Projekter
|
Ofte stillede spørgsmål
|
Meddelelser
Fokuser kun på din egen udvikling.
GapYear er en tid til personlig vækst og lykke.
Tilbage til listenTilbage til listen
(C) Gstar Entertainment
I Vesten er sabbatåret, som blev almindeligt blandt studerende,nu også for voksne i arbejde.
Sabbatåret anerkendes som en vigtig og nødvendig periode. Ikke kun for ansatte,det er også en periode, som midaldrende mennesker tager.
Dets nødvendighed og virkninger anerkendes i stigende grad.
Koreanske studerende kan dog stadig ikke holde pause og fortsætter med at løbe meget hurtigt. I den atmosfære er der nogle, der selvsikkert
tager deres eget sabbatår – ikke en orlov, men et sabbatår som voksne i arbejde. En af dem er den smukke komiker Jang Hyo-in, der for nylig medvirkede i Gag Concert
i det populære indslag »Dugeun Dugeun«. Jeg mødte hende personligt for at høre om hendes modige og dristige sabbatår
og høre hendes historie.Dette er historien om hendes sabbatår som voksen i arbejde, hvor hun arbejdede på ferie i Japan.
Spørgsmål.Du havde allerede bestået optagelsesprøven til komikeruddannelsen. Var der en særlig grund til, at du besluttede dig for at tage et sabbatår?
Svar.Jeg læste turisme og tolkning. Alligevel havde jeg et pas, som jeg aldrig havde brugt.
Jeg var også meget bange af mig. Jeg studerede lidt japansk for sjov. Jeg havde ikke planlagt at rejse, men en dag tog jeg til Japan i forbindelse med en optræden. Selvom jeg havde studeret, kunne jeg ikke få et ord frem. Det gjorde mig beslutsom. »Jeg vil forberede mig et år mere sammen med de her mennesker, studere mere og tale med dem næste år.«Det var begyndelsen.
Selv efter to eller tre års studier kunne jeg stadig ikke få »Ohayou gozaimasu« (godmorgen) eller »Arigatou gozaimasu« (tak) frem.Jeg var genert og bekymrede mig unødigt om, hvorvidt de ville forstå mig, når jeg talte med dem.Efter en optræden i Tokyo tog jeg igen til Japan for at optræde i Osaka.
»Det er nu,« tænkte jeg og besluttede mig for at gøre det, jeg ikke kunne dengang.Jeg prøver.På det tidspunkt kunne jeg nogenlunde forstå, hvad de sagde. Før forstod jeg slet ingenting.Dengang trøstede jeg mig selv.Ja, det går bedre end sidste år.Jeg havde mod til i det mindste at prøve at sige noget.Næste år prøver jeg at rejse alene. Jeg tog faktisk på den rejse året efter.
© Korea Gapyear
Spørgsmål.Hvordan var din rejse til Japan?
Svar.Jeg rejste sammen med en ven, der ikke kunne et eneste ord japansk. Jeg var nødt til at tage mig af min ven. Mens vi rejste, og jeg følte ansvar for vennen, begyndte jeg at spørge om småting. Min ven så kun på mig, og jeg spurgte på japansk: »Hvor er toilettet?« Det virkede! I det øjeblik jeg sagde det og fik et svar, havde jeg min første samtale. Hold da op, hvad var det her? Det var en helt ny verden.Så den dag løb min ven og jeg selvsikkert rundt overalt.
© Korea Gapyear
Som trediveårig, ansigt til ansigt med virkeligheden. Lyt til de små stemmer!
Spørgsmål.Før du tog et sabbatår i Japan – før du traf beslutningen – må folk omkring dig have været imod det.
Svar. (Før jeg tog sabbatåret) Var der egentlig kun to reaktioner.Tag af sted eller lad være.Mine forældre sagde også, at jeg ikke skulle tage af sted. Men jeg lyttede til den lille stemme, der sagde »tag af sted«, fordi det var det, jeg gerne ville høre. På det tidspunkt talte jeg især med komikeren Park Ji-sun om mine bekymringer.
Da jeg sagde: »Jeg overvejer at studere i udlandet«, svarede hun straks: »Søster, det er en fantastisk idé – hvis ikke nu, hvornår så?« Da jeg sagde, at jeg var bange, fortalte Jisun mig, at hun havde studeret meget, men virkelig gerne ville prøve at studere i udlandet mindst én gang. Hendes arbejde var så travlt, og hun følte ikke, at hun kunne nyde oplevelsen fuldt ud, så hun fortrød, at hun ikke kunne gøre det nu.Selvom du gerne vil gøre det en dag, ved du ikke, hvornår den »dag« kommer. Så hvis du bare har den mindste lyst til at tage af sted, er det rigtigt at gøre det nu.Da jeg hørte det, kunne jeg ikke længere tage mig af, hvad andre sagde.
Fordi jeg hørte det, jeg gerne ville høre. Der var nogen, som støttede mig på den måde. Faktisk opsøgte jeg kun folk, der sagde opmuntrende ting (griner). Derefterledte jeg efter folk, der kunne hjælpe mig. Selv efter at jeg var vendt tilbage til Korea,tror jeg, at jeg tog af sted efter at have lagt planer for mere end et år om, hvordan jeg kunne komme i arbejde igen.
Spørgsmål.Du sagde, at dine forældre var stærkt imod det – hvordan overvandt du deres modstand?
A. Da jeg fortalte det til mine forældre, havde jeg faktisk allerede fået visum. Jeg havde længe forberedt mig på et arbejdsferieophold, selv mens jeg arbejdede med radio og tv. Jeg havde alle dokumenterne klar og skulle bare vente på dagen, hvor jeg kunne få visummet. Så blev jeg godkendt.Ja. Efter at have fået visummet samlede jeg alt det informationsmateriale, der kunne overbevise mine forældre om, hvordan jeg ville klare mig fremover – konkrete planer for økonomi, sprogskole og hverdagsliv – og fortalte dem det, så snart jeg havde fået visummet.
Mine forældre var selvfølgelig bekymrede. Jeg var 30 – en alder, hvor man bliver gift og arbejder – så det bekymrede dem, at jeg pludselig sagde, at jeg ville studere i udlandet. Derfor fortalte jeg dem alt: Jeg ville ikke bede dem om penge, men tage et deltidsjob. Jeg ville prøve at bo der og komme hjem, hvis det ikke fungerede. Det er jo svært nok at finde arbejde selv i Korea, så de var bekymrede for, om en udlænding kunne finde arbejde i udlandet. Jeg sagde, at jeg kun ville blive der i tre måneder, fordi det korte sprogskolekursus varede tre måneder. Jeg lovede, at jeg kun ville gøre det og så komme hjem.
Men da jeg først var kommet af sted, kunne jeg godt klare det. Selvom det ikke var bekvemt, kunne jeg tjene penge på et deltidsjob til mad og transport, så jeg besluttede at blive i seks måneder. Så gik tiden, og jeg planlagde at blive i ti måneder. Til sidst gennemførte jeg et helt år og kom hjem (griner).Jeg forestiller mig, at mine forældre må have været meget bekymrede,men for mig var det en meget dyrebar og værdifuld tid.
Jeg rejste, mødte nye mennesker, og fordi jeg arbejder med komik, så jeg ofte forestillinger. De nye oplevelser var sjove.At kunne nyde ting, man normalt gør som studerende, selvom jeg var i den alder, hvor man er på arbejdsmarkedet.Med dette deltidsjob tjente jeg penge, sparede på leveomkostningerne, rejste alene, tog selv kontakt til fremmede og fik endda venner.
© KBS Gag Concert
Hun forandrede sig og voksede i løbet af sit sabbatår.
Q.Var der noget, der ændrede sig, efter du tog et sabbatår?
A. Jeg rejste til udlandet.»Selvtillid« – troen på, at jeg virkelig havde stået på egne ben og klaret det.Jeg tror, at det var det største, jeg fik ud af det.Bare det, at jeg tog til et fremmed land, hvor jeg ikke kendte nogen, og skabte mig bare en lille plads, styrkede min selvtillid enormt, og jeg føler mig meget mere afslappet, når jeg er i radioen eller på tv.Jeg holdt op med kun at fokusere på mig selv, og mit perspektiv blev meget bredere.Selv om man får mere travlt indeni, bliver man på nogle måder mere afslappet. Man begynder også at tænke mere. Uanset om det er et arbejdsferieophold, studier i udlandet eller en rejse alene, tror jeg, at et sabbatår giver én rigtig meget.
Der er ikke noget, der kan måle sig med det, når det gælder selvrefleksion og personlig udvikling. I løbet af de 12 års skolegang foregår vores liv i trygge rammer under skolens, hjemmets og privatskolernes beskyttelse.Vi får egentlig ikke selv lov til at vælge noget af det. Jeg tror, at et sabbatår kan bryde det mønster.Overgangen fra at være passiv til at være aktiv sker kun, når man selv bliver bevidst om det, og selv hvis nogen foreslår, at man prøver, er det vigtigste, at man griber muligheden og prøver selv.
Hendes sidste ord til os.
Det siger jeg ofte til mine venner og elever.Uanset om det er studier i udlandet eller en rejse alene, så find din egen vej..
Personligt bryder jeg mig virkelig ikke om manualer eller selvhjælpsbøger. Når alt kommer til alt, er de bøger vejledninger i personlig udvikling, der henvender sig til læseren. Jeg synes, at det at sige til nogen »gør sådan« er en ordre.Det svarer ikke til andet end at sige: »Jeg levede sådan her, så følg mig.« Derfor tænkte jeg meget over det, da jeg skrev denne bog.Du kan komme ud for situationer som denne i dit liv. Sådan var det for mig; hav det venligst i tankerne.Jeg skrev bogen i essayform på den måde. Så i stedet for at give råd...vil jeg sige, at det vigtige er, hvad du ønsker, og om du virkelig kan være lykkelig.
Komikeren Jang Hyo-ins beretning om at klare sig på arbejdsferie i Japan
Sjovt nok fik jeg et tilbud på det helt rigtige tidspunkt, da jeg besluttede mig for at studere i udlandet, efter at nogen havde hørt om det. Jeg tog af sted og udgav senere en bog, men inden da rådede de mig til at skrive alt ned, så...Jeg førte altid dagbog, mens jeg studerede i udlandet.Så snart jeg kom hjem, samlede jeg det hele, mødtes med et forlag og udgav bogen. Jeg synes, det var det helt rigtige at gøre.
Under alle omstændigheder føles det virkelig godt at efterlade en beretning og skabe noget, der kan hjælpe mange mennesker – både dem, der har gode minder, og dem, der gerne vil af sted, men er bange. Det betyder meget for mig. Der fandtes især ingen bøger om arbejdsferie i Japan. Der er mange bøger om Canada eller Australien, men ingen om Japan, så jeg havde svært ved at forberede mig på at studere i udlandet.
Den modige kvinde, der selvsikkert erklærer: »Jeg er lykkelig«!
Q. Sidste spørgsmål. Det er det, jeg gerne ville spørge om: Er du lykkelig?
A. Først og fremmest fortryder jeg intet. Jeg har aldrig fortrudt noget – ikke et eneste øjeblik.Den kærlighed og lykke, jeg oplever nu ved at være på skærmen, er ikke noget, jeg bare kan vælge mig til. Det er noget, jeg får, så jeg er taknemmelig hver dag. Og det, at jeg føler den taknemmelighed – hvis jeg ikke havde gennemgået de svære tider, ville jeg ikke have kunnet føle mig taknemmelig; jeg ville have taget det hele for givet.
Nu er jeg ikke så meget optaget af at være ydmyg; jeg er glad for, at det, jeg siger, kan nå ud til mange mennesker, og at den glæde bliver ved med at vokse. Faktisk er jeg allermest lykkelig, når jeg taler om at leve mit liv uden fortrydelse. Så til dem, der står over for en ny udfordring, håber jeg, at de stolt kan fortælle andre om deres glæde uden at fortryde, og det tror jeg også, de vil kunne.
Historien om hendes sabbatår er allerede udkommet som bog og er blevet en guide for dem, der planlægger et arbejdsferieophold i Japan: »Komikeren Jang Hyo-ins beretning om at klare sig på arbejdsferie i Japan«.Som det sig hør og bør for en komiker talte hun med vittig charme, og vi grinede under hele interviewet.Under hele interviewet kunne jeg mærke, hvor højt hun elsker sig selv, og hvor selvsikker hun er. Jeg håber, at mange vil lade sig inspirere af hendes historie om modigt at investere et år i sig selv for at få erfaring, og jeg glæder mig til at følge hendes imponerende og værdige bedrifter fremover.
...
HAMTORI.Redaktør
onlyhaedun@gmail.com
Hjem
Tag ud af din komfortzone.
Udfordr dig selv for din egen skyld.
Oplev fuld frihed.
Vær lykkelig.
