Tips til sabbatår i Korea

Baggrunden for systemet med et frit semester

Tilbage til listen

I dag ser vi kort på baggrunden for indførelsen af ordningen med et frit semester i Korea!

1. Hvorfor?

Når vi taler om Korea, kan vi ikke undgå at nævne den store begejstring for uddannelse.
Denne begejstring for uddannelse har ført til Koreas hurtige vækst og udvikling, men de negative konsekvenser af den overdrevne konkurrence om optagelsesprøver og den skemalagte undervisning er gentagne gange blevet påpeget.

Ifølge resultaterne fra PISA (Programme for International Student Assessment, en international sammenligning af faglige præstationer) får koreanske elever de højeste karakterer i verden, men deres indre motivation (selvværd og interesse) ligger helt i bund. Med andre ord studerer de uden at tænke over, »hvorfor« de studerer,
Tvunget!
Fordi de får besked på det!
Mekanisk!
Blindly!

Da den amerikanske fremtidsforsker Alvin Toffler så på dette fænomen i Korea, kritiserede han det:
»Koreanske elever spilder 15 timer om dagen i skolen og på akademier på at studere viden, de ikke får brug for i fremtiden, og til job, der ikke vil eksistere.«
»Ordningen med et frit semester« blev indført for at løse denne situation!!!

2. Hvad?

Så hvad går ordningen med et frit semester helt præcist ud på?
Ordningen med et frit semester, et af regeringens vigtigste valgløfter, giver mulighed for fleksibelt at tilrettelægge undervisningen, så eleverne deltager mere aktivt gennem eksempelvis diskussioner og øvelser. Den giver også plads til forskellige oplevelsesbaserede aktiviteter, såsom udforskning af karrieremuligheder, så eleverne i ét af mellemskolens seks semestre kan slippe for eksamenspresset og finde deres drømme og talenter.

I 2013 blev 42 mellemskoler udpeget som forsøgsskoler,
og i 2014 var det planen at indføre ordningen på cirka 800 skoler (cirka 25 % af alle mellemskoler),
cirka 1.500 skoler (cirka 50 % af alle mellemskoler) i 2015,
og cirka 2.800 mellemskoler i 2016.

3. Hvordan?

Koreas ordning med et frit semester er inspireret af Irlands overgangsår. Det skyldes, at Irland og Korea har en lignende sociokulturel baggrund og lignende bekymringer om, hvordan uddannelsesproblemer kan løses.

Lad os tage et hurtigt kig på Irland. Landets nationalindkomst pr. indbygger er 46.000 dollars, hvilket placerer det som nummer 17 i verden. Landets højtudviklede industristruktur har ført til stor interesse for uddannelse og en andel på over 60 % af unge, der søger ind på universitetet. Det gør Irland til et land med hård konkurrence om universitetsoptagelse i Europa. Som følge heraf var eleverne meget pressede over deres karakterer og manglede tid til at reflektere over det samfund, de skulle leve i. For at løse dette problem indførte Richard Burke, der dengang var undervisningsminister, TY (Transition Year) for første gang i 1974. I dag vælger de fleste elever at deltage i TY.
Kort sagt løste Irland, der havde bekymringer, som lignede Koreas, mange af de ovennævnte problemer gennem TY. Et nærmere blik på TY's historie i Irland viser derfor, at ordningen var til stor hjælp, da man skulle fastlægge retningen for ordningen med et frit semester i Korea.

Alle politiske tiltag har dog både positive og negative virkninger, og der er derfor både fordele og ulemper.
I mit næste indlæg ser jeg nærmere på flere eksempler fra udlandet, herunder Irland, og gennemgår også synspunkterne fra både tilhængere og modstandere af ordningen med et frit semester for at belyse den fra et balanceret perspektiv.

Vi ses næste gang :)

Farvel!