Projekter
|
Ofte stillede spørgsmål
|
Meddelelser
#Jeg er begyndt at elske mit liv igen. #Mennesker, der elsker mig, præcis som jeg er. #Jeg kan leve i mit eget tempo.
|
Anbefales på det varmeste af Korea Gap Year-deltageren Kim Jun-hwi 👏👏👏
Projekt for beskyttelse af babyskildpadder på Bali i Indonesien |
»Jeg vil helt sikkert anbefale dette program til dem, der går igennem en svær tid eller overvejer at rejse alene til udlandet.«
.png)
Hej :)
Jeg var for nylig på Bali.Projekt for beskyttelse af babyskildpadderJeg hedder Kim Jun-hwi, og jeg er lige kommet hjem efter at have gennemført det.
Inden jeg rejste til Bali på et sabbatår, væltede uventede sår fra mine relationer ind over mig på én gang, og jeg led af depression og endda pletskaldethed. Det blev så svært at tage på arbejde hver morgen, og jeg blev ved med at tænke: »Er det okay at leve sådan her?« Jeg følte, at jeg virkelig ville bryde sammen, hvis jeg ikke kom væk et sted hen, så jeg besluttede at sige mit job op og tog straks på et »sabbatår«.
Blandt de mange programmer valgte jeg Balisprojekt for beskyttelse af babyskildpadderfordi jeg normalt godt kan lide natur og dyr,
og fordi jeg tænkte: »Hvis jeg gør noget, der hjælper verden bare en lille smule, kan mit liv så måske blive bedre?«
# En dag med babyskildpadderne
Vi rensede skildpaddebassinerne og satte ungerne ud i havet. At tilbringe hele dagen ved havet beroligede mig lidt efter lidt. Især fik det mig til at tænke meget at se skildpadderne bevæge sig mod bølgerne på hver deres måde. Nogle skildpadder løb lige ud i de brusende bølger, mens andre tøvede længe, før de endelig tog et enkelt skridt. Da jeg så på dem, indså jeg igen en indlysende, men vigtig sandhed: Hvis skildpadderne alle er forskellige, er mennesker så ikke også forskellige?
Jeg troede altid, at jeg var langsommere end andre, og følte mig utålmodig, men i virkeligheden gik jeg bare i mit eget tempo. Ligesom en skildpadde, der langsomt bevæger sig fremad, mens den ser sig omkring. Efter den dag tænkte jeg: »Jeg kan også bare gå i mit eget tempo!«
# At genvinde tilliden til mennesker
Frivilligt arbejde var i sig selv meningsfuldt, men det, der gav mig endnu større trøst, var balineserneog deresmennesker. I Korea er jeg ofte blevet såret, når jeg har været venlig, men på Bali var det omvendt. Der var mennesker, som behandlede mig flere gange så varmt, som jeg selv havde behandlet dem. Især var der en lokal, moderlig skikkelse, som blev kaldt »Mama«. Hun gav mig et stort kram og sagde: »Mens du er her, håber jeg, at du altid føler dig tryg og ikke bekymrer dig.« Jeg blev rørt og tænkte: »Der findes virkelig mennesker i verden, som vil elske mig, som jeg er.«
# Fordybet i balinesisk kultur
Ud over aktiviteterne for at beskytte skildpadderne oplevede jeg den lokale kultur på egen krop, blandt andet ved at lære traditionel balinesisk dans, deltage i ceremonier og tage på trekking. Præsten afholdt især en ceremoni for os og lavede armbånd til os. Det var både en fantastisk, helt særlig kulturel oplevelse på Bali og på en eller anden måde beroligende. Da jeg gav slip og tilbragte hver dag med tanken »Fra nu af er jeg balineser«, tror jeg, at jeg fik meget større indsigt og mange flere gaver med derfra.
# Et nyt perspektiv og meningen med lykke
Hvis nogen går igennem en svær tid ligesom jeg gjorde, eller overvejer at rejse alene til udlandet, vil jeg virkelig gerne anbefale dette program. For at være ærlig var jeg ikke særlig interesseret i at rejse til udlandet før. Men gennem dette sabbatår på Bali lærte jeg, at der findes virkelig mange forskellige slags mennesker i verden, og at lykke ikke behøver at være noget stort.
Det, jeg stadig husker, er, at de mennesker, jeg mødte på Bali, altid smilede, selv når de udførte hårdt arbejde. De var tilfredse med det, de havde, og elskede deres liv, som det var. Da jeg så dem, besluttede jeg mig for at prøve at elske mit liv igen. Jeg håber, at denne tekst kan give lidt mod og trøst til den, der læser den. Hvis dit hjerte er træt, kan det være en virkelig stor gave at holde en pause og se verden med et »sabbatår«.
|
Anbefales på det varmeste af Korea Gap Year-deltageren Kim Jun-hwi 👏👏👏
Projekt for beskyttelse af babyskildpadder på Bali i Indonesien |
»Jeg vil helt sikkert anbefale dette program til dem, der går igennem en svær tid eller overvejer at rejse alene til udlandet.«
Hej :)
Jeg var for nylig på Bali.Projekt for beskyttelse af babyskildpadderJeg hedder Kim Jun-hwi, og jeg er lige kommet hjem efter at have gennemført det.
Inden jeg rejste til Bali på et sabbatår, væltede uventede sår fra mine relationer ind over mig på én gang, og jeg led af depression og endda pletskaldethed. Det blev så svært at tage på arbejde hver morgen, og jeg blev ved med at tænke: »Er det okay at leve sådan her?« Jeg følte, at jeg virkelig ville bryde sammen, hvis jeg ikke kom væk et sted hen, så jeg besluttede at sige mit job op og tog straks på et »sabbatår«.
Blandt de mange programmer valgte jeg Balisprojekt for beskyttelse af babyskildpadderfordi jeg normalt godt kan lide natur og dyr,
og fordi jeg tænkte: »Hvis jeg gør noget, der hjælper verden bare en lille smule, kan mit liv så måske blive bedre?«
# En dag med babyskildpadderne
Vi rensede skildpaddebassinerne og satte ungerne ud i havet. At tilbringe hele dagen ved havet beroligede mig lidt efter lidt. Især fik det mig til at tænke meget at se skildpadderne bevæge sig mod bølgerne på hver deres måde. Nogle skildpadder løb lige ud i de brusende bølger, mens andre tøvede længe, før de endelig tog et enkelt skridt. Da jeg så på dem, indså jeg igen en indlysende, men vigtig sandhed: Hvis skildpadderne alle er forskellige, er mennesker så ikke også forskellige?
Jeg troede altid, at jeg var langsommere end andre, og følte mig utålmodig, men i virkeligheden gik jeg bare i mit eget tempo. Ligesom en skildpadde, der langsomt bevæger sig fremad, mens den ser sig omkring. Efter den dag tænkte jeg: »Jeg kan også bare gå i mit eget tempo!«
# At genvinde tilliden til mennesker
Frivilligt arbejde var i sig selv meningsfuldt, men det, der gav mig endnu større trøst, var balineserneog deresmennesker. I Korea er jeg ofte blevet såret, når jeg har været venlig, men på Bali var det omvendt. Der var mennesker, som behandlede mig flere gange så varmt, som jeg selv havde behandlet dem. Især var der en lokal, moderlig skikkelse, som blev kaldt »Mama«. Hun gav mig et stort kram og sagde: »Mens du er her, håber jeg, at du altid føler dig tryg og ikke bekymrer dig.« Jeg blev rørt og tænkte: »Der findes virkelig mennesker i verden, som vil elske mig, som jeg er.«
# Fordybet i balinesisk kultur
Ud over aktiviteterne for at beskytte skildpadderne oplevede jeg den lokale kultur på egen krop, blandt andet ved at lære traditionel balinesisk dans, deltage i ceremonier og tage på trekking. Præsten afholdt især en ceremoni for os og lavede armbånd til os. Det var både en fantastisk, helt særlig kulturel oplevelse på Bali og på en eller anden måde beroligende. Da jeg gav slip og tilbragte hver dag med tanken »Fra nu af er jeg balineser«, tror jeg, at jeg fik meget større indsigt og mange flere gaver med derfra.
# Et nyt perspektiv og meningen med lykke
Hvis nogen går igennem en svær tid ligesom jeg gjorde, eller overvejer at rejse alene til udlandet, vil jeg virkelig gerne anbefale dette program. For at være ærlig var jeg ikke særlig interesseret i at rejse til udlandet før. Men gennem dette sabbatår på Bali lærte jeg, at der findes virkelig mange forskellige slags mennesker i verden, og at lykke ikke behøver at være noget stort.
Det, jeg stadig husker, er, at de mennesker, jeg mødte på Bali, altid smilede, selv når de udførte hårdt arbejde. De var tilfredse med det, de havde, og elskede deres liv, som det var. Da jeg så dem, besluttede jeg mig for at prøve at elske mit liv igen. Jeg håber, at denne tekst kan give lidt mod og trøst til den, der læser den. Hvis dit hjerte er træt, kan det være en virkelig stor gave at holde en pause og se verden med et »sabbatår«.
Vi dokumenterer deltagernes
udviklingsrejser.
Hjem
Tag ud af din komfortzone.
Udfordr dig selv for din egen skyld.
Oplev fuld frihed.
Vær lykkelig.
