeg havde tøvet med og grublet over, nok heller ikke ville være så anderledes, og fremover vil jeg gerne udfordre mig selv med dem. Jeg indså også, at fortrydelsen over noget, man ikke har prøvet, er større end fortrydelsen over noget, man har prøvet. Mødet med inderne fik mig til at føle, at det er okay ikke at bekymre sig for meget og bare lade livet gå sin gang.
Jeg talte med mennesker, der spurgte, om jeg ikke ville fortryde at gå glip af lykken lige foran mig, fordi jeg var optaget af ting, der måske aldrig ville ske. Derfor besluttede jeg at lade mit liv gå sin gang og fokusere på at nyde nuet. Samtidig indså jeg, at jeg er mest lykkelig og fungerer bedst i velkendte og trygge omgivelser. Jeg er god til at tilpasse mig, men forandringer i omgivelserne stresser mig meget, og den stress påvirker i høj grad alle de aktiviteter, jeg deltager i.
Jeg vil fortsat forsøge at se mit liv og verden som noget værdifuldt. Med tiden glemmer jeg måske de følelser, jeg oplever nu, og vender tilbage til mit gamle jeg, men når jeg står over for svære øjeblikke, tror jeg, at minderne om de betydningsfulde stunder kan give mig styrke og mod til at fortsætte. Hvis du kommer til Jaipur, kan jeg anbefale at besøge Hawa Mahal og derefter bestille en guidet tur i City Palace. Du kan opleve Jaipur, der er fuld af lyserøde bygninger, og lære byen grundigt at kende gennem guidens forklaringer.
En verden, man ikke har besøgt, kan virke skræmmende, men nogle gange kan man opnå et bedre resultat ved at samle mod til at prøve.Jeg vil ikke anbefale det til alle, men hvis nogen tøver, vil jeg gerne opmuntre dem. Jeg vil gerne sige tak til alle for de mere end tre uger. Så meget skete på ingen tid, at jeg nogle gange tænker på, om jeg virkelig har været i Indien, men det er nok, fordi folk omkring mig hjalp og tog sig så godt af mig. Tak for alt.
Vi dokumenterer deltagernes
udviklingsrejser.
Hjem
Tag ud af din komfortzone.
Udfordr dig selv for din egen skyld.
Oplev fuld frihed.
Vær lykkelig.
