Projekter
|
Ofte stillede spørgsmål
|
Meddelelser
#At bryde fri af sløvhed #Modet til bare at gå i gang #En livsforandrende proces
|
Jeg, der var fanget i en sløv hverdag på grund af depression og angst Jeg tog et sabbatår for at tilbringe lidt tid alene med mig selv. Jeg ønskede at opdage en lidt friere og mere modstandsdygtig udgave af mig selv. Jeg tilbragte tid med skønne børn og modtog betingelsesløs kærlighed, og jeg fik tilført masser af lys og sund energi. Da jeg besluttede at sige "ja" til enhver mulighed i Vietnam, begyndte mit liv virkelig at forandre sig. Jeg indså, at når man først går i gang med noget, tager en proces form, og ens egen historie bliver til.
<Genopladet med børnenes varme kærlighed i Hanoi, Vietnam> En beretning fra sabbatårsrejsende Song Su-a
|
#Jeg er i arbejde og tog et sabbatår for at tilbringe lidt tid alene med mig selv!
Hej! Jeg hedder Song Su-a, og jeg er en helt almindelig kontormedarbejder sidst i 20'erne. På dette sabbatår i Vietnam rejste jeg alene til udlandet for første gang. Fordi det ikke var en rejse med venner eller familie, havde jeg mange bekymringer, inden jeg tog af sted. Men det var i sig selv en virkelig tilfredsstillende oplevelse at kunne klare det hele på egen hånd og komme sikkert hjem til Korea! Jeg tog udelukkende af sted for at bruge tid på "mig". I begyndelsen føltes det uvant og akavet, men det blev en værdifuld mulighed for at komme tættere på mig selv.
Sua ønskede at slippe væk fra en sløv hverdag og lære sig selv at kende gennem den nye udfordring, det var at rejse alene. Derfor tog hun til Vietnam for at være frivillig inden for undervisning. Hvis du er god til at rådgive andre om deres bekymringer, men føler, at du ikke kender dig selv lige så godt, som andre gør, kan jeg varmt anbefale en individuel samtale med en sabbatårsspecialist!
Den sikre vej til at ændre mit liv: individuel rådgivning om sabbatår
#Jeg ville opdage en friere og stærkere udgave af mig selv et ukendt sted!
De mål eller forandringer, jeg ønskede at opnå i løbet af mit sabbatår i Vietnam, var ikke store. Jeg ville bare træde ud af min vante hverdag for en stund, trække vejret dybt og mærke og opleve nye ting i uvante omgivelser. Efter en periode med store forandringer oplevede jeg depression og angst. Jeg lukkede mig inde i en tilstand af apati og mistede endda lysten til at leve. Som følge heraf blev jeg revet med af stadig mere usunde følelser, som jeg ikke kunne slippe ud af, og jeg tror, at jeg kun fokuserede på at komme igennem hver dag.
Derfor ville jeg for en gangs skyld leve anderledes et sted, der ikke havde noget med min fortid at gøre. Med det ene ønske besluttede jeg mig for at forlade Korea, der var fyldt med angst og depression, for en stund og "begynde forfra" i nye omgivelser i Vietnam. Der ville jeg finde en friere og stærkere udgave af mig selv.
#Jeg kunne kaste mig ud i nye udfordringer sammen med skønne og venlige mennesker!
Det var en lykkelig tid, fordi jeg kunne være sammen med skønne børn og modtage masser af betingelsesløs kærlighed.
Der var så mange værdifulde mennesker med på mit sabbatårseventyr i Vietnam. Når jeg ser tilbage, var det takket være dem, at min tid blev så meget mere uforglemmelig.
De fleste af de andre frivillige var yngre end mig. Jeg var bekymret for, om jeg skulle spille rollen som storesøster, men da vi først boede sammen, fik jeg faktisk masser af lys og sund energi fra dem, og det var fantastisk! Mange var langt mere modne og følelsesmæssigt robuste end mig, så jeg følte, at jeg lærte meget om livet. Jeg plejer heller ikke at være særlig aktiv, men takket være dem udfordrede jeg mig selv til at gøre mange ting, jeg ikke havde prøvet før. Vi rejste sammen, besøgte nye steder og gik en masse ture – jeg tabte endda en del i vægt af det, haha. Frem for alt er jeg virkelig taknemmelig for, at vennerne altid tog kontakt først og opmuntrede mig!
Derudover hjalp medarbejderne i den frivillige organisation mig, når jeg havde det svært, og spurgte oprigtigt, hvordan min dag var gået. Takket være deres venlighed faldt jeg godt til i Vietnam. Jeg savner dem alle så meget!
#I stedet for at bekymre mig besluttede jeg at prøve at sige JA!
Sig "ja!" til de muligheder, der byder sig. Før i tiden bekymrede jeg mig så meget, inden jeg gik i gang med noget, at jeg ofte slet ikke kom i gang og endte med at give op. Men i Vietnam besluttede jeg bevidst at sige "ja" til enhver oplevelse og ethvert tilbud, der kom min vej. Fra det øjeblik begyndte mit liv virkelig at forandre sig! Nye ting, jeg prøvede for første gang, nye møder og eventyr på ukendte steder ... Alt dette berigede mit liv, og frem for alt blev mit syn på verden langt mere fleksibelt og positivt. Når man først går i gang med noget, tager en proces form, og ens egen historie bliver til!
Jeg var også typen, der var besat af planer og mente, at enhver opgave skulle have en tydelig begyndelse og afslutning. Men mine oplevelser i Vietnam lærte mig gradvist at give slip. I fire uger græd jeg hjertet ud, når jeg var ked af det, lo højt, når jeg var glad, og prøvede at leve "som mig selv", uanset hvad andre sagde. Selvfølgelig var det ikke let at give helt slip med det samme, når jeg havde levet på den måde, jeg gjorde før. Men da jeg øvede mig langsomt og støt, opdagede jeg, at mit hjerte efterhånden føltes meget lettere.
Tøv ikke – vær modig, og kast dig ud i udfordringen. Jeg håber, du skaber din egen særlige rejse!
#Frivilligt undervisningsarbejde i Hanoi, Vietnam – sådan så min hverdag ud!
Min dag fulgte børnehavens program for frivillige. Fra mandag til torsdag underviste jeg børnene i engelsk i den børnehave, jeg var blevet tildelt. Jeg stod som regel op omkring kl. 8, spiste en enkel morgenmad, tog derefter bussen og ankom til børnehaven omkring kl. 8.40. 🚌
Om morgenen begyndte vi dagen fulde af energi med at danse med børnene. Derefter legede vi med dem og lærte dem naturligt at kende. Nogle børn spiser langsomt til frokost, så jeg hjalp dem med at spise godt. Om eftermiddagen fortsatte engelskundervisningen – vi brugte flashcards (engelske kort) til at lære ordforråd og hjalp børnene med at møde engelsk på en naturlig måde gennem sange og lege. Dagen drejer sig i det hele taget om børnene! Det er ikke et sted, hvor de frivillige får alt for svære eller krævende opgaver, så du behøver ikke bekymre dig for meget.
Fra fredag og hen over weekenden var der ingen frivilligvagter, så i den tid rejste jeg rundt med min roommate eller andre frivillige venner. Selv på dage, der ikke officielt var fridage, tog vi efter det frivillige arbejde om aftenen ind til Hanois centrum med vennerne eller hyggede os på stemningsfulde, lokale caféer!
#Gode råd til mit eget sabbatår i Vietnam!
Heldigvis havde jeg prøvet at bo i udlandet som barn, så jeg var ikke særlig bekymret for selve livet i udlandet. Men det var første gang, jeg rejste alene uden min familie, så jeg var nervøs for at skulle klare alting selv. Da jeg var yngre, hjalp mine forældre mig med vigtige ting, men denne gang skulle jeg selv stå for alt fra A til Z. Derfor følte jeg mig ganske vist lidt utryg uden helt at vide hvorfor.
Alligevel prøvede jeg ikke at bekymre mig på forhånd om ting, der endnu ikke var sket. Frem for alt var de ord, jeg fik fra den rådgiver, jeg mødte under forberedelserne til sabbatåret, en stor hjælp: "Uanset hvad der sker, finder det hele en løsning til sidst, og du kommer igennem det." Det råd trøstede mig dybt og gav mig mod til at tage af sted! Faktisk arbejdede jeg helt frem til afrejsen på sabbatåret, så i stedet for at glæde mig til "at tage på rejse" var jeg nok mere optaget af at "få afsluttet mine sidste opgaver, inden jeg tog af sted". Måske var det derfor, mine venner spurgte: "Hvorfor er du så rolig?" Men jeg var virkelig glad for at kunne holde en længere pause!
Inden afrejsen forberedte jeg mig ved hjælp af den tjekliste, som sabbatårsprogrammet havde givet mig. Da jeg skulle være i udlandet i lang tid, var jeg usikker på, hvilke dagligdags fornødenheder jeg skulle pakke, men materialet fra programmet var en stor hjælp. Jeg prøvede især ikke at pakke for meget tøj. Vietnam er billigt, så de fleste ting kan købes lokalt til rimelige priser. Derfor pakkede jeg enkelt og fokuserede på de vigtigste ting til hverdagen. Og der er én ting, jeg er nødt til at nævne: medicin til nødstilfælde 💊!
Hvis man bliver syg i udlandet, kan det gøre én nedtrykt, så det er en stor hjælp at medbringe smertestillende medicin, forkølelsesmedicin, medicin mod fordøjelsesbesvær og eventuel medicin, man tager til daglig.
#Mit sabbatår med frivilligt undervisningsarbejde i Ho Chi Minh, Vietnam!
Oplevelse ★★★★★
: Det var første gang, jeg besøgte Vietnam, og jeg var glad for, at jeg både kunne arbejde frivilligt og rejse rundt i løbet af sabbatåret! : )
Læring ★★★★
: Det blev en mulighed for at lære mig selv bedre at kende!
Omgivelser ★★★★
: Det er anderledes end i Korea, så det kan føles uvant i starten, men hvis man møder det med et åbent og rummeligt sind, er der ingen større ulemper.
Sikkerhed ★★★★★
: Organisationens medarbejdere havde godt styr på det hele, så jeg følte mig altid tryg! Selvfølgelig skal man også selv passe på sin sikkerhed!
Fritid ★★★★★
Efter at frivilligplanen var slut, kunne jeg rejse rundt i Vietnam med venner! Vi havde tre hele fridage — fredag, lørdag og søndag — så jeg havde tid til alt det, jeg gerne ville prøve, og det gjorde mig glad!
Er du nysgerrig efter at vide mere om det uddannelsesmæssige frivilligprojekt i Hanoi i Vietnam, som Song Su-a deltog i?!
Klik på banneret nedenfor!
▼ ▼ ▼ ▼ ▼ ▼ ▼ ▼ ▼
|
Jeg, der var fanget i en sløv hverdag på grund af depression og angst Jeg tog et sabbatår for at tilbringe lidt tid alene med mig selv. Jeg ønskede at opdage en lidt friere og mere modstandsdygtig udgave af mig selv. Jeg tilbragte tid med skønne børn og modtog betingelsesløs kærlighed, og jeg fik tilført masser af lys og sund energi. Da jeg besluttede at sige "ja" til enhver mulighed i Vietnam, begyndte mit liv virkelig at forandre sig. Jeg indså, at når man først går i gang med noget, tager en proces form, og ens egen historie bliver til.
<Genopladet med børnenes varme kærlighed i Hanoi, Vietnam> En beretning fra sabbatårsrejsende Song Su-a
|
#Jeg er i arbejde og tog et sabbatår for at tilbringe lidt tid alene med mig selv!
Hej! Jeg hedder Song Su-a, og jeg er en helt almindelig kontormedarbejder sidst i 20'erne. På dette sabbatår i Vietnam rejste jeg alene til udlandet for første gang. Fordi det ikke var en rejse med venner eller familie, havde jeg mange bekymringer, inden jeg tog af sted. Men det var i sig selv en virkelig tilfredsstillende oplevelse at kunne klare det hele på egen hånd og komme sikkert hjem til Korea! Jeg tog udelukkende af sted for at bruge tid på "mig". I begyndelsen føltes det uvant og akavet, men det blev en værdifuld mulighed for at komme tættere på mig selv.
Sua ønskede at slippe væk fra en sløv hverdag og lære sig selv at kende gennem den nye udfordring, det var at rejse alene. Derfor tog hun til Vietnam for at være frivillig inden for undervisning. Hvis du er god til at rådgive andre om deres bekymringer, men føler, at du ikke kender dig selv lige så godt, som andre gør, kan jeg varmt anbefale en individuel samtale med en sabbatårsspecialist!
Den sikre vej til at ændre mit liv: individuel rådgivning om sabbatår
#Jeg ville opdage en friere og stærkere udgave af mig selv et ukendt sted!
De mål eller forandringer, jeg ønskede at opnå i løbet af mit sabbatår i Vietnam, var ikke store. Jeg ville bare træde ud af min vante hverdag for en stund, trække vejret dybt og mærke og opleve nye ting i uvante omgivelser. Efter en periode med store forandringer oplevede jeg depression og angst. Jeg lukkede mig inde i en tilstand af apati og mistede endda lysten til at leve. Som følge heraf blev jeg revet med af stadig mere usunde følelser, som jeg ikke kunne slippe ud af, og jeg tror, at jeg kun fokuserede på at komme igennem hver dag.
Derfor ville jeg for en gangs skyld leve anderledes et sted, der ikke havde noget med min fortid at gøre. Med det ene ønske besluttede jeg mig for at forlade Korea, der var fyldt med angst og depression, for en stund og "begynde forfra" i nye omgivelser i Vietnam. Der ville jeg finde en friere og stærkere udgave af mig selv.
#Jeg kunne kaste mig ud i nye udfordringer sammen med skønne og venlige mennesker!
Det var en lykkelig tid, fordi jeg kunne være sammen med skønne børn og modtage masser af betingelsesløs kærlighed.
Der var så mange værdifulde mennesker med på mit sabbatårseventyr i Vietnam. Når jeg ser tilbage, var det takket være dem, at min tid blev så meget mere uforglemmelig.
De fleste af de andre frivillige var yngre end mig. Jeg var bekymret for, om jeg skulle spille rollen som storesøster, men da vi først boede sammen, fik jeg faktisk masser af lys og sund energi fra dem, og det var fantastisk! Mange var langt mere modne og følelsesmæssigt robuste end mig, så jeg følte, at jeg lærte meget om livet. Jeg plejer heller ikke at være særlig aktiv, men takket være dem udfordrede jeg mig selv til at gøre mange ting, jeg ikke havde prøvet før. Vi rejste sammen, besøgte nye steder og gik en masse ture – jeg tabte endda en del i vægt af det, haha. Frem for alt er jeg virkelig taknemmelig for, at vennerne altid tog kontakt først og opmuntrede mig!
Derudover hjalp medarbejderne i den frivillige organisation mig, når jeg havde det svært, og spurgte oprigtigt, hvordan min dag var gået. Takket være deres venlighed faldt jeg godt til i Vietnam. Jeg savner dem alle så meget!
#I stedet for at bekymre mig besluttede jeg at prøve at sige JA!
Sig "ja!" til de muligheder, der byder sig. Før i tiden bekymrede jeg mig så meget, inden jeg gik i gang med noget, at jeg ofte slet ikke kom i gang og endte med at give op. Men i Vietnam besluttede jeg bevidst at sige "ja" til enhver oplevelse og ethvert tilbud, der kom min vej. Fra det øjeblik begyndte mit liv virkelig at forandre sig! Nye ting, jeg prøvede for første gang, nye møder og eventyr på ukendte steder ... Alt dette berigede mit liv, og frem for alt blev mit syn på verden langt mere fleksibelt og positivt. Når man først går i gang med noget, tager en proces form, og ens egen historie bliver til!
Jeg var også typen, der var besat af planer og mente, at enhver opgave skulle have en tydelig begyndelse og afslutning. Men mine oplevelser i Vietnam lærte mig gradvist at give slip. I fire uger græd jeg hjertet ud, når jeg var ked af det, lo højt, når jeg var glad, og prøvede at leve "som mig selv", uanset hvad andre sagde. Selvfølgelig var det ikke let at give helt slip med det samme, når jeg havde levet på den måde, jeg gjorde før. Men da jeg øvede mig langsomt og støt, opdagede jeg, at mit hjerte efterhånden føltes meget lettere.
Tøv ikke – vær modig, og kast dig ud i udfordringen. Jeg håber, du skaber din egen særlige rejse!
#Frivilligt undervisningsarbejde i Hanoi, Vietnam – sådan så min hverdag ud!
Min dag fulgte børnehavens program for frivillige. Fra mandag til torsdag underviste jeg børnene i engelsk i den børnehave, jeg var blevet tildelt. Jeg stod som regel op omkring kl. 8, spiste en enkel morgenmad, tog derefter bussen og ankom til børnehaven omkring kl. 8.40. 🚌
Om morgenen begyndte vi dagen fulde af energi med at danse med børnene. Derefter legede vi med dem og lærte dem naturligt at kende. Nogle børn spiser langsomt til frokost, så jeg hjalp dem med at spise godt. Om eftermiddagen fortsatte engelskundervisningen – vi brugte flashcards (engelske kort) til at lære ordforråd og hjalp børnene med at møde engelsk på en naturlig måde gennem sange og lege. Dagen drejer sig i det hele taget om børnene! Det er ikke et sted, hvor de frivillige får alt for svære eller krævende opgaver, så du behøver ikke bekymre dig for meget.
Fra fredag og hen over weekenden var der ingen frivilligvagter, så i den tid rejste jeg rundt med min roommate eller andre frivillige venner. Selv på dage, der ikke officielt var fridage, tog vi efter det frivillige arbejde om aftenen ind til Hanois centrum med vennerne eller hyggede os på stemningsfulde, lokale caféer!
#Gode råd til mit eget sabbatår i Vietnam!
Heldigvis havde jeg prøvet at bo i udlandet som barn, så jeg var ikke særlig bekymret for selve livet i udlandet. Men det var første gang, jeg rejste alene uden min familie, så jeg var nervøs for at skulle klare alting selv. Da jeg var yngre, hjalp mine forældre mig med vigtige ting, men denne gang skulle jeg selv stå for alt fra A til Z. Derfor følte jeg mig ganske vist lidt utryg uden helt at vide hvorfor.
Alligevel prøvede jeg ikke at bekymre mig på forhånd om ting, der endnu ikke var sket. Frem for alt var de ord, jeg fik fra den rådgiver, jeg mødte under forberedelserne til sabbatåret, en stor hjælp: "Uanset hvad der sker, finder det hele en løsning til sidst, og du kommer igennem det." Det råd trøstede mig dybt og gav mig mod til at tage af sted! Faktisk arbejdede jeg helt frem til afrejsen på sabbatåret, så i stedet for at glæde mig til "at tage på rejse" var jeg nok mere optaget af at "få afsluttet mine sidste opgaver, inden jeg tog af sted". Måske var det derfor, mine venner spurgte: "Hvorfor er du så rolig?" Men jeg var virkelig glad for at kunne holde en længere pause!
Inden afrejsen forberedte jeg mig ved hjælp af den tjekliste, som sabbatårsprogrammet havde givet mig. Da jeg skulle være i udlandet i lang tid, var jeg usikker på, hvilke dagligdags fornødenheder jeg skulle pakke, men materialet fra programmet var en stor hjælp. Jeg prøvede især ikke at pakke for meget tøj. Vietnam er billigt, så de fleste ting kan købes lokalt til rimelige priser. Derfor pakkede jeg enkelt og fokuserede på de vigtigste ting til hverdagen. Og der er én ting, jeg er nødt til at nævne: medicin til nødstilfælde 💊!
Hvis man bliver syg i udlandet, kan det gøre én nedtrykt, så det er en stor hjælp at medbringe smertestillende medicin, forkølelsesmedicin, medicin mod fordøjelsesbesvær og eventuel medicin, man tager til daglig.
#Mit sabbatår med frivilligt undervisningsarbejde i Ho Chi Minh, Vietnam!
Oplevelse ★★★★★
: Det var første gang, jeg besøgte Vietnam, og jeg var glad for, at jeg både kunne arbejde frivilligt og rejse rundt i løbet af sabbatåret! : )
Læring ★★★★
: Det blev en mulighed for at lære mig selv bedre at kende!
Omgivelser ★★★★
: Det er anderledes end i Korea, så det kan føles uvant i starten, men hvis man møder det med et åbent og rummeligt sind, er der ingen større ulemper.
Sikkerhed ★★★★★
: Organisationens medarbejdere havde godt styr på det hele, så jeg følte mig altid tryg! Selvfølgelig skal man også selv passe på sin sikkerhed!
Fritid ★★★★★
Efter at frivilligplanen var slut, kunne jeg rejse rundt i Vietnam med venner! Vi havde tre hele fridage — fredag, lørdag og søndag — så jeg havde tid til alt det, jeg gerne ville prøve, og det gjorde mig glad!
Er du nysgerrig efter at vide mere om det uddannelsesmæssige frivilligprojekt i Hanoi i Vietnam, som Song Su-a deltog i?!
Klik på banneret nedenfor!
▼ ▼ ▼ ▼ ▼ ▼ ▼ ▼ ▼
Vi dokumenterer deltagernes
udviklingsrejser.
Hjem
Tag ud af din komfortzone.
Udfordr dig selv for din egen skyld.
Oplev fuld frihed.
Vær lykkelig.
