Tips til sabbatår i Korea

[People’s Gap Year] “Selv hvis jeg holder en pause eller går tilbage, kan jeg stadig nå dertil” Park Haeri

Tilbage til listen

Navn: Park Haeri
Køn: Kvinde
Beskæftigelse: Universitetsstuderende
Aktivitetsland: Indien

Spørgsmål: Fortæl os om din forberedelse til dit sabbatår.

Svar: Fordi mit resultat ved optagelsesprøven til universitetet ikke var tilfredsstillende, kunne jeg ikke komme ind på det universitet, jeg gerne ville. Jeg ville forsøge at komme ind på det ønskede universitet efter et halvt år, men resultatet var heller ikke tilfredsstillende. Jeg var for udmattet til at tage et tredje år med eksamensforberedelse, så jeg ville holde en pause og tage et sabbatår. Jeg ville også tænke grundigt over, hvad jeg egentlig gerne ville fra begyndelsen.

Jeg tog dog sabbatår uden nogen forberedelse, og min bekymring for fremtiden voksede hele tiden. Jeg tænkte vagt, at det nok skulle gå, hvis jeg tog ud at rejse, så jeg tog bare af sted. Da jeg kom hjem, besluttede jeg mig for at bruge et tredje år på at forberede mig til universitetet, men det endte med, at jeg ikke gjorde det. Nu bekymrer jeg mig heller ikke om mine kvalifikationer. Gennem denne oplevelse blev jeg fri for frygten for forskellige typer arbejde, og da jeg fik et bredere perspektiv på verden, indså jeg, at kvalifikationer ikke er så vigtige i livet.

Spørgsmål: Fortæl om dit sabbatår.

Svar: Først og fremmest tænker jeg, at mit liv måske ville have været virkelig kedeligt, hvis jeg ikke havde taget et sabbatår. Jeg troede, at optagelsesprøven til universitetet var alt i livet, og for første gang oplevede jeg at fejle. Jeg følte kun fortvivlelse. Jeg levede med tanken: »Åh, hvor er himlen dog ligeglad. Jeg læste så hårdt, men var det her resultatet, jeg fik?« Efter mit sabbatår tænker jeg dog nu: »Det var en gylden mulighed at tage et sabbatår.« »Hvad nu, hvis jeg var kommet ind på den skole, jeg ønskede?« »Hvad nu, hvis jeg ikke havde taget et sabbatår og bare havde været tilfreds med min skole?« Jeg spekulerer på, om mit liv kunne have været så anderledes. Jeg ville nok have været selvtilfreds og ikke bange for verden, eller også ville jeg have gået fra det ene kursussted til det andet hver ferie for at styrke mit CV ligesom alle andre. Men i løbet af mit sabbatår oplevede jeg, hvor stor verden er, og hvor meget jeg kan udrette i den. Det, jeg allerhelst ville finde ud af i løbet af mit sabbatår, var: »Hvad lever jeg for? Hvem er jeg?« Selvfølgelig er det svært at finde det perfekte svar på sådan et spørgsmål i løbet af et sabbatår. Men jeg synes, der er forskel på en, der aldrig har tænkt over det, og en, der har tænkt over det i 1-2 år på forhånd.

Jeg rejste til Indien i 2011. På den to måneder lange rejse brugte jeg en måned på at rejse rundt og en måned på frivilligt arbejde hos Rogpa, en café, der samler penge ind til tibetanske flygtninge. Der mødte jeg en munk, underviste en ung munk i matematik, arbejdede deltid med at flette dreadlocks og tilbragte tid sammen med tibetanske venner. En dag, mens jeg kørte i en rickshaw, røg bremseremmen af, og jeg kørte ind i en mur på en nedadgående vej. Jeg kom ikke alvorligt til skade, men hospitalernes faciliteter var dårlige, så jeg måtte rundt og få behandling med hjælp fra folkemedicin, og jeg tænkte meget. Jeg tænkte: »Man ved aldrig, hvornår eller hvor man dør. Hvad er meningen med at tage CSAT-eksamen igen, når der ikke er noget, jeg har lyst til at lave?« Så jeg opgav at tage optagelsesprøven til universitetet for tredje gang det år og besluttede mig for at bruge lidt mere tid på mig selv. Efter jeg kom tilbage til Korea, brugte jeg tid på at lære mig selv bedre at kende gennem praktikophold og deltidsarbejde.

I august 2012 vendte jeg endelig tilbage til skolen efter mit to år lange sabbatår. Mit syn på verden ændrede sig. Jeg vendte tilbage til skolen med tanken: »Det er min baggrund og forestillingen om, at min skole er andenrangs, der gør mig andenrangs. Den, der gør sit bedste på den scene, vedkommende har fået, er førsteklasses.« Nu ser jeg frem til, hvilke sjove ting jeg kan lave som det næste, i stedet for at frygte fremtiden uden grund, og jeg trækker på mine erfaringer fra sabbatåret.
Mit mål om at rejse hver ferie og mit hovedfag og sidefag (et mindre udbredt sprog og lingvistik) ligger langt fra det, der normalt fører til et job. Folk tænker måske, at jeg ikke har tænkt mig at få et arbejde, men én ting er sikkert: Jeg lever ikke for at få et arbejde. Man skal have mange forskellige oplevelser for at finde ud af, hvad man virkelig har lyst til.
At sige, at man ikke har tid eller penge, er bare en undskyldning. Jeg tog også mod til mig og valgte at tage et sabbatår i stedet for at bruge et tredje år på at forberede mig til universitetet. Da jeg ikke havde penge, tjente jeg dem selv, og selv nu rejser jeg på egen hånd til mange steder hver ferie.
Den situation, du befinder dig i nu, er et resultat af dine egne valg, uanset om du ønskede det eller ej. Hvis situationen ikke ændrer sig, er det på tide, at du selv gør noget anderledes. Tænk over det: »Hvad lever jeg for?« Hvis det er svært at svare på, er det så ikke på tide at holde en lille pause?

Spørgsmål: Til sidst, hvad vil du gerne sige til unge, der forbereder sig på et sabbatår?

Svar: Er det ikke spild af ungdommen at lade den gå uden at tage et sabbatår? Investér bare ét år i en tid, hvor vi kan blive 100 år. Ét år i 20'erne er ikke det samme som ét år i 80'erne. Et år nu kan ændre værdien af resten af dit liv. Hvis du venter, er det for sent.
Hvorfor i alverden løber du så stærkt? Selv hvis du holder en pause eller går tilbage, kan du stadig nå frem.