Projekter
|
Ofte stillede spørgsmål
|
Meddelelser
#Jeg fik mod til at gå en ny karrierevej #En værdifuld erfaring med at overvinde sceneskræk #Stoltheden over at have fået mod til at stå over for tingene i stedet for at bekymre mig
Mens jeg holdt sabbatår i Cambodja, fik jeg tid til at tænke over min fremtid, og nu nærer jeg en ny drøm. Derudover kunne jeg ved at være frivillig sammen med børnene,noget, jeg havde overvandt jeg min sceneskræk, og efter frivilligarbejdet tog jeg ud på endnu en rejse for at finde mig selv, hvilket gav mig masser af styrke!
Frivilligt arbejde med børnepasning i Cambodja Seong Eun-young, deltager på sabbatår (39)
|
Sabbatåret gav mig tid til at tænke over min fremtid, og en ny drøm opstod!
Hej. Jeg hedder Seong Eun-young, er 39 år og kvinde. Jeg arbejdede som underviser i matematik på et privat undervisningscenter.MenNu holder jeg sabbatår og udfører frivilligt arbejde i Cambodja. Her begyndte jeg at genoverveje min fremtid og fik en ny drøm om at blive offentlig ansat.
*Til Seong Eun-young, der ønskede tid til at prøve nye udfordringer og undersøge fremtidige karriereveje,blev der tilbudt aktiviteter med særlige udfordringer, en personlig mission tilpasset hende hver dag, så hun kunne reflektere over livets retning, samt en sabbatårsdagbog, hvor hun kunne se tilbage på sig selv og lægge planer.
Sabbatåret gav mig tid til at tænke over min fremtid, og en ny drøm opstod!
Jeg arbejdede som underviser på et privat undervisningscenter i omkring ti år. På et tidspunkt begyndte jeg at bekymre mig om, hvilken retning mit liv skulle tage. Samtidig tænkte jeg, at jeg indtil da kun havde arbejdet for mig selv og aldrig havde lavet frivilligt arbejde for andre. Derfor besluttede jeg, at jeg ville finde en måde at bidrage frivilligt på ved hjælp af mine færdigheder, og jeg meldte mig til Gap Years program for frivilligt arbejde i Cambodja.
Jeg havde ikke rejst meget i udlandet, så i begyndelsen var jeg bange, mensnart voksede mit ønske om selv at overvinde frygten, og jeg fik mod til at tage af sted.
Gennem denne oplevelse ønskede jeg at finde retningen i mit liv.
I løbet af sabbatåret og det frivillige arbejde i Cambodja ønskede jeg at finde retningen i mit liv.Som 39-årig ... var jeg ikke sikker på, om jeg kunne fortsætte sådan her.
Derfor tænkte jeg, at jeg havde brug for forskellige oplevelser, tanker og følelser. Jeg ville opleve, hvordan det føles at stå et andet sted end dér, hvor jeg plejer at stå, og jeg ville vide, hvad mennesker fra andre kulturer tænker, og hvordan de lever. I sidste ende var jeg nysgerrig efter, hvilken slags lykke de stræber efter, og hvordan de finder retningen i livet og bevæger sig fremad.
Nu, hvor jeg har været i Cambodja, har jeg besluttet mig for en ny retning i livet.Lige efter sabbatårsprojektet sluttede, udfordrede jeg mig selv til at vælge en anden karrierevej, selvom jeg er ældre.
Jeg tror, det hjalp, at jeg udviklede en indstilling, hvor jeg ikke bare bekymrede mig, men tog tingene direkte op.Jeg kunne tænke: »Lad os bare prøve, lad os komme af sted. Hvis det ikke går, kan vi vælge en anden retning.«
Jeg ville også vise børnene i Cambodja kærlighed, ligesom min far gjorde..
Faktisk var der i begyndelsen mange, der ikke forstod, at jeg pludselig sagde mit job op og rejste.Alligevel spurgte jeg mig selv: Hvorfor skulle jeg tage af sted? Hvorfor rejse hele vejen til Cambodja?Svaret var: »Lad os tage af sted!« Så lagde jeg en kopi af mit pas, et brev, en rejseplan og så videre på spisebordet og gik om bord på et fly til Cambodja.
Min far mener, at det er en dyd at give til andre. Han siger, at når man giver til andre, kommer fortjenesten tilbage til os, så han giver ikke bare lidt, men bliver ved med at give, indtil folk siger, at det er det bedste. Det gør han, selv når folk udnytter ham. Måske er genetikken virkelig stærk? Ligesom min far ville jeg give børnene i Cambodja kærlighed.
Det første, jeg oplevede efter ankomsten til Cambodja, var at køre i tuk-tuk. Det var første gang, og jeg kendte ikke priserne, så jeg betalte, hvad de forlangte. En gang kørte jeg i tuk-tuk med min roommate, som forhandlede med chaufføren. Først tænkte jeg: »Hvorfor ikke bare nævne en lav pris fra begyndelsen i stedet for at gøre det besværligt for hinanden?« Så gik det op for mig, at det mindede om, hvordan jeg plejede at købe tøj i Dongdaemun, da jeg gik på universitetet.I Korea havde jeg glemt, at det er processerne, ikke resultaterne, der gør livet rigt.
# Jeg havde sceneskræk, men mens jeg underviste børnene, fik jeg gradvist mere selvtillid!
Faktisk har jeg sceneskræk og er bange for at holde oplæg.Jeg bliver endda meget nervøs, når jeg taler med nære venner.Ironisk nok arbejdede jeg som matematikunderviser på et akademi i Korea. Jeg var nødt til at overvinde frygten for at kunne tjene til livets ophold.
Og jeg arbejdede som engelsklærer i Cambodja i en måned. Hvis jeg havde været frivillig i Korea, ville jeg ikke have fået sådan en særlig oplevelse. Børnene stirrede kun på mig, så jeg kunne ikke bare løbe væk og sige, at jeg ikke kunne. Vi begyndte med alfabetet, derefter frugter og dyr og så lege, hvor man skulle gætte navne.Mærkeligt nok fulgte børnene godt med, som om det var ligegyldigt, om jeg havde læst engelsk. Så fik jeg gradvist mere selvtillid, og undervisningen forløb naturligt som vand.
# Om frivilligt arbejde i Cambodja!
Det frivillige arbejde, jeg udførte i Cambodja, bestod i at lege med og passe cambodjanske børn.Vi delte dem hovedsageligt ind efter alder, og lærerne tilrettelagde aktiviteter, hvor de kunne lege med børnene.
Blandt de cambodjanske børn, jeg mødte, gjorde en dreng, der passede så godt på sin yngre søskende, et stærkt indtryk på mig. Hans lillesøster var tydeligt lille af statur og havde næsten dagligt ondt i maven. Hver gang fjollede drengen foran sin søster.Han virkede til at tro, at hvis hans søster grinede, ville hun have færre smerter.Det fik mig til at tænke over mig selv og gav anledning til mange tanker.
# Efter det frivillige arbejde i Cambodja tog jeg på flere rejser for at finde mig selv.
Da jeg var færdig med det frivillige arbejde, rejste jeg rundt i Cambodja i omkring en uge. Jeg besøgte Angkor Wat og Sihanoukville. Ved Angkor Wat blev jeg overvældet af stedets storhed og følte, at jeg rejste gennem fortiden.
Der mødte jeg mange mennesker fra forskellige lande. På steder, hvor der opstår et særligt fotomotiv, når mange mennesker samles i en cirkel, tøvede jeg, fordi jeg var alene. Men nogle udlændinge i nærheden kom sammen og tog billedet med mig. Og fordi Angkor Wat er så stort, og jeg farede vild, gik et fransk par sammen med mig, og et tjekkisk par gav mig et lift i en tuk-tuk. Det føltes varmt.
Den følelse kan man kun opleve, når man rejser alene.At mærke den varme hjalp mig med i nogen grad at overvinde min frygt for at rejse alene.
Sihanoukville er et roligt, rent og fredfyldt sted, der er godt til at slappe af.Så jeg fik tid til at reflektere over mig selv.
Da det var min første rejse til udlandet, var jeg ret ambitiøs, fordi jeg tænkte, at denne mulighed måske var min sidste. Derfor ville jeg ikke tage de samme billeder som alle andre. Jeg ville opleve tingene på egen hånd og gøre mig forskellige tanker. Jeg var nysgerrig efter, hvordan jeg kunne se og acceptere de forskellige perspektiver hos mennesker, der lever under forskellige forhold. Til sidst spekulerede jeg på, hvordan jeg kunne bruge det i mit eget liv og finde retningen for det. Senere udfordrede jeg mig selv ved at gå efter at blive embedsmand, selvom det ikke var min oprindelige karriereplan, og tog mig tid til at se tilbage på processen, der havde ført mig hertil.
# Mine personlige tips til forberedelse af frivilligt arbejde i Cambodja!
- Måltider og forsyninger
: Maden, som den lokale frivilligorganisation sørgede for, var lækker. Indimellem købte jeg mad ude. Jeg kan også varmt anbefale at tage kimchi og instantnudler med! :) Og jeg anbefaler helt sikkert, at du tegner en rejseforsikring!
Mit sabbatår er!
Oplevelser ★★★★★
Læring ★★★★★
Fritid ★★★
Seong Eun-youngbesøgteFrivilligprojekt i CambodjaVil du have flere oplysninger?!
Klik på banneret nedenfor!
▼ ▼ ▼ ▼ ▼ ▼ ▼ ▼ ▼
Mens jeg holdt sabbatår i Cambodja, fik jeg tid til at tænke over min fremtid, og nu nærer jeg en ny drøm. Derudover kunne jeg ved at være frivillig sammen med børnene,noget, jeg havde overvandt jeg min sceneskræk, og efter frivilligarbejdet tog jeg ud på endnu en rejse for at finde mig selv, hvilket gav mig masser af styrke!
Frivilligt arbejde med børnepasning i Cambodja Seong Eun-young, deltager på sabbatår (39)
|
Sabbatåret gav mig tid til at tænke over min fremtid, og en ny drøm opstod!
Hej. Jeg hedder Seong Eun-young, er 39 år og kvinde. Jeg arbejdede som underviser i matematik på et privat undervisningscenter.MenNu holder jeg sabbatår og udfører frivilligt arbejde i Cambodja. Her begyndte jeg at genoverveje min fremtid og fik en ny drøm om at blive offentlig ansat.
*Til Seong Eun-young, der ønskede tid til at prøve nye udfordringer og undersøge fremtidige karriereveje,blev der tilbudt aktiviteter med særlige udfordringer, en personlig mission tilpasset hende hver dag, så hun kunne reflektere over livets retning, samt en sabbatårsdagbog, hvor hun kunne se tilbage på sig selv og lægge planer.
Sabbatåret gav mig tid til at tænke over min fremtid, og en ny drøm opstod!
Jeg arbejdede som underviser på et privat undervisningscenter i omkring ti år. På et tidspunkt begyndte jeg at bekymre mig om, hvilken retning mit liv skulle tage. Samtidig tænkte jeg, at jeg indtil da kun havde arbejdet for mig selv og aldrig havde lavet frivilligt arbejde for andre. Derfor besluttede jeg, at jeg ville finde en måde at bidrage frivilligt på ved hjælp af mine færdigheder, og jeg meldte mig til Gap Years program for frivilligt arbejde i Cambodja.
Jeg havde ikke rejst meget i udlandet, så i begyndelsen var jeg bange, mensnart voksede mit ønske om selv at overvinde frygten, og jeg fik mod til at tage af sted.
Gennem denne oplevelse ønskede jeg at finde retningen i mit liv.
I løbet af sabbatåret og det frivillige arbejde i Cambodja ønskede jeg at finde retningen i mit liv.Som 39-årig ... var jeg ikke sikker på, om jeg kunne fortsætte sådan her.
Derfor tænkte jeg, at jeg havde brug for forskellige oplevelser, tanker og følelser. Jeg ville opleve, hvordan det føles at stå et andet sted end dér, hvor jeg plejer at stå, og jeg ville vide, hvad mennesker fra andre kulturer tænker, og hvordan de lever. I sidste ende var jeg nysgerrig efter, hvilken slags lykke de stræber efter, og hvordan de finder retningen i livet og bevæger sig fremad.
Nu, hvor jeg har været i Cambodja, har jeg besluttet mig for en ny retning i livet.Lige efter sabbatårsprojektet sluttede, udfordrede jeg mig selv til at vælge en anden karrierevej, selvom jeg er ældre.
Jeg tror, det hjalp, at jeg udviklede en indstilling, hvor jeg ikke bare bekymrede mig, men tog tingene direkte op.Jeg kunne tænke: »Lad os bare prøve, lad os komme af sted. Hvis det ikke går, kan vi vælge en anden retning.«
Jeg ville også vise børnene i Cambodja kærlighed, ligesom min far gjorde..
Faktisk var der i begyndelsen mange, der ikke forstod, at jeg pludselig sagde mit job op og rejste.Alligevel spurgte jeg mig selv: Hvorfor skulle jeg tage af sted? Hvorfor rejse hele vejen til Cambodja?Svaret var: »Lad os tage af sted!« Så lagde jeg en kopi af mit pas, et brev, en rejseplan og så videre på spisebordet og gik om bord på et fly til Cambodja.
Min far mener, at det er en dyd at give til andre. Han siger, at når man giver til andre, kommer fortjenesten tilbage til os, så han giver ikke bare lidt, men bliver ved med at give, indtil folk siger, at det er det bedste. Det gør han, selv når folk udnytter ham. Måske er genetikken virkelig stærk? Ligesom min far ville jeg give børnene i Cambodja kærlighed.
Det første, jeg oplevede efter ankomsten til Cambodja, var at køre i tuk-tuk. Det var første gang, og jeg kendte ikke priserne, så jeg betalte, hvad de forlangte. En gang kørte jeg i tuk-tuk med min roommate, som forhandlede med chaufføren. Først tænkte jeg: »Hvorfor ikke bare nævne en lav pris fra begyndelsen i stedet for at gøre det besværligt for hinanden?« Så gik det op for mig, at det mindede om, hvordan jeg plejede at købe tøj i Dongdaemun, da jeg gik på universitetet.I Korea havde jeg glemt, at det er processerne, ikke resultaterne, der gør livet rigt.
# Jeg havde sceneskræk, men mens jeg underviste børnene, fik jeg gradvist mere selvtillid!
Faktisk har jeg sceneskræk og er bange for at holde oplæg.Jeg bliver endda meget nervøs, når jeg taler med nære venner.Ironisk nok arbejdede jeg som matematikunderviser på et akademi i Korea. Jeg var nødt til at overvinde frygten for at kunne tjene til livets ophold.
Og jeg arbejdede som engelsklærer i Cambodja i en måned. Hvis jeg havde været frivillig i Korea, ville jeg ikke have fået sådan en særlig oplevelse. Børnene stirrede kun på mig, så jeg kunne ikke bare løbe væk og sige, at jeg ikke kunne. Vi begyndte med alfabetet, derefter frugter og dyr og så lege, hvor man skulle gætte navne.Mærkeligt nok fulgte børnene godt med, som om det var ligegyldigt, om jeg havde læst engelsk. Så fik jeg gradvist mere selvtillid, og undervisningen forløb naturligt som vand.
# Om frivilligt arbejde i Cambodja!
Det frivillige arbejde, jeg udførte i Cambodja, bestod i at lege med og passe cambodjanske børn.Vi delte dem hovedsageligt ind efter alder, og lærerne tilrettelagde aktiviteter, hvor de kunne lege med børnene.
Blandt de cambodjanske børn, jeg mødte, gjorde en dreng, der passede så godt på sin yngre søskende, et stærkt indtryk på mig. Hans lillesøster var tydeligt lille af statur og havde næsten dagligt ondt i maven. Hver gang fjollede drengen foran sin søster.Han virkede til at tro, at hvis hans søster grinede, ville hun have færre smerter.Det fik mig til at tænke over mig selv og gav anledning til mange tanker.
# Efter det frivillige arbejde i Cambodja tog jeg på flere rejser for at finde mig selv.
Da jeg var færdig med det frivillige arbejde, rejste jeg rundt i Cambodja i omkring en uge. Jeg besøgte Angkor Wat og Sihanoukville. Ved Angkor Wat blev jeg overvældet af stedets storhed og følte, at jeg rejste gennem fortiden.
Der mødte jeg mange mennesker fra forskellige lande. På steder, hvor der opstår et særligt fotomotiv, når mange mennesker samles i en cirkel, tøvede jeg, fordi jeg var alene. Men nogle udlændinge i nærheden kom sammen og tog billedet med mig. Og fordi Angkor Wat er så stort, og jeg farede vild, gik et fransk par sammen med mig, og et tjekkisk par gav mig et lift i en tuk-tuk. Det føltes varmt.
Den følelse kan man kun opleve, når man rejser alene.At mærke den varme hjalp mig med i nogen grad at overvinde min frygt for at rejse alene.
Sihanoukville er et roligt, rent og fredfyldt sted, der er godt til at slappe af.Så jeg fik tid til at reflektere over mig selv.
Da det var min første rejse til udlandet, var jeg ret ambitiøs, fordi jeg tænkte, at denne mulighed måske var min sidste. Derfor ville jeg ikke tage de samme billeder som alle andre. Jeg ville opleve tingene på egen hånd og gøre mig forskellige tanker. Jeg var nysgerrig efter, hvordan jeg kunne se og acceptere de forskellige perspektiver hos mennesker, der lever under forskellige forhold. Til sidst spekulerede jeg på, hvordan jeg kunne bruge det i mit eget liv og finde retningen for det. Senere udfordrede jeg mig selv ved at gå efter at blive embedsmand, selvom det ikke var min oprindelige karriereplan, og tog mig tid til at se tilbage på processen, der havde ført mig hertil.
# Mine personlige tips til forberedelse af frivilligt arbejde i Cambodja!
- Måltider og forsyninger
: Maden, som den lokale frivilligorganisation sørgede for, var lækker. Indimellem købte jeg mad ude. Jeg kan også varmt anbefale at tage kimchi og instantnudler med! :) Og jeg anbefaler helt sikkert, at du tegner en rejseforsikring!
Mit sabbatår er!
Oplevelser ★★★★★
Læring ★★★★★
Fritid ★★★
Seong Eun-youngbesøgteFrivilligprojekt i CambodjaVil du have flere oplysninger?!
Klik på banneret nedenfor!
▼ ▼ ▼ ▼ ▼ ▼ ▼ ▼ ▼
Vi dokumenterer deltagernes
udviklingsrejser.
Hjem
Tag ud af din komfortzone.
Udfordr dig selv for din egen skyld.
Oplev fuld frihed.
Vær lykkelig.
