Projekter
|
Ofte stillede spørgsmål
|
Meddelelser
#Fik mod til at tage udfordringer op og blev mere positiv #Værdifulde forbindelser med mennesker med forskellige værdier #Mod til en ny begyndelse og heling efter at have forladt mit job
Jeg sagde mit job op og tog til Paris for at slippe væk fra hverdagens trummerum på arbejdet! Mens jeg boede i Paris i en måned, mødte jeg nogle virkelig dejlige mennesker og nød at have god tid, Jeg fik ladet batterierne op, og det gav mig mod på nye udfordringer at høre om forskellige menneskers værdier!
Bonjour! Et projekt om at bo i Paris, Frankrig, i en måned! Park Hyun-seon, deltager på sabbatår (gapper), 28 år
|
# Jeg havde levet så hektisk, at jeg ikke vidste, hvordan man slappede af. Derfor tog jeg til Paris i Frankrig for at gøre de ting, jeg vagt havde drømt om, til virkelighed.
Hej!Jeg hedder Park Hyun-seon, og jeg er vendt hjem efter at have gennemført et projekt, hvor jeg boede i Paris i Frankrig i en måned på sabbatår!
Jeg arbejdede som sygeplejerske på skiftehold på et universitetshospital i 3 år og 7 måneder. Jeg ville væk fra hamsterhjulet og afleverede modigt, men nervøst, min opsigelse.
Som man siger, er mennesker skabt til at fortryde, og tanken om, at jeg ville fortryde det, uanset om jeg blev eller sagde op, blev ved med at nage mig, men nufølte jeg, at jeg ville dø, hvis jeg ikke sagde op, så jeg befriede mig selv fra betegnelsen »sygeplejerske«.
Og hvad så?
På et tidspunkt begyndte jeg at savne livet som teaterkunstner, som jeg løst havde drømt om siden gymnasiet. Jeg hørte, at nogle venner, jeg kort havde mødt i en klub på universitetet, havde dannet en kunstgruppe. Jeg fik lyst til at være med, meldte min interesse og blev medlem. Jeg ville så gerne lave teater, at vi trods manglende forberedelse på en eller anden måde skubbede hinanden fremad og knap nok fik stablet en forestilling på benene over tre dage. Og endnu en gang stod jeg over for et spørgsmål.
Hvad nu?
Jeg havde løbet hovedkulds af sted uden at vide, hvordan man slapper af, så jegtænkte, at jeg burde gøre de ting, jeg vagt havde drømt om, mens jeg havde tid til det.
En jordomrejse.
* Til Park Hyun-seon, som ønskede nye oplevelser og tid til at slappe af,blev der tilrettelagt daglige, personlige 1:1-opgaver, der skulle få hende til at overveje livets retning og give hende nye oplevelser og tid til at nyde livet. Hun fik også en sabbatårsdagbog til refleksion og planlægning.
# Hvis jeg sagde mit job op og rejste! Jeg tænkte, at en måned i Paris ville være en meningsfuld måde at slappe af på!
Faktisk»en jordomrejse«I modsætning til den storslåede ambition om en »jordomrejse« kunne jeg ikke tale fremmedsprog, havde ingen erfaring med at rejse alene og havde aldrig været på en længere rejse. En jordomrejse føltes derfor som en drøm, jeg hurtigt ville opgive. Hvad var der så ellers tilbage? En tur til Europa? Ville jeg have kræfterne til det?Selvom jeg havde sagt op, havde min krop aldrig fået ordentlig hvile, så mine kræfter var næsten helt brugt op.Så faldt jeg tilfældigvis over et indlæg på Korea Gap Years blog.
På bloggen læste jeg»Sabbatårsprojekt: En måned i Paris, Frankrig«Det var en artikel om det.
Paris som by og Frankrig som land gav mig en vag følelse af romantik. Kunstens by, frihedens by, kærlighedens by – Paris! Og Eiffeltårnet! Kunne man virkelig bo her i en måned for kun 820.000 won?Mit første møde med sabbatårsprojektet udsprang af en smule pralelyst: »Hvis jeg siger mit job op og rejser, ville det så ikke være imponerende at tilbringe en måned i Paris?«
# Jeg besluttede at rejse rundt i Europa i alt tre måneder, inklusive en måned, hvor jeg boede i Paris i Frankrig.
Mens jeg forberedte mig på at bo i Paris i en måned, tænkte jeg over, hvornår jeg ellers ville få så lang en sammenhængende periode til rådighed. Og når jeg nu alligevel var fløjet hele vejen til Europa, burde jeg så ikke også se andre steder? Efter at have tænkt over det,besluttede jeg at rejse rundt i Europa i alt tre måneder: en måned før opholdet i Paris og en måned efter.
Mens jeg forberedte mig, vidste jeg ikke engang ordentligt, hvilke lande der hører til Europa, hvilken rute jeg skulle vælge, hvad Schengenaftalen var, hvor mange penge jeg ville få brug for, at lommetyverier var almindelige, eller hvad et Eurail-pas var.
Til sidst bestilte jeg både flybilletter og overnatning på én gang, og efter at have besluttet mig for at tage til Europa fik jeg alle forberedelserne på plads inden for tre måneder.
# April! Endelig begyndte jeg at bo i Paris i en måned!
Jeg begyndte min 90-dages rejse i marts 2019 og tog endelig det længe ventede første skridt.
Alt ved min rejse i Europa var nyt for mig. Det var første gang, jeg fløj langt med et udenlandsk flyselskab og mellemlandinger, første gang jeg tjekkede ind på et Airbnb alene, første gang jeg slæbte en kuffert med offentlig transport i stedet for at tage en taxa og første gang, jeg fløj med mange forskellige udenlandske lavprisselskaber. Frem for alt var det første gang, jeg var alene i lande, hvor jeg ikke kunne kommunikere med folk.Alle disse små ting var udfordringer for mig.
Så gik marts, ogapril kom! Endelig begyndte jeg på rejseprojektet »En måned i Paris, Frankrig«!
En medarbejder fra det overnatningssted, som sabbatårsteamet havde sørget for, var den første person, jeg talte med i Paris. Det var en enkel samtale, men jeg blev meget glad bare over at kunne kommunikere og følte mig taget godt imod af både Paris og det lokale gæstehus.
DerefterMinPå gæstehuset mødte jeg nogle dejlige mennesker takket være den gratis aftentur, som blev tilbudt deltagere gennem sabbatårsprojektet, ogVi så Eiffeltårnet lyse op, tog på pubber og fik drinks, besøgte jazzbarer og pubber med livemusik, blev inviteret til en jazzfest og tog til Auvers-sur-Oise og Disneyland med mere – og skabte uforglemmelige minder.
# De oplevelser, jeg fik, mens jeg boede i Paris i en måned, var virkelig noget helt nyt for mig!
I næsten fire år blev jeg plaget af alle slags mennesker og kom til at hade at møde nye mennesker, menInden jeg begyndte mit månedlange ophold i Paris, var den tre uger lange rejse gennem Europa — næsten som en periode med stille træning — nok til at gøre mig mere udadvendt i Paris.
I weekenderne under min måned i Paris tog vi på ture til nærliggende områder sammen med de andre beboere, og vi knyttede et tæt bånd gennem det at bo væk hjemmefra og være langtidsrejsende.Især er de picnicer, vi holdt sammen i Fontainebleau, So Park og Tuileries-haven, uforglemmelige – takket være vennernes råd om, at man skal på jagt efter kirsebærblomster i Paris i april.
For mig, som havde levet livet som en god datter uden de store omvæltninger,var oplevelserne på det gæstehus, hvor jeg boede under min måned i Paris, virkelig nye.
På overnatningsstedet mødte jeg venner, der i en ung alder modigt var kommet til Paris for at følge deres drømme, venner, der var kommet til Paris for at forfølge en ny drøm, helt forskellig fra den vej, de var på, og venner, der kortvarigt var kommet til Paris for deres fremtidsdrømme, ogjeg indså og lærte virkelig, at folk i højere grad lever i den retning, de ønsker, at deres liv skal gå, end jeg havde troet.
# Jeg følte og lærte meget af de mennesker, jeg mødte, mens jeg boede i Paris i en måned.
I slutningen af tyverne var jeg fyldt med tanker som: »Hvad skal jeg dog gøre fra nu af?« Tidligere talte de mennesker, jeg mødte, mest om jobsikkerhed, ægteskab, børn og pension. Når jeg overvejede at kaste mig ud i noget nyt, var min første tanke: »Kan man virkelig få succes, hvis man vælger en anden vej end alle andre?« Uden at indse det drog jeg forhastede konklusioner og blev en slags ung, gammeldags person.
Mine venner i forskellige aldre, som jeg mødte på overnatningsstedet i Paris, sagde alle det samme.
»Du er stadig ung.«
Filminstruktører, arkitekter, fotografer, filmkritikere, verdensrejsende, dansere – mennesker med mange forskellige job og mange forskellige drømme.Hver især gav mine venner mig styrke og mod gennem deres egne anstrengelser. De spurgte: Hvad er der galt med at kaste sig ud i en udfordring?
I Korea ville det have været svært at hænge ud som rigtige venner med mennesker i så forskellige aldre, men de tog imod mig som en ven og behandlede mig som en ligeværdig frem for som en ældre person, hvilket gjorde mit månedlange ophold meget mere meningsfuldt.
Da jeg for sjov sagde: »Hvis du er på min alder, så ville jeg være 35«, sagde nogle venner, at de stadig betragter 35 som ungt; andre sagde, at jeg ikke skulle opføre mig ældre, end jeg er, når jeg ikke er så gammel; og nogle – måske for at smigre mig – sagde, at jeg ikke lignede en på 28, men snarere en på 20. Takket være de venner...Selvom jeg stadig ikke ved, hvad jeg skal gøre, når jeg har sagt op, fik jeg en masse mod på, at det ikke er for sent at begynde på noget nyt.
# Mit månedlange ophold i Paris er slut!
Den sidste weekend, inden jeg forlod Frankrig, lejede jeg en bil sammen med nogle helt særlige mennesker og besøgte Mont Saint-Michel. Det blev et uforglemmeligt og meget særligt minde.
Vi stod tidligt op, gik sammen forbi supermarkedet for at købe snacks, lejede en bil i Orly Lufthavn og kørte ad de spændende motorveje i Paris til koreansk musik. Det var meget koldt, men vi holdt hinanden varme, nød stædigt natteudsigten og mindede hinanden blidt om ikke at køre, når vi var søvnige, mens vi snakkede den aften. Vi ankom klokken tre om morgenen, men takkede hinanden for turen og gik i seng. Bagefter holdt vennerne en lille afskedsfest og ønskede mig en god rejse.
Om morgenen, da jeg tog af sted, var rækken af ti børn, der vinkede farvel til mig, et utroligt sødt syn, som jeg aldrig vil glemme. Med al den positive energi fra en måned i Paris fortsatte den sidste måned i Europa med at være fuld af energiske dage. Jeg fortalte folk om minderne fra Paris og pralede med, hvor lykkelig jeg havde været den seneste måned.Takket være den meget helende måned i Paris kunne jeg ikke holde op med at smile, og jeg var i stand til at rejse udadvendt og optimistisk hvert eneste øjeblik.
# Med den selvtillid, jeg fik af denne måneds oplevelser, har jeg planer om at blive ved med at udfordre mig selv!
Nu, hvor jeg har afsluttet tre måneders rejse rundt i Europa og er vendt tilbage til Korea, ved jeg, at det ikke er for sent at gøre noget, og jeg har på ny indset, at jeg er i en alder, hvor jeg bør kaste mig ud i udfordringer. Jeg er stadig aktiv i min kunstgruppe, og jeg vil prøve at lave en kortfilm for første gang i mit liv.
Hvis jeg ikke havde taget på det månedlange ophold i Paris, var jeg nok vendt hjem og havde forsøgt at passe ind i verdens trygge kategorier. Men Paris...Takket være de værdifulde forbindelser og den energi, jeg fik under mit månedlange ophold i Paris, fandt jeg styrken til at blive ved med at udfordre mig selv og besluttede at bruge resten af tyverne på den måde.
Selv hvis den vej, jeg går nu, viser sig at være forkert, lærte jeg allerede sidste år, at man vil fortryde noget, uanset hvad man gør,så jeg synes, det er rigtigt at følge den vej, der gør mig glad nu.
Paris var fantastisk, men måneden blev endnu bedre på grund af de mennesker, jeg mødte der. Paris blev et meget dyrebart sted for mig.
# Tips til mit månedlange sabbatårsophold i Paris!
- Sprog
: Det er nok at kunne et par franske hilsner. Man kan også kommunikere på engelsk, så der er ingen grund til at være bange for sproget.
- Overnatning
: Min oplevelse med overnatning i Paris som en del af et sabbatårsprojekt var virkelig god. Det var et sovesalsværelse, men for sådan en som mig, der plejede at insistere på enkelt- eller dobbeltværelser, var det en helt ny oplevelse, fordi jeg fik mulighed for at møde mange mennesker på én gang, og jeg nød det rigtig meget!
- Måltider
: Jeg var glad for, at de serverede lækker morgenmad og aftensmad i koreansk stil. Folk siger, at man taber sig, når man rejser i Europa, men jeg tog faktisk på. Man kan spise så meget, man vil – nogle venner spiste tre skåle – for det smagte så godt.
- Hvad skal man medbringe
: På min første rejse til Europa tog jeg alt med, hvad jeg havde, og indså, at mange ting var unødvendige. Der var en hårtørrer og bøjler, så dem behøver man ikke at tage med; pak i stedet håndklæder og toiletartikler. Især i Paris er vandet hårdt og kan skade håret, så jeg mærkede straks, at jeg havde brug for hårkure, hårmasker og hårolier, som jeg købte i supermarkedet. Der er filtreret vand til rådighed, så en termoflaske er praktisk til at have vand med, men ikke strengt nødvendig.
Mit sabbatår
Oplevelse ★★★★★
: Takket være de venner, jeg mødte på det lokale overnatningssted i Paris, tilbragte jeg en måned dér og fik en uvurderlig oplevelse, som jeg aldrig får igen.
Læring ★★★★
: Fordi overnatningsstedet samlede mennesker med mange forskellige baggrunde, indså jeg, at der findes mange slags liv med forskelligartede værdier, og at folk lever, som de vil, i højere grad end jeg havde forventet.
Omgivelser ★★★★
: Alt i alt var det fantastisk, bortset fra at det var et kollegium!
Sikkerhed ★★★★★
: Boligen havde direkte adgang til byen via linje 7, hvilket var fantastisk, og kvarteret var et boligområde med skoler i nærheden, så det føltes trygt om aftenen.
Fritid ★★★★★
: Det er fyldt med glade minder, som jeg har delt med andre — Fontainebleau, Parc de Sceaux, Tuilerierne, Mont Saint-Michel og meget mere.
Besøgt af Hyunseon Park Frankrig — Et projekt med en måneds ophold i ParisVil du vide mere??
Klik på banneret nedenfor!
▼ ▼ ▼ ▼ ▼ ▼ ▼ ▼ ▼
Jeg sagde mit job op og tog til Paris for at slippe væk fra hverdagens trummerum på arbejdet! Mens jeg boede i Paris i en måned, mødte jeg nogle virkelig dejlige mennesker og nød at have god tid, Jeg fik ladet batterierne op, og det gav mig mod på nye udfordringer at høre om forskellige menneskers værdier!
Bonjour! Et projekt om at bo i Paris, Frankrig, i en måned! Park Hyun-seon, deltager på sabbatår (gapper), 28 år
|
# Jeg havde levet så hektisk, at jeg ikke vidste, hvordan man slappede af. Derfor tog jeg til Paris i Frankrig for at gøre de ting, jeg vagt havde drømt om, til virkelighed.
Hej!Jeg hedder Park Hyun-seon, og jeg er vendt hjem efter at have gennemført et projekt, hvor jeg boede i Paris i Frankrig i en måned på sabbatår!
Jeg arbejdede som sygeplejerske på skiftehold på et universitetshospital i 3 år og 7 måneder. Jeg ville væk fra hamsterhjulet og afleverede modigt, men nervøst, min opsigelse.
Som man siger, er mennesker skabt til at fortryde, og tanken om, at jeg ville fortryde det, uanset om jeg blev eller sagde op, blev ved med at nage mig, men nufølte jeg, at jeg ville dø, hvis jeg ikke sagde op, så jeg befriede mig selv fra betegnelsen »sygeplejerske«.
Og hvad så?
På et tidspunkt begyndte jeg at savne livet som teaterkunstner, som jeg løst havde drømt om siden gymnasiet. Jeg hørte, at nogle venner, jeg kort havde mødt i en klub på universitetet, havde dannet en kunstgruppe. Jeg fik lyst til at være med, meldte min interesse og blev medlem. Jeg ville så gerne lave teater, at vi trods manglende forberedelse på en eller anden måde skubbede hinanden fremad og knap nok fik stablet en forestilling på benene over tre dage. Og endnu en gang stod jeg over for et spørgsmål.
Hvad nu?
Jeg havde løbet hovedkulds af sted uden at vide, hvordan man slapper af, så jegtænkte, at jeg burde gøre de ting, jeg vagt havde drømt om, mens jeg havde tid til det.
En jordomrejse.
* Til Park Hyun-seon, som ønskede nye oplevelser og tid til at slappe af,blev der tilrettelagt daglige, personlige 1:1-opgaver, der skulle få hende til at overveje livets retning og give hende nye oplevelser og tid til at nyde livet. Hun fik også en sabbatårsdagbog til refleksion og planlægning.
# Hvis jeg sagde mit job op og rejste! Jeg tænkte, at en måned i Paris ville være en meningsfuld måde at slappe af på!
Faktisk»en jordomrejse«I modsætning til den storslåede ambition om en »jordomrejse« kunne jeg ikke tale fremmedsprog, havde ingen erfaring med at rejse alene og havde aldrig været på en længere rejse. En jordomrejse føltes derfor som en drøm, jeg hurtigt ville opgive. Hvad var der så ellers tilbage? En tur til Europa? Ville jeg have kræfterne til det?Selvom jeg havde sagt op, havde min krop aldrig fået ordentlig hvile, så mine kræfter var næsten helt brugt op.Så faldt jeg tilfældigvis over et indlæg på Korea Gap Years blog.
På bloggen læste jeg»Sabbatårsprojekt: En måned i Paris, Frankrig«Det var en artikel om det.
Paris som by og Frankrig som land gav mig en vag følelse af romantik. Kunstens by, frihedens by, kærlighedens by – Paris! Og Eiffeltårnet! Kunne man virkelig bo her i en måned for kun 820.000 won?Mit første møde med sabbatårsprojektet udsprang af en smule pralelyst: »Hvis jeg siger mit job op og rejser, ville det så ikke være imponerende at tilbringe en måned i Paris?«
# Jeg besluttede at rejse rundt i Europa i alt tre måneder, inklusive en måned, hvor jeg boede i Paris i Frankrig.
Mens jeg forberedte mig på at bo i Paris i en måned, tænkte jeg over, hvornår jeg ellers ville få så lang en sammenhængende periode til rådighed. Og når jeg nu alligevel var fløjet hele vejen til Europa, burde jeg så ikke også se andre steder? Efter at have tænkt over det,besluttede jeg at rejse rundt i Europa i alt tre måneder: en måned før opholdet i Paris og en måned efter.
Mens jeg forberedte mig, vidste jeg ikke engang ordentligt, hvilke lande der hører til Europa, hvilken rute jeg skulle vælge, hvad Schengenaftalen var, hvor mange penge jeg ville få brug for, at lommetyverier var almindelige, eller hvad et Eurail-pas var.
Til sidst bestilte jeg både flybilletter og overnatning på én gang, og efter at have besluttet mig for at tage til Europa fik jeg alle forberedelserne på plads inden for tre måneder.
# April! Endelig begyndte jeg at bo i Paris i en måned!
Jeg begyndte min 90-dages rejse i marts 2019 og tog endelig det længe ventede første skridt.
Alt ved min rejse i Europa var nyt for mig. Det var første gang, jeg fløj langt med et udenlandsk flyselskab og mellemlandinger, første gang jeg tjekkede ind på et Airbnb alene, første gang jeg slæbte en kuffert med offentlig transport i stedet for at tage en taxa og første gang, jeg fløj med mange forskellige udenlandske lavprisselskaber. Frem for alt var det første gang, jeg var alene i lande, hvor jeg ikke kunne kommunikere med folk.Alle disse små ting var udfordringer for mig.
Så gik marts, ogapril kom! Endelig begyndte jeg på rejseprojektet »En måned i Paris, Frankrig«!
En medarbejder fra det overnatningssted, som sabbatårsteamet havde sørget for, var den første person, jeg talte med i Paris. Det var en enkel samtale, men jeg blev meget glad bare over at kunne kommunikere og følte mig taget godt imod af både Paris og det lokale gæstehus.
DerefterMinPå gæstehuset mødte jeg nogle dejlige mennesker takket være den gratis aftentur, som blev tilbudt deltagere gennem sabbatårsprojektet, ogVi så Eiffeltårnet lyse op, tog på pubber og fik drinks, besøgte jazzbarer og pubber med livemusik, blev inviteret til en jazzfest og tog til Auvers-sur-Oise og Disneyland med mere – og skabte uforglemmelige minder.
# De oplevelser, jeg fik, mens jeg boede i Paris i en måned, var virkelig noget helt nyt for mig!
I næsten fire år blev jeg plaget af alle slags mennesker og kom til at hade at møde nye mennesker, menInden jeg begyndte mit månedlange ophold i Paris, var den tre uger lange rejse gennem Europa — næsten som en periode med stille træning — nok til at gøre mig mere udadvendt i Paris.
I weekenderne under min måned i Paris tog vi på ture til nærliggende områder sammen med de andre beboere, og vi knyttede et tæt bånd gennem det at bo væk hjemmefra og være langtidsrejsende.Især er de picnicer, vi holdt sammen i Fontainebleau, So Park og Tuileries-haven, uforglemmelige – takket være vennernes råd om, at man skal på jagt efter kirsebærblomster i Paris i april.
For mig, som havde levet livet som en god datter uden de store omvæltninger,var oplevelserne på det gæstehus, hvor jeg boede under min måned i Paris, virkelig nye.
På overnatningsstedet mødte jeg venner, der i en ung alder modigt var kommet til Paris for at følge deres drømme, venner, der var kommet til Paris for at forfølge en ny drøm, helt forskellig fra den vej, de var på, og venner, der kortvarigt var kommet til Paris for deres fremtidsdrømme, ogjeg indså og lærte virkelig, at folk i højere grad lever i den retning, de ønsker, at deres liv skal gå, end jeg havde troet.
# Jeg følte og lærte meget af de mennesker, jeg mødte, mens jeg boede i Paris i en måned.
I slutningen af tyverne var jeg fyldt med tanker som: »Hvad skal jeg dog gøre fra nu af?« Tidligere talte de mennesker, jeg mødte, mest om jobsikkerhed, ægteskab, børn og pension. Når jeg overvejede at kaste mig ud i noget nyt, var min første tanke: »Kan man virkelig få succes, hvis man vælger en anden vej end alle andre?« Uden at indse det drog jeg forhastede konklusioner og blev en slags ung, gammeldags person.
Mine venner i forskellige aldre, som jeg mødte på overnatningsstedet i Paris, sagde alle det samme.
»Du er stadig ung.«
Filminstruktører, arkitekter, fotografer, filmkritikere, verdensrejsende, dansere – mennesker med mange forskellige job og mange forskellige drømme.Hver især gav mine venner mig styrke og mod gennem deres egne anstrengelser. De spurgte: Hvad er der galt med at kaste sig ud i en udfordring?
I Korea ville det have været svært at hænge ud som rigtige venner med mennesker i så forskellige aldre, men de tog imod mig som en ven og behandlede mig som en ligeværdig frem for som en ældre person, hvilket gjorde mit månedlange ophold meget mere meningsfuldt.
Da jeg for sjov sagde: »Hvis du er på min alder, så ville jeg være 35«, sagde nogle venner, at de stadig betragter 35 som ungt; andre sagde, at jeg ikke skulle opføre mig ældre, end jeg er, når jeg ikke er så gammel; og nogle – måske for at smigre mig – sagde, at jeg ikke lignede en på 28, men snarere en på 20. Takket være de venner...Selvom jeg stadig ikke ved, hvad jeg skal gøre, når jeg har sagt op, fik jeg en masse mod på, at det ikke er for sent at begynde på noget nyt.
# Mit månedlange ophold i Paris er slut!
Den sidste weekend, inden jeg forlod Frankrig, lejede jeg en bil sammen med nogle helt særlige mennesker og besøgte Mont Saint-Michel. Det blev et uforglemmeligt og meget særligt minde.
Vi stod tidligt op, gik sammen forbi supermarkedet for at købe snacks, lejede en bil i Orly Lufthavn og kørte ad de spændende motorveje i Paris til koreansk musik. Det var meget koldt, men vi holdt hinanden varme, nød stædigt natteudsigten og mindede hinanden blidt om ikke at køre, når vi var søvnige, mens vi snakkede den aften. Vi ankom klokken tre om morgenen, men takkede hinanden for turen og gik i seng. Bagefter holdt vennerne en lille afskedsfest og ønskede mig en god rejse.
Om morgenen, da jeg tog af sted, var rækken af ti børn, der vinkede farvel til mig, et utroligt sødt syn, som jeg aldrig vil glemme. Med al den positive energi fra en måned i Paris fortsatte den sidste måned i Europa med at være fuld af energiske dage. Jeg fortalte folk om minderne fra Paris og pralede med, hvor lykkelig jeg havde været den seneste måned.Takket være den meget helende måned i Paris kunne jeg ikke holde op med at smile, og jeg var i stand til at rejse udadvendt og optimistisk hvert eneste øjeblik.
# Med den selvtillid, jeg fik af denne måneds oplevelser, har jeg planer om at blive ved med at udfordre mig selv!
Nu, hvor jeg har afsluttet tre måneders rejse rundt i Europa og er vendt tilbage til Korea, ved jeg, at det ikke er for sent at gøre noget, og jeg har på ny indset, at jeg er i en alder, hvor jeg bør kaste mig ud i udfordringer. Jeg er stadig aktiv i min kunstgruppe, og jeg vil prøve at lave en kortfilm for første gang i mit liv.
Hvis jeg ikke havde taget på det månedlange ophold i Paris, var jeg nok vendt hjem og havde forsøgt at passe ind i verdens trygge kategorier. Men Paris...Takket være de værdifulde forbindelser og den energi, jeg fik under mit månedlange ophold i Paris, fandt jeg styrken til at blive ved med at udfordre mig selv og besluttede at bruge resten af tyverne på den måde.
Selv hvis den vej, jeg går nu, viser sig at være forkert, lærte jeg allerede sidste år, at man vil fortryde noget, uanset hvad man gør,så jeg synes, det er rigtigt at følge den vej, der gør mig glad nu.
Paris var fantastisk, men måneden blev endnu bedre på grund af de mennesker, jeg mødte der. Paris blev et meget dyrebart sted for mig.
# Tips til mit månedlange sabbatårsophold i Paris!
- Sprog
: Det er nok at kunne et par franske hilsner. Man kan også kommunikere på engelsk, så der er ingen grund til at være bange for sproget.
- Overnatning
: Min oplevelse med overnatning i Paris som en del af et sabbatårsprojekt var virkelig god. Det var et sovesalsværelse, men for sådan en som mig, der plejede at insistere på enkelt- eller dobbeltværelser, var det en helt ny oplevelse, fordi jeg fik mulighed for at møde mange mennesker på én gang, og jeg nød det rigtig meget!
- Måltider
: Jeg var glad for, at de serverede lækker morgenmad og aftensmad i koreansk stil. Folk siger, at man taber sig, når man rejser i Europa, men jeg tog faktisk på. Man kan spise så meget, man vil – nogle venner spiste tre skåle – for det smagte så godt.
- Hvad skal man medbringe
: På min første rejse til Europa tog jeg alt med, hvad jeg havde, og indså, at mange ting var unødvendige. Der var en hårtørrer og bøjler, så dem behøver man ikke at tage med; pak i stedet håndklæder og toiletartikler. Især i Paris er vandet hårdt og kan skade håret, så jeg mærkede straks, at jeg havde brug for hårkure, hårmasker og hårolier, som jeg købte i supermarkedet. Der er filtreret vand til rådighed, så en termoflaske er praktisk til at have vand med, men ikke strengt nødvendig.
Mit sabbatår
Oplevelse ★★★★★
: Takket være de venner, jeg mødte på det lokale overnatningssted i Paris, tilbragte jeg en måned dér og fik en uvurderlig oplevelse, som jeg aldrig får igen.
Læring ★★★★
: Fordi overnatningsstedet samlede mennesker med mange forskellige baggrunde, indså jeg, at der findes mange slags liv med forskelligartede værdier, og at folk lever, som de vil, i højere grad end jeg havde forventet.
Omgivelser ★★★★
: Alt i alt var det fantastisk, bortset fra at det var et kollegium!
Sikkerhed ★★★★★
: Boligen havde direkte adgang til byen via linje 7, hvilket var fantastisk, og kvarteret var et boligområde med skoler i nærheden, så det føltes trygt om aftenen.
Fritid ★★★★★
: Det er fyldt med glade minder, som jeg har delt med andre — Fontainebleau, Parc de Sceaux, Tuilerierne, Mont Saint-Michel og meget mere.
Besøgt af Hyunseon Park Frankrig — Et projekt med en måneds ophold i ParisVil du vide mere??
Klik på banneret nedenfor!
▼ ▼ ▼ ▼ ▼ ▼ ▼ ▼ ▼
Hjem
Tag ud af din komfortzone.
Udfordr dig selv for din egen skyld.
Oplev fuld frihed.
Vær lykkelig.
