Projekter
|
Ofte stillede spørgsmål
|
Meddelelser
#Mod til selv at tage det første skridt og aktivt tage udfordringer op #Mod til selv at tage det første skridt og aktivt tage udfordringer op #Livslektioner lært af børnene
|
Anbefales på det kraftigste af Korea Gap Year-deltageren Lee Do-young 👏👏👏
For Afrikas lyse fremtid! Frivilligt arbejde med børneundervisning på Zanzibar i Tanzania |
"Tiden sammen med de uskyldige børn fik mig til at genopdage så meget om livet!"
Derfor tog jeg til Tanzania!
Hej. Jeg hedder Lee Do-young, er 29 år og har arbejdet frivilligt med børneundervisning i Tanzania. Efter at have bestået optagelsesprøven til den offentlige forvaltning og inden jeg skulle begynde på uddannelsesprogrammet valgte jeg at tage et sabbatår, fordi jeg ville bruge lidt tid på mig selv.
Der var mange nærliggende lande, jeg kunne have valgt, men jeg valgte bevidst Afrika. Jeg ville gerne et sted hen med de dårligste forhold – et sted, der virkelig havde brug for hjælp. Jeg blev interesseret i undervisning på mit sidste år i gymnasiet, da jeg blev desillusioneret over at studere uden et formål. I en virkelighed, hvor man vælger skoler ud fra karakterer, voksede ønsket om at "leve af at gøre det, jeg virkelig har lyst til", og selv da jeg arbejdede frivilligt med ungdomsundervisning herhjemme, mærkede jeg den samme længsel.
Børnene, jeg mødte første gang, og tilvænningsperioden
På min første dag som frivillig var det en udfordring bare at huske børnenes navne. Mange havde uvante navne som Laban, Lubna og Abusamir – ikke engelske navne som James. Men en dreng ved navn Laban kom hen til mig først, spurgte, hvordan man siger noget på koreansk, spøgte med, om jeg havde legetøj, og brød hurtigt isen mellem os.
Jeg kom også tættere på børnene ved at lave teddybjørnefigurer af piberensere sammen med dem. Jeg havde taget materialerne med fra Korea. Jeg blev både stolt og håbefuld ved tanken om, at børnene ville tage deres færdige bamser med hjem og måske huske mig, selv efter der var gået noget tid.
En stor gave på den sidste dag
Jeg kan stadig ikke glemme den sidste dag som frivillig. Jeg havde gjort breve og små souvenirs klar til børnene, og de havde lavet kage og snacks til mig. Det øjeblik husker jeg bedst. Jeg tænkte: "Jeg er virkelig glad for, at jeg kom hertil."
Øjeblikke lige så glædelige som det frivillige arbejde
I weekenderne nød jeg safarier og aktiviteter på havet. At se giraffer, løver og zebraer så tæt på fra et åbent køretøj, at jeg næsten kunne række ud og røre ved dem, er en oplevelse, jeg aldrig vil glemme. På Paje Beach susede jeg af sted på jetski over det turkisblå hav, og udsigten, der strakte sig ud over horisonten, mindede om Maldiverne.
Den forandring, mit sabbatår efterlod mig med
Denne oplevelse gjorde mig mere initiativrig. Jeg var oprindeligt indadvendt og syntes, det var svært selv at tage kontakt til andre, men nu tager jeg mig i at hilse først og selv række ud – også på uddannelsescentret.
I begyndelsen valgte jeg sabbatåret uden at tænke så meget over det, men nu kan jeg sige med sikkerhed: Tiden, jeg tilbragte sammen med børnene i Tanzania, udvidede min horisont og ændrede endda retningen på mit liv.
Hvis du overvejer at tage et sabbatår, anbefaler jeg på det kraftigste, at du prøver det mindst én gang. Måske får du også en stor gave i livet, ligesom jeg gjorde.
|
Anbefales på det kraftigste af Korea Gap Year-deltageren Lee Do-young 👏👏👏
For Afrikas lyse fremtid! Frivilligt arbejde med børneundervisning på Zanzibar i Tanzania |
"Tiden sammen med de uskyldige børn fik mig til at genopdage så meget om livet!"
Derfor tog jeg til Tanzania!
Hej. Jeg hedder Lee Do-young, er 29 år og har arbejdet frivilligt med børneundervisning i Tanzania. Efter at have bestået optagelsesprøven til den offentlige forvaltning og inden jeg skulle begynde på uddannelsesprogrammet valgte jeg at tage et sabbatår, fordi jeg ville bruge lidt tid på mig selv.
Der var mange nærliggende lande, jeg kunne have valgt, men jeg valgte bevidst Afrika. Jeg ville gerne et sted hen med de dårligste forhold – et sted, der virkelig havde brug for hjælp. Jeg blev interesseret i undervisning på mit sidste år i gymnasiet, da jeg blev desillusioneret over at studere uden et formål. I en virkelighed, hvor man vælger skoler ud fra karakterer, voksede ønsket om at "leve af at gøre det, jeg virkelig har lyst til", og selv da jeg arbejdede frivilligt med ungdomsundervisning herhjemme, mærkede jeg den samme længsel.
Børnene, jeg mødte første gang, og tilvænningsperioden
På min første dag som frivillig var det en udfordring bare at huske børnenes navne. Mange havde uvante navne som Laban, Lubna og Abusamir – ikke engelske navne som James. Men en dreng ved navn Laban kom hen til mig først, spurgte, hvordan man siger noget på koreansk, spøgte med, om jeg havde legetøj, og brød hurtigt isen mellem os.
Jeg kom også tættere på børnene ved at lave teddybjørnefigurer af piberensere sammen med dem. Jeg havde taget materialerne med fra Korea. Jeg blev både stolt og håbefuld ved tanken om, at børnene ville tage deres færdige bamser med hjem og måske huske mig, selv efter der var gået noget tid.
En stor gave på den sidste dag
Jeg kan stadig ikke glemme den sidste dag som frivillig. Jeg havde gjort breve og små souvenirs klar til børnene, og de havde lavet kage og snacks til mig. Det øjeblik husker jeg bedst. Jeg tænkte: "Jeg er virkelig glad for, at jeg kom hertil."
Øjeblikke lige så glædelige som det frivillige arbejde
I weekenderne nød jeg safarier og aktiviteter på havet. At se giraffer, løver og zebraer så tæt på fra et åbent køretøj, at jeg næsten kunne række ud og røre ved dem, er en oplevelse, jeg aldrig vil glemme. På Paje Beach susede jeg af sted på jetski over det turkisblå hav, og udsigten, der strakte sig ud over horisonten, mindede om Maldiverne.
Den forandring, mit sabbatår efterlod mig med
Denne oplevelse gjorde mig mere initiativrig. Jeg var oprindeligt indadvendt og syntes, det var svært selv at tage kontakt til andre, men nu tager jeg mig i at hilse først og selv række ud – også på uddannelsescentret.
I begyndelsen valgte jeg sabbatåret uden at tænke så meget over det, men nu kan jeg sige med sikkerhed: Tiden, jeg tilbragte sammen med børnene i Tanzania, udvidede min horisont og ændrede endda retningen på mit liv.
Hvis du overvejer at tage et sabbatår, anbefaler jeg på det kraftigste, at du prøver det mindst én gang. Måske får du også en stor gave i livet, ligesom jeg gjorde.
Vi dokumenterer deltagernes
udviklingsrejser.
Hjem
Tag ud af din komfortzone.
Udfordr dig selv for din egen skyld.
Oplev fuld frihed.
Vær lykkelig.
