Projekter
|
Ofte stillede spørgsmål
|
Meddelelser
#Selvtillid, robusthed og evnen til at løse problemer #Praktisk erfaring med sygepleje og personlig udvikling #En følelse af taknemmelighed og at være elsket
|
Hvert øjeblik af mit sabbatår blev jeg respekteret af andre, og jeg lærte også selv at vise dem respekt😀
Medicinsk frivilligt arbejde i Phnom Penh, Cambodja, med behandling af børn – åbent for alle Anmeldelse af Kim *Soo, deltager på Korea GapYear |
# Hej. Jeg er universitetsstuderende og har deltaget i medicinsk frivilligt arbejde i Phnom Penh, Cambodja.
Hej. I en måned fra juni til juli deltog jeg i
programmet for medicinsk frivilligt arbejde i Phnom Penh, Cambodja, med behandling af børn – åbent for alle, og jeg læser i øjeblikket til sygeplejerske.
Da jeg nåede tredje studieår, var jeg udbrændt af de mange forelæsninger og den praktiske træning.
Jeg havde lyst til at tage et sted hen og søgte tilfældigt efter aktiviteter i udlandet,
og jeg blev begejstret for tanken om at have tid for mig selv i udlandet.
Det fik mig til at søge ind på et program for medicinsk frivilligt arbejde i Cambodja.😀
* Til Kim O-su, som ønskede at tage det roligt i sit sabbatår, blev der tilrettelagt personlige 1:1-opgaver, så deltagerne kunne engagere sig fuldt ud i de aktiviteter, de ønskede, og virkelig nyde deres sabbatår.
# Jeg fik venner fra mange forskellige lande.
Det, jeg glædede mig mest til, før jeg begyndte på programmet for medicinsk frivilligt arbejde i Cambodja, var at få venner fra forskellige lande.
Jeg har rejst en del i udlandet, men det er sjældent, man får mulighed for at få udenlandske venner.
Men i løbet af dette sabbatår fik jeg venner fra mange forskellige lande!
Jeg mødte mennesker fra Tyskland, Australien, Frankrig, Spanien, Indien og flere andre lande,
og jeg fik mulighed for både direkte og indirekte at opleve deres kulturer, samtidig med at jeg delte koreansk kultur med dem.
I løbet af dette sabbatår mødte jeg mennesker, som jeg vil værdsætte.🫶🏻
# Jeg fik lov til at fungere som sygeplejerske, ikke bare som praktikant.
.jpg)
Så snart jeg var færdig med første semester på tredje år, deltog jeg i medicinsk frivilligt arbejde i Cambodja. Det fik mig til at mærke forskellen på hospitalerne i Korea og Cambodja.
Jeg troede, at jeg havde lært meget på et godt praktiksted sammenlignet med mine jævnaldrende i Korea, men det lokale hospital var endnu bedre, og jeg fik meget mere erfaring :)
På det cambodjanske hospital kunne selv praktikanter arbejde som sygeplejersker, læse recepter og uddele medicin.
Jeg husker stadig, hvordan jeg rystede ved tanken om, at jeg den første dag blev spurgt: »Kan du give patienten i seng 1 en indsprøjtning i musklen?«
Da sygeplejersken så mig sådan, sagde hun: »Har du aldrig gjort det før? Det er helt i orden. Jeg hjælper dig.«
Det var første gang, jeg gav en indsprøjtning i musklen, noget jeg indtil da kun havde lært om i teorien.
Desuden var patienterne og deres pårørende taknemmelige over for alt sundhedspersonale og samarbejdede om alle behandlinger.
Da jeg havde mislykkedes med at tage blod fire gange i træk og var nervøs for, at den pårørende ville skælde mig ud, tilbød en patient mig i stedet sin anden arm og sit ben og sagde, at det var helt i orden. Det husker jeg tydeligt.
Deres taknemmelighed gav mig mod, og da jeg prøvede igen, lykkedes det med det samme. Lige da jeg skulle til at sige undskyld, fik den pårørende tårer i øjnene og lagde nogle lommepenge i mine hænder, mens vedkommende sagde tak. Det øjeblik står stadig helt klart i min erindring.
Det var måske mig, der burde have takket dem, men i det øjeblik holdt de mig fast i hånden og råbte: »Upkkun, upkkun« (godt klaret).
Jeg tror, at denne oplevelse vil støtte mig i svære tider, når jeg engang bliver sygeplejerske.✨
# Jeg mærkede kærligheden fra mine lærere, der passede på mig som deres yngste datter.
I fire uger tog jeg mig af patienter før og efter operationer på afdelingen for kirurgisk intensivbehandling (SICU).
Jeg fik så mange forskellige erfaringer, at jeg ikke kan komme i tanke om nogen procedurer på afdelingen, jeg ikke udførte.
I den første uge blev jeg modløs, fordi der var flere mislykkede forsøg end vellykkede. Men på det tidspunkt opmuntrede en sygeplejerske mig via en oversættelsesapp og sagde: »Du er ikke bange for blod, vel? Det er du ikke, vel?« De ord gav mig enorm styrke.
Alle de andre lærere opmuntrede mig også og sagde, at selve forsøgene var værdifulde erfaringer, uanset om det lykkedes eller ej.
Når det lykkedes, klappede de alle sammen og roste mig meget.
De behandlede mig alle varmt og skabte en stemning, der fik mig, som er den ældste datter, til for første gang i mit liv at føle mig som den yngste!
Når jeg kom på arbejde om morgenen, sagde lærerne varmt: »Der er meget varmt udenfor. Har du fået morgenmad? Tag en lille pause, før du går i gang!« Samtidig tændte de for airconditionen, som havde været slukket, og stillede mig en hel masse spørgsmål.
Jeg mærkede så meget kærlighed fra dem.
Jeg har indset, at jeg kan forsøge mig med hvad som helst og klare det!
Jeg klarede mig virkelig godt, selv i et fremmed land, hvor jeg ikke kendte nogen.
Jeg har indset, at jeg kan prøve hvad som helst og få succes i fremtiden.
Det mod og de erfaringer, jeg fik i løbet af mit sabbatår, lod mig se, hvordan jeg udviklede mig,
og jeg følte, at selv svære opgaver kan klares, hvis jeg bliver ved med at prøve.
Denne indsigt, som jeg har fået gennem mine egne oplevelser, tror jeg, at jeg vil huske og tage med mig i lang tid!✌🏻
# Hvordan ser en dag ud med medicinsk frivilligt arbejde i Phnom Penh, Cambodja?
Du skal møde på hospitalet inden kl. 8.
Før jeg tog på arbejde, spiste jeg ofte morgenmad på en restaurant eller sov lidt længere.
Der ligger en lille kaffebar ved siden af et supermarked, der hedder Lucky Express, nær mit overnatningssted. Her købte jeg en kop kaffe
og tog en tuk-tuk, hvilket blev min faste rutine.😀
Selvom det stod, at man skulle møde inden kl. 8, var det muligt at komme lidt senere, afhængigt af hvordan jeg havde det.
Når jeg kom for sent, blev jeg bare længere på hospitalet!
Fra kl. 12 til 14 er der frokostpause.
I starten syntes jeg, det var mærkeligt, at frokostpausen var længere end i Korea, men for at sikre, at jeg ikke var alene,
skiftedes alle hospitalets medarbejdere til at være sammen med mig!
Efter arbejde indtil kl. 16 er det tid til at tage hjem.
Hvis du har lyst, kan du frit deltage i aktiviteter efter kl. 16.
Alle planer efter arbejde var fleksible!
Hvis du planlægger at rejse til nærliggende områder (som Siem Reap eller Sihanoukville), kan du desuden bruge en eller to fridage.
# Min oplevelse med frivilligt arbejde i mit sabbatår i Phnom Penh, Cambodja!
Oplevelse ★★★★★
Som sygeplejestuderende mener jeg, at det er en værdifuld oplevelse at kunne anvende alt det, jeg har lært i teorien.
Læring ★★★★★
Jeg fik en masse teoretisk viden samt praktiske færdigheder inden for mit fag.
Desuden gav det at bo i nye omgivelser og omgås mennesker af forskellige nationaliteter mange muligheder for at lære gennem forskellige oplevelser.
Omgivelser ★★★★★
Selvom det ikke var særlig komfortabelt, klarede jeg mig fint, selvom jeg foretrækker rene omgivelser og normalt ikke kan holde dårlige forhold ud! Det var ikke helt rent eller perfekt, men det var ikke uudholdeligt. Både overnatningsstedet, hospitalet og forskellige lokale steder var i rimelig stand og viste tegn på stor udvikling.
Sikkerhed ★★★★★
Efter kl. 20 virker det lidt farligt at gå alene. Jeg så ofte deltagere omkring mig blive udsat for lommetyveri.
Men hvis du passer på, burde der ikke være nogen problemer, og deltagerne får masser af lokal støtte til at være i sikkerhed.
Fritid ★★★★
Der er masser af aktiviteter at nyde i Phnom Penh og omegn. Især med mange historiske steder som Angkor Wat virker det som et fantastisk sted at tilbringe fritiden på en meningsfuld måde. De lokale markeder er veludviklede, og turistattraktionerne er også relativt godt indrettet, så jeg var meget tilfreds med fritidsmulighederne. Hospitalet respekterede også vores fritid, så vi kunne nyde vores oplevelser mere afslappet.
|
Hvert øjeblik af mit sabbatår blev jeg respekteret af andre, og jeg lærte også selv at vise dem respekt😀
Medicinsk frivilligt arbejde i Phnom Penh, Cambodja, med behandling af børn – åbent for alle Anmeldelse af Kim *Soo, deltager på Korea GapYear |
# Hej. Jeg er universitetsstuderende og har deltaget i medicinsk frivilligt arbejde i Phnom Penh, Cambodja.
Hej. I en måned fra juni til juli deltog jeg i
programmet for medicinsk frivilligt arbejde i Phnom Penh, Cambodja, med behandling af børn – åbent for alle, og jeg læser i øjeblikket til sygeplejerske.
Da jeg nåede tredje studieår, var jeg udbrændt af de mange forelæsninger og den praktiske træning.
Jeg havde lyst til at tage et sted hen og søgte tilfældigt efter aktiviteter i udlandet,
og jeg blev begejstret for tanken om at have tid for mig selv i udlandet.
Det fik mig til at søge ind på et program for medicinsk frivilligt arbejde i Cambodja.😀
* Til Kim O-su, som ønskede at tage det roligt i sit sabbatår, blev der tilrettelagt personlige 1:1-opgaver, så deltagerne kunne engagere sig fuldt ud i de aktiviteter, de ønskede, og virkelig nyde deres sabbatår.
# Jeg fik venner fra mange forskellige lande.
Det, jeg glædede mig mest til, før jeg begyndte på programmet for medicinsk frivilligt arbejde i Cambodja, var at få venner fra forskellige lande.
Jeg har rejst en del i udlandet, men det er sjældent, man får mulighed for at få udenlandske venner.
Men i løbet af dette sabbatår fik jeg venner fra mange forskellige lande!
Jeg mødte mennesker fra Tyskland, Australien, Frankrig, Spanien, Indien og flere andre lande,
og jeg fik mulighed for både direkte og indirekte at opleve deres kulturer, samtidig med at jeg delte koreansk kultur med dem.
I løbet af dette sabbatår mødte jeg mennesker, som jeg vil værdsætte.🫶🏻
# Jeg fik lov til at fungere som sygeplejerske, ikke bare som praktikant.
Så snart jeg var færdig med første semester på tredje år, deltog jeg i medicinsk frivilligt arbejde i Cambodja. Det fik mig til at mærke forskellen på hospitalerne i Korea og Cambodja.
Jeg troede, at jeg havde lært meget på et godt praktiksted sammenlignet med mine jævnaldrende i Korea, men det lokale hospital var endnu bedre, og jeg fik meget mere erfaring :)
På det cambodjanske hospital kunne selv praktikanter arbejde som sygeplejersker, læse recepter og uddele medicin.
Jeg husker stadig, hvordan jeg rystede ved tanken om, at jeg den første dag blev spurgt: »Kan du give patienten i seng 1 en indsprøjtning i musklen?«
Da sygeplejersken så mig sådan, sagde hun: »Har du aldrig gjort det før? Det er helt i orden. Jeg hjælper dig.«
Det var første gang, jeg gav en indsprøjtning i musklen, noget jeg indtil da kun havde lært om i teorien.
Desuden var patienterne og deres pårørende taknemmelige over for alt sundhedspersonale og samarbejdede om alle behandlinger.
Da jeg havde mislykkedes med at tage blod fire gange i træk og var nervøs for, at den pårørende ville skælde mig ud, tilbød en patient mig i stedet sin anden arm og sit ben og sagde, at det var helt i orden. Det husker jeg tydeligt.
Deres taknemmelighed gav mig mod, og da jeg prøvede igen, lykkedes det med det samme. Lige da jeg skulle til at sige undskyld, fik den pårørende tårer i øjnene og lagde nogle lommepenge i mine hænder, mens vedkommende sagde tak. Det øjeblik står stadig helt klart i min erindring.
Det var måske mig, der burde have takket dem, men i det øjeblik holdt de mig fast i hånden og råbte: »Upkkun, upkkun« (godt klaret).
Jeg tror, at denne oplevelse vil støtte mig i svære tider, når jeg engang bliver sygeplejerske.✨
# Jeg mærkede kærligheden fra mine lærere, der passede på mig som deres yngste datter.
I fire uger tog jeg mig af patienter før og efter operationer på afdelingen for kirurgisk intensivbehandling (SICU).
Jeg fik så mange forskellige erfaringer, at jeg ikke kan komme i tanke om nogen procedurer på afdelingen, jeg ikke udførte.
I den første uge blev jeg modløs, fordi der var flere mislykkede forsøg end vellykkede. Men på det tidspunkt opmuntrede en sygeplejerske mig via en oversættelsesapp og sagde: »Du er ikke bange for blod, vel? Det er du ikke, vel?« De ord gav mig enorm styrke.
Alle de andre lærere opmuntrede mig også og sagde, at selve forsøgene var værdifulde erfaringer, uanset om det lykkedes eller ej.
Når det lykkedes, klappede de alle sammen og roste mig meget.
De behandlede mig alle varmt og skabte en stemning, der fik mig, som er den ældste datter, til for første gang i mit liv at føle mig som den yngste!
Når jeg kom på arbejde om morgenen, sagde lærerne varmt: »Der er meget varmt udenfor. Har du fået morgenmad? Tag en lille pause, før du går i gang!« Samtidig tændte de for airconditionen, som havde været slukket, og stillede mig en hel masse spørgsmål.
Jeg mærkede så meget kærlighed fra dem.
Jeg har indset, at jeg kan forsøge mig med hvad som helst og klare det!
Jeg klarede mig virkelig godt, selv i et fremmed land, hvor jeg ikke kendte nogen.
Jeg har indset, at jeg kan prøve hvad som helst og få succes i fremtiden.
Det mod og de erfaringer, jeg fik i løbet af mit sabbatår, lod mig se, hvordan jeg udviklede mig,
og jeg følte, at selv svære opgaver kan klares, hvis jeg bliver ved med at prøve.
Denne indsigt, som jeg har fået gennem mine egne oplevelser, tror jeg, at jeg vil huske og tage med mig i lang tid!✌🏻
# Hvordan ser en dag ud med medicinsk frivilligt arbejde i Phnom Penh, Cambodja?
Du skal møde på hospitalet inden kl. 8.
Før jeg tog på arbejde, spiste jeg ofte morgenmad på en restaurant eller sov lidt længere.
Der ligger en lille kaffebar ved siden af et supermarked, der hedder Lucky Express, nær mit overnatningssted. Her købte jeg en kop kaffe
og tog en tuk-tuk, hvilket blev min faste rutine.😀
Selvom det stod, at man skulle møde inden kl. 8, var det muligt at komme lidt senere, afhængigt af hvordan jeg havde det.
Når jeg kom for sent, blev jeg bare længere på hospitalet!
Fra kl. 12 til 14 er der frokostpause.
I starten syntes jeg, det var mærkeligt, at frokostpausen var længere end i Korea, men for at sikre, at jeg ikke var alene,
skiftedes alle hospitalets medarbejdere til at være sammen med mig!
Efter arbejde indtil kl. 16 er det tid til at tage hjem.
Hvis du har lyst, kan du frit deltage i aktiviteter efter kl. 16.
Alle planer efter arbejde var fleksible!
Hvis du planlægger at rejse til nærliggende områder (som Siem Reap eller Sihanoukville), kan du desuden bruge en eller to fridage.
# Min oplevelse med frivilligt arbejde i mit sabbatår i Phnom Penh, Cambodja!
Oplevelse ★★★★★
Som sygeplejestuderende mener jeg, at det er en værdifuld oplevelse at kunne anvende alt det, jeg har lært i teorien.
Læring ★★★★★
Jeg fik en masse teoretisk viden samt praktiske færdigheder inden for mit fag.
Desuden gav det at bo i nye omgivelser og omgås mennesker af forskellige nationaliteter mange muligheder for at lære gennem forskellige oplevelser.
Omgivelser ★★★★★
Selvom det ikke var særlig komfortabelt, klarede jeg mig fint, selvom jeg foretrækker rene omgivelser og normalt ikke kan holde dårlige forhold ud! Det var ikke helt rent eller perfekt, men det var ikke uudholdeligt. Både overnatningsstedet, hospitalet og forskellige lokale steder var i rimelig stand og viste tegn på stor udvikling.
Sikkerhed ★★★★★
Efter kl. 20 virker det lidt farligt at gå alene. Jeg så ofte deltagere omkring mig blive udsat for lommetyveri.
Men hvis du passer på, burde der ikke være nogen problemer, og deltagerne får masser af lokal støtte til at være i sikkerhed.
Fritid ★★★★
Der er masser af aktiviteter at nyde i Phnom Penh og omegn. Især med mange historiske steder som Angkor Wat virker det som et fantastisk sted at tilbringe fritiden på en meningsfuld måde. De lokale markeder er veludviklede, og turistattraktionerne er også relativt godt indrettet, så jeg var meget tilfreds med fritidsmulighederne. Hospitalet respekterede også vores fritid, så vi kunne nyde vores oplevelser mere afslappet.
Vi dokumenterer deltagernes
udviklingsrejser.
Hjem
Tag ud af din komfortzone.
Udfordr dig selv for din egen skyld.
Oplev fuld frihed.
Vær lykkelig.
