Projekter
|
Ofte stillede spørgsmål
|
Meddelelser
#At forvandle bekymring over nye omgivelser til selvtillid til at tage udfordringer op #Forståelse for udenlandske sundhedsmiljøer og kulturer #Minder om at have udvidet min horisont i Ho Chi Minh City
Min første medicinske frivilligrejsе i Vietnam
Hej. Jeg hedder Park Ye-eun, og jeg har afsluttet tredje år på sygeplejerskeuddannelsen. Lige nu holder jeg orlov. Jeg har altid været meget interesseret i sundhedsområdet og har tænkt, at jeg en dag gerne ville deltage i frivilligt sundhedsarbejde i udlandet.
I min orlov ville jeg gerne prøve forskellige ting i nye omgivelser, så jeg deltog i et medicinsk frivilligprojekt i Ho Chi Minh-byen. Mens jeg har studeret sygepleje, har jeg ønsket at opleve forskellige sundhedsmiljøer i praksis, ikke kun gennem lærebøger og øvelokaler. Jeg ville især gerne møde sundhedspersonale og patienter ansigt til ansigt i et sundhedssystem, der adskiller sig fra det koreanske.
Jeg har altid levet i velkendte omgivelser, så jeg havde også et stort ønske om at udfordre mig selv et nyt sted og udvikle mig. Jeg ville bruge min orlov meningsfuldt, og jeg syntes, at frivilligt sundhedsarbejde var den udfordring, der passede bedst til mig.
Det, jeg især ønskede at ændre gennem dette sabbatår, var min måde at møde nye omgivelser på.
Indtil da havde jeg levet blandt velkendte omgivelser og mennesker, så jeg havde ikke ofte prøvet at sætte mig selv i uvante situationer.
Derfor ville jeg denne gang gerne blive bedre til at tilpasse mig fleksibelt i nye omgivelser, møde forskellige mennesker og få et bredere perspektiv. Som sygeplejestuderende ville jeg også gerne udvide mit syn på sundhedssektoren.
Jeg håbede, at det ikke blot ville blive frivilligt arbejde, men også en mulighed for at opleve forskellige kulturer og sundhedsmiljøer og overveje, hvilken sundhedsprofessionel jeg gerne vil være i fremtiden.
Helt ærligt havde jeg mange bekymringer, inden jeg rejste. Det var første gang, jeg skulle bo i udlandet i længere tid, og jeg var især bekymret for, om jeg kunne vænne mig til et ukendt miljø alene.
Der var også sprogproblemer, og jeg tænkte meget over, hvad jeg skulle gøre, hvis jeg blev syg eller stod over for noget uventet.
Inden afrejsen sørgede jeg omhyggeligt for de grundlæggende forberedelser som pas, flybilletter og forsikring, og jeg læste også på forhånd om det lokale liv og kulturen. Jeg pakkede desuden de nødvendige lægemidler og fik en helbredsundersøgelse for at sikre, at jeg var rask.
Jeg var nervøs, mens jeg forberedte mig, men samtidig glædede jeg mig meget til at få nye oplevelser.
Boligen og levevilkårene var gode, og jeg kunne klare mig uden større problemer, mens jeg vænnede mig til livet på stedet. Der var en grundig vejledning fra før afrejsen til aktiviteterne lokalt, og generelt kunne jeg deltage på en tryg måde.
Projektet var forholdsvis velorganiseret. På hverdage tog vi til hospitalet for at udføre frivilligt sundhedsarbejde, og uden for arbejdstiden brugte vi fritiden på at opleve den lokale kultur eller tilbringe tid sammen med de andre deltagere.
Jeg kunne også opleve den lokale kultur og forskellige steder ud over det frivillige arbejde, hvilket gjorde tiden endnu mere meningsfuld.
På hospitalet foregik aktiviteterne under sundhedspersonalets vejledning, og jeg kunne opleve forskellige sundhedsmiljøer ved at observere patienterne på nært hold.
Når jeg havde spørgsmål under aktiviteterne, kunne jeg spørge sundhedspersonalet eller de ansvarlige, og det var en stor hjælp. I begyndelsen var alt uvant, men efterhånden vænnede jeg mig til livet på stedet, og dagene fløj af sted.
Gennem projektet tilbragte jeg meget tid sammen med det lokale sundhedspersonale og hospitalets medarbejdere samt de andre frivillige deltagere.
Vi havde forskellig alder, uddannelse og baggrund, men det fælles var, at vi var samlet for at få nye oplevelser. Vi kunne inspirere hinanden ved at dele vores historier.
Det var især interessant, at vi hver især havde valgt et sabbatår af forskellige grunde, og det gav mig et indblik i mange forskellige livsveje.
Det bedste var, at jeg kunne opleve et sundhedsmiljø i udlandet, som det normalt er svært at få indblik i. Jeg lærte, at selv på sundhedsområdet kan arbejdsgangene variere alt efter omgivelser og kultur.
Det gjorde også stort indtryk på mig at se, hvordan sundhedspersonalet behandlede patienterne. Jeg blev desuden mindet om, at frivilligt arbejde ikke behøver at være noget stort – det handler om at afsætte tid til andre og dele sit engagement.
Frem for alt fandt jeg ud af, at jeg kan tilpasse mig bedre, end jeg selv troede, når jeg forlader mine vante omgivelser og bor sammen med nye mennesker.
Efter det frivillige arbejde kunne jeg bruge tiden på at udforske forskellige dele af Ho Chi Minh-byen.
Den rute, jeg personligt husker bedst, var gåturen fra Ben Thanh-markedet til Saigon Square. Her kunne jeg mærke den lokale stemning på nært hold og møde forskellige mennesker og smage forskellig mad undervejs.
Om aftenen var det også hyggeligt at sidde på en café omkring gaderne i distrikt 1 og kigge på folk, der gik forbi, eller gå en tur langs Saigon-floden. Det gjorde større indtryk på mig end at besøge de prangende turistattraktioner, fordi jeg kunne opleve de lokales hverdag på nært hold.
Hvis tiden tillader det, anbefaler jeg også et besøg i Genforeningspaladset og Krigsmuseet. Det hjalp mig meget med at forstå Vietnams historie og kultur,
og gav mig mulighed for at forstå menneskene, jeg mødte gennem det frivillige sundhedsarbejde, og deres liv lidt dybere.
Et forslag til en dagsplan er at besøge seværdigheder om formiddagen, slappe af på en café om eftermiddagen og nyde den lokale stemning og gå en tur på Nguyen Hue-gaden og langs Saigon-floden om aftenen.
Jeg vil gerne sige, at man ikke behøver at prøve at forberede sig helt perfekt.
Der vil sikkert være mange ting, du er bekymret for, men når du først kommer dertil, vil du sandsynligvis tilpasse dig bedre, end du tror. Når du rejser ud for at få nye oplevelser, så husk, at fejl også er en del af oplevelsen, og deltag med et åbent sind.
Hvis du også gør en aktiv indsats for at kommunikere med de lokale, får du endnu mere ud af oplevelsen.
Jeg vil give denne oplevelse 9 ud af 10 for dens betydning for, hvordan mit liv har ændret sig.
Jeg kan ikke sige, at mit liv blev fuldstændig forandret på kort tid, men oplevelsen gav mig anledning til at tænke over min tilgang til nye omgivelser og min fremtidige retning. Det betød meget for mig, at jeg fik modet til at sige: »Lad os bare prøve.«
Før jeg deltog, var jeg mest bekymret for de nye omgivelser. Men efter at jeg havde deltaget, fik jeg selvtillid til at kaste mig ud i noget, selvom jeg ikke var helt perfekt forberedt. Mit perspektiv på verden blev også lidt bredere, og jeg fik større lyst til at forstå forskellige menneskers liv og kulturer.
Dette sabbatår betød mere for mig end blot frivilligt arbejde i udlandet. Inden afrejsen var jeg bekymret og usikker på, om jeg virkelig kunne klare det. Men da jeg selv boede der og mødte mennesker, forsvandt bekymringerne lidt efter lidt. Mens jeg gik på hospitalet, fortalte den læge, der havde ansvaret for min behandling, mig engang, at han selv tog på frivillige ophold i udlandet, når omstændighederne tillod det.
For mig var det en udfordring, der krævede stort mod, men det gjorde stort indtryk på mig, at det for andre blot var en naturlig del af livet. Oplevelsen fik mig til at indse, at frivilligt arbejde ikke kun udføres af særlige mennesker, men også handler om at gøre en vedvarende indsats dér, hvor man er.
Det var en stor udfordring og en mulighed for at udvikle mig at deltage i frivilligt sundhedsarbejde, mens jeg for første gang boede i udlandet i længere tid. Jeg kunne udvide mit perspektiv ved selv at opleve forskellige sundhedsmiljøer og kulturer, som man ikke kan lære om i lærebøger.
Jeg vil blive ved med at huske denne oplevelse i lang tid og fortsætte med at udfordre mig selv i den store verden.
Tak, fordi I tog jer af mig og støttede mig fra før afrejsen og helt frem til projektets afslutning. Det var min første gang, så jeg var bekymret for mange ting, men takket være jer kom jeg trygt hjem igen. Jeg tror, at denne oplevelse vil stå klart i min erindring i lang tid. Tak. 😊
Vi dokumenterer deltagernes
udviklingsrejser.
Hjem
Tag ud af din komfortzone.
Udfordr dig selv for din egen skyld.
Oplev fuld frihed.
Vær lykkelig.
