Projekter
|
Ofte stillede spørgsmål
|
Meddelelser
Fokuser kun på din egen udvikling.
GapYear er en tid til personlig vækst og lykke.
Tilbage til listenTilbage til listenFaktisk er jeg ret frygtsom.
Jeg kunne godt lide at tænke nye tanker, som jeg ikke havde tænkt før, men
jeg var ikke typen, der handlede på dem og levede eventyrligt.
Det var først for få år siden, at jeg fløj med et fly for første gang,
Jeg går på en velkendt restaurant og spiser,
på steder, jeg synes er trygge og behagelige
Jeg foretrækker at blive dér.
Selv da vi kom til Australien, og min kone sagde, at vi skulle tage til Brisbane,
sagde jeg, at det lød virkelig farligt, og foreslog, at vi i stedet tog til Sydney.
Selv nu, når vi taler om rejseplanen for en tur jorden rundt,
vil jeg ikke til Mellemamerika, fordi det er farligt,
jeg vil heller ikke til Mellemøsten, fordi det er farligt,
der er mange lommetyve i Europa,
Hvis man tager til USA, skal man have en pistol,
Afrika er skræmmende på grund af ebola, haha.
I det tempo er de lande, jeg kan tage til,
Det virker, som om der ikke er andre steder at tage hen end Korea.
Når jeg flyver, plejer jeg altid at
tjekke redningsvestene ved vores sæder selv
og gennemgå nødudgangsprocedurerne mentalt flere gange.
For at konkludere,
skete de farlige ting, jeg bekymrede mig om, faktisk ikke,
og verden uden for brønden var fuld af ting, jeg så og tog til mig for første gang
Det var en ny verden.
Verden er stor, og mine horisonter i Korea var så snævre
Jeg tror, det var en tid, hvor jeg kunne mærke det.
For mig er det at komme til Australien, finde arbejde, møde mennesker og rejse
i sig selv at træde ud af brønden og tage en udfordring op.
Så måske var det, jeg virkelig ønskede, noget andet end det, jeg troede.
Jeg er taknemmelig for og glad for den, jeg er nu.
Hvis min kone ikke havde startet Drømmeprojektet.
I would probably still be living in my own little world.
January 27, 10:39 AM
Uddrag fra Taeyang Parks Facebook-opslag
Spørgsmål:Var der forskel på at planlægge projektet i Korea og faktisk gennemføre det i Australien?
Mange ting måtte ændres.
Først måtte vi, inden vi startede Drømmeprojektet, for alvor blive deltagere i et arbejdsferieophold. Fordi vi allerede havde erfaring med arbejdslivet i Korea, undervurderede vi måske arbejdsferieopholdet. To måneder efter ankomsten til Australien stod vi endda i en krise, da vores bankkonto var nede på 120.000 won. Det skyldtes, at vi ikke i tilstrækkelig grad havde taget højde for leveomkostningerne i Australien, da vi planlagde projektet i Korea.
Så først måtte vi blive deltagere i et arbejdsferieopholdarbejdeog begynde at arbejde, og derefter kunne vi gradvist opbygge projektet. Vi er taknemmelige for, at tingene ikke gik efter vores planer i Korea. Inden vi rejste fra Korea, fik vi mulighed for at få støtte fra en virksomhed. Det ville have været rart at modtage støtte og rejse bekvemt, så vi kunne møde flere mennesker, men vi følte, at det ville være svært at sætte os i deres sted, hvis vi ikke selv oplevede arbejdsferieopholdet, og vi syntes også, at virksomhedens krav ville udvande projektets betydning. Vi gav høfligt udtryk for vores mening, og til sidst faldt sponsoraftalen bort.
Så vi græd og kæmpede, mens vi fik arbejde og hverdagsliv til at hænge sammen, og takket være det blev det meget lettere at åbne op og tale med venner, når vi mødtes i forbindelse med Drømmeprojektet. Men det var ikke let at jonglere med de tre ting – arbejde, hverdag og projektet – og samtidig håndtere presset ved at bruge engelsk, når vi arbejdede sammen med udlændinge. Alligevel er vi dybt taknemmelige for, at tiden gik skridt for skridt og førte os frem til i dag.
Spørgsmål: Hvad har været det sværeste ved at drive projektet?
Jeg synes, relationer til mennesker er det sværeste. Vores projekt tager udgangspunkt i temaet drømme og hjælper mennesker med at opdage de talenter og det kald, der ligger i dem, og derfor...hjertets muskelVi sigter mod at styrke den. Derfor rejser vi rundt for selv at opsøge dem, der har brug for os.
Men Jo flere mennesker vi møder, desto oftere kan det ske, at vi mod vores hensigter ikke kan mødes på grund af tids- eller pladsbegrænsninger, at nogen forsøger at udnytte os til at få dækket egne egoistiske behov, eller at folk er mere interesserede i fremgangsmåden end i Drømmeprojektets betydning og kun vil have information. Sådanne situationer gjorde os kede af det. Vores hjerter bør være frugtbare, så vi kan række ud til andre, men nogle gange blev vi så nedtrykte, at vi følte, at vi ikke burde mødes med venner i den tilstand. Det var det sværeste.
Desuden sigter vores projekt mod at give hver enkelt mulighed for at tænke selv, men mange lænede sig op ad os og spurgte os om selv små beslutninger, som »Skal jeg gøre det her?« eller »Skal jeg gøre det der?«. Det var svært, når vi tænkte: »Det var ikke det, vi havde tænkt os.«
Q. På den anden side, hvad har været det mest givende eller den bedste del?
Selvfølgelig er det, når vi får søde tilbagemeldinger. Nogle gange hører vi bekendelser om, at deres liv har ændret sig på grund af drømmeprojektet, og andre gange får vi tilbagemeldinger om, at det faktisk er endnu sværere, efter at de har valgt en drøm. Vi kan fejre de glædelige bekendelser, og de svære giver os mulighed for at dele og fortsætte samtalerne, så vi kan overvinde dem. Det kan vi også godt lide (selvfølgelig ville vi foretrække, at vores venner havde flere glædelige end svære øjeblikke).
Vi kan ikke kommunikere ofte med alle venner, men med nogle holder vi regelmæssig ugentlig kontakt. Vi deler de gode og svære ting, vi oplever undervejs. Det er ikke sådan, at vi ensidigt tilbyder...et forhold, hvor vi lytter til hinandens historier og støtter hinandenDet er sådan, det udvikler sig. Det giver os stor tilfredsstillelse, at drømmeprojektet ikke er en engangsforeteelse, men indebærer vedvarende relationer, og at vi deler hvert skridt undervejs.
Q.Var der en ven under drømmeprojektet, som gjorde et varigt indtryk?
Helt sikkert. En ven i Daejeon havde kommunikeret med os via sociale medier, og vi mødtes personligt for første gang under drømmeprojektets rundrejse i hele landet. Selvom vennen selv boede hos en ven, tilbød vedkommende os sin egen lejlighed – en undskyldende, men varm gestus, der rørte os.Denne ven, som var uddannet inden for tandteknik, var meget interesseret i design og markedsføring og arbejdede med markedsføring for tandlæger. Vennen ville vise os sin arbejdsplads, så efter lukketid tog vedkommende os med på en rundvisning på tandklinikken, hvor vennen holdt samtaler om drømmeprojektet og opmuntrede os.
Når man udvikler produkter eller arbejder med markedsføring, tænker man som regel på designelementer, men i vores samtaler fandt vi ud af, at vennen gerne ville blive brandstrateg med fokus på design.en ny form for drøm, som endnu ikke findesVi stødte på den idé. Enkelt sagt virkede det, som om vennen ønskede, at designelementer og farver skulle være så genkendelige, at de – ligesom de designdetaljer, folk forbinder med »Apple« – ville blive opfattet som brandets identitet.
Det var også nyt for os, men vi lyttede til vores vens drøm og blev ved med at opmuntre vennen til ikke at give op. Efter et stykke tid skete der faktisk noget fantastisk. Med støtte online til vennens drøm og vedkommendes fortsatte indsats blev vennen...headhuntetog ansat af markedsføringsafdelingen hos et firma, der står bag en app til natlevering. Firmaets administrerende direktør var designer, så virksomheden værdsatte designelementer og udviklede og uddelte gratis skrifttyper som en del af sit samfundsansvar. Jeg husker, at vi modtog den glædelige nyhed og fejrede det sammen.
Q.Hvor længe har I drevet drømmeprojektet i Australien? Har jeres oprindelige mål eller tanker ændret sig i løbet af den tid?
»Vores planer har ændret sig meget.«
Det er otte måneder siden, jeg kom til Australien for drømmeprojektet. Nogle gange har jeg tænkt, om der allerede var gået otte måneder, og når jeg tænker over det, er der sket rigtig meget. I begyndelsen satte jeg mig ikke konkrete mål, fordi jeg ikke ønskede, at projektet skulle blive en kilde til arbejdsrelateret stress. Jeg havde kun en retning:»at rejse til forskellige australske byer og møde mange mennesker« var den eneste retning.
Planen var at blive fire måneder hver i Brisbane, Melbourne og Sydney og bruge hver by som base for at opbygge et netværk, men efterhånden som vi tilpassede os livet i Australien, ændrede planen sig meget. Vi har kun opholdt os i Brisbane i otte måneder. Det betyder ikke, at den oprindelige plan faldt fra hinanden. I den sidste måned af vores arbejdsferie besluttede vi udelukkende at besøge Melbourne og Sydney på grund af drømmeprojektet. Vi ser det at blive i Brisbane som en måde at spare energi op til den tid.
»Jeg var bange for, at vores stolthed ville svinde ind og forsvinde«
Vi er meget stolte af drømmeprojektet og har en stærk følelse af, at det er noget, samfundet har brug for, og at vi udfører et arbejde, som nogen er nødt til at gøre. Selv da vi vaklede under virkelighedens tyngde, var vi bange for, at vores stolthed ville svinde ind og forsvinde. Gennem dette ændrede vores forestilling om, at vores venners fremtid...ville være farverig som en regnbuesig.
Hvis man ser livet som modning snarere end succes, følte jeg, at vi modnes lige så meget, når vi ler, som når vi lider. Hvis man vælger en drøm, der angiver livets retning, og bevæger sig fremad, vil der helt sikkert opstå vanskeligheder. Derfor tænkte jeg, at det ville være vigtigere at skabe relationer og netværk, som kan fortsætte og deles, også efter drømmeprojektet. Vi vil møde mere forskelligartede drømme og mennesker og blive mennesker, der giver det videre, vi selv har fået.
Q.Jeg er nysgerrig efter at høre om jeres planer fremover.
»Indtil videre har vi kun lagt planer frem til drømmeprojektets verdensturné.«
Selvfølgelig er der, ligesom med alt hidtil, stor sandsynlighed for, at tingene ikke går helt som planlagt, så vi er indstillet på at ændre planen når som helst. Vi afslutter i Brisbane i slutningen af april og planlægger at fortsætte drømmeprojektet i Melbourne, Sydney, New Zealand og andre steder frem til midten af juni. Derefter vender vi kortvarigt tilbage til Korea for at samle kræfter i en måned eller to, før vi tager af sted på verdensturnéen.
Vi har kun planer frem til dette punkt, og jeg ved ikke, hvad der kommer bagefter. Uanset hvor meget folk forudsiger og analyserer, kan man aldrig vide, hvad der sker i morgen. Morgendagen er usikker, men vi kan gøre noget ved i dag. Derfor besluttede vi at fokusere på i dagog holde fokus på det. Hvis vi bliver ved med det, vil planerne fortsat følge efter hinanden og blive ført videre med livet.
Q.Hvad betyder »ungdom« for jer to?
Helt bogstaveligt tænker jeg, at »et frodigt forår« er det, ungdom betyder.Ikke som en aldersperiode, men som en sindstilstand. Selvom mine følelser lige nu måske er en varm sommer, et efterår med faldende blade eller en kold, frossen vinter, tror jeg, at ungdom er bestræbelsen på at bevare et forårsagtigt sind, fordi foråret før eller siden vender tilbage. Foråret er også håbets og drømmenes årstid. Hvis man bærer drømme i sit hjerte og har lyst til at føje håb og indsats til dem, tror jeg, at der findes et forår i alles hjerter. Og det er endnu bedre, hvis det er et livligt forår. Jeg tror, det er dét, ungdom er.
Q.Jeg tror også, at den tid, I bruger på dette nu, er et sabbatår i jeres liv. Hvad betyder et sabbatår for jer?
For os er et sabbatår et forbindelsesled mellem forskellige tidsperioder.
Vores drømmeprojekt opstod ikke fra den ene dag til den anden; det blev formet af de livssituationer og oplevelser, vi har haft, og samlet under navnet »drømmeprojekt«. Et sabbatår er et tidsmæssigt bindeled, der forbinder vores drømmes fortid, nutid og fremtid, ogjeg tror, det er som en omformer, der omsætter drømme til ord fra den virkelige verden.Jeg tror, at en toårig verdensrejse som en del af vores drømmeprojekt bliver en dyrebar tid, der viser os vejen i livet fremover.
AustralienDrømmeprojektD+160Minde-video
Hjem
Tag ud af din komfortzone.
Udfordr dig selv for din egen skyld.
Oplev fuld frihed.
Vær lykkelig.
