Projekter
|
Ofte stillede spørgsmål
|
Meddelelser
#Fra udforskning af viden til udvikling af værdier #Hvordan jeg kan forbinde humaniora med mit liv #Jeg mærkede, at mine rødder blev stærkere
Jeg lærte, at vi ikke blot skal nøjes med at vide noget, men gøre det til vores egne tanker, sige det højt og grundfæste vores værdier. Og at det er sådan, mine rødder slår rod og bliver stærke.
-[Mentor Song Ji-eun] Anmeldelse af ChamToring |
Mødet den 13. november var det sidste, og samværet med læreren og alle, der deltog, er slut ^^
Vi begyndte at mødes i sommerferien, og før vi vidste af det, var det blevet koldt, og vi mødtes i tykke frakker – tiden fløj af sted, og vi kom helt naturligt tættere på hinanden.
Det er trist at skulle skilles ..
Jeg havde faktisk set meget i tv om, hvor vigtigt humaniora er, og tænkt: ''Nå, det er vigtigt, men hvad er det egentlig, der er vigtigt?'' ''Det er svært nok at kæmpe sig igennem en svær bog – vil jeg forstå den og kunne knytte den til mig selv?'' Sådan nogle tanker havde jeg.
Jeg prøvede på egen hånd at læse nogle berømte klassikere inden for humaniora, men gav op... haha, ''Åh, jeg burde læse den, jeg har jo købt bogen...'' Sådan havde jeg det, indtil jeg tilfældigvis fandt dette foredrag! Jeg tøvede faktisk, fordi hovedemnet var ''debat'' – det var ukendt for mig, og humaniora er svært, så debat... Det bekymrede mig. Men efter at have mødt læreren og deltaget i undervisningen indså jeg, at jeg havde grebet humaniora forkert an, og derfor føltes det svært.
Jeg havde ønsket kun at udforske fortællingerne, argumenterne og de intellektuelle sider hos forskellige humanistiske tænkere og lære om dem, men jeg kunne ikke finde en forbindelse til mig selv. Læreren understregede altid, at viden skal bruges til gavn for ''mennesker''.
Jeg mærkede betydningen gennem debatten. At det ikke er nok blot at vide noget; man skal gøre det til sin egen tanke, sige det højt og forme sine værdier. Og at det er sådan, mine rødder slår rod og bliver stærke.
Nu føler jeg ikke længere modstand mod humaniora. Jeg vil holde fast i det i ti år, og når jeg fylder 34,
vil jeg blive ved med at læse som et projekt, mens jeg forestiller mig, hvordan jeg vil være til den tid! ^^
Jeg er ikke særligt talentfuld inden for kunst eller sport, og selvom jeg studerer hårdt, er der mange, der er bedre end mig.
I en virkelighed, hvor alle gennemgår nogenlunde den samme skolegang, engelskundervisning og jobsøgning – som agern, der konkurrerer med hinanden – vil jeg mere end nogen anden tro på og praktisere ''humanioras styrke'' ^^ Jeg håber, den bliver min særlige evne og mit våben, så jeg kan være rolig og afslappet, når jeg møder hvem som helst ^^
Jeg kunne også rigtig godt lide teammedlemmerne. Fra begyndelsen tog Ga-eun unnie kontakt til os, tog sig af alle og tog de yngre under sine vinger som en storesøster ^^; Dayoung unnie – hun er med i gruppen for sabbatår – men når man taler med hende, er hun rolig med sit kaninlignende ansigt og gør altid en stor indsats ^^; Da-woo oppa, den eneste fyr, debatterer høfligt og ser ud til at appellere til én med øjnene haha; Hye-jin er rigtig god til at debattere, går altid engageret til sine opgaver og smiler meget,
Jiyoon, den livlige, madglade, ærlige og selvsikre lillesøster, som snart rejser på working holiday ^^ Alle var sjove at være sammen med, og der var meget at lære ^^
Jeg er glad for at skrive denne anmeldelse, for jeg er overbevist om, at jeg virkelig har lært meget og udviklet mig gennem sabbatårsprogrammet ^^
Jeg kommer til at læse mange bøger fremover, men dette var en fantastisk mulighed for at lære, hvordan man læser for at finde værdi, og hvordan man ikke blot kan berige sig selv, men også dele med andre. Tusind tak, lærer Song Ji-eun!
Jeg lærte, at vi ikke blot skal nøjes med at vide noget, men gøre det til vores egne tanker, sige det højt og grundfæste vores værdier. Og at det er sådan, mine rødder slår rod og bliver stærke.
-[Mentor Song Ji-eun] Anmeldelse af ChamToring |
Mødet den 13. november var det sidste, og samværet med læreren og alle, der deltog, er slut ^^
Vi begyndte at mødes i sommerferien, og før vi vidste af det, var det blevet koldt, og vi mødtes i tykke frakker – tiden fløj af sted, og vi kom helt naturligt tættere på hinanden.
Det er trist at skulle skilles ..
Jeg havde faktisk set meget i tv om, hvor vigtigt humaniora er, og tænkt: ''Nå, det er vigtigt, men hvad er det egentlig, der er vigtigt?'' ''Det er svært nok at kæmpe sig igennem en svær bog – vil jeg forstå den og kunne knytte den til mig selv?'' Sådan nogle tanker havde jeg.
Jeg prøvede på egen hånd at læse nogle berømte klassikere inden for humaniora, men gav op... haha, ''Åh, jeg burde læse den, jeg har jo købt bogen...'' Sådan havde jeg det, indtil jeg tilfældigvis fandt dette foredrag! Jeg tøvede faktisk, fordi hovedemnet var ''debat'' – det var ukendt for mig, og humaniora er svært, så debat... Det bekymrede mig. Men efter at have mødt læreren og deltaget i undervisningen indså jeg, at jeg havde grebet humaniora forkert an, og derfor føltes det svært.
Jeg havde ønsket kun at udforske fortællingerne, argumenterne og de intellektuelle sider hos forskellige humanistiske tænkere og lære om dem, men jeg kunne ikke finde en forbindelse til mig selv. Læreren understregede altid, at viden skal bruges til gavn for ''mennesker''.
Jeg mærkede betydningen gennem debatten. At det ikke er nok blot at vide noget; man skal gøre det til sin egen tanke, sige det højt og forme sine værdier. Og at det er sådan, mine rødder slår rod og bliver stærke.
Nu føler jeg ikke længere modstand mod humaniora. Jeg vil holde fast i det i ti år, og når jeg fylder 34,
vil jeg blive ved med at læse som et projekt, mens jeg forestiller mig, hvordan jeg vil være til den tid! ^^
Jeg er ikke særligt talentfuld inden for kunst eller sport, og selvom jeg studerer hårdt, er der mange, der er bedre end mig.
I en virkelighed, hvor alle gennemgår nogenlunde den samme skolegang, engelskundervisning og jobsøgning – som agern, der konkurrerer med hinanden – vil jeg mere end nogen anden tro på og praktisere ''humanioras styrke'' ^^ Jeg håber, den bliver min særlige evne og mit våben, så jeg kan være rolig og afslappet, når jeg møder hvem som helst ^^
Jeg kunne også rigtig godt lide teammedlemmerne. Fra begyndelsen tog Ga-eun unnie kontakt til os, tog sig af alle og tog de yngre under sine vinger som en storesøster ^^; Dayoung unnie – hun er med i gruppen for sabbatår – men når man taler med hende, er hun rolig med sit kaninlignende ansigt og gør altid en stor indsats ^^; Da-woo oppa, den eneste fyr, debatterer høfligt og ser ud til at appellere til én med øjnene haha; Hye-jin er rigtig god til at debattere, går altid engageret til sine opgaver og smiler meget,
Jiyoon, den livlige, madglade, ærlige og selvsikre lillesøster, som snart rejser på working holiday ^^ Alle var sjove at være sammen med, og der var meget at lære ^^
Jeg er glad for at skrive denne anmeldelse, for jeg er overbevist om, at jeg virkelig har lært meget og udviklet mig gennem sabbatårsprogrammet ^^
Jeg kommer til at læse mange bøger fremover, men dette var en fantastisk mulighed for at lære, hvordan man læser for at finde værdi, og hvordan man ikke blot kan berige sig selv, men også dele med andre. Tusind tak, lærer Song Ji-eun!
Hjem
Tag ud af din komfortzone.
Udfordr dig selv for din egen skyld.
Oplev fuld frihed.
Vær lykkelig.
